Flere vil være omdrejningspunkt for lokale fællesskaber

Flere og flere kommuner udvider rammerne for det lokale demokrati og eksperimenterer med nye metoder til at inddrage borgerne i politikudviklingen der, hvor de bor. Det er de ikke ene om. Virksomheder og frivillige foreninger giver sig for tiden i kast med at udvikle og understøtte lokale fællesskaber og spiller sig ind på en banehalvdel, der før i tiden var forbeholdt politikerne. Flemming Jørgensen fra Coop kalder det en oplagt udvidelse af supermarkedskoncernens forretningsaktiviteter. For Ungdommens Røde Kors handler det om at gøre det, man er bedst til, siger direktør Anders Folmer Buhelt.

Når indbyggerne i Osted lidt sydvest for Roskilde køber ind i Dagli’Brugsen, er de ikke længere henvist til småsnak over køledisken, når de vil sludre med andre af de lokale borgere. Siden november har de også kunnet mødes i Brugsens nyoprettede ”dagli’stue”, der fungerer som en blanding af hyggekrog og mødelokale, hvor der altid er kaffe på kanden.

Lokale fællesskaber – med eller uden kommunen

Indtil videre er der etableret 30 dagli’stuer rundt omkring i Danmark, og flere kommer til hver eneste måned. På landsplan findes der i dag omkring 300 Dagli’Brugsener, og målet er, at de alle skal have deres egen dagli’stue. Her kan folk mødes til en sludder, børnene kan lege, mens forældrene klarer ulvetimens indkøb, og lokale foreninger kan holde møder, arrangere foredrag og afholde vinsmagning efter lukketid.

Det er et af de seneste eksempler på, at civilsamfundsorganisationer og erhvervslivet i disse år insisterer på at engagere sig lokalt. Det handler om noget så simpelt som liv i landsbyen og at skabe plads til fællesskaber, siger Flemming Jørgensen, der er redaktionschef i Samvirke og indtil for nylig var chefkonsulent i Coops foreningssekretariat:

”Noget af det, der kendetegner gode lokalsamfund, er, at der bor aktive borgere. Men mange steder i de mindre byer er skoler, biblioteker og andre institutioner voldsomt reduceret af besparelser eller helt lukket, så rammerne for at være aktive bliver mindre. Vi vil gerne være med til at sikre, at der stadig er liv, også i de små byer,” siger han.

Det er et naturligt næste skridt i den udvikling, der følger i kølvandet på liberaliseringen af lukkeloven, hvor stadig flere lokale købmænd udvider deres tilbud med bagerier, apotekerudsalg og pakkepostafhentning som en del af forretningen.

”På den måde er det også et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Folk vil gerne have rum til fællesskabet der, hvor de alligevel færdes. I stedet for at stå ved mælkekøleren og snakke, går de ud i dagli’stuen og drikker en kop kaffe eller aftaler at mødes og holde generalforsamling i frimærkeklubben dér næste gang,” siger Flemming Jørgensen.

Unge er fælles om at virke

Et andet nyt samlingssted for borgere åbnede i januar sidste år, da Ungdommens Røde Kors slog dørene op til sit første brugerdrevne medborgerhus for unge. Det har fået navnet ”Fællesværket” og ligger i Bolbro i udkanten af Odense.

Vi bor lokalt – ikke kommunalt

Figur 1 | Forstør   Luk

Flere borgere føler sig stærkere tilknyttet til deres lokalsamfund end til den kommune, de bor i.

Kilde: “Op af sofaen – anbefalinger til lokaldemokratiet”, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2013.

For Anders Folmer Buhelt, der er direktør i Ungdommens Røde Kors, handler arbejdet med at etablere lokale medborgerhuse for unge om noget så simpelt som at gøre det, man er god til.

”Vi gør det, fordi vi tror på, at vi er dem, der kan. Med vores kendskab til børn og unge kommer vi med noget erfaring og nogle metoder, der kan få ting til at blomstre lokalt,” siger han.

I Fællesværkerne kan børn og unge i områder med sociale og økonomiske udfordringer gå til lektiecafe, få en mentor og i vid udstrækning selv være med til at bestemme, om der skal være Playstation-aften om torsdagen eller fællesspisning om mandagen. Målet er, at de unge skal opleve, at de er noget værd, og at deres stemme betyder noget.

”Alle undersøgelser viser, at unges demokratiske selvtillid er meget lav. Det vil vi gerne lave om på,” forklarer Anders Folmer Buhelt og understreger, at det kun kan lade sig gøre, hvis der er flere, der tager del i arbejdet. Det er da heller ikke uden grund, at husene er kommet til at hedde Fællesværker.

”Målet er at gøre det her til noget, som tilhører lokalsamfundene. Det er kun bæredygtigt, hvis ikke det er os alene, der ejer løsningen. Derfor inviterer vi også både kommunen, boligselskaber, den lokale handelsstandsforening, spejderne og musikskolen til at være med til at fylde indhold ind i husene,” siger han.

Borgmesterskole og politiklaboratorier

Fællesværkerne er en del af indsatsen ”Frem i Lyset”, som Ungdommens Røde Kors gennemfører i partnerskab med TrygFonden for at uddanne unge til at tage del i demokratiet og lære de demokratiske og sociale spilleregler at kende på egen hånd. I Nakskov betyder det eksempelvis, at unge på den lokale produktionsskole har været gennem et projektforløb, hvor de har sat ord på og arbejdet med, hvad deres nye Fællesværk skal indeholde.

”Du kan kalde det en slags politiklaboratorium, hvor de har arbejdet med at formulere ideer, fremlægge dem og prøve dem af i praksis,” siger Anders Folmer Buhelt.

I Coop uddanner man de lokale brugsuddelere til at tage rollen som lokal ildsjæl på sig. De skal indtage rollen som ”borgmestre” – ikke kun i deres egen butik, men også i området omkring den.

”En borgmester er sådan en, der favner hele lokalsamfund og formår at stå i centrum lokalt. Det er det, vores brugsuddelere skal og kan. Mange steder er det allerede dem, der ringer ind til kommunen, hvis vandet i byens vandhaner har en mystisk farve – eller dem, som borgerne kommer til, hvis der er udfald på tv-signalet midt i DR’s drama om søndagen. De skal kunne lidt af hvert – udover at drive forretning,” siger Flemming Jørgensen.

Deres opgave består med andre ord i mere end blot at sikre, at kassen stemmer, og at de rigtige varer finder vej til hylderne. Det lærer de butiksdrivende på kurser, hvor de øver sig i at sætte sig selv i centrum for lokalsamfundet.

Coop gennemfører også løbende tilfredshedsundersøgelser blandt kunderne, hvor et af de parametre, der måles på, er, om uddelerne har succes med at gøre sig til et kendt ansigt i lokalområdet. Flemming Jørgensen afviser dog, at Coop er ved at opfinde en slags nyt forretningsbaseret demokrati.

”Men vi vil gerne gøre os selv til omdrejningspunkt for lokale fællesskaber,” siger han og uddyber:

”Mange steder er det eneste oplagte samlingspunkt den lokale købmand eller brugs, så det skal vi selvfølgelig arbejde med og støtte op om – og så skader det jo ikke, hvis folk køber en pose kartofler med, nu de er der.”

Forrige artikel Verdens mest innovative virksomheder er udpeget Verdens mest innovative virksomheder er udpeget Næste artikel Velfærdsledere dømmer regeringens integrationsforslag ude Velfærdsledere dømmer regeringens integrationsforslag ude

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.