Nordiske unge er storforbrugere af smartphones

Brugen af sociale medier og streaming af film og nyheder foregår i større grad gennem en mobilskærm end før, og særligt unge i Norden er storforbrugere af smartphones, viser ny kortlægning.

For ti år siden var Norden førende inden for produktionen af mobiltelefoner. Den finske virksomhed Nokia stod for over 50 pct. af verdens samlede markedsandel i 2007. I 2013 var virksomhedens samlede markedsandel faldet til 3 pct.

Nokias klassiker – 3310’eren – blev i disse år i stor stil udskiftet med en smartere version, ofte med et æble på bagsiden. Apples første iPhone satte nye standarder for intelligente telefoner, både i forhold til ydelse, funktionalitet og brugervenlighed, og for Nokias vedkommende er resten historie.

I dag er finner, svenskere, nordmænd og danskere så i stedet blevet globalt førende, når det kommer til selve brugen af smartphones.

Samme mobilvaner på tværs af lande

En ny undersøgelse, ‘Deloitte Global Mobile Consumer Survey 2017: The Nordic Cut’, udarbejdet af konsulentvirksomheden Deloitte og udgivet i november 2017, stiller for første gang skarpt på brugen af smartphones i Norden. I undersøgelsen er 5.000 personer blevet spurgt ind til deres mobilvaner og adfærd på internettet, heraf 1.100 danskere.

Undersøgelsen viser, at 90 pct. af borgerne i Finland, Sverige, Norge og Danmark mellem 18 og 75 år i 2017 var udstyret med en smartphone med adgang til internettet. 96 pct. af dem brugte deres smartphone minimum en gang om dagen.

På verdensplan har 80 pct. af verdens befolkning en smartphone med adgang til internettet, mens mængden af gammeldags mobiltelefoner er støt faldende.

Undersøgelsen viser samlet set, at folk i Norden er forholdsvis ens, når det kommer til måden at bruge smartphones. Langt de fleste benytter nemlig deres smartphone til at følge med på sociale medier, læse nyheder og se underholdning i form af billeder og streaming.

Kilde: ‘Deloitte Global Mobile Consumer Survey 2017: The Nordic Cut’, Deloitte, 2017.

Smartphones udgør snart 100 pct.

I 2016 var 99,6 pct. af alle mobiltelefoner i verden en smartphone, hvoraf Samsung havde en markedsandel på 20,7 pct. og Apple 17,9 pct.

Ifølge Deloitte har antallet af smartphone-brugere været stigende, siden man første gang begyndte at undersøge brugernes adfærd og vaner på verdensplan i 2011.

Det skyldes – ikke overraskende – ifølge konsulentvirksomheden, at smartphones i højere grad konstant udvikles til at kunne vise videoer, film og billeder i bedre kvalitet, og at skærmene generelt er blevet både større og mere effektive.

Dernæst er virksomheder, der producerer video- og billedmateriale til blandt andet sociale medier, i højere grad begyndt at producere i formater, der egner sig til størrelsen på en smartphone-skærm, samtidig med at det mobile internet bliver bedre og hurtigere.

Kilde: ‘Deloitte Global Mobile Consumer Survey 2017: The Nordic Cut’, Deloitte, 2017.

Unge streamer mest

Særligt de unge bruger smartphone til videoer, film og billeder. 81 pct. af unge mellem 18 og 24 år ser opslag med korte videoindslag på deres smartphone mindst en gang om ugen.

Til sammenligning ser 22 pct. af de 55-64-årige og blot 12 pct. i aldersgruppen 65 og 75 år opslag med korte videoindslag mindst en gang om ugen.

Undersøgelsen viser også, at 39 pct. af unge mellem 18 og 24 år streamer film og/eller tv-serier på deres smartphone mindst en gang om ugen. Til sammenligning bruger 18 pct. af de 35-44-årige og blot 4 pct. i aldersgruppen 45 til 75 år deres smartphone til streaming- og filmtjenester minimum en gang om ugen.

Dog er de ældre ikke hægtet helt af. Ifølge undersøgelsen har 79 pct. af de nordiske borgere mellem 65 og 75 år adgang til en smartphone. 61 pct. af de ældre smartphone-ejere bruger den hver dag til at ringe med, mens 25 pct. bruger deres smartphone til sociale medier på daglig basis.

Kilde: ‘Deloitte Global Mobile Consumer Survey 2017: The Nordic Cut’, Deloitte, 2017.

Danskerne bruger færre sociale medier

I gennemsnit er 10 pct. af borgerne i Norden på Facebook minimum en gang i timen via deres smartphone, og for danskere er tallet 13 pct. Til gengæld bruger nordmændene i større grad flere forskellige sociale medier end andre i Norden.

I alt tjekker 66 pct. af norske smartphone-forbrugere Facebook minimum en gang om dagen, mens Snapchat dagligt tjekkes af 44 pct. af brugerne og Instagram 34 pct.

Til sammenligning er det 54 pct. af danskerne, der tjekker Facebook dagligt, mens 21 pct. er på Instagram på daglig basis og 19 pct. på Snapchat minimum en gang dagligt.

Udviklingen bekræftes af undersøgelsen ’Brug af sociale medier i 2017’, som er udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen. Mens 28 pct. af danskerne, der er på de sociale medier, i 2016 kun besøgte ét socialt medie om ugen, steg den andel til 37 pct. i 2017.

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsens rapport kan det betyde, at der blandt danskerne er ved at være en tendens til, at man benytter sig af færre sociale medier. Samtidig er andelen af danske sociale brugere, der benytter mere end tre sociale medier, faldet fra 17 pct. i 2016 til 11 pct. i 2017.

Et forstyrrende element ...

Generelt har folk i Norden deres smartphone inden for rækkevidde, fra de står op, til de går i seng. 58 pct. svarer således i Deloittes kortlægning, at de tjekker eller bruger deres smartphone inden for fem minutter, efter de vågner, mens 47 pct. tjekker telefonen, lige inden de går i seng.

Men når smartphonen findes frem ved bordet under middagsselskabet eller midt under en samtale, er det et forstyrrende element, som særlig de unge godt er klar over.

I undersøgelsen svarer 52 pct. af de unge mellem 18 og 24 år, at de selv bruger deres smartphone for meget. Til sammenligning mener blot 31 pct. af deres forældre mellem 45 og 54 år, at de er så afhængige af deres smartphone, at det er til gene for andre.

Til gengæld giver forældrene deres børn ret i, at børnenes forbrug er lige stort nok. Således mener 42 pct. af forældrene, at deres børn bruger mobiltelefonen for meget. Omvendt mener kun 21 pct. af de unge, at deres forældre bruger smartphonen for meget.

... men ikke juleaften

Og skal man tro TDC Group, der har 2,6 mio. mobilkunder i Danmark, så har danskerne en vis pli, når familien er samlet omkring spisebordet. Ifølge målinger fra juleaften 2017 kunne man spore et væsentligt fald i danskernes mobilforbrug den 24. december i tidsrummet 17-22, ligesom mængden af dataforbrug på Facebook og Instagram ligeledes faldt i samme tidsrum.

LÆS OGSÅ: Facebook går jo ikke væk, så hvad gør vi så?

LÆS OGSÅ: Facebook blæser til kamp mod falske nyheder i Danmark

LÆS OGSÅ: Facebook må gerne bruge dine billeder og tekster - om du vil det eller ej

LÆS OGSÅ: Facebook blokerer brugeres muligheder for at tjene penge på falske nyheder

Forrige artikel Guide: Undgå at blive snydt under januarudsalget Guide: Undgå at blive snydt under januarudsalget Næste artikel 60 dages fængsel for hadefuld kommentar på Facebook 60 dages fængsel for hadefuld kommentar på Facebook
Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.