Universiteter har fyret flere end 400 forskere og undervisere

Landets otte universiteter har i løbet af to år skåret 661 årsværk væk. Den største reduktion er sket på universiteternes to kerneområder, undervisning og forskning. Omprioriteringsbidraget gør virkelig ondt, siger universitetsdirektør Peter Lauritzen, Roskilde Universitet.

Placeholder image

MM Special: Universiteterne bliver rigere
  • Universiteternes samlede indtægter stiger trods krav om årlige besparelser på 2 pct.
  • Indtægter fra det offentlige stagnerer, mens bidrag fra private og fra EU-fonde er tæt på fordobling
  • De 2 pct. besparelser rammer universiteterne meget forskelligt
  • Danmark ligger højt, når det gælder offentlig støtte til forskning – men er langt fra den globale elite

Private penge udgør en stadig større del af universiteternes indtægter

Universiteter har fyret flere end 400 forskere og undervisere

Danske forskningsmidler halter efter internationale frontløbere

Efter at have ansat og ansat nye medarbejdere gennem mere end et årti har landets otte universiteter siden 2015 skåret i antallet af årsværk med 661, hvilket svarer til en reduktion på ca. 2 pct. Det viser Mandag Morgens analyse af de senest tilgængelig tal fra Danske Universiteter, der er universiteternes samarbejdsorganisation.

Reduktionen i beskæftigelsen har fundet sted i de to år, dvs. 2016 og 2017, hvor regeringens omprioriteringsbidrag hvert år har skåret bevillingerne til universiteterne med 2 pct. Da regeringen indførte bidraget, sagde daværende uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V), at ”ingen skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op.”

Selv om der ikke er en direkte forbindelse mellem kravet om besparelser og universiteternes reduktioner i antallet af årsværk, hænger de to ting alligevel sammen, mener Henrik Zobbe, fakultetsdirektør på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

”Vores finansiering er under pres. Omprioriteringsbidraget rammer to af de vigtigste indtægtskilder på universiteterne. Og når der er nedgang her, kan det påvirke antallet af årsværk,” siger Henrik Zobbe.

Det er bemærkelsesværdigt, at reduktionen i særlig grad omfatter det videnskabelige personale, de såkaldte VIP-stillinger, altså de undervisere og forskere, som leverer universiteternes kerneforretning. Her er der forsvundet 411 årsværk, hvilket svarer til lidt mere end 60 pct. af den samlede reduktion af årsværk.

Dermed bryder de seneste to års udvikling med mange års tendens til, at universiteterne i sparetider først fyrer blandt det tekniske og administrative personale, de såkaldte TAP-stillinger, inden man begynder at skære i de videnskabelige ansættelser. Se figur 1.

Københavns Universitet er det universitet, der med en reduktion på 742 årsværk i perioden 2015-2017 har skåret mest, mens Roskilde Universitet har fyret den højeste andel, dvs. 20 pct. I det samlede billede opvejes disse reduktioner delvist af, at DTU, Aalborg Universitet og IT-Universitetet alle har haft en stigning i antallet af årsværk. Se figur 2.

Trods de seneste års massive politiske fokus på at få flere unge til at vælge en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse er lige over en tredjedel af KU’s samlede reduktion på 742 årsværk sket på netop Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Besparelser og færre job

Når universiteterne reducerer antallet af årsværk, sker det både ved direkte fyringer og ved, at stillinger, f.eks. forskerstillinger, ikke bliver genbesat. Derudover uddanner flere universiteter nu færre forskere, bl.a. fordi der ikke oprettes så mange ph.d.-forløb som tidligere.

På KU’s Natur- og Biovidenskabelige Fakultet har man nedlagt stillinger inden for både administration og den tekniske støtte til undervisning og forskning.

”Vi prøver hele tiden at effektivisere vores administration, fordi vores kerneforretning er undervisning og forskning, ikke administration,” siger Henrik Zobbe.

Han peger derudover på, at den teknologiske udvikling også spiller ind, når der nedlægges stillinger. F.eks. har den stigende digitalisering forenklet mange analyser i laboratorier og dermed været med til at mindske behovet for teknisk personale som eksempelvis bioanalytikere og laboranter.

Næsten halvdelen af faldet i antal årsværk på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet inden for de to seneste år er sket inden for det teknisk-administrative område. Når der også er sket en reduktion i antallet af årsværk på det videnskabelige område, er der ifølge Henrik Zobbe særligt to forklaringer.

For det første skal alle fakultetets 12 institutter tilpasse sig universitetets nuværende økonomi. Den er et resultat af både omprioriteringsbidragets besparelser og den løbende tilpasning af ’produktionen’, så der f.eks. ikke produceres flere kandidater inden for et givent område, end arbejdsmarkedet har brug for. Det betyder konkret, at når der uddannes færre geologer og biologer, fordi efterspørgslen på dem er faldende, så er der tilsvarende brug for mindre personale til at stå for at uddanne dem.

For det andet uddanner fakultetet helt på linje med landets øvrige universiteter færre ph.d.er end tidligere. Henrik Zobbe peger på, at den privatfinansierede del af forskningen på fakultetet i stigende grad går til uddannede forskere, f.eks. til de såkaldte postdocer, og i mindre grad til ph.d.er, der er under uddannelse som forskere.

Udover presset fra de årlige besparelser på 2 pct. påvirker netop den udvikling i særlig grad de 12 institutter på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

”Vi henter ca. 1 mia. kr. om året i ekstern finansiering fra både private kilder og fra EU-midler, så når de private kilder i mindre grad efterspørger ph.d.er, påvirker det os ret meget,” siger han.

Farvel til hvert sjette årsværk

Danmarks næstmindste universitet, Roskilde Universitet, er uden sammenligning det universitet, der i årene 2016 og 2017 har reduceret antallet af årsværk mest. På bare to år er hvert sjette årsværk – eller hvad der svarer til 146 fuldtidsstillinger – blevet skåret væk.

Ifølge universitetsdirektør Peter Lauritzen skyldes de markante nedskæringer både presset fra de årlige 2 pct.-besparelser og en række lokale forhold.

”De 2 pct. gør virkelig ondt. Roskilde Universitet har i forvejen den laveste andel administrative medarbejdere i forhold til det videnskabelige personale, så vi har ikke meget mere at give af,” siger Peter Lauritzen fra Roskilde Universitet, der flere gange har afvist, at Roskilde Universitet skulle være ’kornfedt’.

Også i Roskilde uddanner man nu færre forskere end før, ligesom antallet af ph.d.er er faldet. Derudover er forklaringen på universitets faldende antal årsværk, at to institutter frem til og med 2015 havde ansat mere videnskabeligt personale, end budgetterne kunne bære.

Roskilde Universitet har i modsætning til de øvrige universiteter ikke den store medfinansiering fra private kilder. Det skyldes ifølge Peter Lauritzen, at universitetet først og fremmest uddanner kandidater inden for humaniora og det samfundsvidenskabelige område, mens de private midler primært går til forskning inden for teknik, naturvidenskab og sundhed.

Ud over reduktioner af antallet af årsværk har Roskilde Universitet desuden reduceret i udgifterne til husleje og opsagt lejemål, der omfatter næsten 20 pct. af universitetets samlede antal kvadratmetre. 

DTU ansætter flere

Mens universiteterne i København og Roskilde har skåret i antallet af årsværk, har Danmarks Tekniske Universitet øget beskæftigelsen. DTU er med sine lidt mere end 6.000 årsværk Danmarks tredjestørste universitet målt på ansatte. Kun universiteterne i København og Aarhus er større. I modsætning til de andre universiteter uddanner DTU kun kandidater inden for det tekniske og naturvidenskabelige område.

Lige nu nyder DTU godt af, at flere og flere studerende søger over mod de tekniske områder. Det betyder, at der skal ansættes flere medarbejdere for at følge med det stigende antal studerende. Ved siden af henter DTU godt 15 pct. af sine indtægter fra private kilder og fra EU-fonde. Det er omkring dobbelt så megen ekstern finansiering som gennemsnittet af de otte universiteter.

”Vores udvikling adskiller sig fra de andre universiteter. Statens bevillinger falder, men til gengæld stiger andelen af den privatfinansierede forskning hos os. Vi får også hjemtaget flere EU-midler end før,” siger Claus Nielsen, universitetsdirektør på DTU.

”Vi har kunnet udnytte vores bygningers kapacitet bedre og bedre. Nu er vi på vej til et springende punkt, hvor det ikke længere kan lade sig gøre, og så bliver det dyrt for os at udvide kapaciteten,” siger han.

Også på DTU vil finansieringen og dermed beskæftigelsen komme under pres i de kommende år. Omprioriteringsbidraget indgår også i dette års finanslov, og fortsætter den nuværende regering efter næste folketingsvalg, har den på forhånd lagt op til, at de årlige 2 pct.-besparelser skal fortsætte frem til og med finansloven for 2022.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser