Når uddannelsesminister Morten Østergaard i den kommende tid lægger sidste hånd på regeringens nye innovationsstrategi, sker det med lovning om, at undervisning i iværksætteri og entreprenørskab får sit helt eget kapitel og en fremtrædende placering i den samlede strategi.

Det er der massivt behov for. Ifølge danske og internationalt førende eksperter går størstedelen af de studerende stadig gennem deres uddannelsesforløb uden at opdage, at en tilværelse som iværksætter kan være en alternativ karrierevej. Og de få, der modtager undervisning i entreprenørskab, bliver undervist i det forkerte og efterlades uden redskaber til at spotte og realisere gode forretningsmuligheder, lyder kritikken.

”Vi griber det helt forkert an. Vi underviser i entreprenørskab, som om det var et akademisk kursus. Men entreprenørskab kan ikke læres, hvis det ikke opleves og praktiseres. Det er en kompetence som kirurgi – ikke et vidensstudie som historie,” siger Carl Schramm, der er en af verdens førende eksperter inden for undervisning i entreprenørskab på universitetsniveau. Han er professor i netop entreprenørskab ved Syracuse University i USA og indtil i sommer formand og topchef gennem ti år for den amerikanske iværksætterorganisation The Kauffman Foundation.

”Hvis vi fortsat underviser i entreprenørskab på universiteterne, som vi plejer, så risikerer vi at miste nogle gode muligheder for, at de studerende kan realisere deres ideer og skabe fremtidens vækstmuligheder. Det har vi ikke råd til,” siger Carl Schramm til Mandag Morgen.

Ideer uden opfølgning

Hans kritik af indholdet i universiteternes undervisning bakkes op fra dansk hold af bl.a. John Heebøll, der er centerleder ved DTU Management. Han peger på, at i iver efter at give flere studerende undervisning i entreprenørskab er undervisningen blevet fokuseret på bredden, hvilket efterlader eliten uden redskaber til at få potentielle iværksætterprojekter til at vokse.

”Jeg har en bekymring for, om spredningsmodellen har overvægt. Vi bør nu gå fra at skyde med spredehagl til at dyrke elitesport for de bedste. Vi skal se at få etableret et højniveau for entreprenørskabsuddannelse,” siger John Heebøll.

Også Christian Vintergaard, der er adm. direktør for Fonden for Entreprenørskab, peger på, at iværksætter-undervisningen på landets universiteter fokuserer på at skærpe de studerendes iderigdom uden altid at give dem redskaber til at realisere deres ideer.

”I yderste konsekvens lærer vi de studerende at få gode ideer, men ikke at føre dem ud i livet,” siger Christian Vintergaard og fastslår: ”Der er endnu et stort uudnyttet potentiale for undervisning i entreprenørskab på universiteterne.”

Universiteter halter bagefter

Hvis undervisningen i entreprenørskab er forkert, så er udsigterne til, at indsatsen forvandler sig til konkrete iværksættervirksomheder med vækst og nye arbejdspladser til følge, overordentligt ringe.

Ud over færre nye iværksættere resulterer manglen på undervisning i entreprenørskab også i ringere evne til at tænke innovativt og entreprenant for de studerende, der ender i gængse lønmodtagerjob.

Kurser virker

”Undersøgelser viser, at næstefter social arv er det oplevelsen af, hvad det vil sige at være iværksætter, der påvirker flest unge til at blive selvstændige,” siger John Heebøll.

På de mest berømte iværksætteruniversiteter i USA, såsom MIT og Stanford, er det henholdsvis 100 pct. og 80 pct. af de studerende, der undervises i entreprenørskab.

Et forskningsprojekt, som er baseret på en særkørsel af data fra Global Entrepreneurship Monitor fra 2008, viste, at et modent niveau bør ligge på 15-20 pct. af de studerende. Forskningsprojektet konkluderer desuden, at undervisning i iværksætteri er den rammebetingelse, der har størst effekt på væksten i iværksætteraktiviteter:

”Årsagen er, at de unge mennesker eksponeres positivt for entreprenørskab på et tidspunkt i deres liv, hvor de træffer afgørende beslutninger om deres fremtidige karrierevalg,” skriver Erkko Autio, der er den ene af de to forskere bag projektet, i en dansk artikel sammen med John Heebøll fra DTU.

Ifølge forskerne skyldes de positive udfald af entreprenørskabsundervisningen, at de unge træner deres ”sans for forretningsmuligheder” – en egenskab, der ikke behøver at føre til nye virksomheder, mens de unge stadig studerer, men som gør dem i stand til at se en god forretningsmulighed, når de møder den i løbet af arbejdslivet.

Modenhed og branchekendskab

For Anders Hoffmann, der er vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, er det vigtigt, at undervisning i entreprenørskab ikke kun stiler efter at få flere studerende til at springe ud som iværksættere. For i forhold til at skabe flere af de afgørende vækstiværksættere viser erfaringen, at de mest succesfulde iværksættere er sidst i 30’erne, når de springer ud som selvstændige, og at de har en del brancheerfaring med i bagagen.

”Vi skal ikke overeksponere, at de unge skal skabe vækst her og nu, for alt for mange vil knække nakken, fordi de ikke kender deres branche godt nok,” siger Anders Hoffmann. Han mener, at det er på de øverste niveauer i uddannelsessystemet, at iværksætterundervisningen skal oprustes. For det er her de studerende har bedst forudsætninger for at lykkes.

Ifølge Christian Vintergaard fra Fonden for Entreprenørskab er et rimeligt ambitionsniveau, at alle danske studerende undervises i entreprenørskab mindst en gang i løbet af deres studietid.

”Erfaringen viser, at det giver både større og mere levedygtige selskaber, når stifterne er blevet undervist i entreprenørskab,” siger han og refererer til Fonden for Entreprenørskabs seneste effektrapport. Den viser, at studerende, der får den type undervisning, starter næsten ti gange så mange selskaber, som den danske befolkning generelt.

Dybde eller bredde

Den seneste undersøgelse fra Fonden for Entreprenørskab ”Entrepreneurskab fra ABC til ph.d.” afslører, at universiteterne har en overvægt af undervisning i iværksætteriets helt tidlige stadier som ide- og startfasen, mens faser som vækst og udvikling scorer lavt på kursuslisterne.

Det får John Heebøll til at efterlyse flere højniveaukurser, hvor de studerende klædes på inden for forretningsudvikling, kommercialisering af teknologi, samarbejde med venturekapitalister og lignende.

”Vi ved jo, at det er 5 pct. af opstartsvirksomhederne, der danner 80 pct. af arbejdspladserne. Så lidt kynisk sagt er der ikke grund til at bruge så meget krudt på de 95 pct. Hvis man derimod kunne hjælpe de 5 pct. og måske øge antallet af dem, så vil der virkelig ske noget,” siger han.

Christian Vintergaard mener dog ikke, at fokus på bredden udelukker noget for eliten. Universiteterne skal bare sikre, at de har en bred palette af kurser, så der er noget for alle. For entreprenørskab handler ikke kun om iværksættere, men også om at træne og arbejde med en innovativ tilgang i etablerede job.

Undervisningsminister Morten Østergaard lægger da også op til, at regeringens kommende innovationsstrategi fokuserer mere på at bringe et entreprenant mindset ind i den brede undervisning, som senere kan få flere til at forfølge iværksætterdrømmen.