Over hele verden vælger flere og flere kommuner, regioner og delstater at give borgerne direkte medbestemmelse over dele af det offentlige budget. I Paris har politikerne overladt 5 pct. af kommunens anlægsudgifter til borgerbeslutninger. I New York tiltrækker diskussionerne flest borgere fra de laveste socialgrupper. Det afgørende for succes er, at beslutningerne er reelle, og at der er penge med, siger en af verdens førende eksperter til Mandag Morgen. Han giver en række gode råd til, hvad det kræver, hvis borgerbudgetter skal blive en demokratisk gevinst.