Vestager: Større ansvar og mere frihed til velfærdslederne
Regeringen gennemfører en af de største forandringer af velfærdssamfundet i mange år. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager giver i et interview med Mandag Morgen lederne ude ved velfærdens frontlinje en nøglerolle i udviklingen af en ny, bæredygtig velfærdsmodel. Lederne får mere frihed, men også et stort ansvar for at udnytte ressourcerne mere effektivt end i dag. Derfor skal de eksperimentere mere – også med flere tilkøbsydelser på borgerens egen regning – inddrage flere frivillige i opgaverne og sørge for, at flere borgere kan klare sig selv, i Vestagers velfærdssamfund.
Jens Reiermann
Velfærdsredaktør
Torben K. Andersen
Politisk redaktørRegeringen vil flytte magt fra Christiansborg til lederne på de enkelte institutioner ude ved velfærdssamfundets frontlinje. De skal have større frihed til at løse opgaverne ude på landets skoler, børnehaver, sygehuse, i ældreplejen og den offentlige forvaltning, men også et stort ansvar for at udnytte ressourcerne mere effektivt end i dag.
Et opgør med Christiansborg-politikernes detailstyring er en af de største og helt afgørende forudsætninger for at skabe en mere bæredygtig velfærdsmodel. Det siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, når hun oven på evalueringen af den store kommunalreform lancerer den næste transformation af velfærdssamfundet.
I dette interview med Mandag Morgen forbereder Vestager danskerne på at ruste sig til at tage et større ansvar for deres eget liv. Der skal ryddes ud i varerne på velfærdssamfundets hylder, og hjælpen skal prioriteres til dem, der har størst behov. Flere frivillige skal være med til at løfte velfærden. Der skal eksperimenteres mere med velfærdsløsningerne – også på et politisk kontroversielt område som tilkøbsydelser på borgernes egen regning.
Og kommuner og regioner skal blive langt bedre til at samarbejde om at hjælpe udsatte borgere.
Vestagers nye velfærdssamfund bliver ikke lanceret som et stort Big Bang, hvor alt forandres på én gang, men skal udvikles i en løbende proces, der involverer og ikke mindst forpligter mange forskellige parter.
”Vi har ikke noget ønske om at gå frem med lynets hast, og at alting skal være anderledes om et øjeblik. Dagsordenen er meget bred, når vi gerne vil forandre den offentlige sektor. Derfor vil det også være hybris, hvis man tror, at vi bare kan lave et reformfremstød og så ændrer tingene sig,” siger Margrethe Vestager.
Diagnosen skal være krystalklar
Område for område er regeringen i gang med at modernisere og forenkle den offentlige sektor, og målet er, at ledere og medarbejdere i velfærdssamfundets frontlinje får større frihed til at løse deres opgaver.
Fremover skal nye reformer og love styres med overordnede mål og effekter, frem for med bureaukratisk kontrol, lyder det fra regeringen. Et eksempel er regeringens folkeskolereform, der indeholder 3 nationale mål og 15 konkrete forslag til regelforenklinger, bl.a. at forenkle elevplaner, kvalitetsrapporter og afgangsprøver. Dermed kan skolereformen blive den første store test-case i regeringens bebudede tillidsreform af det offentlige. Den nye metode skal sikre, at forandringerne lykkes bedre end tidligere regeringers forsøg på at gøre op med unødvendigt bureaukrati.
”Noget af det mest konkrete, der kom ud af den forrige regerings kvalitetsreform af den offentlige sektor, er de gule kuglepenne, som Finansministeriet fik lavet. Ingen lagde rigtig mærke til reformen. Og dens effekt er nok begrænset. Den gav ikke en bevidsthed om, hvilken offentlig sektor vi gerne vil have, hvad vi gerne vil bidrage med som borgere, og hvad vi som borgere forventer at blive mødt med af hjælpsomhed. Min konklusion er derfor, at det er bedre at arbejde på mange forskellige områder i et tempo, hvor vi kan følge med, og på et klart værdigrundlag,” siger Vestager.
Hun erkender, at skiftende regeringer siden Poul Schlüter i 1980’erne har taget et hav af initiativer for at luge ud i bureaukratiet, men uden den store succes. Så hvorfor skulle hendes tillidsreform pludselig blive en succes?
”Det er netop i lyset af tidligere regeringers erfaringer, at vi nu bliver nødt til at gå helt anderledes til værks,” siger Vestager.
Indenrigsministeren har bedt sine embedsfolk gennemgå de klassiske velfærdsområder som børnepasning, beskæftigelsesindsatsen samt området for udsatte voksne og handicappede. Paragraf for paragraf skal de skrue ned for den statslige styring af detaljerne, så det overlades til de offentligt ansatte – socialrådgivere, pædagoger, lærere og deres ledere – at tilrettelægge arbejdet. Der er tale om en form for omvendt bevisbyrde, hvor de regler, der ikke kan forklares, heller ikke skal bevares. På lidt længere sigt er det planen at alle velfærdsområder skal have samme eftersyn.
”Der er lagt en plan for, hvordan vi kommer igennem alle områder,” siger Vestager og fremhæver selv folkeskolereformen som et eksempel på, hvordan lederne fremover får større frihed til og ansvar for at løfte opgaven.
”Vi kommer til at snakke rigtig meget ledelse, når vi forhåbentlig snart får lavet en folkeskolereform. Jeg synes, man har overset reformens klare mål med folkeskolen og forslagene om at forenkle elevplaner, kvalitetsrapporter, afgangsprøver, opgøret med den ret komplekse måde, man skal fritages fra kristendomskundskab på, og mange andre forslag til forenklinger. Det er også en af grundene til, at vi har foreslået en reformpause på folkeskoleområdet, når vi får lavet den nye reform. Ellers kan den nye ledelsesopgave ikke blive konkret og blive gjort til virkelighed,” understreger Vestager.
Eksperimenter med velfærd
Forsøget med frikommuner er ifølge Vestager et andet eksempel på, hvordan regeringens velfærdsreform skal give lederne større frihed til og ansvar for at løfte velfærdsopgaverne.
Foreløbig har de ni frikommuner – Fredensborg, Fredericia, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg – fået grønt lys til at gå i gang med 215 forsøg. Det er især på beskæftigelsesområdet, at frikommunerne har søgt om at få frihed fra statslige regler og krav, men også på skole- og børnepasningsområdet. Se figur 1.
Stormangreb på regler for ledige og børn" caption="Figur 1
Figur 2 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/e9dcb-tka_fig02_faerre-far-hjemmehjael.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a6d1b-tka_fig02_faerre-far-hjemmehjael.png | Forstør Luk
Sidste år blev der pr. uge ydet 482.500 timers hjemmehjælp. Det var et fald på 6 pct. i forhold til året før.
”Det interessante ved frikommuneforsøgene er, at der hvor diskussionen om en ny ide plejede at stoppe, fordi det måtte man ikke, bliver man nu nødt til at fortsætte den. Det kan godt være, at man kan gennemføre sin ide. Men det er også ansvarspådragende at have den frihed til rådighed,” siger Vestager. Kan du være mere konkret? Der er gjort en masse erfaringer rundt omkring med de mange forsøg. Hvilke af erfaringerne vil du fremhæve som særlig interessante, og som kan brede sig til den øvrige del af landet? ”Masser og masser af erfaring. Der begynder så småt at komme resultater. Men nogle af de ting, vi har sat i gang på beskæftigelsesområdet, har vist gode resultater, som måske kan sprede sig,” siger ministeren. Hun fremhæver bl.a. Vejle Kommune, der har positive erfaringer med at være fritaget fra de obligatoriske samtaler med ledige hver 3. måned. Det betyder, at den enkelte sagsbehandler på jobcentret kan bruge sin tid mere målrettet på at hjælpe de ledige, der har størst behov for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Inden forsøget blev sat i gang, havde den enkelte sagsbehandler typisk 60-70 kontanthjælpssager. I dag har de som udgangspunkt 30-40 sager og kan dermed komme i tættere kontakt med de enkelte borgere. Margrethe Vestager giver gerne grønt lys for forsøg, som hun selv er modstander af. Et eksempel er forsøg med tilkøbsydelser, som mildest talt ikke er et frø, der er sået i hendes altankasse, men som flere kommuner nu har sat i gang, så deres borgere kan købe sig til ekstra rengøring eller anden form for praktisk hjælp og pleje. Spørgsmålet om tilkøbsydelser er politisk meget kontroversielt og har gennem de sidste 20 år kløvet skiftende regeringer. Op gennem 1990’erne kom det flere gange til konfrontation mellem De Radikales daværende leder Marianne Jelved, som var modstander af tilkøbsydelser, og socialdemokraterne Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen på den anden side. Splittelsen har ikke altid fulgt partiskel, for i Venstre var Lars Løkke Rasmussen tilhænger, mens Anders Fogh Rasmussen var imod. Og uenigheden er fortsat i S-R-SF-regeringen, hvor Helle Thorning-Schmidt og Annette Wilhelmsen er varme fortalere for tilkøb, mens Margrethe Vestager er imod. Men nu kan der være en opblødning på vej. ”Vi bliver nødt til at lave forsøg på områder, som udfordrer vores politiske grundholdninger som f.eks. tilkøbsydelser. Jeg er selv betænkelig. Men lad os teste ideer af.” Er du blevet mere blød i koderne m.h.t tilkøbsydelser, så det ikke bare er en fejl, at det kom med i regeringsgrundlaget? ”Når jeg beder andre om at give plads til noget, som de ikke synes er en god ide, så må det også gælde for undertegnede. Og hvis det viser sig, at tilkøbsydelser fungerer aldeles fremragende, så må vi se på det. Det kan ikke være anderledes,” siger Vestager. Ønsket om at flytte magt til lederne af de enkelte institutioner er kun det ene af de hovedspor, de kommende års reformer af velfærdssamfundet ifølge Vestager skal følge. Udviklingen af et mere bæredygtigt velfærdssamfund betyder også, at velfærdsydelserne skal gennemgås kritisk og vurderes i lyset af, om de er den mest effektive brug af ressourcerne og når de borgere, der har størst behov. Vestager mener, at der gennem årene er dukket nye ydelser op, som hun ikke længere mener er tidssvarende. Hun stiller spørgsmålstegn ved en række universelle velfærdsydelser som f.eks. det automatiske pensionistkort til offentlige busser og tog og pensionistrabat til en tur i svømmehallen, fordi den personlige indkomst for danskere over 64 år er vokset med næsten 50 pct. de sidste 10 år. Hun lægger også op til et opgør med den gratis vaccine mod influenza til alle ældre. ”Alderdommen er ikke, hvad den har været. Den gratis influenza-vaccine er jo betinget af folks alder, og måske den i stedet skulle være betinget af behov. Men jeg har ikke et hemmeligt katalog i skuffen over ting, som skal afskaffes eller ændres,” siger hun. Socialministeren har luftet tanken om, at f.eks. velhavende ældre selv skal betale for den kommunale rengøring, og at handicappede børn ikke længere skal have en gratis daginstitutionsplads. Er du enig i de forslag? ”Det har vi ikke sat på programmet.” Men er du enig? ”Jeg har den holdning, at vi skal have en fortsat diskussion og udvikle den måde, som behovene fremover bliver vurderet på. Så der hvor der ikke er et behov for en ydelse, men den kun gives, fordi fødselsdatoen siger det, der vil vi gerne ændre på det,” siger Vestager. Regeringen har stor opbakning blandt de danske velfærdsledere til at prioritere hjælpen fra det offentlige. Hele 8 ud af 10 mener, at velfærden fremover skal målrettes til de borgere, der har det største behov, viser en stor rundspørge i Mandag Morgens velfærdspanel af offentlige ledere. Lederne skal spille en stor rolle i udviklingen af en mere bæredygtig velfærdsmodel, hvor borgerne rustes til at tage større ansvar for deres eget liv og klare flere opgaver selv. Mange kommuner har de senere år systematisk arbejdet på at opbygge borgernes egne kompetencer og gøre dem mindre afhængige af hjælp fra det offentlige. Kolding Kommune har f.eks. udviklet "selvværdssamfundet", hvor langt flere borgere – ikke bare de ældre – får hjælp til at klare flere opgaver selv. Odense Kommune har nedbragt sine sociale udgifter med 30 pct. på få år ved at give borgerne større ansvar. Og Fredericia er blevet berømmet for sin model om "længst muligt i eget liv", som sigter på at gøre kommunens ældre mere selvhjulpne, så de f.eks. selv kan tage støttestrømper på eller støvsuge, frem for at vente på, at hjemmehjælperen kommer forbi. ”Der er forskel på at ligge og vente på, at sosu-assistenten kommer forbi og så selv kunne slå benene ud over sengekanten, tage sine støttestrømper på og gå ud i køkkenet for at lave en kop kaffe. Den forskel er frihed. Og dermed er vi helt inde ved kernen af det, vi sætter gang i for øjeblikket,” siger Vestager. Men det berører jo ikke regeringen. Den slags ting er mere en ledelsesopgave ude i den enkelte kommune? ”Det er jo også en af mine grundpointer. Vi kan som regering skabe rammerne og give ledelsesrum til, at tingene kan lade sig gøre. Men meget af det konkrete finder sted ude i den enkelte kommune, hvor det er en konkret ledelsesopgave at få det til at fungere,” siger ministeren. Hun fremhæver den berømte robotstøvsuger som et eksempel på, hvordan regeringen skridt for skridt hele tiden skubber til balancen i, hvad der er velfærdssamfundets ansvar, og hvad der er borgernes ansvar. Vestager fik mange kritikere, da hun for et år siden gjorde det fuldt lovligt, at kommunernes hjemmepleje afviser at støvsuge og i stedet beder borgerne om at anskaffe sig en robotstøvsuger, der kan gøre arbejdet. Robotstøvsugeren og de forskellige andre initiativer, som skal gøre folk mere selvhjulpne, kan også aflæses i kommunernes tildeling af hjemmehjælp. Sidste år modtog 154.600 borgere således varig hjemmehjælp i eget hjem. Det er et fald på 5 pct. i forhold til året før, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Se figur 2. Ældre Sagen har på baggrund af tallene regnet sig frem til, at kommunerne har reduceret hjemmehjælpen med 1,5 millioner timer.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet. [/graph]
Prioritering af velfærd
Regeringen har allerede nedsat tilskuddet til privatudleverede høreapparater, fordi udgifterne gennem de sidste 10 år er steget markant. Den har nedtrappet børnechecken for borgere med en årsindkomst på mere end 760.000 kr. Den har skåret ned i tilskud til tandrensning for det store flertal af danskere for i stedet at opprioritere behandling af tandsygdomme hos udsatte danskere.
Folk skal klare sig selv
Kilde: Danmarks Statistik.
”Jeg synes, det er helt i orden, at hvis en robotstøvsuger kan klare støvsugningen, så beder man borgeren om at købe en. Kan borgeren ikke selv det, har vi jo et system med tilskud og meget andet. Nogle mener så, at det er et koldt samfund, vi lever i, når der ikke kommer nogen og støvsuger, og at udsatte og sårbare ældre bliver mere ensomme. Men jeg synes, samfundet skylder sig selv nogle svar, hvis man tror, at det er et varmt samfund, der kan afbøde ensomhed, bare der kommer en og støvsuger hver anden eller tredje uge,” siger Vestager og drejer dermed interviewet over på øget brug af frivillige.
Større rolle til frivillige
Ensomme ældre er netop et eksempel på noget, hvor flere frivillige kan hjælpe til. Margrethe Vestager forudser, at frivillige vil spille en langt større rolle i fremtidens velfærdsmodel. Specielt de store årgange af ældre, som de kommende år rammer pensionsalderen, og som har et betydeligt bedre helbred og er mere ressourcestærke end nye pensionister var for 10-20 år siden, kan blive en stor gevinst for velfærdssamfundet, mener hun.
”De vil være en stor ressource for deres jævnaldrende, som måske er i en sårbar situation. Men de vil sandelig også være en ressource for generationer efter dem. For børn og børnebørn. Jeg tror, at rigtig mange efter deres pensionering vil lave noget, som gør en forskel for andre. De forpligter sig til en lang række forskellige ting, men de gør det bare på frivillighedens præmis,” siger ministeren.
Antallet af frivillige er stærkt stigende. Virksomheder lader deres ansatte arbejde frivilligt i arbejdstiden med løn. Jobcentre bruger frivillige som mentorer, bankfolk hjælper gældsplagede danskere med at få styr på økonomien, og besøgsvenner hjælper folk ud af deres ensomhed.
Vestager mener, at tidligere tiders hårde diskussioner om, hvorvidt frivillige ville overtage arbejdet fra de ansatte, er kraftigt på retur. Men igen kommer de kommunale ledere til at spille en nøglerolle. Vestager erkender nemlig, at hvis det store potentiale af frivilligt arbejde skal foldes ud, forudsætter det, at lederne ved velfærdssamfundets frontlinje tænker i nye baner og giver plads til, at frivillige kan få lov til at løse opgaverne.
”Udfordringen er at få tingene til at fungere. En leder af f.eks. et plejehjem skal jo vide, om der er frivillige eller ej at trække på. Derfor bliver det en anden ledelsesopgave fremover at sørge for, at der er åbenhed og rum til, at man kan bidrage som frivillig,” siger Vestager.
Manu Sareen
