Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Min morbror døde af kræft forleden. Han var 83 og havde levet et godt liv. Han opdagede sygdommen sent, og heldigvis var det kun i de sidste uger, han for alvor var mærket.

Men for hans søstre – deriblandt min mor – blev de sidste uger til gengæld et trist møde med en del af det danske sundhedsvæsen, som ikke altid fungerer særlig godt. Nemlig det nære, kommunale sundhedsvæsen.

Først den gode nyhed: Den enkelte plejer, sosu-assistent og sygeplejerske efterlod et godt indtryk og leverede den service, som tiden og omstændighederne tillod. Det er en kliché, men den holder i dette tilfælde: De såkaldt varme hænder leverer varen.

Frustrationen opstod til gengæld i mødet med et system, der aldrig rigtig syntes at indse eller at reagere på det faktum, at der var tale om et menneske, der efter 83 år nærmest for første – og eneste – gang havde brug for at få hjælp. At der var tale om et menneske, der var ved at dø.

Det viste sig, da administrationen i den midtjyske kommune, hvor min morbror boede, i telefonen forklarede de bekymrede søstre, at han skam fik hjemmebesøg fire gange om dagen. Det kunne søstrene afkræfte; de var jo flyttet ind og vidste derfor, at besøgene var langt sjældnere.

Det viste sig, da kommunen lovede at levere en hospitalsseng til hjemmet af hensyn til det personale, der skulle vaske og pleje – men først kom med den flere dage efter den lovede dag, og så manglede der ovenikøbet fortsat dele til den.

Og det viste sig, da kommunen i perioder var umulig at komme i dialog med, fordi computersystemet var brudt ned. Og selv da kunne nogle ting ikke lade sig gøre på søstrenes anmodning; næ, min morbror skulle selv bede om det. Jo tak, men han var ved at dø. Og havde i øvrigt aldrig bedt nogen om noget.

 

MED DEN HISTORIE i ubehagelig frisk erindring lyttede jeg ekstra godt med, da Lars Løkke Rasmussen – flankeret af en kvart regering for at understrege sagens alvor – fremlagde regeringens forslag til en ny, gennemgribende reform af det danske sundhedsvæsen.

Og langt hen ad vejen lød det, som om han netop italesatte de problemer, som en helt almindelig dansk familie havde mødt i de foregående uger op til min morbrors død. ”Patienten først”, hedder udspillet, og der skal afsættes flere penge til den nære indsats.

Så langt, så godt.

Men når man har fulgt Mandag Morgens grundige dækning af sundhedsvæsenet og dets udfordringer gennem de seneste mange måneder, må man alligevel undre sig og spørge, om regeringen ordinerer den rigtige medicin.

Den nye struktur præsenteres som en forenkling, fordi de 205 folkevalgte politikere i regionerne afskaffes. Men hør nu: Regionerne fortsætter som administrative enheder og suppleres med 21 sundhedsfællesskaber med en foreløbig meget uklar ansvarsfordeling.

Dertil kommer en ny, statslige enhed med titlen Sundhedsvæsen Danmark, som placeres i Aarhus. Rollefordelingen mellem Sundhedsvæsen Danmark og Sundhedsstyrelsen er endnu uklar. Men i alt vil der være så mange led, at der er grund til at frygte, at ansvaret deles mellem så mange led, at ingen vil føle, det er deres.

Paradoksalt nok vil mindst lige så mange bestyrelsesmedlemmer indsættes i de nye strukturer, som de 205 folkevalgte, der fjernes.

Nogen forenkling synes der således ikke at være tale om, tværtimod.

Så meget desto mere paradoksalt er det, at netop regionerne nedlægges, når det nu står helt klart, at de store udsving i kvaliteten i sundhedsvæsenet især skal findes i kommunerne.

 

MIN TERMINALT SYGE morbror burde formentlig undervejs have været indlagt, tilbudt intensivt hjemme-hospice individuelt tilpasset hans behov, bragt på plejehjem eller være blevet tilbudt en plads på et hospice.

Men i et system, der dyrker en i øvrigt sund praksis med ”længst muligt i eget hjem”, sker den slags ikke af sig selv. Og slet ikke, hvis man ikke selv kræver det. Højlydt.

Reform eller ej, så er det en fremtid, alle danskere skal være forberedte på. Antallet af ældre vokser hastigt, og den øgede levealder gør det helt utænkeligt, at de alle sammen kan få plads på plejehjem, sygehuse og hospicer i samme omfang som tidligere.

Netop derfor skal plejen og kvaliteten i det nære sundhedsvæsen forbedres. Det er alle enige om.

Og selvfølgelig skal man vare sig med at tro, at problemet alene løses ved at sende flere penge ud til kommunerne med besked om at ansætte flere varme hænder. Et moderne velfærdssamfund er en kompliceret maskine, der også kræver styring og administration.

Men ligefrem at komplicere beslutningsgangene og sprede et i forvejen diffust ansvar mellem langt flere aktører virker omvendt som en meget farlig vej at gå. For den enkelte vil det afgørende være et personligt møde med en kvalificeret læge eller anden fagperson, der har mandat til og mulighed for at bestemme et passende forløb.

Mange flere vil i de kommende årtier dø i deres eget hjem. Nogle vil være heldige at have søskende eller børn, der kan træde til og hjælpe. Andre vil være overladt til det velfærdssamfund, de har betalt til i årtier. Vi skylder dem alle en værdig afslutning på livet.



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet Næste artikel Klimapolitik er også fordelingspolitik Klimapolitik er også fordelingspolitik

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling