Troels Lund Poulsen, er du enig med erhvervslivet i, at der er en generel mangel på arbejdskraft lige nu? 

”Jeg er enig i, at der er mangel på arbejdskraft inden for flere forskellige sektorer. Jeg mener ikke, at vi er nået dertil, hvor alarmsignalet er rødt, men vi er et sted imellem gult og rødt i øjeblikket. Vi er særligt udfordret i forhold til at skaffe faglært arbejdskraft. Jeg har selv besøgt flere virksomheder, som nu overvejer at flytte noget af deres udvikling ud af Danmark, fordi de ikke kan tiltrække de nødvendige medarbejdere,” siger Troels Lund Poulsen.

I et notat fra Nationalbanken fra juni fremgår det, at lønstigningerne fortsat ligger relativt lavt på omkring 2 pct. Er der ikke en tendens til at råbe ’ulven kommer’, når tallene ser ud, som de gør? 

”Nej, det mener jeg ikke. Det gælder jo om at løse arbejdskraftmanglen, inden den sætter sig i en stigende lønspiral, som jo kommer til at gå ud over den danske konkurrenceevne. Det var det, vi så før finanskrisen, hvor lønningerne bare steg og steg, og jeg ønsker ikke, at vi kommer i den situation igen.” 

Det handler altså mest om at forebygge en lønspiral og fremtidige problemer? 

”Ja, det er rettidig omhu. Når vi står med rødt lys i pæren, er det jo for sent at gøre noget, fordi de initiativer, man tager på dette tidspunkt, tager tid, før de slår igennem. Vi bliver nødt til at lave initiativer, inden vi står med den alvorlige situation.” 

Erhvervslivet vil gerne have lov til at hente mere arbejdskraft i udlandet. Skal de have lov til det? 

”Det vil du kunne høre mere om, når vi præsenterer vores udspil om bedre vilkår for at skaffe kvalificeret arbejdskraft, herunder også udenlandsk arbejdskraft. Det præsenterer vi i løbet af den næste måneds tid.” 

Hvad med de danske ledige?

Inden man begynder at hente folk udefra, så mener fagbevægelsen f.eks., at vi skal gøre noget ekstra for at få de 100.000 ledige herhjemme i arbejde – hvad siger du til det? 

”Det er ikke et enten-eller, men et både-og. Og så er det vigtigt at sige, at vi har jo ikke 100.000 arbejdsløse. Tallet dækker over, at der er mange, der er på vej fra et job til et andet. Der er også nogen, der ikke har de nødvendige kvalifikationer for at tage et arbejde, fordi de mangler nogle kompetencer. Det er klart, at vi skal gøre en ekstraordinær indsats ikke kun for dagpengemodtagerne men også for kontanthjælpsmodtagerne. Det har vi sådan set også allerede aftalt en række initiativer for. Vi satte 100 mio. af i slutningen af 2017, som er i gang med at blive udmøntet nu på en lang række felter, og vi diskuterer også med partierne bag beskæftigelsesreformen, hvordan vi kan tage nye initiativer for at være med til at sikre, at folk får den nødvendige opkvalificering og uddannelse.” 

Stigningstakten i østarbejdere til Danmark er på vej ned. Hvorfor er det et problem? 

”Fordi vi er afhængige af udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Det kommer vi ikke uden om. Derfor er det selvfølgelig også en udfordring, dog ikke når vi ser på næste år, men fire-fem år ud i fremtiden. Så tror jeg, at vi må vi indstille os på, at der kommer færre fra de østeuropæiske EU-lande til Danmark. Primært fordi det går godt i en række af de nye EU-lande.” 

Der findes mange millioner arbejdsløse i Sydeuropa. Ville det ikke være en god idé, hvis virksomhederne hentede nogen af dem herop? 

”Vi skal ikke afskære os fra nogle muligheder. Vi skal blive endnu bedre til at gøre opmærksom på de kvalifikationer og de kvaliteter, som vi har brug for i Danmark. Ikke mindst i forhold til nogle af de sydeuropæiske lande. Men sandheden er jo bare, at der ikke er ret mange EU-lande, der har haft succes med at rekruttere medarbejdere fra Sydeuropa. Som jeg husker det, forsøgte Tyskland med en stor kampagne for nogle år siden med akkurat det samme tema, og det er ikke rigtig blevet en succes for tyskerne. Det betyder ikke, at vi ikke også kan gøre en indsats, men jeg tror, at vi skal tænke os meget godt om.” 

Potentiale i udenlandske studerende

I Tyskland har man haft en aftale om, at virksomhederne kunne hente arbejdskraft i Sydeuropa og give dem en uddannelse, så de kunne gå ind på det tyske arbejdsmarked. Kunne det være en vej frem herhjemme? 

”Det lyder som en spændende idé, som godt kunne forfølges. Jeg er med på, at det kunne være en af de modeller, man kunne overveje. Der er også en anden model, som vi er alt for dårlige til at udnytte eller bruge, og det er de mange udenlandske studerende, som forlader Danmark igen, når de er færdige med studierne. Der skal vi blive meget bedre til at fastholde nogle af dem. Det vil også indgå i de planer, vi fremlægger i løbet af den kommende måned.” 

Hvad er den vigtigste opgave, når vi er i en situation med en begyndende mangel på arbejdskraft inden for specielle områder? 

”Det er at vise politisk ansvarlighed og forhåbentlig skaffe et flertal, der vil være med til både at gøre det lettere og hurtigere at tiltrække de nødvendige medarbejdere for at kunne udvikle de danske virksomheder. Sandheden er, at hvis virksomhederne ikke får den nødvendige arbejdskraft, så koster det på sigt danske arbejdspladser, og endnu værre kan der være danske virksomheder, der flytter dele af deres produktion ud af landet. Vi bliver nødt til at sige til hinanden, at hvis de (den udenlandske arbejdskraft, red.) ikke er her i Danmark og hjælper vores virksomheder, så koster det på vores velfærd. Det har været forsømt i den politiske diskussion. Og det har jeg også selv været for dårlig til at sætte fokus på.”