Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Om skribenten

I 2007 blev Estland udsat for et af historiens mest omfattende cyber-angreb. Angrebet blev sporet til Rusland og var angiveligt en reaktion på fjernelsen af en gammel sovjetisk bronzestatue fra Estlands hovedstad Tallinn. Hændelsen lærte én gang for alle esterne om de mange farer, der lurer i cyberspace.

Samtidig mindede angrebet også esterne om Ruslands engagement i Estlands affærer. Dette engagement er imidlertid ikke nyt. Esterne har et hav af historiske erfaringer med propaganda og desinformation fra deres store nabo mod øst.

Det er derfor næppe overraskende, at estiske desinformationspolitikker er tæt forbundet med landets Ruslands-politik. Estiske desinformationsinitiativer bliver simpelthen lanceret side om side med politikker, som er designet til at holde russisk indflydelse ude af Estland samt at fremme nationalfællesskabsfølelsen blandt Estlands russisktalende mindretal, der udgør cirka en fjerdedel af befolkningen. Et af de vigtigste redskaber i denne forbindelse er strategisk kommunikation.

Strategisk kommunikation og mediekendskab

Under den estiske regeringens kommunikationskontor blev der i 2018 etableret et særligt team, som arbejder dagligt med at tackle desinformation. Teamet blev til som resultat af regeringens sikkerhedspolitiske strategi, der fastslår behovet for at oppe befolkningens opmærksomheden på Estlands sikkerhedspolitiske situation, herunder risikoen for desinformation og udefrakommende indflydelseskampagner.

Teamet huser syv rådgivere, som specifikt arbejder med strategisk kommunikation. Disse folk arbejder med at punktere falske historier og bistår andre regeringskontorer i at udvikle deres strategiske kommunikation. Teamet arbejder desuden for at opbygge befolkningens modstandsdygtighed over for desinformation ved blandt andet at fremme initiativer, der udbreder mediekendskab og kildekritiske værktøjer.

Også Estlands uddannelsessystem spiller en vigtig rolle for Estlands modstandsdygtighed over for desinformation. Kildekritik er et væsentligt emne på pensum på ungdomsuddannelser over hele landet. Samtidig er der i gymnasierne et obligatorisk fag, som handler om mediekendskab. Dette fag giver eleverne indblik i forskellige medietyper, udstyrer dem med basal viden om medieetik og klæder dem på til kritisk at evaluere indholdet i forskellige medier.

Propastop

Et andet væsentligt initiativ, som står centralt i Estlands kamp mod desinformation, er en blog ved navn Propastop. Denne blog har til formål at opfange og udstille desinformation, propagandakampagner og indflydelsesoperationer i Estland.

Folkene bag bloggen arbejder med at fakta-tjekke historier og holder et vågent øje med udenlandske forsøg på at manipulere informationer i landets offentlige debat. Bloggen er uafhængig af regeringen og drives af frivillige. Mange af disse frivillige har dog tilknytning til en forsvarsorganisation, der bedst kan beskrives som Estlands pendant til hjemmeværnet. Og denne organisation hører formelt under det estiske forsvarsministerium.

Ej blot desinformation

Hvis man ser på initiativer, der ikke er direkte rettet mod desinformation, men snarere udenlandske indflydelseskampagner som helhed, træder særligt Estlands medie- og cyberpolitik frem.

På mediefronten har Estland i 2016 søsat en spritny tv-kanal, ETV+, der kun sender udsendelser på russisk. Målet med denne nye kanal er at nå ud til Estlands russisk-talende mindretal, som ellers typisk forbruger russiske nyhedskanaler som Sputnik og RT.

I det hele taget tyder noget på, at estiske myndigheder ikke har meget til overs for russiske medier. Det estiske interne sikkerhedspoliti har decideret frarådet politikere og embedsmænd at udtale sig til mediet Sputnik med den begrundelse, at Sputnik i deres optik ikke er ’et rigtigt medie’.

På cyber-fronten har Estland også tre væsentlige organisationer, som arbejder for at passe på landets digitale infrastruktur.

For det første er der Styrelsen for Informationssystemer, som formelt hører under det estiske økonomi- og kommunikationsministerium. Denne styrelse bidrager til at udvikle Estlands cybersikkerheds-politikker, koordinerer statens IT-infrastruktur, overvåger computernetværk, løser forskellige cyberproblemer og tackler sågar eventuelle cyber-kriser.

Det er imidlertid ikke Styrelsen for Informationssystemer, som oftest fremhæves, når Estland hyldes som et af de bedst beskyttede lande hvad angår cybersikkerhed. I stedet fremhæves Den Estiske Forsvarsligas Cyber-enhed. Denne enhed drives af frivillige kræfter og hører under den føromtalte estiske pendant til Hjemmeværnet.

Endelig huser Estland et internationalt cyberforsvarscenter (Cooperative Cyber Defence Centre of Excellence), der rådgiver NATO medlemslande. Og så har Estland faktisk også en cyber-ambassadør.

Internationale initiativer mod desinformation

Måske er det netop på grund af Estlands ekspertise på cyberområdet, at det er lykkedes esterne at skubbe en desinformations-dagorden frem i EU. Estland spillede – blandt andet sammen med Danmark – en nøglerolle for etableringen af EU’s såkaldte East StratCom Task Force, som arbejder med strategisk kommunikation og bekæmpelse af desinformation på europæisk plan.

Dertil kommer, at Estland deltager i det Helsinki-baserede Center for Hybride Trusler og er sponsornation for NATO’s særlige Center for Strategisk Kommunikation (StratCom CoE) beliggende i Riga. Estiske sikkerhedstyrker og eksperter fra den frivillige forsvarsliga er aktivt involveret i det arbejde, som centret foretager.

Forrige artikel Så forskelligt stemmer EU-landene: I Belgien må man ikke være sofavælger Så forskelligt stemmer EU-landene: I Belgien må man ikke være sofavælger Næste artikel Nej, EU har ikke forbudt børn under otte år at puste balloner op Nej, EU har ikke forbudt børn under otte år at puste balloner op
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.