Vi er alle grækere

Enhver risiko rummer som bekendt en mulighed, og den græske tragedie er Helle Thorning-Schmidts største. Det er der 3 grunde til.

Den symbolske betydning af de voldelige protester i Athen – Demokratiets Vugge, Europas Baghave(!) – er svær at overse. Og ingen der har fulgt det seneste års dramatiske udvikling i Grækenland, kan have undgået at bemærke, hvordan den med uhyggelig ironi ligner en genopførsel af den klassiske græske tragedie.

Som en anden Ødipus synes premiereminister Papandreou at kæmpe en heroisk, men forgæves kamp mod en uomgængelig skæbne. Til trods for at han som sagnhelten på papiret gør alt det rigtige – hæver skatterne, fyrer offentligt ansatte og reducerer pensionsalderen – drives han alligevel af uforklarlige årsager mod statsbankerottens afgrund.

Hvis Grækenland falder, er der overhængende risiko for, at det trækker det sydeuropæiske korthus – og dermed hele den Europæiske Monetære Union - med sig i faldet. Ikke alene vil flere generationer af europæiske politikeres arbejde dermed være spildt på gulvet. Det vil også udløse et uoverskueligt, økonomisk kaos. Derfor sidder europæiske regeringsledere, centralbankdirektører og embedsmænd da også med tilbageholdt åndedræt og venter på godt nyt fra rentemarkederne hver gang nye finansielle modforanstaltninger sættes i værk.

Indtil videre kan den europæiske krisehåndtering bedst betegnes som ’for lidt, for sent’. Gang på gang har Trojkaen godkendt nye lånepakker til Grækenland eller oprustet den Europæiske Finansielle Stabilitets Facilitet (EFSF). Og gang på gang har det kun købt de politiske og økonomiske ledere en stakket frist, inden renterne igen er søgt mod Olympens højere luftlag. (Se f.eks. Financial Times illustrative gennemgang af de græske statsobligationers renteudvikling siden 2010 her.)

I sidste uge vedtog de 17 eurolande den indtil videre største krisepakke, der bl.a. via ’frivillig tvang’ af den europæiske banksektor indebar en 50 % nedskrivning af tilgodehavender på græsk statsgæld, en forhøjelse af EFSF til 290 mia. euro, yderligere krav om omfattende sydeuropæiske budgetbesparelser, skridt i retning af større finanspolitisk integration samt trusler om sanktioner overfor lande, der bryder disciplinen. (Se Mandag Morgen 37)

Også denne pakke har kun resulteret i et kort pusterum. Da Papandreou tirsdag med politisk mandsmod og stilsikker fornemmelse for historieskrivning insisterede på at sende Grækenlands Euromedlemskab til folkeafstemning, sendte han atter Europa til tælling. Nu er spørgsmålet ikke blot om den historisk store pakke vil være nok til at dæmpe finansmarkedernes panikangst. Spørgsmålet er, om finansmarkederne er parate til at vente på demokratiet helt til den 3. December. Vi venter stadig på svaret…

Imens Europa alligevel holder vejret, er det værd at overveje, hvorfor effekten af de mange nationale konvergens- og genopretningspakker er udeblevet, og den europæiske krise ikke for længst er blevet bragt under kontrol?

Én forklaring er, at de mange skrappe besparelsesprogrammer, som Grækenland, Italien, Spanien og Portugal er blevet påbudt, kun behandler symptomerne og ikke årsagerne til markedets mistillid. Kort sagt at de såkaldte ’austerity’-programmer – eller i det mindste timingen af dem - udgør en del af problemet snarere end en del af løsningen.

Der kan samlet peges på tre grundlæggende problemer ved den foretrukne behandlingsform af de gældssyge patienter i såvel Grækenland og det øvrige Sydeuropa:

  1. Forkert Diagnose: I mange medier udlægges sygdommen som konsekvensen af et umådeholdent sydeuropæisk offentligt forbrug. Tysklands svar på Teaparty-bevægelsen hævder, at grækerne simpelthen er dovne(!). Guderne skal vide, at det selv fra et nordisk velfærdsperspektiv ser ødselt ud med en pensionsalder på 55, og skatteunddragelse og korruption pynter heller ikke på det samlede billede
    Ikke desto mindre ligger et mere fundamentalt problem til grund for den løbske gældssætning. Euroen er skabt med en konstruktionsfejl. Ved den fælles valutas indførelse i 1999 var det reelt vidt forskellige lande med væsensforskellige industrielle strukturer, arbejdsmarkeder, produktivitet, vækstpotentiale og konkurrenceevne, der indtrådte i  samarbejdet. Man antog, at de dårligt stillede i syd via lavere renter kunne investere sig til produktivitetsforbedringer og dermed indhente det konkurrencedygtige Nord.
    Det skete bare aldrig. Nærmest tværtimod. (se Nationalbankens Kvartalsoversigt 4. Kvartal 2010 s. 49) I stedet oplevede lande som Tyskland, Holland og Danmark markante forbedringer på betalingsbalancen, parallelt med at Sydeuropas underskud eksploderede. Fordi de sydeuropæiske medlemslande ikke kunne beskytte deres konkurrenceevne og beskæftigelse via devaluering, blev øget offentligt forbrug og beskatning deres eneste våben overfor f.eks. arbejdsløshed. I dag ser vi konsekvensen.
    Når bølgerne i den europapolitiske debat går højt, må man stilfærdigt minde om, at det seneste 10-års Nordeuropæiske eksport- og væksteventyr i vidt omfang hviler på Sydeuropæisk gæld.
  2. Forkert Medicin: Fordi diagnosen er forkert, vil medicinen heller ikke virke. Vi ved med sikkerhed at højere skatter, fyringer af offentligt ansatte og reduktion af pensionsalderen på kort sigt driver den indenlandske efterspørgsel ned. Det vil reducere bruttonationalproduktet, udhule skattegrundlaget og i sidste ende forøge – ikke reducere – landenes gældsætning.
    Det forventes nu, at rundbarberingen af de offentlige finanser, vil have tre gavnlige effekter, som på sigt mere end opvejer det tab. For det første, at de finansielle markeder vil genfinde tilliden og købe ind af landets statsobligationer, og dermed sænke renten. For det andet, at det private forbrug og investeringer derfor vil tage til, og kompensere for faldet i efterspørgsel samt øge produktiviteten. Og for det tredje, at landets virksomheder via styrket priskonkurrenceevne begynder at eksportere mere og forbedrer handelsbalancen.
    F.eks. henviser IMF til, at spare-programmer som disse tidligere har virket for lande som Tyskland og Danmark (se IMF, World Economic Outlook 2010, Kapitel 3 ”Will et hurt?”). Men de 3 effekter er mere usikre, og det kan ikke uden videre forventes, at tiltagene i Sydeuropa vil få samme effekt, som det f.eks havde i Danmark i 80’erne.
    For det første: Hvem skal Grækenland og det øvrige Sydeuropa øge eksporten til? Nordeuropa? I de seneste 10 års højkonjunktur har syd ikke formået at skabe en nævneværdig afsætning i den retning. Skulle mulighederne være bedre i dag, hvor EU-landene har trådt kollektivt på den finanspolitiske bremse? Verdensmarkedet? Det er gået i stå. BRIK-landene? Det betyder, at Europas økonomiske skæbne afhænger af grækernes evne til at sælge fetaost og olivenolie til Kina og Indien(!) Nordafrika? Det er kort sagt ikke tydeligt, hvordan en stigende eksport under de nuværende konjunkturforhold, kan kompensere faldet i efterspørgsel.
    For det andet, forudsætter øget privat forbrug og investeringer ikke alene adgang til kredit og lave renter men også investeringslyst og tro på fremtiden. Det er en sydeuropæisk mangelvare. Det er langt mere sandsynligt, at overbelånte husholdninger og virksomheder vil bruge eventuelle råderum til at betale af på gæld snarere end at øge forbruget og investeringsgraden.
    For det tredje, markedernes tillid, ja, de er for tiden et kapitel for sig. Men man synes, at glemme, at investorer ikke vurderer et lands kreditværdighed i isolation men i et helhedsperspektiv. Den samlede kompleksitet og usikkerhed i hele Euro-området vil længe endnu blokere for at markederne vil genvinde tillliden til enkeltstående landes statsobligationer.
    Groft sagt adresserer nedskæringerne kun Sydeuropas betalingsevne men ikke dets konkurrenceevne. Det er ”one-size-fits-all”-politik, der bygger på forventningen om at det, der virkede for eksport-kraftværket Tyskland igennem en 10-årig højkonjunktur, også vil virke for væsensforskellige lande – på kortere tid – i en lavkonjunktur.
    Derfor kommer medicinen ikke til at virke foreløbig. Og derfor ser vi heller ikke markederne slappe af, hver gang der gennemføres nye besparelses-programmer. De ved, der er behov for en fælleseuropæisk indsats, der går på to ben – et der sikrer løntilbageholdenhed, og et der sikrer produktivitetsforbedringer.
  3. En rask patient, gør andre patienter syge: Endelig synes den europæiske politiske elite at have glemt den økonomiske (og for øvrigt filosofiske) grundsætning, at det, der gælder for delene af en helhed, ikke nødvendigvis gælder for helheden af delene. De politiske tiltag der isoleret set kan være gavnlige for et enkelt land, kan være uhyre ødelæggende, hvis alle lande gennemfører dem samtidigt.
    Det er præcis den kurs, EU nu har slået ind på med simultane besparelses- og konvergensprogrammer i samtlige lande.

Misforstå nu denne analyse korrekt! Pointen er ikke at Grækenland og det øvrige Sydeuropa ikke på et tidspunkt skal konsolideres finanspolitisk. Det skal de. Pointen er derimod, at timingen ikke kunne være værre. Europas nuværende kurs – hvor det stædigt fastholdes at krisen skyldes et gældsplaget Grækenlands problemer med betalingsevnen, og ikke udgør et fælleseuropæisk konkurrenceveneproblem– rummer en enorm risiko for, at Unionen sætter sig selv finans- og pengepolitisk skakmat.

Vi risikerer, at det går for Europa som Japan i 1997. Her blev skattestigninger også udskrevet som krisemedicin, et spirende økonomiske opsving trådt under fode og man spildte et tiårs økonomisk vækst og udvikling.  Kort sagt risikerer vi, at operationen lykkes, men patienten dør.

Enhver risiko rummer som bekendt en mulighed. I dette tilfælde tilfalder denne mulighed den nytiltrådte statsminister Helle Thorning Schmidt. Det er der 3 grunde til.

For det første, fordi Danmarks økonomiske skæbnetråde via fastkurspolitikken og det forhold, at langt størstedelen af dansk eksport går til Europa, er filtret godt og grundigt sammen med Euroen. Danmark har siden den fælles valutas indførelse de facto været medlem af det monetære samarbejde. (At vi har valgt at vægte glæden ved at kalde vores Euro for kroner højere en egentlig pengepolitisk medindflydelse, er en anden sag.)

Det betyder, at isolerede danske væksttiltag, kickstarter og fremrykkede investeringer vil forslå som en skrædder et vist sted, hvis Grækenland forlader Euroen, og Europa slår i back-gear. Nøglen til langsigtet dansk økonomisk succes – og dermed Thorning Schmidts - ligger mere end nogensinde i et strategisk parløb med Europa, hvor alle lande ikke snævert varetager egne handelspolitiske interesser, men agerer for et samlet Europas fælles bedste.

For det andet, fordi vi var de første grækere! Fra 1973 til 1988 eksploderede den danske udlandsgæld, investorerne flygtede, og i forløbet satte vi den pengepolitiske suverænitet over styr. Vi er et af de lande, der faktisk har gennemlevet og gjort erfaringer med omkostningerne ved et langsigtet austerity-program: Kartoffelkuren i 1986.

Derfor ved vi , at der skal ganske særlige betingelser til, for de programmers succes. På den ene side, lykkedes det for Schlütter med indefrysningen af dyrtidsreguleringen, at få bugt med den galopperende inflation, hvorfor danskernes realindkomster faktisk steg til trods for nominel løntilbagegang. Det holdt hånden under det private forbrug og stimulerede et selvbærende opsving. På den anden side skabte 80’ernes legendariske tre-parts forhandlinger, hvor arbejdsmarkedets parter enedes om stor løntilbageholdenhed, en massiv intern devaluering, der styrkede priskonkurrenceevnen.

Derfor ved vi også, at disse forløb ikke uden videre lader sig reproducere i den situation Grækenland og det øvrige Europa nu befinder sig i. Inflationen er allerede lav, og der er næppe udsigt til at den nytiltrådte ECB-chef Mario Draghi ændrer nævneværdigt kurs. Og en bred europæisk samfundspagt blandt arbejdsmarkedets parter er anno 2011 om ikke umulig så dog en anseelig mundfuld.

Fordi Danmark internationalt ofte fremhæves som skoleeksemplet på et vellykket austerity-program, er det også vores politiske pligt at påpege, hvor svært det er at lykkes med dem, og at kræver særlige betingelser, der ikke er tilstede i dag. Den danske erfaring med Kartoffelkuren udgør her 25 år efter ikke blot et vigtigt bidrag til den Europapolitiske debat men en unik politisk platform.

For det tredje, fordi Danmark overtager EU-formandsskabet i januar 2012, og dermed i en kort periode faktisk har en vis Europa-politisk stemme. Helle Thorning-Schmidts første EU-formandskab kan hvis håndteret rigtigt blive lige så betydningsfuldt som Anders Fogh Rasmussens. Hun kan endda nå at ’slå Fogh’ – ikke som statsminister, men som statsmand.

Derfor er det også mere end velkomment, at regeringen tager udfordringen alvorligt, ved at udpege en egentlig Europa-minister. Og det er lovende at, de har sat sig i spidsen for en bred europæisk vækstdagsorden, når det overtager EU-formandsskabet i 2012. De vil:

”sikre at vi i fællesskab får lagt den økonomiske krise bag os, og at vi skaber grundlaget for økonomisk, finansiel, social og miljømæssig ansvarlig vækst og beskæftigelse. Regeringen vil under det danske formandskab  arbejde for, at EU’s budget for perioden 2014-2020 understøtter denne udvikling. Vi vil samtidig arbejde for, at vækstpotentialet i Europa styrkes gennem et revitaliseret indre marked, der er en stærk hjemmebane for verdens førende højteknologiske virksomheder og frembringer innovative løsninger på de store udfordringer såsom stigende oliepriser, vandmangel og ressourceknaphed.” (Se ”Et Danmark, der står sammen”, 2011)

Men de flotte ord kræver handling. Markederne venter ikke blot på en koordineret europæisk  nedskærings-politik. De venter på et overbevisende fælleseuropæisk svar på hvad Europa skal leve af i fremtiden og en overbevisende langsigtet konkurrenceevne-strategi. Dvs. en europæisk politik der går på to ben, og ikke blot sigter til massiv intern devaluering men også på massiv produktivitetsopbygning.

Svaret kunne bestå i en fælleseuropæisk form for ”samfundskontrakt” (de er også hurtigere at vedtage end traktatændringer), hvor man gav hinanden bindende håndslag på at investere massivt i produktivitets- og konkurrenceevneforbedrende tiltag nu, og udskyde den tungeste del af genopretningen til et selvbærende økonomisk opsving får fat. Elementer i en sådan kontrakt kunne f.eks. bestå i at

  • liberalisere og styrke vækstgrundlaget i de nordeuropæiske servicesektorer, (som foreslået af Nationalbanken) og dermed øge efterspørgslen
  • Massive investeringer i infrastruktur, uddannelse, forskning, digitalisering og andre produktivitetsfremmende tiltag
  • Lette en anelse på den finanspolitiske bremse i Nordeuropa

At chefen for IMF, Christine Lagarde, senest har anbefalet ”at landene i Europa tilpasser deres spareplaner til den ændrede situation og overvejer foranstaltninger, der skal drive væksten" er måske et tegn på, at de politiske vinde er ved at vinde. (Se AE-Rådet: Koordineret krisepolitik kan skabe 36000 job I Danmark, s. 5)

Men det forudsætter selvsagt politisk vilje, timing og mod i Papandreou-klassen at tale Merkozys herskende ortodoksi midt imod og med fasthed i stemmen erklære: I Europa er vi alle grækere – kulturhistorisk, økonomisk og politisk. Det rummer en historisk risiko – men mulighederne er større, og kommer ikke igen.

”Ich bin ein Athener!”

Dette blog-indlæg er blevet til på baggrund af inspirerende samtaler med professor Robert Boyer, CEPREMAP, Paris, om hans forskning i Austerity-policies.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Hvad skal være Danmarks Futurama? Næste artikel Grækenland, euroen og den nye Europa-orden

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.