Sådan fordelte skattefar din tusindlap sidste år

Hver gang du afleverer 1.000 kroner til statskassen i skat, så bliver pengene fordelt på en lang række poster. Se her, hvordan politikerne fordelte dine pengene sidste år.

Når Skat har gjort sit indhug på din månedlige løn, så bliver pengene fordelt i mange retninger i den offentlige sektor. Men hvor bliver skattekronerne egentlig af? Det kan vi blandt andet finde svar på hos Danmarks Statistik.

Lad os først se på udgifterne i det overordnede perspektiv. Længere nede i artiklen kan du dykke dybere ned i de mange poster på statens husholdningsregnskab.

For hver gang du sidste år afleverede en tusindkroneseddel til den fælles pengekasse, gik langt den største del til det sociale område. Helt præcis gik 437,42 kroner til for eksempel folkepension, sygedagpenge, plejehjem, kontanthjælp, børnecheck, vuggestuer og børnehaver. Og det var især udgifter til ældre, der løb med den største andel af de sociale udgifter, nemlig 161 kroner.

Sundhedsvæsnet gjorde det næststørste indhug i din tusindkroneseddel. Helt præcist måtte du sende 163,78 kroner af sted til blandt andet hospitalerne. Pengene dækkede udgifter til både indlæggelser og ambulante behandlinger, der i den grad var en dyr affære, nemlig sammenlagt 139,48 kroner for hver tusse, du betalte i skat.

Nu er over halvdelen af din tusindkroneseddel fordelt. Tilbage er der 398,8 kroner. Den tredjestørste sektor, der sidste år ville have en luns af din tusindlap, er den, der skal gøre os alle sammen klogere, nemlig undervisningssektoren. Den kostede dig 126,85 kroner, hvor det især var folkeskolen, der brugte de fleste af de penge, nemlig 58 kroner. De højere og videregående uddannelser - for eksempel universiteterne - løb med 31,48 kroner.

Betjente, dommere og fængsler brugte under en 20’er

Nogle af de offentlige institutioner, der ofte har stor bevågenhed, er politiet og domstolene - eller rettere posten, der teknisk kaldes "offentlig orden og sikkerhed". Lidt over 10 kroner havnede sidste år hos politiet, mens domstolene og fængslerne delte 6,38 kroner. Var du sidste år så uheldig at måtte ringe efter brandvæsnet, så kostede den omgang dig kun lige knap halvanden krone. Det var i hvert fald den sum penge, som du afleverede i 2017, hver gang skattefar havde hentet 1.000 kroner i skat.

Det danske forsvar fik en anelse flere penge end politiet og retsvæsnet, nemlig 22,92 kroner, der først og fremmest tilfaldt militæret, mens civilforsvaret måtte nøjes med 93 øre.

Og hvad så med dem, der bestemmer, hvordan din tusindlap skal fordeles? Folketinget finder vi under posten "udøvende og lovgivende organer", der snuppede 26 kroner. Men det skal dog understreges, at politikerne på Christiansborg ikke løb med hele beløbet. Det blev delt med Kongehuset, statsadministrationen og en lang række andre forvaltninger.

Note: Nogle af ovenstående poster kan være svære at forstå. Forkortelsen "F&U" går igen flere gange og betyder afsatte midler til forskning inden for et specifikt område. Også "økonomiske anliggender" og "i.a.n." fremgår af posterne. Det dækker typisk over udgifter til administration. Det vil for eksempel sige kontorpersonale. Endelig kræver posten "andre erhverv" også en forklaring. Denne post indeholder udgifter til blandt andet turisme, tilsyn med virksomheder mv. Du kan finde den detaljerede forklaring på posterne på Danmarks Statistiks hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Sådan fordelte EU din tusindlap sidste år

LÆS OGSÅ: Her er verdens rigeste lande

LÆS OGSÅ: "Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej..."

LÆS OGSÅ: Tågesnak om ekstra, nye eller flere medarbejdere til SKAT

Forrige artikel Den nye generation af fake news-videoer hedder Den nye generation af fake news-videoer hedder "deepfakes" Næste artikel Facebook har fjernet over to milliarder falske profiler i år Facebook har fjernet over to milliarder falske profiler i år
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.