Blogger ser stort på ikke-vestlige indvandreres bidrag til statskassen

Ikke-vestlige indvandrere koster statskassen 84 milliarder kroner, hævder blogger i vidt og bredt delt indlæg. Men i sidste ende er den egentlige udgift langt mindre.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Ikke-vestlig indvandring koster 84 milliarder kroner om året.

Kilde: To indlæg fra bloggen 'Kulturradikalisme smadrer Danmark.'


De 84 milliarder kroner, der henvises til, er hentet fra Finansministeriets beregning fra 2018 om udgifter til forskellige befolkningsgrupper i 2015.

Men de 84 milliarder er bruttotallet, hvor statens indtægter fra de ikke-vestlige indvandrere, som gruppen rent faktisk genererer, ikke talt med. De faktiske udgifter udgør således 36 milliarder kroner. Og det er dét beløb, der ifølge Finansministeriet og forskere er det retvisende tal, når man taler om, hvad de ikke-vestlige indvandrere koster den danske statskasse.

Tre forskere slår fast over for TjekDet, at blogindlæggenes overskrifter dermed ikke er sande.

Bloggen 'Kulturradikalisme smadrer Danmark' beretter i to indlæg, der er delt vidt og bredt på sociale medier, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere samlet set koster den danske statskasse 84 milliarder kroner.

Tallene kommer fra beregninger af de offentlige finanser i 2015, som Finansministeriet har lavet i 2018. Men af den beregning fremgår det tydeligt, at de samlede nettoudgifter er 36 milliarder kroner.

Lad os lige dvæle ved et kernespørgsmål: Hvad er forskellen på brutto- og nettoudgifter?

Bruttoudgifter er de samlede udgifter, før man modregner indtægterne. Nettoudgifterne er udgifterne, efter at man har modregnet indtægterne, som en udgift kan generere. Nettoudgifterne er altså de faktiske udgifter.

Peder J. Pedersen

"Noget vrøvl"

Det ene af blogindlæggene er mere end et år gammelt, men det cirkulerer for tiden igen i forskellige grupper på Facebook.

I skrivende stund er indlægget delt næsten 4.000 gange.

Af begge indlæg forstår man, at udgifterne til indvandrere og efterkommere sammenlagt beløber sig til 84 milliarder kroner brutto, men indlæggene ignorerer de faktiske nettoudgifter på 36 milliarder kroner, som i denne sammenhæng vil være det rigtige tal at undersøge. Det har tre eksperter tidligere forklaret til TjekDet:

”Det er begrebsmæssigt noget vrøvl at se på bruttoudgiften, som det offentlige har for en bestemt befolkningsgruppe uden at inddrage, at de også betaler skatter og afgifter,” skrev Peder J. Pedersen, professor emeritus på Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, i en mail til TjekDet, da samme tal blev brugt på en anden blog.

Marie Louise Schultz-Nielsen

Som en husholdning uden løn

Også Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker ved Rockwool Fonden, der i årevis har forsket i indvandring, integration og velfærd, forklarede, at enhver befolkningsgruppe vil give et stort underskud i statskassen, hvis man kun tæller udgifterne med og ignorerer indtægterne.

”Der er en masse udgifter til børnepasning, uddannelse, pension og så videre, men det offentlige får samtidig skatteindtægter fra dem, der er i arbejde. Og ved nettobeløbet har man modregnet indtægterne, så det vil være det naturlige facit,” sagde Marie Louise Schultz-Nielsen til TjekDet.

For forståelsens skyld sammenligner Anna Diop-Christensen, adjunkt på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, med en husholdning.

”Det svarer jo til, at man som almindelig husholdning bliver helt deprimeret, fordi man kun ser alle de penge, der fosser ud af kassen til mad, tøj, husleje og andet forbrug, men glemmer, at der heldigvis også kommer løn ind på kontoen sidst på måneden,” skrev hun i en mail til TjekDet sidste gang vi undersøgte tallet.

Anna Diop-Christensen

Samlede udgifter er faldet

Finansministeriet har igen i 2019 foretaget samme beregninger - denne med udgangspunkt i tal fra 2016 - og de samlede udgifter (både brutto og netto) er faldet.

Men selv om nettoudgifterne altså i virkeligheden faldt fra 2015 til 2016, så får man et andet indtryk af udviklingen, når man læser blogindlægget.

"Finansministeriet (benytter, red.) data fra 2015 til den nyeste beregning. De reelle bruttoudgifter er derfor endnu højere her i 2018," står der i blogindlægget.

"Jeg bringer oplysninger, som andre medier ikke bringer"

TjekDet har tilbudt indehaveren af bloggen at medvirke i et telefoninterview. Det afviser han, ligesom han ikke vil stå frem ved navn. I stedet besvarer han vores  spørgsmål på skrift.

Adspurgt, hvorfor bloggeren ikke nævner, at både brutto- og nettoudgifter er faldet i den seneste opgørelse, svarer han:

"Jeg skrev om dét, som jeg fandt mest væsentligt; nemlig at bruttoopgørelsen var blevet fjernet. Det er normal praksis, at medier skriver om delelementer af lange rapporter."

Hvorfor mener du, at det korrekte tal i den sammenhæng er bruttotallet og ikke netto?

"Fordi alle andre udgifter bliver opgjort som bruttotal. For eksempel udgifter til folkepension, ældrepleje og hospitaler. Det kan de tre eksperter bekræfte. Derfor er det naturligvis manipulation, når man vedrørende udgifterne til indvandrere gør en undtagelse og udelukkende bruger nettotallet," skriver bloggeren og fortsætter:

"Jeg bringer oplysninger, som andre medier ikke bringer. Derfor bidrager jeg til offentlige debat, selvom bloggen ikke har så mange læsere."

Befolkningsgruppers udgifter og indtægter

Ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere indebærer en varig udgift på de offentlige finanser på 33 milliarder kroner pr. år (målt i 2018-niveau). 

Til sammenligning indebærer vestlige indvandrere og deres efterkommere en varig nettoindtægt på 14 milliarder kroner pr. år.

Personer med dansk oprindelse indebærer en varig nettoindtægt på 46 milliarder kroner pr. år.

Kilde: Finansministeriet

Bag om historien

Indehaveren af bloggen, Kulturradikalisme smadrer Danmark, ønsker at være anonym. Der fremgår ingen kontaktoplysninger på bloggens side. TjekDet er i stedet kommet i kontakt med bloggeren ved at kommentere på indlæg på bloggen. Indehaverens identitet er fortsat redaktionen ukendt. Men vedkommende har positivt bevist overfor TjekDet at kunne redigere indlæg på bloggen.

TjekDet har tidligere på måneden faktatjekket en anden blog, der bruger præcis de samme tal som 'Kulturradikalisme smadrer Danmark'. Derfor kan påstanden afvises med de samme vurderinger fra eksperterne.

Forrige artikel Vil danske MEP'ere gøre Danmark til en delstat i Europas Forenede Stater? Vil danske MEP'ere gøre Danmark til en delstat i Europas Forenede Stater? Næste artikel Kan en graviditetstest afsløre testikelkræft? Kan en graviditetstest afsløre testikelkræft?

Redaktionen holder sommerpause

TjekDets redaktion holder ferie frem til den 3. august, hvor vi vender stærkt tilbage. Du kan stadig tippe os om påstande i den offentlige debat, som du mener fortjener et faktatjek. Du kan skrive til os på tip@tjekdet.dk eller udfylde vores tipformular.

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Adskillige virksomheder får deres navn misbrugt af svindlere, der gennem falske konkurrencer og tilbud forsøger at udnytte underholdningsbranchens genåbning efter coronanedlukningen. Legoland i Billund er seneste offer for fupmagernes forsøg på at snyde godtroende danskere.

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

En spøjs artikel om en ældre mand, der angiveligt har fået en fyreseddel fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart blot to timer, efter han var ansat, spreder sig på sociale medier. Han fyrede angiveligt en grov joke af om en kunde, men historien er med al sandsynlighed ren fiktion. 

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

I en facebookkonkurrence, som filmgiganten Disney tilsyneladende står bag, udloves 200 gratis konti til den kommende streamingtjeneste Disney+. Men opslaget er det rene fup, der intet har med Disney at gøre, og svindlerne bag er blot ude efter godtroende danskeres penge.

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Rejsebegrænsningerne mellem Danmark og Sverige debatteres heftigt for tiden, og adskillige både danske og svenske politikere påstår, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden. Men det er der ikke noget, der tyder på, vurderer flere forskere.