Tendens over 40 år: Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser
POLITIK OG VELFÆRD Efter mere end et årti med kontante velfærdsreformer vil både mænd og især kvinder betale for mere velfærd. Velviljen er dog langt større hos kvinder, særligt når det gælder daginstitutionerne, hvor forskellen mellem de to køn aldrig har været større. Til gengæld vil mænd bruge flere offentlige kroner på forskning.
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørTorben K. Andersen
Politisk redaktørDet er en overdrivelse at sige, at mænd og kvinder er fra to forskellige planeter. Men på en stribe politiske kerneområder vokser forskellen mellem de to køn. Intet tyder på, at forskellen bliver mindre de kommende år.
Her vokser uenigheden mellem mænd og kvinder
Rollebytte i EU-debatten: Flere kvinder siger ja, flere mænd siger nej
Tendens over 40 år: Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser
Om få uger skal en magtfuld trojka af kvindelige toppolitikere lægge arm, om hvor mange flere voksne der skal være i vuggestuer og børnehaver til at passe på børnene.
Statsminister Mette Frederiksen er allerede nu under pres fra SF’s Pia Olsen Dyhr og Enhedslistens Pernille Skipper for at finde flere penge til bedre normeringer i daginstitutioner på finansloven for næste år.
Der er ikke bare tale om et af valgkampens hovedtemaer. Det er også det velfærdsområde, hvor forskellen mellem mænd og kvinders holdninger til velfærden er størst.
Det viser en ny, omfattende undersøgelse af de to køns holdninger på baggrund af over 40 års valgforskning, som indgår i den nye bog ’Konflikt og konsensus’ fra forlaget Frydenlund Academic.
Kvinder har i mange år har været markant stærkere tilhængere af velfærdsstaten, end mænd har. Men specielt gennem de seneste 30 år er der opstået en stor og på flere områder stigende kønsforskel på velfærdsfronten.
Den stigende forskel mellem de to køns holdninger kommer bag på to af Danmarks kun 14 kvindelige borgmestre.
”Som borgmester oplever jeg hele tiden forskelle mellem mænd og kvinder. Men jeg er forbavset over, at forskellene er stigende,” siger Frederikshavns borgmester, Birgit S. Hansen, en af Socialdemokratiets ni kvindelige borgmestre.
”Jeg havde forventet, at kvinder og mænds holdninger fulgtes ad. Den stigende forskel overrasker mig,” siger Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær, den ene af De Konservatives to kvindelige borgmestre.
Hvis ikke Mette Frederiksen som “børnenes statsminister” ender med at levere varen senere på året, lægger hun sig altså mere ud med kvinderne end med mændene. Da flest kvinder stemmer på Socialdemokratiet eller et af støttepartierne, kan hun skuffe sit eget vælgergrundlag.
Daginstitutionerne skal have penge
Når man måler holdninger til offentlige udgifter over en periode på mere end 40 år, kan vælgernes bagvedliggende forståelse have ændret sig.
Det gælder ifølge professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, særligt med hensyn til daginstitutioner. Professoren har sammen med kollegaen Ditte Shamshiri-Petersen samlet resultaterne fra de mange undersøgelser af kvinder og mænds holdninger.
”Da vi første gang spurgte vælgerne om daginstitutionerne i 1970’erne, var der stadig ældre, som mente, at familierne selv skulle passe deres børn. De var mod en ’institutionalisering’ af børnepasningen. I dag sender næsten alle forældre deres børn i vuggestuer og børnehaver,” siger Jørgen Goul Andersen.
Den udvikling kan være med til at forklare, hvorfor kvinder i stigende grad er villige til at bruge flere penge på netop daginstitutionerne. Det er kvinder i så stort et omfang, at forskellen mellem kvinder og mænd nu er større end på andre klassiske velfærdsområder som for eksempel sundhed og hjemmehjælp.
Jørgen Goul Andersen peger på en sammenhæng mellem kvindernes vilje til at bruge flere penge på daginstitutionerne og deres stadigt mere negative vurdering af, hvordan daginstitutionerne fungerer. Her taler tallene taler for sig selv. I 1998 syntes 52 procent af kvinderne, at daginstitutioner fungerede godt, mens 31 procent var kritiske. I 2019 var billedet det stik modsatte. Her mente kun 21 procent af kvinderne, at daginstitutionerne fungerede godt, mens hele 59 procent var negative.
Mændene er også mere kritiske over for den service, kommunerne leverer på børnepasningsområdet, men deres kritik udvikler sig ikke i samme takt som kvindernes. Derfor bliver forskellen mellem kvinder og mænds bedømmelse også på dette område større og større.
Kvinder vil sætte dagpengene op
Kvinders stigende vilje til at bruge flere penge på daginstitutionerne føjer sig til et tilsvarende mønster, når der bliver spurgt til, om kvinder og mænd vil bruge flere penge på ydelser som dagpenge, kontanthjælp og folkepension.
Også når det handler om ydelser, er forskellen mellem kvinder og mænds holdninger stigende. Det kan der være to noget forskellige forklaringer på.
Den ene forklaring kan handle om kvindernes egeninteresse, den anden om kvinders omsorg for andre.
”Afstanden er stigende, og en god del kan forklares ud fra deres interesser. Danske kvinder bliver i modsætning til kvinder i Norge og Sverige oftere arbejdsløse end mænd,” siger Jørgen Goul Andersen.
Den anden forklaring på forskellene kan være, at flere kvinder end mænd arbejder i det offentlige og oftere end mænd møder borgere, som modtager offentlige ydelser.
”Her i Frederikshavn Kommune har vi 5.200 ansatte, hvoraf langt de fleste er kvinder. De arbejder blandt andet på jobcentre, i socialpsykiatrien og i vores støttecentre, hvor de møder de borgere, som modtager ydelser fra det offentlige. Det kan give kvinderne en større bevidsthed end mændene for, at de mennesker kan klare sig,” siger Birgit S. Hansen.
Benedikte Kiær noterer også, at mange kvinder arbejder med velfærd i deres job.
”Kvinderne er i overvægt, når vi taler om daginstitutioner, hjemmehjælp og pleje og omsorg inden for sundhed. De mærker et øget pres, ligesom der hele tiden kommer historier frem i medierne om problemer, eller at ressourcerne ikke kan følge med. Der er også en forældremobilisering, som vi så med kampagnen: ’Hvor er der en voksen?’ Det hele kan påvirke kvinderne, fordi det primært er deres fag, der er i medierne,” siger hun.
Når forskere som Jørgen Goul Andersen spørger borgerne, om de vil bruge flere penge på velfærden, så er der en tendens til, at man svarer ja til det spørgsmål. Samlet set er begge køn da også positive over for at øge udgifterne til velfærden.
Men denne bias kan ikke forklare den stigende forskel mellem de to køns holdninger.
… og foretrækker status quo
Siden midten af 1980’erne har et flertal af kvinder ment, at ”de sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu”. Forskellen mellem kvinder og mænds holdning her er stigende.
Op til valget sidste år blev vælgerne derudover spurgt, om de mente, at den lange række reformer for at øge arbejdsudbuddet skulle fortsætte. Her var der altså ikke tale om de ”gode” velfærdsreformer, der for eksempel fører til bedre normeringer i daginstitutioner eller højere ydelser, men omvendt om de reformer, der for eksempel har forkortet efterlønsperioden og sat pensionsalderen op.
En meget lille andel kvinder ønsker at fortsætte med den slags reformer, mens 50 procent mener, den slags reformer er gået lidt eller for meget for vidt.
Der er altså en stigende tendens til, at flest kvinder vil bevare de traditionelle eller ”gode” reformer, der giver mere velfærd, og ikke ønsker flere af de reformer, der skal få alle eller bestemte grupper til at arbejde mere.
”Der har været mange reformer, og ja, de har sikret økonomien, men det har måske også ført til en usikkerhed over for, hvad man kan regne med, hvis der sker noget i ens liv. Kvinder bliver lidt oftere arbejdsløse end mænd, de er måske alene med deres børn, og det kan måske forklare, at kvinderne prioriterer forudsigeligheden og trygheden højere,” siger Birgit S. Hansen.
Kollegaen i Helsingør, Benedikte Kiær, kunne godt ønske sig, at de mere kontante reformer blev mødt med større forståelse.
”Flere og flere og flere har behov for hjælp, og tingene bliver bare mere komplekse og dyrere. Derfor skal vi blive bedre til at forklare, at der er behov for den slags reformer, fordi de har været med til at sikre penge til velfærden. Jeg tror, vi skal fortsætte med reformer for at få den offentlige service til at fungere bedre,” siger hun.
Benedikte Kiær vil for eksempel reducere bureaukrati og indberetninger på ældreområdet, fordi hun ikke tror på, man kan kontrollere sig til en god service.
”Vi skal skære i kontrollen og styrke ledelsen på vores institutioner. Det er bare ikke sikkert, at det er populært, fordi mange forbinder ledelse med ’kolde’ hænder. Vi får tit skældud for at bruge for mange penge på ledelse, men det er altså nødvendigt,” siger hun.
De negative kvinder
På kun to områder vil kvinder bruge færre skattekroner end mænd. Den ene er klassikeren, forsvar, det andet er noget mere overraskende forskning.
Forskerne trækker på undersøgelser af vælgernes holdninger til forsvaret tilbage til 1974. Med undtagelse af et enkelt år er kvinderne mindre tilbøjelige end mændene til at bruge flere penge på soldaterne.
I 2019-undersøgelsen af vælgerholdningerne er der også spurgt til forskning, og her vil flere mænd end kvinder bruge flere penge.
”Samlet set er det måske sådan, at jo mere entydigt der er tale om 'social investment', som der for eksempel er tale om, når det handler om forskning, desto mere er mændene med. Blandt kvinder er der større tilslutning til velfærd for velfærdens skyld,” siger Jørgen Goul Andersen.