I Danmark fylder bioøkonomi endnu ikke så meget i den grønne omstilling. Men i Kina skal den relativt nye form for bæredygtig økonomi bidrage markant til landets grønne omstilling og omlægning af fossile brændstoffer.

I maj måned lancerede kineserne den næste femårsplan, som specifikt handler om bioøkonomi. Hermed slog kineserne fast, at bioøkonomi er en høj national prioritet, der vil kaste store investeringer af sig. For bioøkonomi er en ganske effektiv måde at genbruge klodens ressourcer på og skabe en stærkere økonomi.

Biomasse er overalt omkring os

De færreste er måske helt klar over, hvad ’bioøkonomien’ overhovedet går ud på. Men faktisk er den allerede overalt omkring os – fra maden vi spiser, til tøjet vi har på.

Kort sagt handler bioøkonomi om at anvende biomasse på nye og innovative måder inden for blandt andet byggeri, tekstiler, fødevarer, medicin og en lang række andre sektorer.

Biomasse, der kan være dyrket til formålet, men som ofte er restprodukter fra produktion, kan blandt andet findes i landbrug, skovbrug og havbrug. Det kan eksempelvis være overskuddet af malt, som ølproducenter har tilovers, når øllen er brygget. Eller noget så simpelt som skrællen fra de gulerødder eller løg, du bruger til din aftensmad.

Når biomassen er blevet indsamlet, kan den omdannes til nye fødevarer, foder, produkter og energi, der igen kan indgå i produktionscyklussen.

Det handler altså om, at vi skal bevæge os væk fra produktion baseret på fossil olie og i retning af mere bæredygtige og cirkulære former for produktion baseret på råmaterialer, der er dyrkede – ikke gravet op af jorden.

Kinas femårsplan sætter turbo på bioøkonomien

I den 14. nationale femårsplan, der løber fra perioden 2021-2025, understreges det, at Kina vil øge sit fokus på biomaterialer, bioenergi og en række andre industrier, der kan være med til at understøtte, at bioøkonomien vokser i både skala og omfang.

For at komme i mål med den grønne vækst har kineserne derfor lavet en områdespecifik femårsplan for netop bioøkonomi. I den plan er målet, at Kinas bioøkonomi allerede skal udgøre omkring 22 milliarder om tre år, i slutningen af 2025. Og derfra skal der for alvor vækstes. I 2035 har Kina ambitioner om at være blandt de førende økonomier inden for bioøkonomi på verdensplan.

Det betyder konkret, at Kina vil skyde store summer ind i bioøkonomien, som skal integreres tættere med den traditionelle industri. Kineserne vil oprette forskningsinstitutter med fokus på bioøkonomi, satse mere på uddannelse omkring biologisk og teknisk viden samt nedsætte konsortier og lave politikker, der alle har til formål at understøtte den videre udvikling af området.

Danske kompetencer og kinesiske interesser

For Kina skal bioøkonomien og bioteknologi være med til at bringe landbruget, energisektoren og sundhedssektoren i en mere bæredygtig retning.

Det er tre områder, hvor Danmark har stærke kompetencer og erfaringer, der kan understøtte Kina. 

De kinesiske planer er også på linje med Danmarks såkaldte grønne forskningsmissioner, det vil sige udvalgte satsningsområder, hvor man ønsker at styrke dansk forskning og innovation. Missionerne blev lanceret i 2020 i forbindelse med Danmarks første strategi for investeringer i grøn forskning, teknologi og innovation.

De danske missioner er:

• 1) Fangst og lagring eller anvendelse af CO₂
• 2) Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X med videre)
• 3) Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion
• 4) Genanvendelse og reduktion af plastaffald.

De kinesiske ambitioner om bioøkonomi og bæredygtighed dækker stort set de samme indsatsområder. Det kan give basis for udvalgte samarbejder i de kommende år.

Landbrug, energi, sundhed – det er alt sammen bioøkonomi

Inden for landbrugssektoren er der i Kina et stærkt ønske om at øge produktiviteten og fødevarekvaliteten på blandt andet korn og animalske produkter. Det giver muligheder for introduktion af dansk knowhow og danske løsninger, der kan optimere ressourceanvendelsen og forebyggelsen af fødevaretab inden for områder som genetik og ingredienser.

I energisektoren er der ligeledes et muligt match med de grønne danske missioner, da Kina også ønsker at udvikle alternativer til fossilt brændstof.

De danske kompetencer og mål for Power-to-X handler dog primært om brug af vedvarende energi til at fremstille alternative brændsler såsom metanol, hydrogen og ammoniak. De kinesiske planer for bioenergi går i retning af bedre udnyttelse af eksisterende kilder såsom biomasse og husdyrsgødning.

Alligevel kan de danske kompetencer inden for Power-to-X komme i spil som en mulighed for at skalere produktionen af bioenergi og for at sikre, at biobrændsel bliver mere udbredt i transportsektoren og de større byer.  

Danske virksomheder har allerede gang i de kinesiske bioøkonomiske aktører blandt andet ved at levere knowhow til at omdanne biomasse til energi i det nordlige Kina. Danske Linka Energy og C.F. Nielsen leverer således henholdsvis kedler og briketteringsanlæg i pilotprojekter i Jilin-provinsen.

I sundhedssektoren passer de kinesiske ambitioner for bioøkonomien med ønskerne om at udvikle nye former for medicin blandt andet til behandlingen af kroniske sygdomme.

Novozymes har opbygget sin tilstedeværelse i Kina i mindst et årti, og Chr. Hansen har det seneste år arbejdet med kontakt til de kinesiske forskningsmiljøer på HMO-området (humane mælkeoligosakkarider i forhold til modermælkserstatning), hvor der er brug for samarbejde omkring forskningsresultater og tests.   

EU og Danmark vælger også bioøkonomi til

Generelt er der stigende opmærksom på bioøkonomien i mange lande.

Ifølge World Business Council for Sustainable Development, der i 2019 udgav en rapport om potentialet ved bioøkonomi, kan bioøkonomien være med til at løse de fem mest kritiske miljømæssige udfordringer, som verden står over for: Klimaforandringer, tab af biodiversitet, ressourceknaphed, madspild og madaffald samt arealanvendelse.

Ifølge det nationale bioøkonomipanel i Danmark så kan investeringer og fokus på bioøkonomien allerede nu skabe flere danske arbejdspladser samt nye vækst- og eksportmuligheder, samtidig med at det bidrager til den grønne omstilling.

Enorme mængder biomasse til rådighed

Kina har enorme mængder naturlige ressourcer til at realisere sine biobaserede ambitioner. Landet er den største producent af ris, majs, hvede, byg, kartofler og sukkerrør. Mængderne af affald produceret af disse sektorer rummer enorme reserver til cirkulære og vedvarende produktionsinitiativer.

Årligt genererer Kina omkring en milliard tons afgrødehalm, to milliarder tons husdyrgødning samt 210 millioner tons affald fra forarbejdning af landbrugsprodukter.

Disse affalds- og biprodukter kan blive en ressource for landet, ligesom øvrige bæredygtige løsninger skal tænkes cirkulært, så genanvendelse tænkes ind omkring flere forskellige affaldsprodukter. 

Blandt andet har innovationscenteret sammen med generalkonsulatet i Shanghai samarbejdet med Alibaba Groups leveringstjeneste Ele.me om udviklingen af mere bæredygtige løsninger til emballage og reduktion af plastik, som beskrevet her.

Bioøkonomien er derfor en potentiel grøn vækstdriver – også i Kina.