Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Min morbror døde af kræft forleden. Han var 83 og havde levet et godt liv. Han opdagede sygdommen sent, og heldigvis var det kun i de sidste uger, han for alvor var mærket.

Men for hans søstre – deriblandt min mor – blev de sidste uger til gengæld et trist møde med en del af det danske sundhedsvæsen, som ikke altid fungerer særlig godt. Nemlig det nære, kommunale sundhedsvæsen.

Først den gode nyhed: Den enkelte plejer, sosu-assistent og sygeplejerske efterlod et godt indtryk og leverede den service, som tiden og omstændighederne tillod. Det er en kliché, men den holder i dette tilfælde: De såkaldt varme hænder leverer varen.

Frustrationen opstod til gengæld i mødet med et system, der aldrig rigtig syntes at indse eller at reagere på det faktum, at der var tale om et menneske, der efter 83 år nærmest for første – og eneste – gang havde brug for at få hjælp. At der var tale om et menneske, der var ved at dø.

Det viste sig, da administrationen i den midtjyske kommune, hvor min morbror boede, i telefonen forklarede de bekymrede søstre, at han skam fik hjemmebesøg fire gange om dagen. Det kunne søstrene afkræfte; de var jo flyttet ind og vidste derfor, at besøgene var langt sjældnere.

Det viste sig, da kommunen lovede at levere en hospitalsseng til hjemmet af hensyn til det personale, der skulle vaske og pleje – men først kom med den flere dage efter den lovede dag, og så manglede der ovenikøbet fortsat dele til den.

Og det viste sig, da kommunen i perioder var umulig at komme i dialog med, fordi computersystemet var brudt ned. Og selv da kunne nogle ting ikke lade sig gøre på søstrenes anmodning; næ, min morbror skulle selv bede om det. Jo tak, men han var ved at dø. Og havde i øvrigt aldrig bedt nogen om noget.

 

MED DEN HISTORIE i ubehagelig frisk erindring lyttede jeg ekstra godt med, da Lars Løkke Rasmussen – flankeret af en kvart regering for at understrege sagens alvor – fremlagde regeringens forslag til en ny, gennemgribende reform af det danske sundhedsvæsen.

Og langt hen ad vejen lød det, som om han netop italesatte de problemer, som en helt almindelig dansk familie havde mødt i de foregående uger op til min morbrors død. ”Patienten først”, hedder udspillet, og der skal afsættes flere penge til den nære indsats.

Så langt, så godt.

Men når man har fulgt Mandag Morgens grundige dækning af sundhedsvæsenet og dets udfordringer gennem de seneste mange måneder, må man alligevel undre sig og spørge, om regeringen ordinerer den rigtige medicin.

Den nye struktur præsenteres som en forenkling, fordi de 205 folkevalgte politikere i regionerne afskaffes. Men hør nu: Regionerne fortsætter som administrative enheder og suppleres med 21 sundhedsfællesskaber med en foreløbig meget uklar ansvarsfordeling.

Dertil kommer en ny, statslige enhed med titlen Sundhedsvæsen Danmark, som placeres i Aarhus. Rollefordelingen mellem Sundhedsvæsen Danmark og Sundhedsstyrelsen er endnu uklar. Men i alt vil der være så mange led, at der er grund til at frygte, at ansvaret deles mellem så mange led, at ingen vil føle, det er deres.

Paradoksalt nok vil mindst lige så mange bestyrelsesmedlemmer indsættes i de nye strukturer, som de 205 folkevalgte, der fjernes.

Nogen forenkling synes der således ikke at være tale om, tværtimod.

Så meget desto mere paradoksalt er det, at netop regionerne nedlægges, når det nu står helt klart, at de store udsving i kvaliteten i sundhedsvæsenet især skal findes i kommunerne.

 

MIN TERMINALT SYGE morbror burde formentlig undervejs have været indlagt, tilbudt intensivt hjemme-hospice individuelt tilpasset hans behov, bragt på plejehjem eller være blevet tilbudt en plads på et hospice.

Men i et system, der dyrker en i øvrigt sund praksis med ”længst muligt i eget hjem”, sker den slags ikke af sig selv. Og slet ikke, hvis man ikke selv kræver det. Højlydt.

Reform eller ej, så er det en fremtid, alle danskere skal være forberedte på. Antallet af ældre vokser hastigt, og den øgede levealder gør det helt utænkeligt, at de alle sammen kan få plads på plejehjem, sygehuse og hospicer i samme omfang som tidligere.

Netop derfor skal plejen og kvaliteten i det nære sundhedsvæsen forbedres. Det er alle enige om.

Og selvfølgelig skal man vare sig med at tro, at problemet alene løses ved at sende flere penge ud til kommunerne med besked om at ansætte flere varme hænder. Et moderne velfærdssamfund er en kompliceret maskine, der også kræver styring og administration.

Men ligefrem at komplicere beslutningsgangene og sprede et i forvejen diffust ansvar mellem langt flere aktører virker omvendt som en meget farlig vej at gå. For den enkelte vil det afgørende være et personligt møde med en kvalificeret læge eller anden fagperson, der har mandat til og mulighed for at bestemme et passende forløb.

Mange flere vil i de kommende årtier dø i deres eget hjem. Nogle vil være heldige at have søskende eller børn, der kan træde til og hjælpe. Andre vil være overladt til det velfærdssamfund, de har betalt til i årtier. Vi skylder dem alle en værdig afslutning på livet.



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet Næste artikel Klimapolitik er også fordelingspolitik Klimapolitik er også fordelingspolitik

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.