En nordisk udvidelse af Nato vil flytte Vestens militære magtbalance

Hvis Sverige og Finland bliver medlemmer i Nato, har hvert fjerde medlem af alliancen grænser ud til den strategisk vigtige Østersø. Natos nordiske gruppe kan både blive en intern magtfaktor og en stabiliserende kraft i den omstridte Østersø, vurderer eksperter.

Foto: News Agency Reuters/Ritzau Scanpix
Simon Friis DateSiri Marie Munch SchrøderClaus Kragh

Kort sagt

Ruslands invasion af Ukraine har forandret Danmarks, Nordens og Europas sikkerhedspolitik. Finland og Sverige er på vej ind i Nato, og EU retter den militære opmærksomhed mod nærområderne. Danmarks folkeafstemning om forsvarsforbeholdet i EU spiller ingen større rolle uden for Danmark.

Vigtige pointer

• Finlands og Sveriges indtræden i Nato vil være et historisk skifte i Nordens sikkerhedspolitiske status.

• Nordisk samling i Nato vil i længden skabe mere ro omkring Østersø-regionen, fordi Putin-regimet har respekt for Nato’s musketéred.

• Østersø-regionen, Ukraine og det vestlige Balkan, hvor Rusland og Kina søger indflydelse, bliver fokusområderne i EU’s forsvarspolitik.

• Statsminister Mette Frederiksen vil af med forsvarsforbeholdet men advarer samtidig mod mere EU-integration.

Perspektivet
Europa står foran ny sikkerhedspolitisk fase med massiv oprustning i stort set alle lande. Den nordisk-baltiske region bliver en langt stærkere blok i både Nato og EU. Danmark vil – uanset resultatet af folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet – fortsat være blandt de mindst integrations-ivrige lande i EU.

Det sikkerhedspolitiske verdenskort deler og samler sig i denne tid i nye formationer. Et af de steder, hvor Ukrainekrigen sætter sine tydelige spor, er i Norden.

Går alt som ventet, sender både Finland og Sverige deres officielle ansøgninger om Nato-medlemskab i denne uge. Og når den lovede hastebehandling er afsluttet, vil det ifølge Finlands tidligere statsminister, Alexander Stubb, give forsvarsalliancen en samlet og slagkraftig nordisk flanke.

”Det er imponerende,” siger Stubb, der i dag er professor ved European University Institute i Firenze, og henviser til perspektiverne i et nordisk luftvåben med 250 kampfly under samme fane.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu