Lokalpolitiske eksperimenter har vokseværk
I kommuner i hele Danmark eksperimenteres der med nye udvalgsformer og borgerstyrede budgetter. Tendensen, hvor kommuner arbejder med at trække borgere og andre aktører helt ind i den politiske beslutningsproces, accelererer i disse år. I Guldborgsund Kommune bekæmper borgerne ensomhed hos ældre for kommunens penge, og i Hedensted sender politikerne prøveballoner op for at komme tættere på de gode løsninger i første hug. De nye metoder til inddragelse bidrager til mere engagement, men de er også med til at sætte det repræsentative demokrati, som vi kender det, ud af kraft, siger forfatter til ny bog om lokalpolitik.
Louise Blaabjerg Christoffersen