Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Om skribenten

I 2007 blev Estland udsat for et af historiens mest omfattende cyber-angreb. Angrebet blev sporet til Rusland og var angiveligt en reaktion på fjernelsen af en gammel sovjetisk bronzestatue fra Estlands hovedstad Tallinn. Hændelsen lærte én gang for alle esterne om de mange farer, der lurer i cyberspace.

Samtidig mindede angrebet også esterne om Ruslands engagement i Estlands affærer. Dette engagement er imidlertid ikke nyt. Esterne har et hav af historiske erfaringer med propaganda og desinformation fra deres store nabo mod øst.

Det er derfor næppe overraskende, at estiske desinformationspolitikker er tæt forbundet med landets Ruslands-politik. Estiske desinformationsinitiativer bliver simpelthen lanceret side om side med politikker, som er designet til at holde russisk indflydelse ude af Estland samt at fremme nationalfællesskabsfølelsen blandt Estlands russisktalende mindretal, der udgør cirka en fjerdedel af befolkningen. Et af de vigtigste redskaber i denne forbindelse er strategisk kommunikation.

Strategisk kommunikation og mediekendskab

Under den estiske regeringens kommunikationskontor blev der i 2018 etableret et særligt team, som arbejder dagligt med at tackle desinformation. Teamet blev til som resultat af regeringens sikkerhedspolitiske strategi, der fastslår behovet for at oppe befolkningens opmærksomheden på Estlands sikkerhedspolitiske situation, herunder risikoen for desinformation og udefrakommende indflydelseskampagner.

Teamet huser syv rådgivere, som specifikt arbejder med strategisk kommunikation. Disse folk arbejder med at punktere falske historier og bistår andre regeringskontorer i at udvikle deres strategiske kommunikation. Teamet arbejder desuden for at opbygge befolkningens modstandsdygtighed over for desinformation ved blandt andet at fremme initiativer, der udbreder mediekendskab og kildekritiske værktøjer.

Også Estlands uddannelsessystem spiller en vigtig rolle for Estlands modstandsdygtighed over for desinformation. Kildekritik er et væsentligt emne på pensum på ungdomsuddannelser over hele landet. Samtidig er der i gymnasierne et obligatorisk fag, som handler om mediekendskab. Dette fag giver eleverne indblik i forskellige medietyper, udstyrer dem med basal viden om medieetik og klæder dem på til kritisk at evaluere indholdet i forskellige medier.

Propastop

Et andet væsentligt initiativ, som står centralt i Estlands kamp mod desinformation, er en blog ved navn Propastop. Denne blog har til formål at opfange og udstille desinformation, propagandakampagner og indflydelsesoperationer i Estland.

Folkene bag bloggen arbejder med at fakta-tjekke historier og holder et vågent øje med udenlandske forsøg på at manipulere informationer i landets offentlige debat. Bloggen er uafhængig af regeringen og drives af frivillige. Mange af disse frivillige har dog tilknytning til en forsvarsorganisation, der bedst kan beskrives som Estlands pendant til hjemmeværnet. Og denne organisation hører formelt under det estiske forsvarsministerium.

Ej blot desinformation

Hvis man ser på initiativer, der ikke er direkte rettet mod desinformation, men snarere udenlandske indflydelseskampagner som helhed, træder særligt Estlands medie- og cyberpolitik frem.

På mediefronten har Estland i 2016 søsat en spritny tv-kanal, ETV+, der kun sender udsendelser på russisk. Målet med denne nye kanal er at nå ud til Estlands russisk-talende mindretal, som ellers typisk forbruger russiske nyhedskanaler som Sputnik og RT.

I det hele taget tyder noget på, at estiske myndigheder ikke har meget til overs for russiske medier. Det estiske interne sikkerhedspoliti har decideret frarådet politikere og embedsmænd at udtale sig til mediet Sputnik med den begrundelse, at Sputnik i deres optik ikke er ’et rigtigt medie’.

På cyber-fronten har Estland også tre væsentlige organisationer, som arbejder for at passe på landets digitale infrastruktur.

For det første er der Styrelsen for Informationssystemer, som formelt hører under det estiske økonomi- og kommunikationsministerium. Denne styrelse bidrager til at udvikle Estlands cybersikkerheds-politikker, koordinerer statens IT-infrastruktur, overvåger computernetværk, løser forskellige cyberproblemer og tackler sågar eventuelle cyber-kriser.

Det er imidlertid ikke Styrelsen for Informationssystemer, som oftest fremhæves, når Estland hyldes som et af de bedst beskyttede lande hvad angår cybersikkerhed. I stedet fremhæves Den Estiske Forsvarsligas Cyber-enhed. Denne enhed drives af frivillige kræfter og hører under den føromtalte estiske pendant til Hjemmeværnet.

Endelig huser Estland et internationalt cyberforsvarscenter (Cooperative Cyber Defence Centre of Excellence), der rådgiver NATO medlemslande. Og så har Estland faktisk også en cyber-ambassadør.

Internationale initiativer mod desinformation

Måske er det netop på grund af Estlands ekspertise på cyberområdet, at det er lykkedes esterne at skubbe en desinformations-dagorden frem i EU. Estland spillede – blandt andet sammen med Danmark – en nøglerolle for etableringen af EU’s såkaldte East StratCom Task Force, som arbejder med strategisk kommunikation og bekæmpelse af desinformation på europæisk plan.

Dertil kommer, at Estland deltager i det Helsinki-baserede Center for Hybride Trusler og er sponsornation for NATO’s særlige Center for Strategisk Kommunikation (StratCom CoE) beliggende i Riga. Estiske sikkerhedstyrker og eksperter fra den frivillige forsvarsliga er aktivt involveret i det arbejde, som centret foretager.

Forrige artikel Så forskelligt stemmer EU-landene: I Belgien må man ikke være sofavælger Så forskelligt stemmer EU-landene: I Belgien må man ikke være sofavælger Næste artikel Nej, EU har ikke forbudt børn under otte år at puste balloner op Nej, EU har ikke forbudt børn under otte år at puste balloner op
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.