Sådan fordelte skattefar sidste år din tusindlap

Hver gang du afleverer 1.000 kroner til statskassen i skat, så bliver pengene fordelt på en lang række poster.

 


Når Skat har gjort sit indhug på din månedlige løn, så bliver pengene fordelt i mange retninger i den offentlige sektor. Men hvor bliver skattekronerne egentlig af? Det kan vi blandt andet finde svar på hos Danmarks Statistik.

Lad os først se på udgifterne i det overordnede perspektiv. Længere nede i artiklen kan du dykke dybere ned i de mange poster på statens husholdningsregnskab.

For hver gang du sidste år afleverede en tusindkroneseddel til den fælles pengekasse, gik langt den største del til det sociale område. Helt præcis gik 436,14 kroner til for eksempel folkepension, sygedagpenge, plejehjem, kontanthjælp, børnecheck, vuggestuer og børnehaver. Og det var især udgifter til ældre, der løb med den største andel af de sociale udgifter, nemlig 157 kroner.

Sundhedsvæsnet gjorde det næststørste indhug i din tusindkroneseddel. Helt præcist måtte du sende 160,82 kroner af sted til blandt andet hospitalerne. Pengene dækkede udgifter til både indlæggelser og ambulante behandlinger, der i den grad var en dyr affære, nemlig 136 kroner for hver tusse, du betalte i skat.

Nu er over halvdelen af din tusindkroneseddel fordelt. Tilbage er der 403,04 kroner. Den tredjestørste sektor, der sidste år ville have en luns af din tusindlap, er den, der skal gøre os alle sammen klogere, nemlig undervisningssektoren. Den kostede dig 127,69 kroner, hvor det især var folkeskolen, der brugte de fleste af de penge, nemlig 57 kroner. De højere og videregående uddannelser - for eksempel universiteterne - løb med 30,73 kroner.

Betjente, dommere og fængsler brugte en 20’er

Nogle af de offentlige institutioner, der i de seneste uger har haft stor bevågenhed på grund bandekonflikten i København, er politiet og domstolene - eller rettere posten, der teknisk kaldes "offentlig orden og sikkerhed". Lidt over 10 kroner havnede hos politiet, mens domstolene og fængslerne deltes om 6,66 kroner. Var du sidste år så uheldig at måtte ringe efter brandvæsnet, så kostede den omgang dig kun lige knap halvanden krone. Det var i hvert fald den sum penge, som du afleverede i 2016, hver gang skattefar havde hentet 1.000 kroner i skat.

Det danske forsvar fik næsten lige så mange penge, som politiet og retsvæsnet, nemlig 21,51 kroner, der først og fremmest tilfaldt militæret, mens civilforsvaret måtte nøjes med 78 øre.

Og hvad så med dem, der bestemmer, hvordan din tusindlap skal fordeles? Folketinget finder vi under posten "udøvende og lovgivende organer", der snuppede 25 kroner. Men det skal dog understreges, at politikerne på Christiansborg ikke løb med hele beløbet. Det blev delt med Kongehuset, statsadministrationen og en lang række andre forvaltninger.

Note: Nogle af ovenstående poster kan være svære at forstå. Forkortelsen "F&U" går igen flere gange og betyder afsatte midler til forskning inden for et specifikt område. Også "økonomiske anliggender" og "i.a.n." fremgår af posterne. Det dækker typisk over udgifter til administration. Det vil for eksempel sige kontorpersonale. Endelig kræver posten "andre erhverv" også en forklaring. Denne post indeholder udgifter til blandt andet turisme, tilsyn med virksomheder mv. Du kan finde den detaljerede forklaring på posterne på Danmarks Statistiks hjemmeside. 

 

 

Forrige artikel Michael Kvium trækker falske nyheder ind i manegen Michael Kvium trækker falske nyheder ind i manegen Næste artikel Tjek om din virksomhed annoncerer på 'tvivlsomme' hjemmesider Tjek om din virksomhed annoncerer på 'tvivlsomme' hjemmesider