EU-tænketank spreder ensidig og uvidenskabelig viden om 5G

5G-teknologien kan være farlig for mennesker, skriver Europa-Parlamentets tænketank i et nyt notat. Notatet skal klæde politikere på med fakta, men er i stedet ensidigt og uvidenskabeligt, siger flere forskere.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Forskningen peger på, at 5G kan være farligt for mennesker, og det kan desuden være et brud på menneskerettighederne at rulle den nye mobilteknologi ud.

Sådan lyder det i et notat lavet af Europa-Parlamentets tænketank (EPRS). Notatet ligger på Europa-Parlamentets officielle hjemmeside, og Parlamentets logo pryder forsiden.

Notatet er udarbejdet for at klæde europaparlamentarikerne på til at træffe beslutninger om 5G. Den samme pointe findes i en podcast, som tænketanken EPRS har sendt ud til Parlamentets politikere. Desuden er notatet delt i 5G-skeptiske grupper rundt i hele verden.

Men ifølge en række forskere er notatet aldeles uvidenskabeligt. EPRS har udvalgt studier ensidigt, ligesom notatet sætter lid til "aktivistiske" forskere, der i forvejen har en 5G-kritisk dagsorden, lyder kritikken.

“Jeg er bange for, at vi i dette tilfælde har at gøre med endnu en uvidenskabelig, politisk fremstilling,” siger Alberto Nájera López om notatet. Som professor i netværksteknologi og folkesundhed på Medicinsk Institut ved det spanske Universidad de Castilla-La Mancha har han både indsigt i teknikken bag teknologien og de sundhedsmæssige konsekvenser.

Artiklen fortsætter under billedet

I kontrast til grundig rapport

På notatets side ni står der, at “adskillige studier antyder, at 5G vil påvirke folkesundhed, planter, dyr”, og af samme årsag hævder notatet, at det kan være på kant med menneskerettighederne at rulle 5G ud.

I notatet, der er skrevet til EU-politikere, står der på den sidste og opsummerende side, at "da 5G ikke er en gennemtestet teknologi, vil en forsigtig tilgang være at anbefale".

Og bag notatet står altså Europa-Parlamentets tænketank (EPRS), hvis rolle er at klæde medlemmerne af Europa-Parlamentet på med "uafhængige, objektive og autoritative analyser og undersøgelser af politiske spørgsmål", der bliver vendt i EU's institutioner. Flere danske europaparlamentarikere med adskillige år i Bruxelles bag sig fortæller til TjekDet, at EPRS er kendt for at lave faktuelle og troværdige notater. 

Blandt andet understreger Asger Christensen, der sidder i Europa-Parlamentet for Venstre, at der er behov for at kunne stole på rapporter fra EPRS.

"Det er selvfølgelig vigtigt, at vi kan regne med, at den information vi får fra EPRS er objektiv og tager udgangspunkt i videnskabelige undersøgelser. Som parlamentarikere er vi nødt til at kunne stole på den slags information, da det kan danne grundlag for den lovgivning, vi arbejder med," skriver han i en mail, men påpeger, at han ikke har taget stilling til det konkrete notat om 5G.

EPRS-notatet om 5G hævder da også at have undersøgt, hvad der er af videnskabelig viden om sundhedsfarer ved 5G, og antyder altså, at der er grund til alvorlig bekymring for den nye teleteknologi.

Notatet er imidlertid i skarp kontrast til en ny kortlægning fra den amerikanske pendant til Lægemiddelstyrelsen, FDA. Styrelsen har også gransket forskningen om mobilstråling og sundhed og finder ikke nogen evidens for, at mobilstråling er til skade for mennesker.

“Der findes ikke konsistent eller troværdig videnskabelig evidens for, at det er sundhedsskadeligt at være udsat for radiofrekvent energi fra mobiltelefoner,” uddyber den amerikanske styrelse i en e-mail til TjekDet.

LÆS OGSÅ: EU-rapport fremmer frygten for 5G, men den bliver misforstået

Og i dette tilfælde er der al mulig grund til at stole på de amerikanske sundhedsmyndigheders arbejde, siger en række forskere.

FDA bygger nemlig sin nyeste rapport på en gennemgang af 125 dyreforsøg og 70 befolkningsundersøgelser, der ser på sammenhængen mellem mobilbrug og kræfttilfælde.

Styrelsen har desuden gransket studierne og vægtet dem efter, hvor godt de er udført.

Sådan er fremgangsmåden nu engang, hvis man vil forsøge at svare på, om 5G vil skade vores sundhed, siger Gert Frølund, der er professor i antenneteknologi på Aalborg Universitet og har været teknisk rådgiver på flere videnskabelige forsøg om sundhedsrisici og mobilteknologi.

"Man kan altid finde forskning, der peger i forskellige retninger. Det gælder også eksempelvis klimaforandringer. Derfor er man nødt til at kigge mod de store videnskabelige gennemgange af forskning, hvor man kan stole på, at det kun er ordentlig forskning, der kommer med, og hvor konklusionen er nuanceret," siger Gert Frølund.

Artiklen fortsætter under billedet

Gert Frølund er professor i antenneteknologi på Aalborg Universitet

Har ikke ført til flere dødsfald

Når læger og forskere undersøger, om ny medicin virker og har bivirkninger, laver de helst eksperimenter på to ens grupper af mennesker, hvor den ene får medicinen, mens den anden får en placebobehandling. Men den type forsøg kan man ikke lave med mobilteknologi, da langt de fleste i forvejen bruger mobiltelefoner dagligt.

I stedet må man kigge på befolkningen og se, hvordan bestemte sygdomme har udviklet sig, siden vi er begyndt at bruge mobiltelefoner.

"I den periode, hvor vi alle sammen har haft et voldsomt stigende forbrug af mobiltelefoner, er antallet af dødsfald forårsaget af hjernekræft ikke steget blandt de aldersgrupper, der bruger telefonen mest (se grafik herunder, red.). For mig at se gør det, at vi med ret stor sikkerhed kan sige, at hvis der er skadelige effekter ved mobilstråling, så er effekten meget lille," siger Karsten Juhl Jørgensen, der er overlæge og fungerende direktør for Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet.

Det er netop, hvad FDA gør.

“Den eksisterende epidemiologiske evidens (befolkningsundersøgelser, red.) indikerer, at hvis der er en risiko, er den ekstremt lav sammenlignet med både naturligt forekommende tilfælde af sygdommen (kræft, red.) og de kendte kontrollerbare faktorer,” slår rapporten fast.

Samtlige forskere, TjekDet har talt med, kalder FDA’s rapport grundig og solid i sin konklusion.

 
”Grafen viser, at antallet af dødsfald forårsaget af hjernekræft ikke er steget i den del af befolkningen, der bruger mobiltelefoner mest, altså dem under 70 år. Her er den faktisk faldet. For personer over 70 år er der en stigning i dødsfald som følge af hjernekræft. Stigningen har dog været konstant i en lang periode før mobiltelefoner og er stagneret, efter mobiltelefoner blev udbredt. Stigningen skyldes sandsynligvis bedre diagnostik og ikke en reel stigning i antal kræfttilfælde,” siger Karsten Juhl Jørgensen.

Notatet svigter

Omvendt forholder det sig med notatet fra Europa-Parlamentets tænketank. Forskerne peger på, at notatet blot inddrager et hjørne af forskningen på området. Desuden er studierne udvalgt, så fokus ligger hos dem, der mener at have fundet en fare ved mobilstråling.

Den tilgang er dog uvidenskabelig, siger Christoffer Johansen, der er professor og overlæge ved Onkologisk Klinik på Rigshospitalet.

"Notatet er ret ensidigt. Det er ikke den måde, vi diskuterer videnskab på,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Christoffer Johansen er professor og overlæge ved Onkologisk Klinik på Rigshospitalet. Han rådgiver desuden Sundhedsstyrelsen om helbredseffekter i spørgsmål om ikke-ioniserende stråling.

Da notatet ikke forholder sig til forskellige studiers styrker og svagheder, kan det heller ikke nå frem til, hvad forskningen på området samlet set siger. Dermed bliver politikere heller ikke klædt ordentligt på til at træffe beslutninger om 5G ved at læse notatet, mener Christoffer Johansen.

Professor Alberto Nájera López undrer sig over listen med hovedkilder på notatets sidste sider. Notatet henviser her til seks studier, og han kalder det et “ufuldstændigt udvalg af den nyeste viden”.

To af studierne, der hævder at gennemgå forskningen på området, er “usystematiske og inddrager ikke studier på en objektiv måde”, siger Alberto Nájera López. Han kalder notatet uvidenskabeligt og politisk med en 5G-skeptisk dagsorden.

LÆS OGSÅ: Nej, de her træer er ikke fældet på grund af 5G-mobilsignaler

Forsker fra 5G-kritisk forening

Det ene af de to studier, Alberto Nájera López fremhæver i notatets kildeliste, er forfattet af en Cindy L. Russell.

Hun sidder i bestyrelsen hos den elektronikkritiske forening Physicians for Safe Technology, der på sin hjemmeside for nylig har opfordret folk til at gå på gaden og demonstrere mod udrulningen af 5G.

Notatets link til Cindy L. Russels studie fører desuden til siden zero5g.com, som er en 5G-skeptisk hjemmeside. Andre links i notatet fører til sider som The International EMF Alliances hjemmeside, EMFScientists.org, 5Gappeal.eu og 5ginformation.net.

Siderne agerer hjemsteder på nettet for 5G-modstandere og oplister indicier på, at 5G er farligt. Viden, der peger i den modsatte retning, får ikke omtale på siderne.

Maria Feychting, der er professor i epidemiologi ved Karolinska Instituttet i Stockholm, undrer sig også over notatets henvisninger.

“Det lader til, at personen, der har skrevet notatet, savner videnskabelige kompetencer inden for elektromagnetiske felter og sundhed og derfor ikke kan skelne mellem gedigne rapporter og andre rapporter, som cirkulerer på nettet,” siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet

Maria Feychting er professor i epidemiologi ved Karolinska Instituttet i Stockholm

EPRS undviger spørgsmål

På Facebook jubler 5G-skeptikere i massevis over notatet. I facebookgrupper over hele verden er notatet delt som bevis på, at Europa-Parlamentet har blåstemplet frygten for, at 5G er farligt for menneskers sundhed.

Hos Sundhedsstyrelsen vækker notatet dog ikke bekymring for 5G.

“Helt grundlæggende forventer vi ikke, at 5G vil give anledning til en sundhedsrisiko, hvis eksponeringsniveauerne overholder de gældende grænseværdier,” skriver de i en mail og fortæller, at de især baserer deres vurdering på “den videnskabelige evidens, der findes for de nuværende teknologier”.

Artiklen fortsætter under opslaget

En facebookbruger deler EPRS' notat med de andre godt 8.000 medlemmer af gruppen 'Vi Siger Nej til 5G i Danmark'.

Og den evidens dækker over rapporten fra FDA og lignende rapporter fra blandt andre de hollandske og franske sundhedsmyndigheder. Sundhedsstyrelsen vil drøfte notatet med kollegaer i de øvrige nordiske lande, men forestiller sig ikke, at notatet vil ændre noget i den samlede vurdering af sundhedsrisici ved 5G.

Notatets forfatter er den EPRS-ansatte Miroslava Karaboytcheva, der lader til at være ph.d. i økonomi. Af notatets sidste side fremgår det, at hun alene er ansvarlig for, hvad der står i notatet.

Delphine Colard, der er talsperson for Europa-Parlamentet fortæller, at Parlamentet ikke vil stå til ansvar for indholdet i notatet. Også selv om Europa-Parlamentets officielle stempel er øverst på forsiden af notatet.

LÆS OGSÅ: Intet tyder på sundhedsfarer ved 5G, men forskere efterlyser mere viden

TjekDet ville blandt andet gerne have haft fået svar på, hvad der har fået EPRS til at lave notatet.

Vi ville også gerne have hørt et bud på, hvordan notatets konklusion kan være så forskellig fra FDA’s rapport, og om EPRS betragter den 5G-kritiske Cindy L. Russel som en pålidelig videnskabelig stemme.

Derfor har vi sendt spørgsmålene i en mail.

Som svar modtager vi en mail - som vi ikke må citere fra - fra Europa-Parlamentets talsperson Delphine Colard.

HVAD ER 5G-NETTET?

5G er den femte generation af den forbindelse til internettet, vi får via mobilmasterne. Lige nu har vi 4. generation (4G) af mastebaseret datateknologi. Den største forskel på 4G og 5G er hastigheden, og langt flere brugere kan være på nettet samtidig.

Netop antallet af brugere er væsentligt, fordi den mobile datatrafik ventes at fortsætte sin kraftige vækst – en vækst, som det eksisterende 4G-net ikke vil kunne imødekomme.

Samtidig vil 5G for alvor kunne styrke udviklingen af det såkaldte Internet of Things (IoT), hvor for eksempel robotter på hospitaler vil kunne hjælpe læger og sygeplejersker med transport af udstyr og blodprøver. Blandt andet fordi nettet vil kunne understøtte førerløse biler og droner.

5G-nettet ventes at give datahastigheder, der er op til 100 gange hurtigere end i de nuværende 4G-net. Og potentielt kan det blive op til 1.000 gange hurtigere.

Overgangen til 5G kræver, at infrastrukturen udbygges med et betydeligt antal nye maste- og antennepositioner. Desuden skal nettet sende på et nyt frekvensbånd. Det vil betyde, at mange af nutidens mobiltelefoner ikke vil kunne bruge 5G-netværket.

Samtlige partier i Folketinget bakker op om et nyt teleforlig. Et af hovedelementerne i forliget er ambitionen om, at Danmark skal være i førerfeltet med udrulning af 5G, og at Danmark skal have de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af den nyeste teknologi

I Danmark er forventningen, at 5G er klar efter år 2020.

Kilder: Energi-, Forsynings- og KlimaministerietTDC.

Forrige artikel Hverken cannabis eller kokain kan kurere coronavirus Hverken cannabis eller kokain kan kurere coronavirus Næste artikel Coronavirus er fundet hos danske heste, men du skal ikke være bekymret Coronavirus er fundet hos danske heste, men du skal ikke være bekymret
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.