Velfærd forfra, tak!

Vi poster milliarder af kroner i den offentlige sektor og fokuserer på at måle effektivitet og aktivitetsniveau. Men vi skulle begynde at spørge, om indsatsen virker, og om alt rent faktisk skaber værdi for borgerne.

MM Special: Gentænk velfærden

Det er svært at finde en dag, hvor vi ikke, uanset politisk ståsted, lovpriser det danske velfærdssamfund og alt det gode, vi har sammen og skaber sammen.

Men neden under den positive overflade, der måske også rummer en angst for at røre ved noget i det Danmark, vi kender, er der helt åbenlyst nogle problemer. Uanset hvor mange penge, vi i de senere år har afsat til sygehussektoren, socialsektoren, indsatsen for særligt udsatte grupper, jobformidlingen og meget andet, er det, som om det ikke afhjælper problemerne men blot skaber mere bureaukrati, mere kontrol, mere suboptimering og silotænkning.

Når man ser på den store analyse, som Mandag Morgen har gennemført ved at spørge 19 centrale organisationer og virksomheder om deres syn på den offentlige sektor, er konklusionen i virkeligheden hjerteskærende banal.

Vi styrer velfærdssamfundet efter økonomi, budgetter og effektiv produktion af ydelser, men ikke efter, om ydelserne virker. Vi styrer efter at reparere mere end at forebygge. Vi styrer efter aktivitetsniveau og ikke efter, hvad der giver værdi for den enkelte borger. Vi styrer kortsigtet fra år til år i stedet for langsigtet. Og vi styrer i siloer og søjler og ikke på tværgående indsatser og resultater.

Hvis det havde været en virksomhed, der styrede på den måde, havde den fået en kort historie. Hvis en virksomhed havde målt så lidt og styret så lidt efter kundernes tilfredshed eller kundernes behov, levede den ikke længe. Hvis en virksomheds forskellige filialer og produktionsafdelinger suboptimerede som den offentlige sektor, ville den være i konstant indre krig med sig selv.

Derfor er der al mulig grund til at bakke op om den reform af den offentlige sektor, som regeringen lægger op til. Vi trænger til en national samling om at tænke vores velfærdsmodel forfra. Ikke for at afmontere den, men for at give den ny ilt til at løse de udfordringer, vi står med.

Mandag Morgens dokumentation viser, at organisationer, der repræsenterer danskere fra vugge til grav, på arbejdsmarked og uden for arbejdsmarkedet, som med én stemme efterlyser en offentlige sektor, der ikke styrer efter budgetter og aktiviteter, men efter det, der virker i forhold til borgernes og virksomheders behov.

Spørg borgerne, om indsatsen hjælper – og spørg også virksomhederne. Den offentlige sektor er ikke kun skabt for at holde nogle budgetter og fordele nogle penge, men for at budgetterne skal understøtte og hjælpe borgere og virksomheder, hvor det giver en værdi for dem og for samfundet.

Interesserer man sig for, om indsatsen virker, og spørger man borgere og virksomheder og, som en selvfølge, bruger deres svar til at tilrette de offentlige ydelser, hvad enten det er en operation eller en erhvervsstøtteordning, kan det medføre meget store ændringer. Både i den måde, den offentlige sektor fungerer på, og i den måde, danskerne opfatter den på.

Innovationsminister Sophis Løhde og regeringen har sat sig for at løfte en opgave, som adskillige forgængere ikke er lykkedes med. Men hun har valgt en proces til formålet, som heldigvis er anderledes end forgængernes. Hun lægger op til et partnerskab om udviklingen af den offentlige sektor, og skal det lykkes, skal der løftes i flok. Også i forhold til politikerne på Christiansborg, som skal lære at vænne sig til at holde fingrene fra detailstyring og til gengæld lave flerårige aftaler med kommuner og regioner.

Sophie Løhde lægger op til at spørge kommuner, regioner, fagforeninger, interesseorganisationer og andre relevante parter om at udpege de største udfordringer for den offentlige sektor og om at opstille fem-syv mål for udviklingen af den offentlige sektor. Præcis som Mandag Morgen nu lidt på forskud har gjort det.

Hvad angår målene vil mange af de adspurgte nok have forbehold med at opstille dem.

Resultatet kan så blive, at der udpeges områder, hvor der skal udvikles mål, der er så konkrete, at alle, fra ledere, medarbejdere og til borgere og virksomheder, kan forstå og bruge dem i hverdagen. Det er den måske største opgave. Her gælder det om ikke at forhaste sig. Målene skal styre den offentlige sektors aktiviteter i mange år frem.

Mandag Morgen har bedt to af landets fremtrædende professorer i offentlig forvaltning om at komme med deres anbefalinger til en reform. Kurt Klaudi Klausen, professor ved Syddansk Universitet, og Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet, efterlyser en forvaltningsmæssig reform. Og deres overordnede greb på de nødvendige forandringer og dybden af dem er helt rigtig.

De efterlyser en hel ny vision for velfærdssamfundet, der kan være et beskyttende modsvar til globaliseringen og den teknologiske revolution.

De vil have politikerne til at holde sig til politik og lade være med at være sagsbehandlere – men til gengæld lade embedsmænd og medarbejdere have større frihedsgrader til at implementere de politiske mål.

Det er en nødvendig styringsdiskussion at tage i forbindelse med al tale om reformer af den offentlige sektor.

Forrige artikel Der er ingen 'free lunch' - og slet ikke på internettet Der er ingen 'free lunch' - og slet ikke på internettet Næste artikel Parallellovgivning for parallelsamfund Parallellovgivning for parallelsamfund
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.