Overblik: VR venter stadig på masse-markedet

Men næste uge lanceres et nyt VR-headset, der kan give et gennembrud

Peter Hesseldahl

Virtual reality er stadig en teknologi der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.
 
Rent teknisk går det raskt fremad med udviklingen af virtual reality. Brillerne bliver lettere og først og fremmest enklere at bruge, fordi de er trådløse og ikke kræver forbindelse til en ekstern computer eller andet udstyr.
 
Men det store gennembrud, der får alle til at bruge VR, er udeblevet. Måske fordi det i bund og grund er en lidt speciel og omstændig situation at tage VR-brillerne på og forsvinde fra omgivelserne ind i en virtuel. Der skal være en særlig grund til i dén grad at lade sig opsluge.
 
Vi har en gennemgang og eksempler på de tre anvendelser, der især driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr, og brugen af VR-oplevelser som terapi.
 
Vi har også en præsentation af det nye VR headset fra det Facebook-ejede Oculus.

Når Oculus Quest kommer til salg i næste uge for omkring 3500 kr. i Danmark er det et væsentligst skridt i retning af bedre funktionalitet, større brugervenlighed – til en meget lavere pris end den slags hidtil har kostet.

Det er det headset, folk i VE branchen går og venter på, for måske er det nu, man når til den tærskel, hvor VR slår igennem til massemarkedet.

We’ll see…
  
God fornøjelse med læsningen!


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu