Regeringen har fået en strategi for, hvordan læger og sygeplejersker fremover inddrager patienterne i behandlingsforløbet. Men planen risikerer at floppe og de næsten 300 millioner kr. risikerer at være spildt. Så kontant er udmeldingen fra en række eksperter og aktører inden for sundhedsområdet. Strategien indebærer bl.a., at en særlig task force skal hjælpe med at udbrede gode erfaringer med patientinddragelse. Men når man udpeger best practice ét sted, siger man også, at nogle er bedre end andre. Det skaber modstand, lyder kritikken. Der skal også udvikles redskaber, der kan understøtte inddragelsen, og læger og sygeplejersker skal uddannes til at bruge redskaberne. Men det risikerer at drukne i det hav af andre tiltag, der for tiden huserer på området.