Sådan fordelte skattefar din tusindlap sidste år

Hver gang du afleverer 1.000 kroner til statskassen i skat, så bliver pengene fordelt på en lang række poster. Se her, hvordan politikerne fordelte dine pengene sidste år.

Når Skat har gjort sit indhug på din månedlige løn, så bliver pengene fordelt i mange retninger i den offentlige sektor. Men hvor bliver skattekronerne egentlig af? Det kan vi blandt andet finde svar på hos Danmarks Statistik.

Lad os først se på udgifterne i det overordnede perspektiv. Længere nede i artiklen kan du dykke dybere ned i de mange poster på statens husholdningsregnskab.

For hver gang du sidste år afleverede en tusindkroneseddel til den fælles pengekasse, gik langt den største del til det sociale område. Helt præcis gik 437,42 kroner til for eksempel folkepension, sygedagpenge, plejehjem, kontanthjælp, børnecheck, vuggestuer og børnehaver. Og det var især udgifter til ældre, der løb med den største andel af de sociale udgifter, nemlig 161 kroner.

Sundhedsvæsnet gjorde det næststørste indhug i din tusindkroneseddel. Helt præcist måtte du sende 163,78 kroner af sted til blandt andet hospitalerne. Pengene dækkede udgifter til både indlæggelser og ambulante behandlinger, der i den grad var en dyr affære, nemlig sammenlagt 139,48 kroner for hver tusse, du betalte i skat.

Nu er over halvdelen af din tusindkroneseddel fordelt. Tilbage er der 398,8 kroner. Den tredjestørste sektor, der sidste år ville have en luns af din tusindlap, er den, der skal gøre os alle sammen klogere, nemlig undervisningssektoren. Den kostede dig 126,85 kroner, hvor det især var folkeskolen, der brugte de fleste af de penge, nemlig 58 kroner. De højere og videregående uddannelser - for eksempel universiteterne - løb med 31,48 kroner.

Betjente, dommere og fængsler brugte under en 20’er

Nogle af de offentlige institutioner, der ofte har stor bevågenhed, er politiet og domstolene - eller rettere posten, der teknisk kaldes "offentlig orden og sikkerhed". Lidt over 10 kroner havnede sidste år hos politiet, mens domstolene og fængslerne delte 6,38 kroner. Var du sidste år så uheldig at måtte ringe efter brandvæsnet, så kostede den omgang dig kun lige knap halvanden krone. Det var i hvert fald den sum penge, som du afleverede i 2017, hver gang skattefar havde hentet 1.000 kroner i skat.

Det danske forsvar fik en anelse flere penge end politiet og retsvæsnet, nemlig 22,92 kroner, der først og fremmest tilfaldt militæret, mens civilforsvaret måtte nøjes med 93 øre.

Og hvad så med dem, der bestemmer, hvordan din tusindlap skal fordeles? Folketinget finder vi under posten "udøvende og lovgivende organer", der snuppede 26 kroner. Men det skal dog understreges, at politikerne på Christiansborg ikke løb med hele beløbet. Det blev delt med Kongehuset, statsadministrationen og en lang række andre forvaltninger.

Note: Nogle af ovenstående poster kan være svære at forstå. Forkortelsen "F&U" går igen flere gange og betyder afsatte midler til forskning inden for et specifikt område. Også "økonomiske anliggender" og "i.a.n." fremgår af posterne. Det dækker typisk over udgifter til administration. Det vil for eksempel sige kontorpersonale. Endelig kræver posten "andre erhverv" også en forklaring. Denne post indeholder udgifter til blandt andet turisme, tilsyn med virksomheder mv. Du kan finde den detaljerede forklaring på posterne på Danmarks Statistiks hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Sådan fordelte EU din tusindlap sidste år

LÆS OGSÅ: Her er verdens rigeste lande

LÆS OGSÅ: "Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej..."

LÆS OGSÅ: Tågesnak om ekstra, nye eller flere medarbejdere til SKAT

Forrige artikel 'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook 'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook Næste artikel Spiser danskerne mere og mere kød? Spiser danskerne mere og mere kød?
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.