Flere vil være omdrejningspunkt for lokale fællesskaber

Flere og flere kommuner udvider rammerne for det lokale demokrati og eksperimenterer med nye metoder til at inddrage borgerne i politikudviklingen der, hvor de bor. Det er de ikke ene om. Virksomheder og frivillige foreninger giver sig for tiden i kast med at udvikle og understøtte lokale fællesskaber og spiller sig ind på en banehalvdel, der før i tiden var forbeholdt politikerne. Flemming Jørgensen fra Coop kalder det en oplagt udvidelse af supermarkedskoncernens forretningsaktiviteter. For Ungdommens Røde Kors handler det om at gøre det, man er bedst til, siger direktør Anders Folmer Buhelt.

Når indbyggerne i Osted lidt sydvest for Roskilde køber ind i Dagli’Brugsen, er de ikke længere henvist til småsnak over køledisken, når de vil sludre med andre af de lokale borgere. Siden november har de også kunnet mødes i Brugsens nyoprettede ”dagli’stue”, der fungerer som en blanding af hyggekrog og mødelokale, hvor der altid er kaffe på kanden.

Lokale fællesskaber – med eller uden kommunen

Indtil videre er der etableret 30 dagli’stuer rundt omkring i Danmark, og flere kommer til hver eneste måned. På landsplan findes der i dag omkring 300 Dagli’Brugsener, og målet er, at de alle skal have deres egen dagli’stue. Her kan folk mødes til en sludder, børnene kan lege, mens forældrene klarer ulvetimens indkøb, og lokale foreninger kan holde møder, arrangere foredrag og afholde vinsmagning efter lukketid.

Det er et af de seneste eksempler på, at civilsamfundsorganisationer og erhvervslivet i disse år insisterer på at engagere sig lokalt. Det handler om noget så simpelt som liv i landsbyen og at skabe plads til fællesskaber, siger Flemming Jørgensen, der er redaktionschef i Samvirke og indtil for nylig var chefkonsulent i Coops foreningssekretariat:

”Noget af det, der kendetegner gode lokalsamfund, er, at der bor aktive borgere. Men mange steder i de mindre byer er skoler, biblioteker og andre institutioner voldsomt reduceret af besparelser eller helt lukket, så rammerne for at være aktive bliver mindre. Vi vil gerne være med til at sikre, at der stadig er liv, også i de små byer,” siger han.

Det er et naturligt næste skridt i den udvikling, der følger i kølvandet på liberaliseringen af lukkeloven, hvor stadig flere lokale købmænd udvider deres tilbud med bagerier, apotekerudsalg og pakkepostafhentning som en del af forretningen.

”På den måde er det også et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Folk vil gerne have rum til fællesskabet der, hvor de alligevel færdes. I stedet for at stå ved mælkekøleren og snakke, går de ud i dagli’stuen og drikker en kop kaffe eller aftaler at mødes og holde generalforsamling i frimærkeklubben dér næste gang,” siger Flemming Jørgensen.

Unge er fælles om at virke

Et andet nyt samlingssted for borgere åbnede i januar sidste år, da Ungdommens Røde Kors slog dørene op til sit første brugerdrevne medborgerhus for unge. Det har fået navnet ”Fællesværket” og ligger i Bolbro i udkanten af Odense.

Vi bor lokalt – ikke kommunalt

Figur 1 | Forstør   Luk

Flere borgere føler sig stærkere tilknyttet til deres lokalsamfund end til den kommune, de bor i.

Kilde: “Op af sofaen – anbefalinger til lokaldemokratiet”, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2013.

For Anders Folmer Buhelt, der er direktør i Ungdommens Røde Kors, handler arbejdet med at etablere lokale medborgerhuse for unge om noget så simpelt som at gøre det, man er god til.

”Vi gør det, fordi vi tror på, at vi er dem, der kan. Med vores kendskab til børn og unge kommer vi med noget erfaring og nogle metoder, der kan få ting til at blomstre lokalt,” siger han.

I Fællesværkerne kan børn og unge i områder med sociale og økonomiske udfordringer gå til lektiecafe, få en mentor og i vid udstrækning selv være med til at bestemme, om der skal være Playstation-aften om torsdagen eller fællesspisning om mandagen. Målet er, at de unge skal opleve, at de er noget værd, og at deres stemme betyder noget.

”Alle undersøgelser viser, at unges demokratiske selvtillid er meget lav. Det vil vi gerne lave om på,” forklarer Anders Folmer Buhelt og understreger, at det kun kan lade sig gøre, hvis der er flere, der tager del i arbejdet. Det er da heller ikke uden grund, at husene er kommet til at hedde Fællesværker.

”Målet er at gøre det her til noget, som tilhører lokalsamfundene. Det er kun bæredygtigt, hvis ikke det er os alene, der ejer løsningen. Derfor inviterer vi også både kommunen, boligselskaber, den lokale handelsstandsforening, spejderne og musikskolen til at være med til at fylde indhold ind i husene,” siger han.

Borgmesterskole og politiklaboratorier

Fællesværkerne er en del af indsatsen ”Frem i Lyset”, som Ungdommens Røde Kors gennemfører i partnerskab med TrygFonden for at uddanne unge til at tage del i demokratiet og lære de demokratiske og sociale spilleregler at kende på egen hånd. I Nakskov betyder det eksempelvis, at unge på den lokale produktionsskole har været gennem et projektforløb, hvor de har sat ord på og arbejdet med, hvad deres nye Fællesværk skal indeholde.

”Du kan kalde det en slags politiklaboratorium, hvor de har arbejdet med at formulere ideer, fremlægge dem og prøve dem af i praksis,” siger Anders Folmer Buhelt.

I Coop uddanner man de lokale brugsuddelere til at tage rollen som lokal ildsjæl på sig. De skal indtage rollen som ”borgmestre” – ikke kun i deres egen butik, men også i området omkring den.

”En borgmester er sådan en, der favner hele lokalsamfund og formår at stå i centrum lokalt. Det er det, vores brugsuddelere skal og kan. Mange steder er det allerede dem, der ringer ind til kommunen, hvis vandet i byens vandhaner har en mystisk farve – eller dem, som borgerne kommer til, hvis der er udfald på tv-signalet midt i DR’s drama om søndagen. De skal kunne lidt af hvert – udover at drive forretning,” siger Flemming Jørgensen.

Deres opgave består med andre ord i mere end blot at sikre, at kassen stemmer, og at de rigtige varer finder vej til hylderne. Det lærer de butiksdrivende på kurser, hvor de øver sig i at sætte sig selv i centrum for lokalsamfundet.

Coop gennemfører også løbende tilfredshedsundersøgelser blandt kunderne, hvor et af de parametre, der måles på, er, om uddelerne har succes med at gøre sig til et kendt ansigt i lokalområdet. Flemming Jørgensen afviser dog, at Coop er ved at opfinde en slags nyt forretningsbaseret demokrati.

”Men vi vil gerne gøre os selv til omdrejningspunkt for lokale fællesskaber,” siger han og uddyber:

”Mange steder er det eneste oplagte samlingspunkt den lokale købmand eller brugs, så det skal vi selvfølgelig arbejde med og støtte op om – og så skader det jo ikke, hvis folk køber en pose kartofler med, nu de er der.”

Forrige artikel Verdens mest innovative virksomheder er udpeget Verdens mest innovative virksomheder er udpeget Næste artikel Velfærdsledere dømmer regeringens integrationsforslag ude Velfærdsledere dømmer regeringens integrationsforslag ude

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.