Vores spildevand lugter af penge

Danskerne producerer hvert år 2,6 millioner ton spildevand. Det indeholder værdifulde ressourcer, som vi skal blive meget bedre til at udnytte. Der er penge i skidtet. Bogstavelig talt.

Min onkel var borgmester i Fladså Kommune, før den med kommunalreformen blev sammenlagt med Næstved Kommune. Den lille kommune på Sydsjælland blev ledet af min onkel i 20 år, men hans daglige virke var at være landmand på en stor gård.

Jeg besøgte tit min onkel og tante som barn, og på gården fik jeg et indblik i, hvad det vil sige at drive landbrug. Vi høstede markerne med mejetærsker, og jeg legede på halmloftet. Som storbydreng syntes jeg, at markerne lugtede dårligt, når de blev sprøjtet med gylle. Men min onkel havde et andet perspektiv.

Han sagde "Det lugter af penge, knægt". Dengang forstod jeg ikke, hvad han mente. Det gør jeg nu.

Midt i oktober udkom den nye ressourcestrategi fra Miljøministeriet. Den erstatter den gamle affaldsplan, og danskerne skal nu begynde at se alt deres affald som ressourcer. Med en lav genanvendelsesprocent, på blot 22 pct. af vores husholdningsaffald i Danmark, er vi langt bagud i forhold til nabolande som Sverige, Norge og Tyskland. I Danmark brænder vi f.eks. 80 pct. af vores affald, mens tyskerne kun brænder 30 pct. og har en genanvendelsesprocent på hele 55.

I gennemsnit smider hver dansker 447 kilo affald ud om året. Den nye ressourcestrategi lægger op til, at danskerne i løbet af de kommende ni år skal blive lige så dygtige, som tyskerne i dag er, til at genanvende affaldet. Når det er muligt for tyskerne, burde det også være muligt, at halvdelen af vores affald bliver genanvendt.

Følg Nicholas Krøyer Blok

Spild af spildevand

Hvad der er knap så åbenlyst, men mindst lige så interessant, er, at vi danskere hvert år producerer 2,6 millioner ton spildevand. Og det kan også betragtes som en ressource. Det spildevand, vi producerer, indeholder nemlig vigtige næringsstoffer, som landbruget skal bruge for at kunne have en frugtbar jord.

Min onkel ville sikkert kunne lugte penge her. For et af disse vigtige næringsstoffer er fosfor, som vi i dag primært importerer fra Kina og Marokko, og prisen på fosfor er steget gevaldigt de sidste 10-12 år. Kina har endda lagt restriktioner og afgifter på deres eksport, da de selv skal bruge deres fosfor. Danmark har derfor en kæmpe interesse i at passe på og udnytte den værdifulde ressource, som spildevandet er.

Foruden de 2,6 millioner ton spildevand fra vores husholdninger, råder Danmark hvert år over 32 millioner ton gylle fra grise og køer og 0,7 millioner ton madaffald fra køkkenet. Samlet set vurderes det, at der er op imod 50.000 ton fosfor at hente, hvis vi recirkulerer det. Med en markedspris på 15-30 kroner kiloet for fosfor svarer det til et sted imellem 750 og 1.500 millioner kroner.

Det vurderes, at der på globalt plan endnu er kendte forekomster af fosfor i undergrunden svarende til verdens totale forbrug i 50-100 år. De sidste par års prisstigninger understreger, at der er en større efterspørgsel og begyndende mangel på disse næringsstoffer. Derfor skal alle danskere nu bidrage (eller bag-drage) med noget så enkelt som spildevand – til den danske økonomi.

Læs flere af Nicholas Krøyer Bloks indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Lav en mulighedsformulering Næste artikel Ingen elsker Tintin, Thorning eller Løkke