Velfærd forfra, tak!

Vi poster milliarder af kroner i den offentlige sektor og fokuserer på at måle effektivitet og aktivitetsniveau. Men vi skulle begynde at spørge, om indsatsen virker, og om alt rent faktisk skaber værdi for borgerne.

MM Special: Gentænk velfærden

  • 19 organisationer udstikker kursen for den offentlige sektor de kommende år og sætter nye pejlemærker.
  • Innovationsminister Sophie Løhde (V) får ros for sit initiativ om partnerskab og fælles mål. Men det kan blive op ad bakke.
  • To af landets førende eksperter giver deres bud på de mest påtrængende forandringer og udviklingsmål for den offentlige sektor.
  • 35 års kamp mod regelrytteriet har slået fejl.

Danskerne til Sophie Løhde: Spørg os, om den offentlige indsats hjælper

Velfærdens frontpersonale: Hav nu tillid til os

5 forvaltningspolitiske mål for den offentlige sektor

MM MENER: Velfærd forfra, tak!

Det er svært at finde en dag, hvor vi ikke, uanset politisk ståsted, lovpriser det danske velfærdssamfund og alt det gode, vi har sammen og skaber sammen.

Men neden under den positive overflade, der måske også rummer en angst for at røre ved noget i det Danmark, vi kender, er der helt åbenlyst nogle problemer. Uanset hvor mange penge, vi i de senere år har afsat til sygehussektoren, socialsektoren, indsatsen for særligt udsatte grupper, jobformidlingen og meget andet, er det, som om det ikke afhjælper problemerne men blot skaber mere bureaukrati, mere kontrol, mere suboptimering og silotænkning.

Når man ser på den store analyse, som Mandag Morgen har gennemført ved at spørge 19 centrale organisationer og virksomheder om deres syn på den offentlige sektor, er konklusionen i virkeligheden hjerteskærende banal.

Vi styrer velfærdssamfundet efter økonomi, budgetter og effektiv produktion af ydelser, men ikke efter, om ydelserne virker. Vi styrer efter at reparere mere end at forebygge. Vi styrer efter aktivitetsniveau og ikke efter, hvad der giver værdi for den enkelte borger. Vi styrer kortsigtet fra år til år i stedet for langsigtet. Og vi styrer i siloer og søjler og ikke på tværgående indsatser og resultater.

Hvis det havde været en virksomhed, der styrede på den måde, havde den fået en kort historie. Hvis en virksomhed havde målt så lidt og styret så lidt efter kundernes tilfredshed eller kundernes behov, levede den ikke længe. Hvis en virksomheds forskellige filialer og produktionsafdelinger suboptimerede som den offentlige sektor, ville den være i konstant indre krig med sig selv.

Derfor er der al mulig grund til at bakke op om den reform af den offentlige sektor, som regeringen lægger op til. Vi trænger til en national samling om at tænke vores velfærdsmodel forfra. Ikke for at afmontere den, men for at give den ny ilt til at løse de udfordringer, vi står med.

Mandag Morgens dokumentation viser, at organisationer, der repræsenterer danskere fra vugge til grav, på arbejdsmarked og uden for arbejdsmarkedet, som med én stemme efterlyser en offentlige sektor, der ikke styrer efter budgetter og aktiviteter, men efter det, der virker i forhold til borgernes og virksomheders behov.

Spørg borgerne, om indsatsen hjælper – og spørg også virksomhederne. Den offentlige sektor er ikke kun skabt for at holde nogle budgetter og fordele nogle penge, men for at budgetterne skal understøtte og hjælpe borgere og virksomheder, hvor det giver en værdi for dem og for samfundet.

Interesserer man sig for, om indsatsen virker, og spørger man borgere og virksomheder og, som en selvfølge, bruger deres svar til at tilrette de offentlige ydelser, hvad enten det er en operation eller en erhvervsstøtteordning, kan det medføre meget store ændringer. Både i den måde, den offentlige sektor fungerer på, og i den måde, danskerne opfatter den på.

Innovationsminister Sophis Løhde og regeringen har sat sig for at løfte en opgave, som adskillige forgængere ikke er lykkedes med. Men hun har valgt en proces til formålet, som heldigvis er anderledes end forgængernes. Hun lægger op til et partnerskab om udviklingen af den offentlige sektor, og skal det lykkes, skal der løftes i flok. Også i forhold til politikerne på Christiansborg, som skal lære at vænne sig til at holde fingrene fra detailstyring og til gengæld lave flerårige aftaler med kommuner og regioner.

Sophie Løhde lægger op til at spørge kommuner, regioner, fagforeninger, interesseorganisationer og andre relevante parter om at udpege de største udfordringer for den offentlige sektor og om at opstille fem-syv mål for udviklingen af den offentlige sektor. Præcis som Mandag Morgen nu lidt på forskud har gjort det.

Hvad angår målene vil mange af de adspurgte nok have forbehold med at opstille dem.

Resultatet kan så blive, at der udpeges områder, hvor der skal udvikles mål, der er så konkrete, at alle, fra ledere, medarbejdere og til borgere og virksomheder, kan forstå og bruge dem i hverdagen. Det er den måske største opgave. Her gælder det om ikke at forhaste sig. Målene skal styre den offentlige sektors aktiviteter i mange år frem.

Mandag Morgen har bedt to af landets fremtrædende professorer i offentlig forvaltning om at komme med deres anbefalinger til en reform. Kurt Klaudi Klausen, professor ved Syddansk Universitet, og Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet, efterlyser en forvaltningsmæssig reform. Og deres overordnede greb på de nødvendige forandringer og dybden af dem er helt rigtig.

De efterlyser en hel ny vision for velfærdssamfundet, der kan være et beskyttende modsvar til globaliseringen og den teknologiske revolution.

De vil have politikerne til at holde sig til politik og lade være med at være sagsbehandlere – men til gengæld lade embedsmænd og medarbejdere have større frihedsgrader til at implementere de politiske mål.

Det er en nødvendig styringsdiskussion at tage i forbindelse med al tale om reformer af den offentlige sektor.

Forrige artikel Der er ingen 'free lunch' - og slet ikke på internettet Der er ingen 'free lunch' - og slet ikke på internettet Næste artikel Parallellovgivning for parallelsamfund Parallellovgivning for parallelsamfund