Valgkampen indtager Slotsholmen – virkeligheden rykker til Bornholm

Valgkampen har fået det meste af Christiansborg til at melde afbud til Folkemødet. Det er ikke et stort tab, for nu kommer Folkemødet til at handle om det, der fylder i virkeligheden ude i kommunerne, når vi taler velfærd og demokrati.

Valget var knap nok udskrevet, før det meste af Slotsholmen meldte afbud til Folkemødet på Bornholm. Mange folketingskandidater bliver hjemme i valgkredsen for at fiske stemmer, journalister har travlt med at dække valgkampen, og embedsfolkene må ikke engagere sig i aktiviteter, der kan påvirke valgudfaldet. Derfor er der kommet masseafbud fra Christiansborg til Folkemødet, der begynder i dag.

Det er blevet udlagt som en mindre katastrofe, og der skal nok være mange, som ærgrer sig over at se en velplanlagt lobbyindsats på Bornholm væltet af brættet. Men i stedet for at vride sig for at få Christiansborg til solskinsøen burde man fejre, at valgflæsket rationeres. Afbuddene giver i stedet plads til at diskutere, hvordan vi udvikler velfærdssamfundet og nærdemokratiet.

Med andre ord: Mens landspolitikerne er optaget af valgkamp, får kommunerne, organisationerne og borgerne mulighed for at sætte dagsordenen på Folkemødet. Derfor kan debatten handle om hverdagsvirkeligheden i velfærdssamfundet og om hvordan vi udvikler lokaldemokratiet i samarbejde mellem borgere, organisationer, kommuner og virksomheder.

Allerede i dag eksperimenteres der i mange kommuner med nye former for samarbejde, borgerbudgetter, alternative udvalg og politiske legestuer. På Folkemødet har Mandag Morgen samlet nogle af de mest interessante forsøg. De handler alle sammen om at give borgerne direkte indflydelse på lokalpolitik og lokalmiljø.

De alene vide

Et rigtig godt argument for at lade borgerne sætte retning og prioritere, når der skal udvikles lokale løsninger, er, at de kender de lokale udfordringer. Det gør kommunen også, men kun på et overordnet niveau: De ved, hvor mange kontanthjælpsmodtagere der bor i et givent område, hvor meget der bruges på at male graffiti over, hvad prognoserne er for børnefødsler de kommende år osv.

Den slags data kan udpege problematikkerne. Men skal man ind til benet på, hvad der virkelig skal til for at bygge sammenholdet eller øge trygheden, så kommer man ikke uden om borgernes lokalkendskab. Det er logikken bag projektet Brændkjær Bestemmer, som er et forsøg med borgerbudgettering i et boligområde i Kolding. Foreløbig er erfaringerne, at det kan lykkes at få flere med i udviklingen, når anledningen er konkrete projekter, og når beslutningerne skal træffes beboer og nabo imellem. 

I Hedensted er lokalpolitikerne helt tæt på udviklingen af de løsninger, der skal løfte velfærden i kommunen – og interesserede borgere er med i udviklingen af ny politik. Det sker i de såkaldte temagrupper, som nedsættes omkring væsentlige udfordringer. Et eksempel er Bæredygtig transport. Under den overskrift har Hedensted Kommune samlet en gruppe bestående af både politikere, borgere og kommunale medarbejdere, som alle har en aktie i løsningen af trafikproblemerne. Sammen skal de blandt andet øge den kollektive trafik. Et resultat af arbejdet er blevet en ekstrafunktion til samkørselsappen Go More. Så nu kan Hedensted-borgerne give et lift til en medborger og i øvrigt med et enkelt klik donere ”benzinpengene” til en lokal forening. Et helt konkret resultat til gavn og glæde, men også en løsning, som ikke var kommet på bordet, hvis udfordringen var blevet behandlet, ”som vi plejer”, siger man i Hedensted Kommune. 

Mandag Morgen på Folkemødet 2015

I Aarhus forsøger man sig med et medborgerskabsudvalg. Her sidder otte valgte politikere og otte engagerende borgere, der har meldt sig frivilligt til at udvikle medborgerskab i kommunen. Logikken er lige simpel: Der er naturligvis behov for, at borgerne tænker med, når deres medborgerskab skal udvikles. Hvem kan være bedre til at formulere en medborgerskabspolitik end dem, den i sidste ende skal rette sig mod?

Et kættersk spørgsmål skal der være plads til – for er politikerne da ikke borgernes repræsentanter? Svaret er både ja og nej, og her nærmer vi os det centrale dilemma.

Repræsentant eller medudvikler

Hedder man Lars og er i starten af 50’erne, og er man uddannet skolelærer, så er svaret entydigt ja – sådan på de objektive parametre. Så er man ikke bare repræsenteret, men overrepræsenteret. Det er nemlig cirka sådan, man kan beskrive den gennemsnitlige kommunalpolitiker her til lands. Bevares, der gemmer sig naturligvis mange variationer over temaet Lars. Og måske kan Lars på 52 endda uden problemer repræsentere både Linda på 19 og Mahmoud på 23. Men det er værd at bemærke, at der er relativt færre kvinder, unge og danskere med anden etnisk baggrund, der har lyst til at engagere sig i lokalpolitik.

At der rent faktisk er et problem, kan man bakke op ved at kigge på stemmeprocenterne.

Efter en stor indsats lykkedes det at få knap 72 pct. af danskerne til at sætte et kryds ved kommunalvalget i 2013. Men mere end hver fjerde vælger blev på sofaen. I 2009 udgjorde sofavælgerne 44 pct. Det gav den laveste stemmeprocent ved et kommunalvalg i Danmark i over 35 år, ikke at det var en overraskelse. Det er gået den forkerte vej længe. Især blandt unge, lavtuddannede, indvandrere, socialt marginaliserede og borgere med lav indkomst har det at vælge ikke den store interesse.

Byrødderne fylder heller ikke alverden i bysbørnenes bevidsthed. Det er kun omkring 2 af 3 borgere, der kan sætte navn på deres egen borgmester.

En del af forklaringen på det er vel nok, at lokalpolitikerne ikke får lov at folde sig ud som politikere, men må tage til takke med rollen som sagsbehandler. Uanset om det handler om, hvor tit vores ældre medborgere skal i bad, eller det gælder antallet af pædagoger i dagsinstitutionerne, tegner der sig et billede af, at mulighederne for at foretage lokale prioriteringer er få.

Det skal der gøres op med, hvis vi ønsker os et lokaldemokrati, der giver lyst til deltagelse. Og det er også en del af kampråbet, når der eksperimenteres. Politikerne skal være med i udviklingen af de lokale løsninger, og så nytter det ikke, at de er pakket ind i sagsfremstillinger og administration.

Læs mere

Får man kradset indpakningen op, er der håb forude. For det kan give bedre løsninger på den korte bane og måske inspirere flere til at gå efter politisk indflydelse på den lidt længere, lyder det fra dem, der eksperimenterer.

Træerne vokser ikke ind i himlen, og således er der også et oplagt dilemma, som handler om, hvordan man finder balancen, så de nye åbninger ikke bare betyder, at de, som råber højest, kan omgå dem, der er valgt. Der vil sikkert være eksempler på, at det sker. Men lad os da prøve at lære af dem, når nu vi er tvunget til at prøve at gøre noget nyt, fordi det gamle ikke virker så godt.

Set i det lys er det en gave, at Folkemødet i år ser ud til at få fokus på velfærd i virkeligheden frem for i valgkampen.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Derfor bør du stemme på Ida Auken Næste artikel Hvorfor bæredygtighed og bæredygtig ledelse?

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.