Velfærdssamfundets næste fase

Det danske velfærdssamfund har taget hul på en kæmpemæssig transformation, som får vidtrækkende konsekvenser for alle danskere mange år ud i fremtiden.

Det er ikke et big bang, hvor alt bliver forandret fra den ene dag til den anden. Ændringerne sker løbende som en konsekvens af en stram økonomi og flere ældre.

De mange byggeklodser i opbygningen af den nye velfærdsmodel består af talrige politiske initiativer og prioriteringer, innovative velfærdseksperimenter, inddragelse af borgerne og nye samarbejdsformer mellem den offentlige sektor, private virksomheder og det civile samfund.

4D Foresight" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/cdf13-tka_jre_fig2_maend_er_skaffedyr.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e7564-tka_jre_fig2_maend_er_skaffedyr.png | Forstør   Luk

Forskellen mellem mænd og kvinder er størst i de erhvervsaktive år.

Kilde: Mandag Morgen [/graph]

Udviklingen er allerede oppe i fart. Hvor man tidligere satsede på standardiserede og universelle velfærdsrettigheder, flytter fokus sig i retning af personligt ansvar, skræddersyet velfærd og samarbejde på tværs af sektorer.

Det er nogle af konklusionerne på Mandag Morgens strategiske analyse af velfærdssamfundet, der er baseret på analysemodellen 4D Foresight. Se figur 1.

Velfærd for borgernes skyld

Udviklingen af en ny velfærdsmodel handler dybest set om at sikre et bæredygtigt velfærdssamfund til vores børn og børnebørn.

Det kræver et kulturelt skifte af dimensioner, hvor borgerne får en dominerende hovedrolle. De vil ikke længere betragtes som ofre, klienter og passive modtagere af hjælp, men rustes til at tage større ansvar for deres eget liv og klare flere opgaver selv.

Ældrebyrden skal forvandles til en ældrestyrke. De offentlige velfærdstilbud skal prioriteres og målrettes til de borgere med størst behov. Flere borgere skal inddrages i de politiske beslutningsprocesser. Og frivillige vil få et større ansvar for at løse velfærdens kerneopgaver.

Også private virksomheder får en helt ny placering i den nye velfærdsmodel. Efter et årti med fokus på udlicitering har den økonomiske krise afdækket, hvor dybt den offentlige og private sektor er afhængige af hinanden, og hvor meget vækst og udvikling de kan skabe i fællesskab. Den private sektors udvikling af ny velfærdsteknologi og dens investeringer i skoler, veje og plejehjem kan gøre den danske velfærdsmodel mere effektiv, innovativ og dynamisk.

Danskernes ønske om mere aktiv forebyggelse inden for sundheds- og socialområdet vinder også frem.

Digitalisering og øget brug af velfærdsteknologi vil ændre danskernes hverdag markant. Tusindvis af danskere vil modtage online-undervisning hjemme i stuen fra nogle af verdens førende professorer. Kronikere bliver behandlet derhjemme, da telemedicin er blevet en integreret del af sundhedsvæsnet. Og den udbredte new public management-bølge vil være på retur og erstattet af en ny forvaltningskultur med større vægt på tillid, innovation og partnerskaber med borgere, frivillige og virksomheder.

[graph title="Mænd er skaffedyr" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Specialkørsel fra Det Økonomiske Råds sekretariat baseret på DREAM-kørsler af grundforløbet for Dansk Økonomi, forår 2012. 

Velfærd under pres

Baggrunden for forandringerne er alt andet end rosenrød. I sin nuværende form er velfærdsmodellen en kæmpe underskudsforretning, og de kommende år vil den demografiske og økonomiske udvikling sætte modellen yderligere under pres.

Som velfærdssamfundet er skruet sammen i dag, vil en nyfødt dansk pige i snit modtage 1,6 million kr. mere fra det offentlige i form af overførsler og offentlige velfærdsydelser, end hun kommer til at bidrage med via skatter og afgifter gennem sit liv. En nyfødt dreng vil omvendt bidrage med 0,6 millioner kr. mere, end han vil modtage. Se figur 2. Bundlinjen er et underskud på en halv million kr. pr. dansker regnet over et helt livsforløb.

Den økonomiske krise rejser en række yderligere udfordringer. Først og fremmest står det klart, at de vedvarende budgetoverskridelsers æra er definitivt forbi. Så langt øjet rækker frem, vil kommuners og regioners økonomi være mere end stram. Se figur 3. Truslen om sanktioner har allerede banet vej for en helt ny budgetdisciplin, der rækker helt ned til den enkelte institution.

Underskud så langt øjet rækker" caption="Figur 3  

Figur 4  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/9f43b-tka_jre_fig4_skaevt_fordelt.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6e9cb-tka_jre_fig4_skaevt_fordelt.png | Forstør   Luk

Kilde: Danmarks Statistik. 

Også velfærdens kernetropper bliver mere grå i toppen. Over hver tredje ansatte i det offentlige er i dag over 50 år – mod hver fjerde i den private sektor – og blandt nogle faggrupper, f.eks. folkeskolelærerne, er det op mod 40 pct. Over 200.000 offentligt ansatte forventes i løbet af de næste 10 år at gå på pension eller efterløn. Derfor vil den offentlige sektor om få år stå med en kæmpe udfordring med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft.

En række yderområder vil få ekstra svært ved at tiltrække kvalificerede medarbejdere, da befolkningsbevægelserne går i retning af de større byer. Se også Byerne trækker Danmark skævere.

I hele verden tiltrækkes borgerne af de store byers uddannelsesmuligheder og specialiserede jobmarked. Over de næste 25 år sker der en lille folkevandring, hvor særligt København og Aarhus vil blive styrket, mens de geografiske yderområder vil miste borgere, virksomheder og skattegrundlag.

Udviklingen betyder, at landets 98 borgmestre står med meget forskellige økonomiske udfordringer. Hvor overborgmester Frank Jensen fra København hver måned kan sige goddag til ca. 1.000 nye borgere, kan Lollands borgmester Stig Vestergaard i bedste fald håbe på, at kun 600 indbyggere flytter fra hans kommune i år og dermed efterlader et økonomisk hul på 40-50 millioner kr.

Heller ikke de omkring 800.000 danskere, der modtager dagpenge, efterløn, førtidspension, sygedagpenge eller andre overførselsindkomster, er jævnt fordelt mellem kommunerne. Udkantsdanmark har både flere ældre og flere på overførselsindkomster. Allerede i dag er der blot 3 kommuner ud af 98 – København, Frederiksberg og Egedal – hvor flertallet af borgerne er i arbejde.

1. Færre kroner kræver hård prioritering

I foråret 2013 vedtager Folketinget for første gang et fireårigt loft for de offentlige budgetters andel af den danske økonomi. Den stramme styring kræver benhårde prioriteringer i kommuner og regioner.

De seneste års bølge af velfærdsreformer er ikke et punktum, men et komma. De næste ti år vil politikerne fortsat fokusere stift på at øge arbejdsudbuddet, sådan som de har gjort med reformerne af efterløn, førtidspension, dagpenge og skat og lagt op til med forårets reformer af kontanthjælp og SU. Den økonomiske fordel ved at komme i arbejde bliver langsomt, men sikkert større.

Regeringen har i sin økonomiske 2020-plan fokus på at øge arbejdstiden. De aktuelle overenskomstforhandlinger med de offentligt ansatte skal også bane vej for en mere effektiv udnyttelse af arbejdstiden. Flere skal i arbejde, og de, der allerede er i arbejde, skal arbejde mere. En ny arbejds- og pligtetik begynder at vinde indpas. De stramme offentlige budgetter vil forstærke denne udvikling.

Som følge af budgetloven vedtager Folketinget her til forårets budgetloft, der sætter en øvre grænse for kommunernes, regionernes og statens økonomi fra 2014 til 2017. I 2020-planen betegner regeringen selv budgetloftet som et af de helt centrale redskaber, hvis det skal lykkes at holde det strukturelle underskud på de offentlige finanser på under den halve pct., der er et fælles mål for EU-landene i 2020.

Den stramme budgetlov vil samtidig øge presset på kommunerne, regionerne og de offentlige institutioner om at finde nye, innovative løsninger, hvor der kan skabes bedre velfærd for selv begrænsede eller måske færre midler. Se figur 5.

Heller ikke i årene efter 2020 er der balance mellem de offentlige indtægter og udgifter, så der vil fortsat være et højt reformpres.

Smalhals i mange år

Danmark har en af verdens største offentlige sektorer og et tilsvarende højt skattetryk. Men Danmark har i en årrække haft en af de laveste vækstrater i den vestlige verden, og det bliver stadig sværere at finansiere velfærdsudgifterne.

Erkendelsen af denne nye normaltilstand breder sig, også til de traditionelt velfærdsbegejstrede socialdemokratiske politikere. Regionernes formand, Bent Hansen, forudser således mange år på økonomisk smalkost.

"Danmarks økonomi vokser stort set ikke, og når der kommer mere vækst, skal udvidelsen først og fremmest ske i den private sektor. Vi ved godt, at konkurrenceevnen er presset, så der bliver ikke mange promiller vækst tilbage til den offentlige sektor i de næste mange år," siger han.

Historisk opbremsning" caption="Figur 5  

Figur 6  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/418e2-tka_jre_fig6_pensionskasse_bugner.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/cadc8-tka_jre_fig6_pensionskasse_bugner.png | Forstør   Luk

Den samlede pensionsformue er stigende. Hvor den udgjorde omkring 100 pct. af BNP i 2000, er den i 2013 ca. på 150 pct. Og væksten fortsætter.

Note: 1 Tallene for 2013 og frem til 2020 er skøn., Kilde: Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. [/graph]

Borgmestrene har forstået budskabet og allerede foretaget en historisk opbremsning i udgifterne til velfærd og service. Faktisk har de brugt langt færre penge, end de havde fået lov til i økonomiaftalen med regeringen. Frygten for barske økonomiske sanktioner, hvis de overskrider budgetterne, har forplantet sig blandt de lokale politikere og ledere. Se figur 5.

Prioritering af velfærd

Den stramme økonomi, det stigende antal ældre, fraflytningen fra udkantsområderne og nye ønsker om mere skræddersyede og personlige velfærdsydelser vil i de kommende år betyde, at politikerne i stigende grad skal til at foretage en skrappere prioritering i velfærdsordningerne.

Den udvikling er allerede i gang. Regeringen har f.eks. allerede nedsat tilskuddet til privat udleverede høreapparater, da udgifterne gennem de sidste 10 år er steget markant. Den har nedtrappet børnechecken for borgere med en indkomst på mere end 760.000 kr. Den har også nappet en del af folkepensionen, så grundbeløbet ikke længere stiger i samme takt som hidtil. Socialministeren har desuden foreslået at sætte en stopper for gratis daginstitutionspladser til handicappede børn og lade velhavende ældre betale for den praktiske hjemmehjælp.

Det sidste forslag er der stor opbakning til blandt danske velfærdsledere. Hele 8 ud af 10 mener, at velfærden fremover skal målrettes til de borgere, der har det største behov, viser en stor rundspørge blandt Mandag Morgens velfærdspanel af offentlige ledere.

2. En ny rolle til borgeren

I den traditionelle velfærdsmodel er borgeren en passiv modtager af ydelser. I dag udvikles flere og flere løsninger i samarbejde med brugerne.

Borgerne vil få en dominerende rolle i udviklingen af den bæredygtige velfærdsmodel. De vil blive rustet til at tage et større ansvar for deres eget liv og klare flere opgaver selv. Dogmet om one size fits all bliver erstattet af en mere fleksibel model, hvor velfærden skræddersyes til den enkelte. Borgerne bliver i højere grad inddraget ad hoc i politikudviklingen, og frivillige vil få et større ansvar for at løse velfærdens kerneopgaver.

Mange kommuner har de sidste år systematisk arbejdet på at opbygge borgernes egne kompetencer, så de bliver mindre afhængige af hjælp fra det offentlige.

Fredericias hjemmepleje er blevet berømmet for modellen "længst muligt i eget liv", som sigter på at gøre de ældre mere selvhjulpne, så de f.eks. selv kan tage støttestrømper på eller støvsuge frem for at vente på, at hjemmehjælperen kommer forbi.

I Kolding Kommune er målet et "selvværdssamfund", hvor langt flere borgere – ikke bare ældre – tager ansvar for deres eget liv og klarer flere opgaver selv.

Odense har formået at nedbringe sine sociale udgifter med 30 pct. på få år ved at give borgerne større ansvar. Som adm. direktør Peter Pietras fra social- og arbejdsmarkedsforvaltningen udtrykker det:

"Den måde, vi leverer velfærd på, ændrer sig rimelig radikalt. Før gav vi borgerne omsorg. Nu giver vi dem progression. Før kunne du – i overført betydning – blive klappet på håret og få en blød pude at ligge på. Nu får du en lang gåtur, så vi kan få dig på højkant."

Flere og flere kommuner gennemfører innovationstiltag, der giver større ansvar til borgerne. Og der er allerede tydelige tendenser til, at kommunerne er blevet hurtigere til at kopiere de bedste erfaringer i andre kommuner.

Denne udvikling vil også betyde, at de frivillige vil få et større ansvar. Antallet af frivillige er stærkt stigende, og de er en velfærdsressource, der bare venter på at blive udnyttet bedre. Mange virksomheder er begyndt at lade deres ansatte arbejde frivilligt i arbejdstiden med løn, og flere ventes at følge efter. Jobcentre bruger frivillige som mentorer, bankfolk hjælper gældsplagede danskere med at få styr på økonomien osv.

Også socialøkonomiske virksomheder som Specialisterne og Telehandelshuset får et større ansvar. Flere kommuner har fået øjnene op for de socialøkonomiske virksomheders potentiale. Regeringen har også tiltænkt disse virksomheder en stor rolle som led i både førtidspensionsreformen og den kommende kontanthjælpsreform.

3. Private velfærdsløsninger

Kommuner og regioner har traditionelt haft monopol på at definere og udføre velfærdsopgaverne. Men virksomhederne har meget at bidrage med.

Den økonomiske krise har for alvor nedbrudt tidligere tiders fastgroede ideologiske forestillinger om, hvilke velfærdsopgaver der kan overlades til private. Øget samarbejde med private virksomheder og større inddragelse af pensionsselskaber og erhvervsfonde bliver nogle af drivkræfterne i udviklingen af en ny velfærdsmodel.

Regeringen har allerede gjort det lettere for private hjemmehjælpere at tilbyde praktisk hjælp til rengøring, madlavning og tøjvask. De private hjemmehjælpsfirmaer har også fået mulighed for at afgive store tilbud, der kombinerer kommunale hjemmehjælpsopgaver med andre opgaver som for eksempel pleje, rengøring, madlavning for kommunahttps://www.mm.dk/flere-ældre-skal-plejes-af-private-hjemmehjælperele plejehjem, plejeboliger og skoler.

Men det er ikke kun inden for produktionen af velfærdsservice, at det private får en større rolle. I store dele af den offentlige sektor er der en bred erkendelse af, at private virksomheder ofte har bedre kompetencer, når det handler om at udnytte nye teknologiske muligheder i form af vaskerobotter til ældre, intelligente sygehussenge, e-learning og meget mere.

Danmark har med sin enorme offentlige sektor en unik mulighed for at samarbejde med private virksomheder om at udvikle ny velfærdsteknologi, som kan sælges på det globale marked, da det som oftest kræver et stærkt hjemmemarked, før virksomhederne kan få succes uden for landets grænser.

På en gennemsnitlig arbejdsdag køber det offentlige varer og tjenesteydelser for over 1 milliard kr. hos private virksomheder. De samlede offentlige indkøb løber op i 290 milliarder kr. om året – svarende til ca. 17 pct. af BNP.

Hvis det offentlige formår at bruge dette astronomiske beløb langt mere strategisk til at udvikle nye, innovative produkter i tæt samarbejde med det private erhvervsliv, kunne det ikke bare bidrage til at fremtidssikre velfærdssamfundet, men også skabe øget vækst i Danmark og tusindvis af nye arbejdspladser.

Pensioner betaler infrastruktur

Et andet område med et stort potentiale er Offentlig-Private Partnerskaber (OPP), som er ved at glide ind som en naturlig del af politikernes værktøjskasse, når der skal skabes nytænkning og innovation i den offentlige sektor.

Alene pensionsselskaberne råder over en pengetank på omkring 3.300 milliarder kr.. Se figur 6. Politikerne vil de næste ti år søge at bringe denne kapital mere aktivt ind i løsningen af velfærdsopgaver og udbygningen af den fælles infrastruktur.

[graph title="Pensionskasser bugner" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 Nationalbanken, historiske tal og fremskrivning ud fra DREAM., Kilde: Nationalbanken, kvartalsoversigt 1/2012. 

Danske pensionsselskaber investerer allerede i dag store milliardbeløb i sygehuse, motorveje og havne – ikke i Danmark, men i lande som Sverige, Storbritannien og Australien.

De danske politikere vil i de kommende år lave regelændringer, der kan bane vej for flere hjemlige investeringer i velfærd og offentlig infrastruktur. Erfaringerne fra de foreløbig 13 konkrete OPP-projekter er positive, og de næste 15 OPP-projekter er allerede i støbeskeen.

Både regeringen, Venstre og De Konservative har talt varmt for at øge brugen af OPP. Når de danske OPP-investeringer hidtil har haltet efter andre landes, skyldes det især reglerne om deponering, der tvinger kommunen eller regionen til at deponere et beløb svarende til hele investeringen. Derfor taler alt for, at man vil enes om udviklingen af nye standardmodeller, som gør det lettere og mere overskueligt for især kommuner at kaste sig ud i partnerskaber med private.

4. Den nye forebyggelseskultur

Velfærd på institutioner koster kassen – og er alligevel ikke altid den bedste løsning. Med et stigende fokus på, at indsatsen skal have en dokumenteret effekt, forebygger flere og flere kommuner og regioner tidligt i stedet for at gribe ind (for) sent.

Forebyggelse bliver en af krumtapperne i fremtidens velfærdsmodel. Både på sundheds- og socialområdet kan en stærkere forebyggelsesindsats spare samfundet for store omkostninger og nedbringe det enorme menneskelige og økonomiske ressourcespild, der finder sted i dag.

De økonomiske vismænd har regnet sig frem til, at sundhedsudgifterne vil stige dramatisk frem mod 2050, i takt med det stigende antal ældre og fremkomsten af nye behandlingsformer. Se figur 7. Det betyder, at det offentlige skal finde 50-100 milliarder kr. mere om året til at drive sundhedsvæsnet for.

Sundhedsudgifter eksploderer" caption="Figur 7  

Figur 8  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/c95ad-tka_jre_fig8_eksportboom.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/dd27e-tka_jre_fig8_eksportboom.png | Forstør   Luk

Siden 2000 markant fremgang i eksporten af sundhedsteknologi, hjælpemidler og medicin til stadigt voksende globalt marked.

Kilde: Det Økonomiske Råd. [/graph]

Sygehusene har ganske vist øget produktiviteten med ca. 15 pct. over de seneste tre år. Men denne positive udvikling kan ikke fortsætte mange år endnu. Derfor er der behov for at tænke i nye baner.

En af de mest effektive metoder til at lægge låg på de stigende milliardudgifter er forebyggelse i bred forstand, hvor hele værktøjskassen er i brug: fra lovregulering, skatter og afgifter til screening, velfærdsreformer, øget forskning samt forpligtende nationale og lokale målsætninger.

Hvis denne politik indrettes rigtigt, kan man også få befolkningen med. Flere undersøgelser har vist, at danskerne gerne vil prioritere forebyggelse og er klar til at tage større ansvar for sig selv og andre.

Der er et stort uudnyttet potentiale. Hver gang vi bruger 100 kr. på at behandle patienter i sundhedsvæsnet, bruger kommunerne kun ca. 1 kr. på at forebygge, at folk overhovedet bliver syge.

Hvis man f.eks. brugte 200 millioner kr. hvert år over fem år til målrettede indsatser for at undgå utilsigtede hændelser på hospitalerne, vil det kunne forebygge fejlmedicinering, infektioner og i de mest ekstreme tilfælde døden og samtidig udløse en samfundsmæssig gevinst på i alt 17 milliarder kr., viser en analyse fra Copenhagen Consensus Center baseret på internationale erfaringer.

Men det forudsætter større politisk mod at bruge det tunge skyts som afgifter til at styrke forebyggelse. Danmark blev f.eks. berømmet for sine fedt- og sukkerafgifter. Men de holdt kun et år, før de blev rullet tilbage. S og SF’s ambitioner om at skrue kraftigt op for tobaksafgiften blev også kraftigt udvandet, da de havde overtaget regeringsmagten.

Også på det sociale område er der et stort potentiale. Her bruger vi hvert år milliarder af kroner på at hjælpe borgere til et bedre liv. Men store dele af indsatsen foregår i blinde – uden at vi ved, om den rent faktisk virker efter hensigten.

Hvis det – rent hypotetisk – kunne lykkes at ændre livsforløbet for de mange udsatte børn og unge, så de kommer til at leve et "normalt" liv og ikke ender på samfundets sidelinje som kriminelle, misbrugere, langtidsledige eller alkoholikere, ville den samlede økonomiske gevinst løbe op i 29,5 milliarder kr. årligt. Det viser en analyse foretaget af konsulentfirmaet Rambøll for Socialministeriet.

Flere sociale projekter som Mødrehjælpens projekt for unge mødre, Holstebro Kommunes initiativ for førstegangsforældre og High:fives arbejde med unge kriminelle har dokumenteret, at et tæt samarbejde mellem kommuner og organisationer kan udløse store økonomiske gevinster – ud over de menneskelige.

5. Den velfærdsteknologiske revolution

Den store danske velfærdssektor kan give private virksomheder et forspring på det globale marked. Digitaliseringen af det offentlige kan blive en dansk konkurrencefordel.

De mange perspektivrige telemedicinske løsninger, der skyder frem, giver ikke bare borgerne bedre behandling. De giver også Danmark et forspring på et globalt marked, der vil vokse eksplosivt i de kommende år. Se figur 8.

[graph title="Eksportboom" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 Mandag Morgens fremskrivning på baggrund af historiske data., Kilde: DI, 2012 og Mandag Morgen. 

I næsten alle andre europæiske lande er telemedicin fortsat et anliggende for ildsjæle og entusiaster. I Danmark er telemedicin ved at flytte fra periferien og helt ind i kernen af de tilbud, et moderne sundhedsvæsen tilbyder sine patienter.

"Danmark har succes med telemedicin, fordi alle aktører bliver trukket ind i processen," siger Fabienne Abadie, der som forsker ved The Institute for Prospective Technological Studies har et overblik over udbredelsen af telemedicin i hele Europa.

Danmark har også en unik mulighed for at blive et attraktivt internationalt udstillingsvindue for fremtidens supermoderne, højeffektive og energivenlige sygehuse bygget op omkring den nyeste og mest avancerede højteknologi.

Byggeriet af de nye supersygehuse til en samlet pris af 45 milliarder kr. tegner til at blive en enestående manifestation af dansk sygehusdesign og byggekunst, som kan skabe vækst, nye job og øget milliardeksport på et eksploderende globalt marked.

Holdet bag det nye sygehusbyggeri på Rigshospitalet – 3XN og Aarhus Arkitekterne – blev sidste år hædret med den fornemme pris som verdens bedste "kommende hospitalsprojekt" i på den store World Architecture Festival i Singapore. Prisen vidner om den position, som danske arkitekter, ingeniører og entreprenører i disse år er ved at opbygge inden for sygehusbyggeri.

Fagre nye verden

Om bare tre år skal danskerne til tasterne, hvis de vil skifte læge, forny deres kørekort, skifte adresse eller skrive deres børn op til vuggestue. Inden udgangen af 2015 skal 80 pct. af al kommunikation mellem borgere og det offentlige ske over nettet.

Til den tid vil tusindvis af danskere også sidde hjemme i dagligstuen og blive undervist gratis af professorer fra klodens mest prestigefyldte eliteuniversiteter, da online-undervisning breder sig med lynets hast.

Borgerne kan stadig møde op hos den praktiserende læge, men de kan måske også have videoadgang til et helt korps af online-praktiserende læger hjemmefra, så de kan undgå venteværelse.

Nogle er hoppet på bølgen med self-tracking eller quantified self. De samler data om deres søvnrytme, madvaner, puls og motion og fotograferer deres krop. Alt analyseres i hjemmets computer, der advarer, hvis tallene peger i retning af en livsstilssygdom, og opfordrer til sundere vaner.

Kronikere behøver heller ikke længere at tage på hospitalet for at blive behandlet for deres rygerlunger eller diabetes, men kan via telemedicinske løsninger være med til at holde sygdommen under kontrol.

Ældre kan udnytte den nyeste velfærdsteknologi til at få gjort rent, blive vasket og komme ud af sengen. Hjemmesygeplejersken og sosu-assistenten skifter rolle fra at yde omsorg og pleje til at hjælpe borgerne til selv at løse problemerne. De ældre vil også via sociale medier som Facebook få større netværk og nye ideer til at gøre livet lidt lettere eller udveksle inspiration til at pleje eventuelle sygdomme.

Bus- og togbilletten betales med smartphones eller digitalt borgerkort, som også samler data om pendleradfærden, så nye behov hurtigt kan imødekommes. Byens affaldsspande giver automatisk kommunens supercomputer et signal om, hvor fyldte de er, og skraldemændene lægger deres rute ud fra informationerne.

Kommunalvalg afgøres med digitale kryds. Kommunen skruer også op for det direkte demokrati mellem valgene og inviterer borgerne til at give deres besyv med på byrådsmøderne på videokonferencer hjemme fra stuen.

Alle disse fremtidseksempler kan på meget kort sigt blive en helt naturlig del af danskernes hverdag. Udviklingen inden for digitalisering, sociale medier og ny teknologi går rivende hurtigt og kommer til at spille en hovedrolle i fremtidens velfærdsmodel.

Det kan spare samfundet for milliarder af kroner og give bedre og mere individuel velfærd. Samtidig kan private virksomheder sammen med det offentlige skabe nye og innovative produkter, der kan eksporteres.

6. En ny tillidskultur

Tre årtiers kontrol og detailstyring har flyttet fokus fra den offentlige sektors kerneopgaver: at skabe de bedste resultater for borgere og virksomheder. Et spirende opgør med nulfejlskulturen kan øge omstillingsevnen.

Fremtidens velfærdsmodel medfører ændrede vilkår og roller for embedsmænd og politikere. 71 pct. af velfærdslederne siger i Mandag Morgens store rundspørge, at de bruger for meget tid på dokumentation. Og flere offentlige ledere vurderer, at den nuværende styringsmodel kun kan holde ganske få år endnu. Ikke bare af økonomiske grunde, men også fordi den hæmmer den fornyelse af velfærden, som bygger på inddragelse af borgere, virksomheder og organisationer.

Det trækker op til et fundamentalt opgør med den new public management-bølge, som har domineret den offentlige sektor i mange år.

Trods mere end 30 års kamp mod bureaukratiet er der mere regulering end nogensinde før. Både regeringen, kommuner og regioner erkender, at regelstyringen er gået for vidt. Det omfattende papirnusseri svækker medarbejdernes engagement såvel som mulighederne for innovation og effektiviseringer.

Kontraktstyringen og regeltyranniet vil i stigende grad blive afløst af større frihed til de enkelte ledere og medarbejdere ude ved velfærdens frontlinje.

Ny rolle til kommunalpolitikerne

Også kommunalpolitikernes rolle og arbejdsvilkår står foran store forandringer. Den faldende valgdeltagelse – specielt blandt unge – problemer med at skaffe kandidater til næste valg, store og komplicerede sagsbunker skrevet i et svært sprog og et ry som de gråhårede mænds klub har fået mange kommunalbestyrelser til at tage deres rolle op til revision. Se også Kommunalpolitikeren er i eksistentiel krise.

De vil være under et stigende pres for at inddrage borgerne langt mere i de politiske beslutningsprocesser, f.eks. oprette flere temabaserede projektudvalg, der sammen med borgeren skal finde løsninger på de lokale udfordringer. Samtidig vil de overlade en større del af sagerne til forvaltningen, så de får bedre tid til at tage sig af de mere politiske sager og udstikke de overordnede visioner for kommunen.

De mange forskellige tendenser indgår alle i opbygningen af fremtidens velfærdsmodel. Udviklingen er i fuld gang. Alle parter – borgerne, borgmestrene, embedsmændene og private aktører – kan se frem til at spille en helt ny rolle og tage et større ansvar for et mere bæredygtigt og fremtidssikret velfærdssamfund.

,

Forrige artikel Offentlige ledere: Fortsat på skrump Næste artikel EU-budgetaftale vil ikke hindre ny vækstkurs

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.