Valgkampen indtager Slotsholmen – virkeligheden rykker til Bornholm

Valgkampen har fået det meste af Christiansborg til at melde afbud til Folkemødet. Det er ikke et stort tab, for nu kommer Folkemødet til at handle om det, der fylder i virkeligheden ude i kommunerne, når vi taler velfærd og demokrati.

Valget var knap nok udskrevet, før det meste af Slotsholmen meldte afbud til Folkemødet på Bornholm. Mange folketingskandidater bliver hjemme i valgkredsen for at fiske stemmer, journalister har travlt med at dække valgkampen, og embedsfolkene må ikke engagere sig i aktiviteter, der kan påvirke valgudfaldet. Derfor er der kommet masseafbud fra Christiansborg til Folkemødet, der begynder i dag.

Det er blevet udlagt som en mindre katastrofe, og der skal nok være mange, som ærgrer sig over at se en velplanlagt lobbyindsats på Bornholm væltet af brættet. Men i stedet for at vride sig for at få Christiansborg til solskinsøen burde man fejre, at valgflæsket rationeres. Afbuddene giver i stedet plads til at diskutere, hvordan vi udvikler velfærdssamfundet og nærdemokratiet.

Med andre ord: Mens landspolitikerne er optaget af valgkamp, får kommunerne, organisationerne og borgerne mulighed for at sætte dagsordenen på Folkemødet. Derfor kan debatten handle om hverdagsvirkeligheden i velfærdssamfundet og om hvordan vi udvikler lokaldemokratiet i samarbejde mellem borgere, organisationer, kommuner og virksomheder.

Allerede i dag eksperimenteres der i mange kommuner med nye former for samarbejde, borgerbudgetter, alternative udvalg og politiske legestuer. På Folkemødet har Mandag Morgen samlet nogle af de mest interessante forsøg. De handler alle sammen om at give borgerne direkte indflydelse på lokalpolitik og lokalmiljø.

De alene vide

Et rigtig godt argument for at lade borgerne sætte retning og prioritere, når der skal udvikles lokale løsninger, er, at de kender de lokale udfordringer. Det gør kommunen også, men kun på et overordnet niveau: De ved, hvor mange kontanthjælpsmodtagere der bor i et givent område, hvor meget der bruges på at male graffiti over, hvad prognoserne er for børnefødsler de kommende år osv.

Den slags data kan udpege problematikkerne. Men skal man ind til benet på, hvad der virkelig skal til for at bygge sammenholdet eller øge trygheden, så kommer man ikke uden om borgernes lokalkendskab. Det er logikken bag projektet Brændkjær Bestemmer, som er et forsøg med borgerbudgettering i et boligområde i Kolding. Foreløbig er erfaringerne, at det kan lykkes at få flere med i udviklingen, når anledningen er konkrete projekter, og når beslutningerne skal træffes beboer og nabo imellem. 

I Hedensted er lokalpolitikerne helt tæt på udviklingen af de løsninger, der skal løfte velfærden i kommunen – og interesserede borgere er med i udviklingen af ny politik. Det sker i de såkaldte temagrupper, som nedsættes omkring væsentlige udfordringer. Et eksempel er Bæredygtig transport. Under den overskrift har Hedensted Kommune samlet en gruppe bestående af både politikere, borgere og kommunale medarbejdere, som alle har en aktie i løsningen af trafikproblemerne. Sammen skal de blandt andet øge den kollektive trafik. Et resultat af arbejdet er blevet en ekstrafunktion til samkørselsappen Go More. Så nu kan Hedensted-borgerne give et lift til en medborger og i øvrigt med et enkelt klik donere ”benzinpengene” til en lokal forening. Et helt konkret resultat til gavn og glæde, men også en løsning, som ikke var kommet på bordet, hvis udfordringen var blevet behandlet, ”som vi plejer”, siger man i Hedensted Kommune. 

Mandag Morgen på Folkemødet 2015

I Aarhus forsøger man sig med et medborgerskabsudvalg. Her sidder otte valgte politikere og otte engagerende borgere, der har meldt sig frivilligt til at udvikle medborgerskab i kommunen. Logikken er lige simpel: Der er naturligvis behov for, at borgerne tænker med, når deres medborgerskab skal udvikles. Hvem kan være bedre til at formulere en medborgerskabspolitik end dem, den i sidste ende skal rette sig mod?

Et kættersk spørgsmål skal der være plads til – for er politikerne da ikke borgernes repræsentanter? Svaret er både ja og nej, og her nærmer vi os det centrale dilemma.

Repræsentant eller medudvikler

Hedder man Lars og er i starten af 50’erne, og er man uddannet skolelærer, så er svaret entydigt ja – sådan på de objektive parametre. Så er man ikke bare repræsenteret, men overrepræsenteret. Det er nemlig cirka sådan, man kan beskrive den gennemsnitlige kommunalpolitiker her til lands. Bevares, der gemmer sig naturligvis mange variationer over temaet Lars. Og måske kan Lars på 52 endda uden problemer repræsentere både Linda på 19 og Mahmoud på 23. Men det er værd at bemærke, at der er relativt færre kvinder, unge og danskere med anden etnisk baggrund, der har lyst til at engagere sig i lokalpolitik.

At der rent faktisk er et problem, kan man bakke op ved at kigge på stemmeprocenterne.

Efter en stor indsats lykkedes det at få knap 72 pct. af danskerne til at sætte et kryds ved kommunalvalget i 2013. Men mere end hver fjerde vælger blev på sofaen. I 2009 udgjorde sofavælgerne 44 pct. Det gav den laveste stemmeprocent ved et kommunalvalg i Danmark i over 35 år, ikke at det var en overraskelse. Det er gået den forkerte vej længe. Især blandt unge, lavtuddannede, indvandrere, socialt marginaliserede og borgere med lav indkomst har det at vælge ikke den store interesse.

Byrødderne fylder heller ikke alverden i bysbørnenes bevidsthed. Det er kun omkring 2 af 3 borgere, der kan sætte navn på deres egen borgmester.

En del af forklaringen på det er vel nok, at lokalpolitikerne ikke får lov at folde sig ud som politikere, men må tage til takke med rollen som sagsbehandler. Uanset om det handler om, hvor tit vores ældre medborgere skal i bad, eller det gælder antallet af pædagoger i dagsinstitutionerne, tegner der sig et billede af, at mulighederne for at foretage lokale prioriteringer er få.

Det skal der gøres op med, hvis vi ønsker os et lokaldemokrati, der giver lyst til deltagelse. Og det er også en del af kampråbet, når der eksperimenteres. Politikerne skal være med i udviklingen af de lokale løsninger, og så nytter det ikke, at de er pakket ind i sagsfremstillinger og administration.

Læs mere

Får man kradset indpakningen op, er der håb forude. For det kan give bedre løsninger på den korte bane og måske inspirere flere til at gå efter politisk indflydelse på den lidt længere, lyder det fra dem, der eksperimenterer.

Træerne vokser ikke ind i himlen, og således er der også et oplagt dilemma, som handler om, hvordan man finder balancen, så de nye åbninger ikke bare betyder, at de, som råber højest, kan omgå dem, der er valgt. Der vil sikkert være eksempler på, at det sker. Men lad os da prøve at lære af dem, når nu vi er tvunget til at prøve at gøre noget nyt, fordi det gamle ikke virker så godt.

Set i det lys er det en gave, at Folkemødet i år ser ud til at få fokus på velfærd i virkeligheden frem for i valgkampen.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Derfor bør du stemme på Ida Auken Næste artikel Hvorfor bæredygtighed og bæredygtig ledelse?

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.