Et EU med nærområdesansvar: Balkan er billedet på den multipolære fremtid
Ruslands invasion af Ukraine har fungeret som fremkaldervæske for den politiske splittelse på Vestbalkan, som den danske regering frygter udvikler sig til en konflikt. Mens EU’s opmærksomhed i flere år har været andetsteds, er både Kina og Rusland rykket længere ind i en region kendetegnet af ”negativ fred”. Nu skal EU håndtere Ukrainekrigens efterskælv.
Simon Friis Date og Siri Marie Munch Schrøder
Der var engang, hvor EU’s grænser ikke var andet end en formalitet: En streg på landkortet mellem unionen og dens kommende medlemmer.
I dag er EU’s appetit på nye medlemmer stort set forsvundet. Fokus er skiftet. Krigen er kommet til det europæiske nærområde. Men selv om EU ikke er klar til at optage nye medlemmer, kommer landene ved EU’s ydre grænser til at optage stadig mere af europæernes tid.
Lige nu er der stort fokus på krigen i øst og udviklingen i nord, hvor Finland og Sverige med lynets hast har begyndt Nato-optagelsesforhandlinger. Men på et pressemøde kort efter påske nævnte statsminister Mette Frederiksen (S) Balkan som et argument for, hvorfor det danske forbehold bør afskaffes. Det danske forbehold vil ifølge hende kunne stå i vejen for deltagelse i en EU-mission i dette område, som hun ”er bange for, at vi kan komme til at se en konflikt i”.
