"Vi bytter hele tiden viden"

Selv om Novo Nordisk er Nordens største selskab målt på aktieværdi, kan virksomheden ikke selv stå for udviklingen af nye præparater. I langt, langt de fleste tilfælde henter Novo Nordisk viden og inspiration udefra.

”Vi kan ikke være verdensmestre til det hele. Vi har en række kompetencer, som differentierer os i forhold til vores konkurrenter, men der opstår hele tiden nye teknologier eller ny viden om sygdomme, som vi får adgang til gennem vores samarbejdspartnere,” siger Peter Kurtzhals, der er direktør for forskningen i diabetes hos Novo Nordisk.

Tre innovative netværk

Dermed er Novo Nordisk blandt andet afhængig af det økosystem af universiteter og andre virksomheder inden for pharma og biotek, der findes i Københavnsområdet og det sydlige Sverige. Den såkaldte Medicon Valley er, selv på verdensplan, meget stor. I en analyse fra 2012 fremhæver Erhvervsstyrelsen, at Medicon Valley er den næststørste farmaceutiske klynge på verdensplan, et stykke foran tilsvarende klynger i Schweiz, Sverige og Tyskland. Se figur 1.

Den store farmaceutiske klynge er et af de økosystemer, der giver Novo Nordisk næring til innovation og udvikling af nye præparater. Et eksempel på Novo Nordisks samarbejde med andre virksomheder er udviklingen af en tablet med insulin. Her udnytter Novo Nordisk sin kernekompetence inden for proteiner og trække på kræfter uden for virksomheden for at få viden om, hvordan tablettens insulin bliver optaget i tarmen.

”Vi ser gerne, at der er en underskov af små virksomheder. Det giver dynamik og løfter samlet set kompetencerne, når der er mange, der interesserer sig for stort set det samme,” siger Peter Kurtzhals.

Komptencer hentes i hele verden

Novo Nordisk har allerede forskning og udvikling flere steder i verden og Peter Kurtzhals forventer, at udvikling og innovation i stigende grad vil ske ved at trække på kilder over hele verden. På den ene side vil samarbejdet med andre og ofte mindre biotek-virksomheder blive intensiveret. På den anden side skal Novo Nordisk knytte båndene endnu tættere til forskningen på universiteterne.

Den dansk-svenske klynge befinder sig i hård konkurrence med andre klynger og det er langt fra givet, at den nuværende position kan opretholdes. I modsætning til andre klynger, beskæftiger de danske biotek-virksomheder f.eks. en langt mindre andel af den samlede beskæftigelse, end klynger i andre regioner.

Medicin i verdenstop" caption="Figur 1  

 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/e830b-den-danske-phramaindustri.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/55837-den-danske-phramaindustri.png | Forstør   Luk

Kilde: Det danske biotek økosystem, Erhvervsstyrelsen, 2012. [/graph]

Det afgørende bliver klyngens evne til fortsat at tilbyde kompetencer og viden, der i et globalt perspektiv ligger i den absolutte topklasse.

Derfor er der kun et enkelt, men til gengæld meget skrapt krav til de virksomheder og partnere i universitetsmiljøet, som Novo Nordisk samarbejder med.

”Vi befinder os i en verden af nicher, og derfor er det opland, vi søger i globalt. Det eneste kriterium, vi kigger på, er, om man er den bedste på sit felt. Her er det lokale ikke så vigtigt,” siger Peter Kurzhals. Skal Novo Nordisk hente inspiration inden for den dansk-svenske klynge, skal niveauet være i top.

”Jeg har ansvaret for at etablere den mest værdifulde pipeline for Novo Nordisk, så vi bedst muligt kan møde patienternes behov,” siger han. Dermed bliver Peter Kurtzhals ikke bare en direktør, der i klassisk forstand styrer sin organisation, men i lige så høj grad en direktør, der er brobygger til de andre aktører i det dansk-svenske økosystem inden for pharma og biotek.

”Man skal kunne danne netværk og også kunne vurdere, hvad der er godt eller skidt for ens egen virksomhed,” siger han.

Udviklingens powerhouse

Sten Verland er en af de centrale aktører, der bygger de innovationspipelines, som Peter Kurzhals efterspørger.

Verland er partner i den største danske venture-fond, Sunstone Capital, der bl.a. har specialiseret sig i biotek. Sat lidt på spidsen kan man sige, at de mange små og mindre virksomheder inden for biotek i stigende grad fungerer som hele pharmaindustriens udviklingsafdeling, og her er Sten Verland og Sunstone Capital en af de store investorer.

[graph title="Pharmaklyngen forener industri og forskning" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

 

Sammen med sine partnere har han 35 biotek- og medicovirksomheder under sine vinger – et antal, der forklarer, hvorfor han opfatter sin virksomhed som ”et drugdevelopment house”.

”Biotek-virksomhedernes rolle inden for innovation er stigende. I nogle dele af markedet er det op mod 80 pct. af de nye lægemidler, der udvikles i de små virksomheder, i andre dele er det måske mellem 20 og 30 pct. Men de store medicinalvirksomheder baserer helt lige som Novo Nordisk en større og større del af produktionen på tilkøb af viden og produkter. Og den udvikling vil fortsætte i de kommende år,” siger han.

Derfor er der i stigende grad behov for risikovillige investorer, der som f.eks. Sunstone Capital kan stille med kapital til de små, uafhængige virksomheder.

Som formidler af venture-kapital har Sten Verland en særlig rolle, fordi han i gennemsnit har ansvar for virksomhederne i en periode på ti år, før de sælges eller noteres på børsen. Han skal derfor både kunne udvælge de virksomheder, hvis produkter har det største potentiale for at ramme markedet og derefter bidrage til deres udvikling. Lige som Peter Kurtzhals har Sten Verland en baggrund som forsker og 25 års erfaring med at udvikle lægemidler.

”Den baggrund og den viden er afgørende for en partner i en venturefond som Sunstone Capital. Man skal have et fagligt indblik for at kunne arbejde kommercielt,” siger han.

Netværk og vidensdeling

Også Sten Verland fremhæver betydningen af netværk.

”Man kan ikke udvikle et lægemiddel lokalt noget sted på kloden. I den store klynge i København og Sydsverige kan vi måske finde 3 eller 4 ud af de ofte 10 afgørende kompetencer, der skal til for at føre et produkt til succes. Derfor skal vi hente kompetencer ind ude fra,” siger han.

I dag investerer Sunstone Capital oftest i virksomheder sammen med andre venturefonde. Også på venturesiden er der brug for at udvikle viden i et globalt netværk.

”Det er en konstant læreproces at foretage de rigtige investeringer og bagefter bidrage med de rigtige kompetencer til at udvikle virksomhederne. Hvis vi ikke samarbejder med udenlandske partnere, bliver det svært for os at finde de rigtige kompetencer, som også de danske virksomheder har brug for,” siger han.

Faderen til blockbustere

I den helt anden ende af udviklingsprocessen har professorer som Jens Juul Holst en nøglerolle for udviklingen af ny medicin. Han forsker bl.a. i de hormoner, der regulerer stofskifte og fordøjelse og arbejder på Panum Instituttet under Københavns Universitet. Jens Juul Holst står bl.a. bag diabetesprodukterne Victoza og Lyxumia fra hhv. Novo Nordisk og Zealand Pharma.

Men selv om Jens Juul Holst har haft mere end en finger med i udviklingen af de to lægemidler, begynder han sin forskning et stykke vej fra det, industrien kan bruge.

”Jeg arbejder med basal forskning om, hvordan hormoner bliver nedbrudt, og først når vi har den viden på plads, kan industrien komme med og finde ud af, hvordan den viden kan udnyttes til fordel for patienterne,” siger han.
Jens Juul Holst er med til at støbe det fundament af viden, som udviklingen af nye produkter bygger på. Men han trækker omvendt også på forskningsafdelingerne hos bl.a. Novo Nordisk.

”Vi arbejder med det, virksomhederne ikke kan løfte, men det er fantastisk vigtigt for os at følge med i deres forskning. Vi bytter hele tiden viden,” siger han.

Forrige artikel Fem nøgler til den socialt innovative forretning Næste artikel Fra spild til nytte

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.