År nul i telebranchen

Den globale telesektor står foran et teknologisk skifte af historiske dimensioner. De store etablerede spillere risikerer at blive løbet over ende af den digitale revolution, der allerede har vendt op og ned på mediebranchen og musikindustrien. Deres forretningsmodeller er gearet til et marked, der snart er historie. De skal genopfinde deres rolle i en ny markedsvirkelighed, hvor man ikke længere tjener penge på telefoni og tekstbeskeder. Mandag Morgen tegner konturerne af fremtidens mobilmarked og giver fem bud på en ny forretningsmodel. Vi præsenterer også en af udfordrerne til den etablerede telebranche og tager et nærbillede af fremtidens mobiltelefon.

I teleselskaber verden over har direktionerne sendt de gamle forretningsplaner til makulering.  Digitaliseringen har allerede vendt op og ned på mediebranchen, musikbranchen og tv-branchen. Nu er turen kommet til telebranchen. Og alt tyder på, at omstillingen kommer til at gøre lige så ondt som i de andre sektorer, hvor bits og bytes har skabt helt nye konkurrencebetingelser og sendt gamle aktører til tælling.

Denne artikel er en del af Intelligence sektionen til MM Navigation 04. Se også artiklerne Mobiltelefonen bliver din personlige guide og En verden uden roaming-afgifter eller download hele Intelligence sektionen som pdf.

Rejsen fra den gamle til den nye virkelighed bliver lang og smertefuld, og mange af de veletablerede spillere skal stort set starte fra nul.

Login