Sådan fordelte skattefar din tusindlap sidste år

Hver gang du afleverer 1.000 kroner til statskassen i skat, så bliver pengene fordelt på en lang række poster. Se her, hvordan politikerne fordelte dine pengene sidste år.

Når Skat har gjort sit indhug på din månedlige løn, så bliver pengene fordelt i mange retninger i den offentlige sektor. Men hvor bliver skattekronerne egentlig af? Det kan vi blandt andet finde svar på hos Danmarks Statistik.

Lad os først se på udgifterne i det overordnede perspektiv. Længere nede i artiklen kan du dykke dybere ned i de mange poster på statens husholdningsregnskab.

For hver gang du sidste år afleverede en tusindkroneseddel til den fælles pengekasse, gik langt den største del til det sociale område. Helt præcis gik 437,42 kroner til for eksempel folkepension, sygedagpenge, plejehjem, kontanthjælp, børnecheck, vuggestuer og børnehaver. Og det var især udgifter til ældre, der løb med den største andel af de sociale udgifter, nemlig 161 kroner.

Sundhedsvæsnet gjorde det næststørste indhug i din tusindkroneseddel. Helt præcist måtte du sende 163,78 kroner af sted til blandt andet hospitalerne. Pengene dækkede udgifter til både indlæggelser og ambulante behandlinger, der i den grad var en dyr affære, nemlig sammenlagt 139,48 kroner for hver tusse, du betalte i skat.

Nu er over halvdelen af din tusindkroneseddel fordelt. Tilbage er der 398,8 kroner. Den tredjestørste sektor, der sidste år ville have en luns af din tusindlap, er den, der skal gøre os alle sammen klogere, nemlig undervisningssektoren. Den kostede dig 126,85 kroner, hvor det især var folkeskolen, der brugte de fleste af de penge, nemlig 58 kroner. De højere og videregående uddannelser - for eksempel universiteterne - løb med 31,48 kroner.

Betjente, dommere og fængsler brugte under en 20’er

Nogle af de offentlige institutioner, der ofte har stor bevågenhed, er politiet og domstolene - eller rettere posten, der teknisk kaldes "offentlig orden og sikkerhed". Lidt over 10 kroner havnede sidste år hos politiet, mens domstolene og fængslerne delte 6,38 kroner. Var du sidste år så uheldig at måtte ringe efter brandvæsnet, så kostede den omgang dig kun lige knap halvanden krone. Det var i hvert fald den sum penge, som du afleverede i 2017, hver gang skattefar havde hentet 1.000 kroner i skat.

Det danske forsvar fik en anelse flere penge end politiet og retsvæsnet, nemlig 22,92 kroner, der først og fremmest tilfaldt militæret, mens civilforsvaret måtte nøjes med 93 øre.

Og hvad så med dem, der bestemmer, hvordan din tusindlap skal fordeles? Folketinget finder vi under posten "udøvende og lovgivende organer", der snuppede 26 kroner. Men det skal dog understreges, at politikerne på Christiansborg ikke løb med hele beløbet. Det blev delt med Kongehuset, statsadministrationen og en lang række andre forvaltninger.

Note: Nogle af ovenstående poster kan være svære at forstå. Forkortelsen "F&U" går igen flere gange og betyder afsatte midler til forskning inden for et specifikt område. Også "økonomiske anliggender" og "i.a.n." fremgår af posterne. Det dækker typisk over udgifter til administration. Det vil for eksempel sige kontorpersonale. Endelig kræver posten "andre erhverv" også en forklaring. Denne post indeholder udgifter til blandt andet turisme, tilsyn med virksomheder mv. Du kan finde den detaljerede forklaring på posterne på Danmarks Statistiks hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Sådan fordelte EU din tusindlap sidste år

LÆS OGSÅ: Her er verdens rigeste lande

LÆS OGSÅ: "Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej..."

LÆS OGSÅ: Tågesnak om ekstra, nye eller flere medarbejdere til SKAT

Forrige artikel Den nye generation af fake news-videoer hedder Den nye generation af fake news-videoer hedder "deepfakes" Næste artikel Facebook har fjernet over to milliarder falske profiler i år Facebook har fjernet over to milliarder falske profiler i år
Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.