Terningerne er kastet

I går løb Velfærdens Innovationsdag 2012 af stabelen i Øksnehallen. Morten Christensen, projektleder, Mandag Morgen, reflekterer dagen derpå over udsigterne til at skabe et bedre velfærdssamfund.

Wow! Jeg er stadig ikke helt landet oven på Velfærdens Innovationsdag 2012. Øksnehallen var i går simpelthen omdannet til et boblende velfærdslaboratorium, hvor idéer og løsninger på Danmarks velfærdsudfordringer flød i stride strømme. Nuvel, vi er i dag ikke vågnet op til et velfærdssamfund, der er fremtidssikret, men gårsdagens arrangement bekræftede, at potentialet for at skabe et bedre velfærdssamfund bestemt er til stede.

Jeg hæfter mig særligt ved tre begivenheder på konferencen:

  • Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers tale: Det var positive toner, Vestager slog an i Øksnehallen i går. Ikke positive i den forstand at tingene ser godt ud. Men i den forstand at Vestagers medicin ikke er småjusteringer, eksempelkataloger mv. Nej, hun vil ændre hele mindsettet i velfærdssamfundet: Velfærd er ikke den offentlige sektors produkt. Velfærd er den enkelte borgers oplevelse – og mange partnere skal engageres i at skabe denne oplevelse. Det bliver spændende at følge den tankegangs udfoldelse i 2012.
  • Frokostpausen: Her tænker jeg ikke så meget på maden. Jo lidt, for Øksnehallens køkken og afviklingen af frokosten var igen fremragende. Men først og fremmest bemærkede jeg i går, hvordan der er sket et skifte i velfærdsledernes lyst til at møde nye mennesker og få nye input. Da vi første gang afholdt Velfærdens Innovationsdag var de meget mere tilbageholdende. I går blev der networket og udvekslet idéer og synspunkter til den helt store guldmedalje – og det endda på tværs af sektorer og fagligheder. Der er netop behov for en åben tilgang til, hvor de nye idéer og samarbejdspartnere findes. Derfor var det en fornøjelse af se den livlige snak i frokostpausen.
  • Løsningsgalleriet: Løsningsgallerikonceptet er kort fortalt, at repræsentanter fra over 50 konkrete løsninger står rundt i hele Øksnehallen, og så går deltagerne på konferencen rundt mellem dem og hører små elevatortaler og kan stille et par spørgsmål. Hver gang der er gået syv minutter, skifter deltagerne. Vi har brugt det alle gange, vi har afholdt Velfærdens Innovationsdag, og igen i år var det en succes. Særligt to ting imponerede mig. For det første er innovationshøjden på projekterne rundt omkring i Velfærdsdanmark hævet betragteligt. Tidligere var det innovativt at teste en teknologi på et plejehjem. I dag ser man eksempler på radikal gentænkning af selve måden, velfærdsorganisationerne ser ud på, og der er åbnet op for et blik for de alternative ressourcer, f.eks. frivillige, borgere, private virksomheder og socialøkonomiske virksomheder. For det andet er velfærdslederne blevet langt bedre til at fortælle deres historier. Det virker som en banal pointe, men kommunikation er en kernekompetence for velfærdslederne i disse år. Forandringer i krisetider har en tendens til at blive set som forringelser – også selv det er forbedringer. Det skal velfærdslederne sammen med politikerne kæmpe mod med gode historier om den nye velfærd.

Min dag på Velfærdens Innovationsdag 2012 handlede særligt om projektet Den aktive borger, som vi præsenterede på konferencen. Der var god respons fra deltagerne på vores tanker, som findes i samlet form i vores rapport, og som jeg har præsenteret her på bloggen i løbet af ugen.

Samtidig er jeg stærkt fornøjet over den omtale, som Den aktive borger har fået i forskellige medier i den sidste uges tid. Danske Kommuner har bragt fire artikler om aktive borgere, DR bragte et længere indslag om aktive borgere i søndags, Berlingske bragte min kollegas og min artikel om aktive borgere i mandags, 22 Nyhederne omtalte rapporten i tirsdags, TV2 Lorry kiggede på en af vores cases i går, og det samme gjorde TV2 Nord.

Det er selvfølgelig en succes for projektet, men det er også positivt for velfærdsdebatten, at vi får bragt den aktive borger på banen som et reelt alternativ til den aktuelle, lettere fladpandede diskussion om pligter og rettigheder. Den bidrager ikke i nogen særlig grad til udviklingen af velfærdssamfundet, fordi den blot fastfryser forståelsen af, at velfærd måles på den offentlige sektors udgiftsniveau, og giver et billede af, at spørgsmålet er, om Carina og Sofie skal have adgang til ydelserne eller ej.

Nej, lad os hellere få diskuteret, hvordan alle borgere – også Carina og Sofie – kan være aktive. De har ligesom alle andre ret til at være noget for nogen. Og det bør være udgangspunktet for velfærdsindsatsen.

At den aktive borger udgør en reel og positiv vej for debatten om velfærdssamfundets udvikling, bekræftes i øvrigt af, at begrebet allerede er blevet spået til at blive et af de væsentligste nye begreber i 2012.

Fra Øksnehallen til Velfærdsdanmark

Dagen derpå er det altså svært at sidde med andet end en god mavefornemmelse på velfærdssamfundets vegne. Men det bliver et langt og sejt træk. Nu er det op til politikere og velfærdsledere at udbrede følelsen, idéerne og samtalerne fra Øksnehallen til hele velfærdssamfundet. Vi skal have flere med på vognen – og det kan kun gå for langsomt.
Hvis vi skal se flere og mere aktive borgere, har jeg følgende opfordringer til velfærdsledere og politikere:

  • Gentænk velfærden med borgeren i centrum: Vi skal sætte parentes om de nuværende velfærdsydelser og tage et nyt kig på borgerens behov. Er fru Hansens behov f.eks. rengøring, eller er det social samvær? Når behovet er afklaret, kan vi se hvem, der skal udføre opgaverne – hvilke partnere i hvilke relationer? Hvis fru Hansens behov er rengøring, så kan robotstøvsugeren klare det, men hvis det er socialt samvær, skal vi have mennesker på banen. Det kunne f.eks. være en frivillig. Processen med at gentænke velfærden kræver mod og energi. Den måde, vi arbejder på i dag, var heller ikke let at opfinde og implementere. Derfor kræver det ledelse, en stærk kommunikationsindsats og viljen til at insistere, så vil den nye praksis lidt efter lidt manifestere sig og en ny normalitet være skabt
  • Kommunikér forandringerne positivt: Der er en oplagt risiko for, at samtalen om aktive borgere skævvrides, fordi Danmark er ramt af økonomisk krise. Ny velfærd risikerer at blive opfattet som andre ord for forringelser. Selvom mange aktive borgere faktisk giver forbedrede velfærdsløsninger, har vi været vant til at sætte lighedstegn mellem flere offentlige udgifter og bedre velfærd. Derfor har politikere og velfærdsledere overalt i samfundet en stor kommunikationsopgave foran sig. I kommunikationen skal målgruppen overvejes grundigt. Alle har ikke brug for at vide det samme om de nye velfærdsløsninger. Derfor skal enhver velfærdsleder gøre sig klart, hvem det er afgørende at fortælle om forandringerne, og hvad de skal fortælles. Uanset om det er borgere, pårørende, fagforeninger, interesseorganisationer, private virksomheder eller frivillige organisationer.
  • Hent inspiration fra andre, og eksperimentér med løsninger: En af pointerne i rapporten Den aktive borger er, at der er et betydeligt potentiale i at lære af hinanden på tværs af faglige velfærdssiloer. Kerneopgaven for alle, der arbejder med velfærd, er jo at fremme borgerens aktivitet. Det er oplagt, at der kan udveksles inspiration på tværs af de store velfærdsområder som børn og unge, skole, ældre, sundhed, arbejdsmarked, sundhed og socialområdet. Det sker dog kun i et meget begrænset omfang i dag. Mens 67 pct. af medlemmerne i Mandag Morgens Velfærdspanel mener, at de har et godt overblik over relevante løsninger inden for deres eget fagområde, oplever kun 33 pct., at de har dette overblik uden for egne fagområder. Tænk engang, hvilket potentiale der findes bare inden for hver af landets 98 kommuner, hvis man delte gode løsninger og inspirerede hinanden på tværs af faglige siloer. Skab overblik over jeres videnindsamling. Find en god idé. Prøv den af i jeres organisation. Eksperimentér i mindre skala. Tal om resultaterne. Og evaluer så processen, og gør det bedre næste gang.

Hvis alle følger disse opfordringer, bliver 2012 et utroligt spændende år. Terningerne blev kastet i går i Øksnehallen – nu er det op til os alle at tage det næste skridt i retning af et bedre velfærdssamfund!

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Den aktive borger er med til at skabe velfærden Næste artikel Partnerskaber faciliterer vækst og innovation

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.