Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Placeholder image
Jens Riis Andersen (tv.) og Philipp Schröder. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix & Kåre Viemose

MM Special: Hvad kommer efter industrisamfundet?
  • Fokus skifter fra standardprodukter til individuelle løsninger.
  • Forretningsmodellen skifter fra salg til service.
  • Platforme og netværk er økonomiens centrale spillere.
  • Brugernes behov her og nu bliver udgangspunkt for produktionen.
  • Automatisering gør menneskelige kompetencer værdifulde.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Grundfos' digitale chef: Vores nye forretningsmodel er at bevæge vand

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

For et par år siden var det næsten umuligt at åbne en avis eller skøjte forbi et nyhedsmedie uden på et eller andet tidspunkt at blive efterladt med en dystopisk stemning af, at robotterne om ganske kort tid vil overtage alle vores opgaver og mennesket vil være overflødigt.

De seneste par år er der blevet længere mellem de helt dystopiske scenarier. Faktisk er det næsten omvendt. Den fremherskende opfattelse lader lige nu til at være, at markedet kan løse de udfordringer, vi står over for.

Det er i hvert fald den fornemmelse, som professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Philipp Schröder sidder tilbage med. Og det er et problem:

"Faktum er, at vi skal være ganske bekymrede. Ganske vist er den teknologiske dystopi noget vrøvl. Men bare at læne sig tilbage og sige, at markedet klarer den, det også forkert," siger han.

Selv om det sjældent er det nuancerede billede, der trækker de største overskrifter, er det alligevel vigtigt, at vi som samfund ikke forfalder til at tro på, at enten det ene eller det andet yderpunkt er sandheden. At vi bevarer et blik på nuancerne, er nemlig afgørende for, hvilke løsninger vi som samfund strikker sammen.

Sammen med Jens Riis Andersen, der er partner i McKinsey og Co., har Philipp Schröder derfor netop skrevet et essay med titlen "Kunstig intelligens, automatisering og fremtidens arbejde".

Det lander på et tidspunkt, hvor arbejdet i regeringens Disruptionråd er ovre, og hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen i begyndelsen af februar ventes at samle op på arbejdet.

For selv om det stort anlagte råd slutter sin møderække, er vi ikke i mål med mange af de udfordringer, som ny teknologi skaber, lyder analysen fra de to topøkonomer, der med essayet kommer med et bud på, hvor der bør sættes ind.

Mandag Morgen møder dem i McKinseys domicil i det centrale København til en snak om nogle af de seks centrale udfordringer, de mener, Danmark står over for. Se boks.  

Philipp Schröder (PS) har taget turen fra Aarhus, hvor han ud over at være tilknyttet Aarhus Universitet leder forskningscenter FIND, der skal undersøge konsekvenser for virksomheder, medarbejdere og samfund, når forskydningerne i markederne rammer.

Jens Riis Andersen (JRA) rådgiver fra netop disse lokaler virksomheder, der står over for teknologiske omstillinger.

Vi sidder i de lokaler, der for to år siden dannede rammen for præsentationen af rapporten "A Future That Works: the Impact of Automation in Denmark". Den blev et af fundamenterne for arbejdet i regeringens Disruptionråd. Ud over Jens Riis Andersen og Philipp Schröder var tidligere finansminister Bjarne Corydon en af hovedforfatterne, mens han var hos McKinsey og Co.

I hovedtræk beskrev rapporten, at 40 procent af arbejdsopgaverne målt i timer vil kunne overtages af maskiner.

Så hvorfor er der behov for at udpege seks nye centrale udfordringer?

JRA: "Vi er også blevet klogere. I den første rapport gik det igen, at 40 procent af arbejdsopgaverne ændrer sig; det handlede meget om størrelsesordenen. Men vi kan se, at der er nogle yderligere udfordringer. Blandt andet er der 10 procent af arbejdsstyrken, som kræver et helt særligt fokus, fordi deres job forsvinder, og dem skal vi som samfund kunne transformere over i nye job."

I kalder på en fremtidssikring af flexicurity – nærmest en flexicurity 2.0. Hvorfor er der behov for det?

PS: "Først og fremmest: Modellen har fungeret godt. Danmark er et af de lande, der tidligst og mest aktivt har outsourcet job til i Østeuropa og Asien. Dengang forsvandt job også, og mange afskedigede danske ansatte blev absorberet i servicesektoren ved hjælp af aktivering og omskoling."

"Men det nye ’stød’ i økonomien ser anderledes ud. Og derfor er en opdatering bl.a. et spørgsmål om, hvad vi aktiverer folk hen til. Lad mig give et jordnært eksempel: At give en person et stort kørekort er nok ikke så smart, hvis vi tror på, at der kommer selvkørende lastbiler."

Men har systemet ikke en form, så det kan kapere det i dag?

PS: "Systemet er fintunet til verden, som den er i dag. Men der er ting, der kommer til at se anderledes ud, og det skal vi tænke ind i et redesign. Flexicurity har forandret sig gevaldigt i 30 år. Og det skal vi være parate til igen."

Hvad er anderledes i det her "stød" i økonomien i forhold til tidligere?

JRA: "Vi ser i hvert fald, at 10 procent af jobbene med stor sandsynlighed forsvinder helt. Det er jo en forudseenhed, man kan bygge ind i systemet. Derudover bliver det mere og mere klart, hvilke kompetencer der bliver behov for på arbejdsmarkedet. Og der er radikale forandringer på vej. I Vesteuropa vil behovet for personer med digitale kompetencer stige med 50 procent. I den forbindelse er vi nødt til at spørge os selv, om vi har institutioner, der kan udbyde den kompetence."

PS: "Men der er også nogle vigtige nuancer at holde sig for øje. Vi har det med at sige, at nu kommer der en digital teknologi, der forstyrrer, ergo skal vi alle lære at programmere. Men udviklingen går to veje. Nogle skal lære at mestre de nye teknologier, for ellers kan vi ikke høste gevinsterne. Men i andre job, f.eks. i plejesektoren, ser vi et endnu større behov for sociale kompetencer, mens der andre steder er behov for personer med virkelig kreative kompetencer. De mange facetter har det med at forsvinde i debatten."

I påpeger, at livslang læring er vigtigt – at en persons sæt af kompetencer forældes på 10 år nu, mod 25 år tidligere. Hvad skal vi gøre ved det?

JRA: "Tag mig som eksempel. Jeg blev færdig som ph.d.-studerende for seks år siden. Jeg arbejdede med tung matematisk finansiering, hvor man arbejder med algoritmer. Dem, der begynder hos McKinsey i dag, seks år efter, de arbejder med nye algoritmer. Men selv inden for professionel service, sker der så meget, at jeg skal sætte mig ned i juleferien og studere f.eks. på Cousera og lære noget relativt nyt inden for fx deep-learning."

"Genopfindelsen af én selv i nyt job vil der være behov for. Man kan ikke lære i fem år og så være klar i 40 år. Vi skal arbejde længere, og det skal gå stærkere."

I er inde på, at en stor del af den opgave ligger hos virksomhederne. Hvorfor det?

PS: "Det bliver ofte overset, hvem der har den største gevinst af kompetencer. Men det har medarbejderne og virksomhederne. Der er vidunderlige case-eksempler på, hvordan virksomheder siger, at de har en betroet medarbejder, som de gerne vil lære at betjene nye teknologier. Det offentliges opgave bliver så at sikre, at der er det rette supportsystem."

JRA: "Men man skal ikke læse det sådan, at det kun er ’systemet’, der skal gøre noget. Vi ser, at mange af de store virksomheder erkender, at det også er deres ansvar. I USA har AT&T f.eks. erkendt, at det er vanskeligt at rekruttere internt. Derfor er de gået sammen med universiteterne om at højne medarbejdernes kompetencer. Initiativet skal også komme fra det private erhvervsliv."

JRA: "HR-funktionerne bliver mere strategiske. Ligesom du har en kapital-balance, vil virksomheder også skulle have en humankapital-balance. De sidder mere strategisk. Skal vi hyre folk ude? Skal vi træne vores medarbejdere? Det laver man analyser på."

Så det er måske slet ikke her, at vi som samfund skal sætte ind?

PS: "Udfordringen for det offentlige bliver, at der er de rigtige tilbud fra offentlige og privatdrevne udbydere af kompetenceudvikling, og at folk har incitament og evner til at tage efteruddannelse. Grunduddannelserne skal klæde folk på til, at man løbende skal genbesøge sit fag og opdatere sine kompetencer."

JRA: "Der er også nogle jobcentre ude i verden, der arbejder med at lave nogle forudsigelsesmodeller, så når folk kommer ind, bliver de guidet i en retning."

Men skal vi ud at kigge på, hvad andre lande gør? I Singapore har man f.eks. indført en personlig uddannelseskonto til alle borgere?

PH: "Det er ekstremt vigtigt, at vi først får identificeret problemerne, og derfor har vi med vilje ikke slynget løsninger ud. Der er mange mere eller mindre fantasifulde løsninger i debatten. De kan alle testes og analyseres. Det har vi ikke gjort endnu."

JRA: "Og sommetider er det også vigtigt at have et blik for, hvad der egentlig er udfordringen, inden man kommer med løsninger. Jeg talte for nylig med medarbejdere og ledelse på en maskinfabrik, der gerne betaler for kurserne, som alle skal igennem. Men det kræver, at medarbejderne går lidt ned i løn i tre måneder, og så rammer det husstandsindkomsten; ingen af medarbejderne føler, de kan få det til at hænge sammen. Så inden man peger på løsninger, er det også vigtigt at forstå, hvor det trykker i systemerne."

PS: "Vi tror ikke på, at der er én silver bullet. Det er nok også en vigtig erkendelse, at hvis det er så nemt, så er der jo ikke behov for at blive ved med at diskutere og være uenig. Og de nemme løsninger er formodentlig forkerte."

I er inde på behovet for livslang læring og en genopfindelse af flexicurity, men I peger også på ny beskatning, behov for de rette talenter og teknologiudvikling i den offentlige sektor. Hvorfor er det så vigtigt, at vi får vendt alle de spørgsmål?

PS: "Det hænger sammen med det, der egentlig er vores vigtigste budskab. Den teknologiske udvikling er ubetinget et gode for samfundet. Lige nu står vi over for at skulle vælge, om vi vil have en god eller mere problematisk rejse."

Hvorfor er det så godt med den nye teknologi?

PS: "Vil du helst bruge en stenøkse til af fælde træer, eller de bare næver? Enhver algoritme eller digital løsning gør dig bedre udrustet og gør, at samfundet får en værdiskabelse, som vi alle nyder godt af."

Men er det så ikke et paradoks, nu da vi hører om alle de nye teknologier, at vi rent faktisk ikke ser den store produktivitetsforøgelse i samfundet?

PS: "Debatten har fra starten været kapret af teknologer, der slår på tromme for de nye teknologier og deres radikale potentiale. Og hvis det er sandt, burde vi have set et stort produktivitetsløft. Men det er ikke overnormalt endnu, nærmest tværtimod."

PS: "Men det skyldes formentlig, at de tidsestimater, som vi arbejder med, ikke er de samme som en fremtidsforsker, der siger, at det om to år koster mange job. Det tager måske 20-30 år, og nogle gange 50 år, før tingene er fuldt implementeret."

JRA: "Der er faktisk også en anden forklaring, som økonomen David Autor har peget på: Der opstår interessant nok også mange job på grund af de nye teknologier. Han kalder det for last mile job. Det er job, der opstår, fordi teknologien kun er 80 procent færdig og der stadigvæk er behov for mennesker til at udføre opgaven."

JRA: "Tag Amazon, der har automatiseret mange af sine varelagre, men stadig har mange hundrede tusinde ansatte, fordi teknologien ikke kan det hele. Lige nu er der også efterspørgsel efter lastbilchauffører i London på grund af nethandlen. Det medvirker til at forklare, hvorfor vi ikke ser produktivitetsgevinsten endnu.

Nu er jeres anbefalinger på bordet. Er vi helt på spanden, hvis vi ikke lytter til dem?

PH: "Jeg er involveret i Tyskland og deres digitaliseringsinitiativer. Og her er man dér, hvor Danmark stod for tre-fire år siden. Så vi er godt med. Men selv om vi er foran, er det lidt ligesom i skak: Det kan stadigvæk godt betale sig at være nogle træk foran."

Omtalte personer

Jens Riis Andersen

Partner, McKinsey
cand.oecon. (Aarhus Uni. 2009),MA. Jur (Aarhus Uni, 2009) ph.d. i økonomi (Aarhus Uni. 2012)

Philipp Schröder

Professor, centerleder, Research Centre for Firms and Industry Dynamics, Aarhus Universitet
BA i økonomi og politik (Uni. of Warwick, UK 1993), MSc (Econ) (Uni. of Warwick, UK 1994), ph.d. (Aarhus Uni. 1997)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser