Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager vil skærpe kontrollen med, at nogle af de mest sårbare borgere får den hjælp, de skal have.

Evalueringen af kommunalreformen har dokumenteret, at opgaverne på det højt specialiserede socialområde ikke bliver koordineret godt nok mellem kommuner og regioner. Specielt de sociale tilbud til folk med sjældne eller komplekse diagnoser halter, fordi kommunerne kun har et begrænset incitament til at oprette og udvikle disse tilbud.

Det mudrede ansvar betyder, at f.eks. hjerneskadede og unge med svære spiseforstyrrelser ofte falder ned mellem to stole, og derfor vil Vestager øge den nationale overvågning og koordination af disse sociale tilbud.

”Det er to eksempler på, at det nuværende samarbejde bare ikke fungerer godt nok. Her er det ikke afklaret, hvem der har det sundhedsmæssige ansvar, og hvem der har ansvaret for genoptræning og rehabilitering. Jeg har ikke en favorit, med hensyn til om det skal være regionen eller kommunen. Men regeringens mål er, at borgeren skal opleve behandlingen som en sammenhængende proces,” siger Vestager i et interview med Mandag Morgen.

For begge grupper er myndighedernes svigt en dybt alvorlig sag. Hvis hjerneskadede venter for længe på genoptræning, betyder det ringere førlighed og dårligere livskvalitet for resten af personens videre liv. Og unge med svære spiseforstyrrelser kan være i overhængende fare for, at deres organer sætter ud, hvis hjælpen kommer for sent.

”Der er brug for en national specialeplanlægning af de sociale opgaver, ligesom vi har på sundhedsområdet, for at sikre, at vi som land har de nødvendige specialekompetencer, som man kan trække på,” siger Vestager. Hun understreger dog, at regeringen endnu ikke har taget stilling til, hvilken statslig myndighed der skal tage sig af den nye kontrol, men nævner Socialstyrelsen som en mulighed.

Strukturreformen er en succes

Margrethe Vestager kalder generelt strukturreformen for en succes.

”Reformen er langt hen ad vejen lykkedes. Men der er nogle steder, hvor samarbejdet mellem regioner og kommuner bare ikke fungerer godt nok. Jeg er mest interesseret i, at borgerne kommer til at opleve, at det bliver bedre. Hvis regeringen skulle være en slags boksedommer mellem regioner og kommuner om, hvem af dem der skal være mest glade eller sure til sidst og have ansvaret for at passe opgaverne, så har vi forpasset en mulighed for at se på det her spørgsmål med borgernes øjne,” siger hun.

At dømme ud fra anbefalingerne fra Vestagers eget embedsmandsudvalg og de mange høringssvar fra de 350 forskellige høringsberettigede parter, kan regionerne paradoksalt nok se frem til at få noget mere magt og indflydelse, efter at de for blot to år siden var meget tæt på at blive lagt i graven af den daværende VK-regering.
Regionerne vil formentlig få mere ansvar for genoptræningsområdet og kan fremover diktere, hvordan patienter med meget komplekse behov skal genoptrænes af kommunerne. På det sociale område kommer regionerne måske også til at få nye opgaver og et større ansvar for at drive nogle af de specialiserede institutioner til f.eks. svært hjerneskadede, mennesker med komplekse kommunikationshandicap, patienter med svære spiseforstyrrelser, særligt skadede spæd- og småbørn samt patienter med sjældne diagnoser.