Valgkampen indtager Slotsholmen – virkeligheden rykker til Bornholm

Valgkampen har fået det meste af Christiansborg til at melde afbud til Folkemødet. Det er ikke et stort tab, for nu kommer Folkemødet til at handle om det, der fylder i virkeligheden ude i kommunerne, når vi taler velfærd og demokrati.

Valget var knap nok udskrevet, før det meste af Slotsholmen meldte afbud til Folkemødet på Bornholm. Mange folketingskandidater bliver hjemme i valgkredsen for at fiske stemmer, journalister har travlt med at dække valgkampen, og embedsfolkene må ikke engagere sig i aktiviteter, der kan påvirke valgudfaldet. Derfor er der kommet masseafbud fra Christiansborg til Folkemødet, der begynder i dag.

Det er blevet udlagt som en mindre katastrofe, og der skal nok være mange, som ærgrer sig over at se en velplanlagt lobbyindsats på Bornholm væltet af brættet. Men i stedet for at vride sig for at få Christiansborg til solskinsøen burde man fejre, at valgflæsket rationeres. Afbuddene giver i stedet plads til at diskutere, hvordan vi udvikler velfærdssamfundet og nærdemokratiet.

Med andre ord: Mens landspolitikerne er optaget af valgkamp, får kommunerne, organisationerne og borgerne mulighed for at sætte dagsordenen på Folkemødet. Derfor kan debatten handle om hverdagsvirkeligheden i velfærdssamfundet og om hvordan vi udvikler lokaldemokratiet i samarbejde mellem borgere, organisationer, kommuner og virksomheder.

Allerede i dag eksperimenteres der i mange kommuner med nye former for samarbejde, borgerbudgetter, alternative udvalg og politiske legestuer. På Folkemødet har Mandag Morgen samlet nogle af de mest interessante forsøg. De handler alle sammen om at give borgerne direkte indflydelse på lokalpolitik og lokalmiljø.

De alene vide

Et rigtig godt argument for at lade borgerne sætte retning og prioritere, når der skal udvikles lokale løsninger, er, at de kender de lokale udfordringer. Det gør kommunen også, men kun på et overordnet niveau: De ved, hvor mange kontanthjælpsmodtagere der bor i et givent område, hvor meget der bruges på at male graffiti over, hvad prognoserne er for børnefødsler de kommende år osv.

Den slags data kan udpege problematikkerne. Men skal man ind til benet på, hvad der virkelig skal til for at bygge sammenholdet eller øge trygheden, så kommer man ikke uden om borgernes lokalkendskab. Det er logikken bag projektet Brændkjær Bestemmer, som er et forsøg med borgerbudgettering i et boligområde i Kolding. Foreløbig er erfaringerne, at det kan lykkes at få flere med i udviklingen, når anledningen er konkrete projekter, og når beslutningerne skal træffes beboer og nabo imellem. 

I Hedensted er lokalpolitikerne helt tæt på udviklingen af de løsninger, der skal løfte velfærden i kommunen – og interesserede borgere er med i udviklingen af ny politik. Det sker i de såkaldte temagrupper, som nedsættes omkring væsentlige udfordringer. Et eksempel er Bæredygtig transport. Under den overskrift har Hedensted Kommune samlet en gruppe bestående af både politikere, borgere og kommunale medarbejdere, som alle har en aktie i løsningen af trafikproblemerne. Sammen skal de blandt andet øge den kollektive trafik. Et resultat af arbejdet er blevet en ekstrafunktion til samkørselsappen Go More. Så nu kan Hedensted-borgerne give et lift til en medborger og i øvrigt med et enkelt klik donere ”benzinpengene” til en lokal forening. Et helt konkret resultat til gavn og glæde, men også en løsning, som ikke var kommet på bordet, hvis udfordringen var blevet behandlet, ”som vi plejer”, siger man i Hedensted Kommune. 

Mandag Morgen på Folkemødet 2015

I Aarhus forsøger man sig med et medborgerskabsudvalg. Her sidder otte valgte politikere og otte engagerende borgere, der har meldt sig frivilligt til at udvikle medborgerskab i kommunen. Logikken er lige simpel: Der er naturligvis behov for, at borgerne tænker med, når deres medborgerskab skal udvikles. Hvem kan være bedre til at formulere en medborgerskabspolitik end dem, den i sidste ende skal rette sig mod?

Et kættersk spørgsmål skal der være plads til – for er politikerne da ikke borgernes repræsentanter? Svaret er både ja og nej, og her nærmer vi os det centrale dilemma.

Repræsentant eller medudvikler

Hedder man Lars og er i starten af 50’erne, og er man uddannet skolelærer, så er svaret entydigt ja – sådan på de objektive parametre. Så er man ikke bare repræsenteret, men overrepræsenteret. Det er nemlig cirka sådan, man kan beskrive den gennemsnitlige kommunalpolitiker her til lands. Bevares, der gemmer sig naturligvis mange variationer over temaet Lars. Og måske kan Lars på 52 endda uden problemer repræsentere både Linda på 19 og Mahmoud på 23. Men det er værd at bemærke, at der er relativt færre kvinder, unge og danskere med anden etnisk baggrund, der har lyst til at engagere sig i lokalpolitik.

At der rent faktisk er et problem, kan man bakke op ved at kigge på stemmeprocenterne.

Efter en stor indsats lykkedes det at få knap 72 pct. af danskerne til at sætte et kryds ved kommunalvalget i 2013. Men mere end hver fjerde vælger blev på sofaen. I 2009 udgjorde sofavælgerne 44 pct. Det gav den laveste stemmeprocent ved et kommunalvalg i Danmark i over 35 år, ikke at det var en overraskelse. Det er gået den forkerte vej længe. Især blandt unge, lavtuddannede, indvandrere, socialt marginaliserede og borgere med lav indkomst har det at vælge ikke den store interesse.

Byrødderne fylder heller ikke alverden i bysbørnenes bevidsthed. Det er kun omkring 2 af 3 borgere, der kan sætte navn på deres egen borgmester.

En del af forklaringen på det er vel nok, at lokalpolitikerne ikke får lov at folde sig ud som politikere, men må tage til takke med rollen som sagsbehandler. Uanset om det handler om, hvor tit vores ældre medborgere skal i bad, eller det gælder antallet af pædagoger i dagsinstitutionerne, tegner der sig et billede af, at mulighederne for at foretage lokale prioriteringer er få.

Det skal der gøres op med, hvis vi ønsker os et lokaldemokrati, der giver lyst til deltagelse. Og det er også en del af kampråbet, når der eksperimenteres. Politikerne skal være med i udviklingen af de lokale løsninger, og så nytter det ikke, at de er pakket ind i sagsfremstillinger og administration.

Læs mere

Får man kradset indpakningen op, er der håb forude. For det kan give bedre løsninger på den korte bane og måske inspirere flere til at gå efter politisk indflydelse på den lidt længere, lyder det fra dem, der eksperimenterer.

Træerne vokser ikke ind i himlen, og således er der også et oplagt dilemma, som handler om, hvordan man finder balancen, så de nye åbninger ikke bare betyder, at de, som råber højest, kan omgå dem, der er valgt. Der vil sikkert være eksempler på, at det sker. Men lad os da prøve at lære af dem, når nu vi er tvunget til at prøve at gøre noget nyt, fordi det gamle ikke virker så godt.

Set i det lys er det en gave, at Folkemødet i år ser ud til at få fokus på velfærd i virkeligheden frem for i valgkampen.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Derfor bør du stemme på Ida Auken Næste artikel Hvorfor bæredygtighed og bæredygtig ledelse?

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.