Selv om læger og sygeplejersker aflægger lægeløfte og sygeplejeløfte, så siger de ikke fra, når de ser kolleger begå fejl, som kan skade patienterne, eller når de ser kolleger behandle patienter dårligt. Og selv om lægerne og sygeplejerskerne kunne sætte patienten i centrum og på den måde både mindske antallet af fejl og levere bedre behandling og pleje ved at lære af hinandens gode erfaringer, så sker det forbløffende sjældent.

I praksis arbejder personalet på mere end 300 projekter rundt omkring i landet aktivt med at inddrage patienter. Men selv om læger og sygeplejersker altså mener, at inddragelse af patienter både kan medvirke til at mindske antallet af fejl og styrke behandlingens resultater, så overføres de gode erfaringer med patientinddragelse stort set aldrig til afdelinger på andre sygehuse med de samme patientgrupper.

”Det er yderst begrænset, hvor meget der bliver arbejdet på tværs, når det kommer til at udvikle og starte projekter eller ny praksis i forhold til patientinddragelse. På enkelte hospitaler er man så småt begyndt at samarbejde på tværs internt, men det sker nærmest ikke mellem hospitalerne,” siger Line Hjøllund Pedersen, projektleder i ViBIS, der har registreret de mere end 300 forsøg og projekter.

Torben Mogensen er ikke i tvivl om, hvad der stopper erfaringerne fra at blive spredt.

”Vi skal blive bedre til at lære i sundhedsvæsenet,” siger han og peger på behovet for at udvikle en kultur, hvor erfaring og viden – ikke bare inden for de kliniske specialer – spredes mere, og hvor feedback fra patienter opfattes som noget positivt, også når feedbacken påpeger et problem.

”Vi snakker om, at vi gerne vil have feedback, men mange forbinder feedback med ros og ikke med en mulig kritik. Folk bruger tit ordet sladre, når de hører om kritisk feedback. Det er enormt svært at ændre på den kultur, men vi bør gøre det,” siger han.

Tempo – en barriere eller en katalysator?

Sygehusene har gennem de seneste ti år øget deres produktivitet langt mere end både industrien og landets private servicevirksomheder har formået. Selv om udgifterne er steget, er aktiviteterne steget endnu mere. Det betyder både, at flere patienter behandles, og at ventetiderne efter en stigning op gennem 00’erne nu igen er begyndt at falde. Sygehusene leverer med andre ord mere for pengene, og det gælder helt ned til hver enkelt medarbejder.

En undersøgelse fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed viste for nylig, at hver fjerde patient ikke får talt ordentligt med en læge eller en sygeplejerske under sit ophold på hospitalet. Og det skyldes ifølge formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, at bemandingen på hospitalerne er blevet for lav. Det betyder i sig selv, at der bliver løbet stærkt ude på sygehusenes afdelinger.

Men Mads Koch Hansen peger også på, at der løbes stærkt, fordi arbejdet ikke er organiseret godt nok.

”Der er et problem med bemandingen mange steder, men det er også vigtigt, at arbejdet organiseres smartere, så læger og sygeplejersker for eksempel ikke er nødt til at spørge en patient om det samme flere gange for at kunne give den bedste behandling,” siger Mads Koch Hansen.

Han henviser bl.a. til, at patienter gang på gang oplever, at de skal svare på nøjagtig de samme spørgsmål flere gange. Og så spilder enten en sygeplejerske eller en læge dyrebare minutter på at stille de spørgsmål, som kollegaen lige har fået svar på.

Torben Mogensen går endnu et skridt videre i den tankegang.

”Effektiviteten på sygehusene er ingen hindring for at ændre på kulturen. Jeg mener, det er omvendt. Jo mere eksternt pres, der er på sygehusene, des mere er vi nødt til at overveje vores arbejdsprocesser. Jeg tror på, at man bliver mere kreativ, når man er under pres,” siger han.

Høje barrierer stopper inddragelse af patienter

Torben Mogensen er en af de mere end 40 nøgleaktører i sundhedsvæsenet, som i rapporten ”Patientens nye rejse” diagnosticerer et sundhedsvæsen, der langt fra altid inddrager og sætter patienterne i centrum for behandlingen. Rapporten er udarbejdet af Mandag Morgen i samarbejde med TrygFonden, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Danske Regioner. Den offentliggøres i dag på høringen ”Med patienten som partner – fra vilje til handling”. Se tekstboks.

Når toppolitikere og ministre gennem de seneste 20 år har sagt, at sundhedsvæsenet skal sætte patienten i centrum, og patienter langtfra altid oplever, at netop det sker, så skyldes det ifølge rapporten en hel række barrierer i sundhedsvæsenet.

En helt selvstændig problemstilling er, som Torben Mogensen påpeger det, kulturen på sygehusene. Men rapporten peger derudover på problemer med et sundhedsvæsen, hvor de økonomiske incitamenter belønner en effektiv behandling, men ikke inddragelse af patienter. På samme måde er der heller ikke en økonomisk gevinst ved at sikre, at behandlingerne hænger godt sammen og at patientens samlede forløb og dermed udbytte bliver bedst muligt.

”Indtil nu har de økonomiske tilskyndelser været gode til at fremme høj produktivitet, men de er ikke lige så gode til at fremme, at patienterne får mest mulig sundhed for pengene,” siger Eva Sejersdal Knudsen, den ene af de to centerchefer på Hoved-Neuro-Centret på Aarhus Universitetshospital.

Hendes center deltager nu i projektet ”Ny styring i et patientperspektiv”, hvor centre og afdelinger på fem sygehuse i Region Midtjylland arbejder med nye typer af økonomisk styring, der skal understøtte målet om at sætte patienterne i centrum for deres egen behandling.

Læger uddannes i sygdomme – ikke i patienter

På linje med kulturen og økonomien på sygehusene udpeger rapporten også lægeuddannelsen som en barriere for, at lægerne formår at inddrage patienterne.

”Læger og sygeplejersker er uddannede til f.eks. at score højt på, hvordan de behandler en patient med for højt blodtryk. Men de skal også uddannes til at kunne se, hvad der er vigtigt for patienterne, og de skal være klar til at reagere og sige fra, når de oplever behandlinger, der ikke hjælper patienterne,” siger Jens Winther Jensen, sundhedsfaglig direktør i Region Nordjylland og tidligere formand for Lægeforeningen.

En gennemgang af de fire studieordninger for lægeuddannelserne viser, at de først og fremmest fokuserer på de studerendes evne til at behandle sygdomme, mens evner og kompetencer til at inddrage patienterne ikke fremhæves. Og det er helt skævt, mener Jens Winther Jensen.

”Vi skal bevæge os fra et fokus på, hvad der er galt, til at fokusere på, hvad der betyder noget for patienten. Det er den samme kerne af faglighed og viden, vi har fat i, men vi skal ikke bare levere behandlinger – vi skal også producere vores ydelse sammen med patienten,” siger han.

Derfor efterlyser han et nyt og bredere fokus på landets lægeuddannelser.

”Relationen til patienten betyder lige så meget som det lægefaglige. Betydningen af den relation skal vi have flyttet helt ind i kernen af, hvad sundhedsvæsenet beskæftiger sig med. Hvis vi skal sætte patienten først og kommunikere den målsætning gennem hele systemet, skal vi også have uddannelserne med,” siger Jens Winther Jensen.