Wow! Jeg er stadig ikke helt landet oven på Velfærdens Innovationsdag 2012. Øksnehallen var i går simpelthen omdannet til et boblende velfærdslaboratorium, hvor idéer og løsninger på Danmarks velfærdsudfordringer flød i stride strømme. Nuvel, vi er i dag ikke vågnet op til et velfærdssamfund, der er fremtidssikret, men gårsdagens arrangement bekræftede, at potentialet for at skabe et bedre velfærdssamfund bestemt er til stede.

Jeg hæfter mig særligt ved tre begivenheder på konferencen:

• Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers tale: Det var positive toner, Vestager slog an i Øksnehallen i går. Ikke positive i den forstand at tingene ser godt ud. Men i den forstand at Vestagers medicin ikke er småjusteringer, eksempelkataloger mv. Nej, hun vil ændre hele mindsettet i velfærdssamfundet: Velfærd er ikke den offentlige sektors produkt. Velfærd er den enkelte borgers oplevelse – og mange partnere skal engageres i at skabe denne oplevelse. Det bliver spændende at følge den tankegangs udfoldelse i 2012.
• Frokostpausen: Her tænker jeg ikke så meget på maden. Jo lidt, for Øksnehallens køkken og afviklingen af frokosten var igen fremragende. Men først og fremmest bemærkede jeg i går, hvordan der er sket et skifte i velfærdsledernes lyst til at møde nye mennesker og få nye input. Da vi første gang afholdt Velfærdens Innovationsdag var de meget mere tilbageholdende. I går blev der networket og udvekslet idéer og synspunkter til den helt store guldmedalje – og det endda på tværs af sektorer og fagligheder. Der er netop behov for en åben tilgang til, hvor de nye idéer og samarbejdspartnere findes. Derfor var det en fornøjelse af se den livlige snak i frokostpausen.
• Løsningsgalleriet: Løsningsgallerikonceptet er kort fortalt, at repræsentanter fra over 50 konkrete løsninger står rundt i hele Øksnehallen, og så går deltagerne på konferencen rundt mellem dem og hører små elevatortaler og kan stille et par spørgsmål. Hver gang der er gået syv minutter, skifter deltagerne. Vi har brugt det alle gange, vi har afholdt Velfærdens Innovationsdag, og igen i år var det en succes. Særligt to ting imponerede mig. For det første er innovationshøjden på projekterne rundt omkring i Velfærdsdanmark hævet betragteligt. Tidligere var det innovativt at teste en teknologi på et plejehjem. I dag ser man eksempler på radikal gentænkning af selve måden, velfærdsorganisationerne ser ud på, og der er åbnet op for et blik for de alternative ressourcer, f.eks. frivillige, borgere, private virksomheder og socialøkonomiske virksomheder. For det andet er velfærdslederne blevet langt bedre til at fortælle deres historier. Det virker som en banal pointe, men kommunikation er en kernekompetence for velfærdslederne i disse år. Forandringer i krisetider har en tendens til at blive set som forringelser – også selv det er forbedringer. Det skal velfærdslederne sammen med politikerne kæmpe mod med gode historier om den nye velfærd.

Min dag på Velfærdens Innovationsdag 2012 handlede særligt om projektet Den aktive borger, som vi præsenterede på konferencen. Der var god respons fra deltagerne på vores tanker, som findes i samlet form i vores rapport, og som jeg har præsenteret her på bloggen i løbet af ugen.

Samtidig er jeg stærkt fornøjet over den omtale, som Den aktive borger har fået i forskellige medier i den sidste uges tid. Danske Kommuner har bragt fire artikler om aktive borgere, DR bragte et længere indslag om aktive borgere i søndags, Berlingske bragte min kollegas og min artikel om aktive borgere i mandags, 22 Nyhederne omtalte rapporten i tirsdags, TV2 Lorry kiggede på en af vores cases i går, og det samme gjorde TV2 Nord.

Det er selvfølgelig en succes for projektet, men det er også positivt for velfærdsdebatten, at vi får bragt den aktive borger på banen som et reelt alternativ til den aktuelle, lettere fladpandede diskussion om pligter og rettigheder. Den bidrager ikke i nogen særlig grad til udviklingen af velfærdssamfundet, fordi den blot fastfryser forståelsen af, at velfærd måles på den offentlige sektors udgiftsniveau, og giver et billede af, at spørgsmålet er, om Carina og Sofie skal have adgang til ydelserne eller ej.

Nej, lad os hellere få diskuteret, hvordan alle borgere – også Carina og Sofie – kan være aktive. De har ligesom alle andre ret til at være noget for nogen. Og det bør være udgangspunktet for velfærdsindsatsen.

At den aktive borger udgør en reel og positiv vej for debatten om velfærdssamfundets udvikling, bekræftes i øvrigt af, at begrebet allerede er blevet spået til at blive et af de væsentligste nye begreber i 2012.

Fra Øksnehallen til Velfærdsdanmark

Dagen derpå er det altså svært at sidde med andet end en god mavefornemmelse på velfærdssamfundets vegne. Men det bliver et langt og sejt træk. Nu er det op til politikere og velfærdsledere at udbrede følelsen, idéerne og samtalerne fra Øksnehallen til hele velfærdssamfundet. Vi skal have flere med på vognen – og det kan kun gå for langsomt.
Hvis vi skal se flere og mere aktive borgere, har jeg følgende opfordringer til velfærdsledere og politikere:

• Gentænk velfærden med borgeren i centrum: Vi skal sætte parentes om de nuværende velfærdsydelser og tage et nyt kig på borgerens behov. Er fru Hansens behov f.eks. rengøring, eller er det social samvær? Når behovet er afklaret, kan vi se hvem, der skal udføre opgaverne – hvilke partnere i hvilke relationer? Hvis fru Hansens behov er rengøring, så kan robotstøvsugeren klare det, men hvis det er socialt samvær, skal vi have mennesker på banen. Det kunne f.eks. være en frivillig. Processen med at gentænke velfærden kræver mod og energi. Den måde, vi arbejder på i dag, var heller ikke let at opfinde og implementere. Derfor kræver det ledelse, en stærk kommunikationsindsats og viljen til at insistere, så vil den nye praksis lidt efter lidt manifestere sig og en ny normalitet være skabt
• Kommunikér forandringerne positivt: Der er en oplagt risiko for, at samtalen om aktive borgere skævvrides, fordi Danmark er ramt af økonomisk krise. Ny velfærd risikerer at blive opfattet som andre ord for forringelser. Selvom mange aktive borgere faktisk giver forbedrede velfærdsløsninger, har vi været vant til at sætte lighedstegn mellem flere offentlige udgifter og bedre velfærd. Derfor har politikere og velfærdsledere overalt i samfundet en stor kommunikationsopgave foran sig. I kommunikationen skal målgruppen overvejes grundigt. Alle har ikke brug for at vide det samme om de nye velfærdsløsninger. Derfor skal enhver velfærdsleder gøre sig klart, hvem det er afgørende at fortælle om forandringerne, og hvad de skal fortælles. Uanset om det er borgere, pårørende, fagforeninger, interesseorganisationer, private virksomheder eller frivillige organisationer.
• Hent inspiration fra andre, og eksperimentér med løsninger: En af pointerne i rapporten Den aktive borger er, at der er et betydeligt potentiale i at lære af hinanden på tværs af faglige velfærdssiloer. Kerneopgaven for alle, der arbejder med velfærd, er jo at fremme borgerens aktivitet. Det er oplagt, at der kan udveksles inspiration på tværs af de store velfærdsområder som børn og unge, skole, ældre, sundhed, arbejdsmarked, sundhed og socialområdet. Det sker dog kun i et meget begrænset omfang i dag. Mens 67 pct. af medlemmerne i Mandag Morgens Velfærdspanel mener, at de har et godt overblik over relevante løsninger inden for deres eget fagområde, oplever kun 33 pct., at de har dette overblik uden for egne fagområder. Tænk engang, hvilket potentiale der findes bare inden for hver af landets 98 kommuner, hvis man delte gode løsninger og inspirerede hinanden på tværs af faglige siloer. Skab overblik over jeres videnindsamling. Find en god idé. Prøv den af i jeres organisation. Eksperimentér i mindre skala. Tal om resultaterne. Og evaluer så processen, og gør det bedre næste gang.

Hvis alle følger disse opfordringer, bliver 2012 et utroligt spændende år. Terningerne blev kastet i går i Øksnehallen – nu er det op til os alle at tage det næste skridt i retning af et bedre velfærdssamfund!

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.