Selv om Novo Nordisk er Nordens største selskab målt på aktieværdi, kan virksomheden ikke selv stå for udviklingen af nye præparater. I langt, langt de fleste tilfælde henter Novo Nordisk viden og inspiration udefra.

”Vi kan ikke være verdensmestre til det hele. Vi har en række kompetencer, som differentierer os i forhold til vores konkurrenter, men der opstår hele tiden nye teknologier eller ny viden om sygdomme, som vi får adgang til gennem vores samarbejdspartnere,” siger Peter Kurtzhals, der er direktør for forskningen i diabetes hos Novo Nordisk.

Dermed er Novo Nordisk blandt andet afhængig af det økosystem af universiteter og andre virksomheder inden for pharma og biotek, der findes i Københavnsområdet og det sydlige Sverige. Den såkaldte Medicon Valley er, selv på verdensplan, meget stor. I en analyse fra 2012 fremhæver Erhvervsstyrelsen, at Medicon Valley er den næststørste farmaceutiske klynge på verdensplan, et stykke foran tilsvarende klynger i Schweiz, Sverige og Tyskland. Se figur 1.

Den store farmaceutiske klynge er et af de økosystemer, der giver Novo Nordisk næring til innovation og udvikling af nye præparater. Et eksempel på Novo Nordisks samarbejde med andre virksomheder er udviklingen af en tablet med insulin. Her udnytter Novo Nordisk sin kernekompetence inden for proteiner og trække på kræfter uden for virksomheden for at få viden om, hvordan tablettens insulin bliver optaget i tarmen.

”Vi ser gerne, at der er en underskov af små virksomheder. Det giver dynamik og løfter samlet set kompetencerne, når der er mange, der interesserer sig for stort set det samme,” siger Peter Kurtzhals.

Komptencer hentes i hele verden

Novo Nordisk har allerede forskning og udvikling flere steder i verden og Peter Kurtzhals forventer, at udvikling og innovation i stigende grad vil ske ved at trække på kilder over hele verden. På den ene side vil samarbejdet med andre og ofte mindre biotek-virksomheder blive intensiveret. På den anden side skal Novo Nordisk knytte båndene endnu tættere til forskningen på universiteterne.

Den dansk-svenske klynge befinder sig i hård konkurrence med andre klynger og det er langt fra givet, at den nuværende position kan opretholdes. I modsætning til andre klynger, beskæftiger de danske biotek-virksomheder f.eks. en langt mindre andel af den samlede beskæftigelse, end klynger i andre regioner.

Sammen med sine partnere har han 35 biotek- og medicovirksomheder under sine vinger – et antal, der forklarer, hvorfor han opfatter sin virksomhed som ”et drugdevelopment house”.

”Biotek-virksomhedernes rolle inden for innovation er stigende. I nogle dele af markedet er det op mod 80 pct. af de nye lægemidler, der udvikles i de små virksomheder, i andre dele er det måske mellem 20 og 30 pct. Men de store medicinalvirksomheder baserer helt lige som Novo Nordisk en større og større del af produktionen på tilkøb af viden og produkter. Og den udvikling vil fortsætte i de kommende år,” siger han.

Derfor er der i stigende grad behov for risikovillige investorer, der som f.eks. Sunstone Capital kan stille med kapital til de små, uafhængige virksomheder.

Som formidler af venture-kapital har Sten Verland en særlig rolle, fordi han i gennemsnit har ansvar for virksomhederne i en periode på ti år, før de sælges eller noteres på børsen. Han skal derfor både kunne udvælge de virksomheder, hvis produkter har det største potentiale for at ramme markedet og derefter bidrage til deres udvikling. Lige som Peter Kurtzhals har Sten Verland en baggrund som forsker og 25 års erfaring med at udvikle lægemidler.

”Den baggrund og den viden er afgørende for en partner i en venturefond som Sunstone Capital. Man skal have et fagligt indblik for at kunne arbejde kommercielt,” siger han.

Netværk og vidensdeling

Også Sten Verland fremhæver betydningen af netværk.

”Man kan ikke udvikle et lægemiddel lokalt noget sted på kloden. I den store klynge i København og Sydsverige kan vi måske finde 3 eller 4 ud af de ofte 10 afgørende kompetencer, der skal til for at føre et produkt til succes. Derfor skal vi hente kompetencer ind ude fra,” siger han.

I dag investerer Sunstone Capital oftest i virksomheder sammen med andre venturefonde. Også på venturesiden er der brug for at udvikle viden i et globalt netværk.

”Det er en konstant læreproces at foretage de rigtige investeringer og bagefter bidrage med de rigtige kompetencer til at udvikle virksomhederne. Hvis vi ikke samarbejder med udenlandske partnere, bliver det svært for os at finde de rigtige kompetencer, som også de danske virksomheder har brug for,” siger han.

Faderen til blockbustere

I den helt anden ende af udviklingsprocessen har professorer som Jens Juul Holst en nøglerolle for udviklingen af ny medicin. Han forsker bl.a. i de hormoner, der regulerer stofskifte og fordøjelse og arbejder på Panum Instituttet under Københavns Universitet. Jens Juul Holst står bl.a. bag diabetesprodukterne Victoza og Lyxumia fra hhv. Novo Nordisk og Zealand Pharma.

Men selv om Jens Juul Holst har haft mere end en finger med i udviklingen af de to lægemidler, begynder han sin forskning et stykke vej fra det, industrien kan bruge.

”Jeg arbejder med basal forskning om, hvordan hormoner bliver nedbrudt, og først når vi har den viden på plads, kan industrien komme med og finde ud af, hvordan den viden kan udnyttes til fordel for patienterne,” siger han.
Jens Juul Holst er med til at støbe det fundament af viden, som udviklingen af nye produkter bygger på. Men han trækker omvendt også på forskningsafdelingerne hos bl.a. Novo Nordisk.

”Vi arbejder med det, virksomhederne ikke kan løfte, men det er fantastisk vigtigt for os at følge med i deres forskning. Vi bytter hele tiden viden,” siger han.