Lisbeth Knudsen har tilbragt godt 40 år i mediebranchen og har beskæftiget sig med medier og journalistik inden for både print, radio, tv og digitale platforme. De fleste af de 40 år som leder på forskellige niveauer og aktiv i forskellige bestyrelser og organisations-sammenhænge. Hele karrieren igennem har hun kombineret erfaring med både den forretningsmæssige side og den redaktionelle side. Journalistisk udvikling, nye fortælleformer, digital transformation, disruptive innovation og de nye teknologiers indflydelse på mediebranchen er en rød tråd i hendes virke, lige som nye forretningsmodeller, ledelse, politik og samfund altid har været det.
Lisbeth Knudsen tiltrådte pr. 1. december 2015 som direktør og chefredaktør for Mandag Morgen Danmark og som ansvarlig for både redaktionelle aktiviteter og mange andre opgaver med kommerciel udvikling, projekter, analyser, konferencer m.v., som foregår i Mandag Morgen regi.
Hun er adjungeret professor på CBS. Skriver kommentarer og debatindlæg flere steder - bl.a. på Altinget.dk.
Hun er desuden formand den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS Group, formand for bestyrelsen for Odense Symfoniorkester og arkitektvirksomheden Rønnow, Leth & Gori og for faktatjekmediet TJEKDET.dk Hun er formand for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL-grupperne). Desuden formand for bestyrelsen for ENIGMA-museet og medlem af Illum Fondets bestyrelse.
Lisbeth Knudsen er tidligere ansv. chefredaktør for Berlingske og koncernchef (CEO) for Berlingske Media igennem 8 år til september 2015. Før det var hun nyhedsdirektør i DR i 8 år og før det igen i godt 8 år adm. dir. for A/S A-pressen og chefredaktør for Aktuelt. Hun blev uddannet journalist fra 1975 og startede sin karriere på Berlingske som politisk reporter, senere chef for den politiske redaktion, erhvervsredaktør, søndagsredaktør og medlem af chefredaktionen frem til 1990.
Vi skal hacke demokratiet før andre gør det
Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.
- 'Grey money’ kan booste ekstremismen i de europæiske demokratier.
- Digitalisering gør det nemt og hurtigt at starte et parti eller en bevægelse.
- Efterretningstjenesterne advarer om indflydelseskrig fra russisk side og tager usædvanlige skridt for at stoppe den.
- Danmark er ikke så sikkert, som vi tror. Også her kan man købe politik for penge.
- Tyskland har lavet kontante tiltag mod desinformation og propaganda.
Europas nationale demokratier skælver
Europæisk politik kan købes for penge
Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump
Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland
Lisbeth Knudsen: Vi skal hacke demokratiet før andre gør det
Det 20. århundrede var en tid med enorme negative kræfter og trusler: stalinisme, fascisme, den kolde krig og atomvåben.
Alligevel syntes demokratiet at have brudt igennem alt det for at blive en uundgåelig, ustoppelig ny kraft for fremtidens samfund. Nu er den styreform, der var så forbundet med stabilitet, fred og velstand, udfordret og usikker.
Freedom House – en amerikansk organisation, som hvert år måler udviklingen af demokrati og frihedsrettigheder – har i 2018 offentliggjort en analyse, som viser, at liberale demokratiske værdier nu er stærkt udfordrede og for nedadgående i Europa.
Analyser foretaget af tænketanken Carnegie Europe viser, at de borgerlige frihedsrettigheder og retsstaten nu er truet i Europa – og også ytringsfriheden og forsamlingsfriheden – med Ungarn og Polen som de mest skræmmende eksempler.
Valgdeltagelsen ved europæiske parlamentsvalg er faldet støt over flere årtier, og EU-borgernes tillid til politiske partier er i et langvarigt frit fald.
Især de unge synes at være i tvivl om selve essensen af demokratiske værdier. Et World Values Survey viser, at et stigende antal unge er kritiske over for demokrati som en måde at organisere politisk magt på.
Populistiske benspænd
I de fleste europæiske lande er den ideologiske polarisering steget i løbet af de seneste valg. Og ikke mindst den voksende tilstedeværelse af populistiske partier i det politiske landskab har bidraget til polariseringen.
Populistiske partier søger systematisk at sabotere kampen for egnede politiske løsninger ved at slå på stærke følelser og stærke modsætninger i deres kampagner. Dermed kommer partierne til at være i en tilstand af ’permanent valgkamp’, hvilket gør kompromiser på tværs af partierne vanskeligere.
De nye politiske strømninger har skabt spændinger mellem nationalstaterne i EU, og de har lagt pres på de demokratiske institutioner i lande, som ellers er blevet betragtet som velkonsoliderede demokratier.
For to årtier siden var antallet af stemmer på populistiske partier en marginal kraft på syv procent. Nu er en ud af hver fjerde stemme afgivet på et populistisk parti.
Nu udgør populisme ikke nødvendigvis en trussel for demokratiet. Det kan være et symptom på en utilfredshed med det demokratiske systems evne til at leve op til befolkningens behov og forventninger.
Og måske vil stigningen af populistiske partier vise sig at være et sundt wake-up call til de gamle partier. Måske begynder den underliggende årsag til den populistiske fremgang at falme.
Men lige nu peger mange ting i den modsatte retning. I mange lande er tendensen, at populistiske partier og bevægelser står til at styrkes ved kommende valg.
Brug for hackermentalitet
Traditionelt er regeringens rolle at skabe stabilitet og opretholde status quo. Det er det, der gør det meget vanskeligt for regeringerne at tage risici med henblik på at forny og udvikle demokratiet.
Men vi lever på et tidspunkt, hvor der er en voksende erkendelse af, at de gamle måder at løse problemer på ikke lever op til nye behov. Vi risikerer at have demokratiske institutioner, der er afkoblet fra borgerne.
Teknologien bevæger sig meget hurtigt, og demokratiet bevæger sig meget langsomt. Derfor er vi nødt til at genoverveje strukturerne og evnen til at finde nye løsninger på politiske udfordringer.
Vi er nødt til at have en hackermentalitet over for vores institutioner: forstå dem indefra, pille dem fra hinanden og omdefinere dem for at gøre dem bedre. Vi må arbejde med demokratiet indefra på en iværksætteragtig og borgercentreret facon.
Vi er nødt til at opbygge institutioner, der udnytter vælgernes viden og evner til at løse samfundsmæssige og sociale problemer i fællesskab.
Hvad kunne der ikke ske, hvis vi inden for demokratiet kunne skabe rum, hvor vi begyndte at tænke i løsninger snarere end problemer? Hvor borgere, politikere, eksperter og embedsmænd kunne gå uden for manuskriptet og komme med nye ideer?
Vi skal alle være en del af processen med at forbedre vores demokrati. I et demokrati handler det om at udøve aktivt borgerskab. Også når det gælder de svære beslutninger.
Innovation og kreativitet kommer ikke kun fra skabelsen af nye ideer, men også fra ødelæggelsen af gamle paradigmer. Det er det svære og nødvendige.