Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Om skribenten

I 2007 blev Estland udsat for et af historiens mest omfattende cyber-angreb. Angrebet blev sporet til Rusland og var angiveligt en reaktion på fjernelsen af en gammel sovjetisk bronzestatue fra Estlands hovedstad Tallinn. Hændelsen lærte én gang for alle esterne om de mange farer, der lurer i cyberspace.

Samtidig mindede angrebet også esterne om Ruslands engagement i Estlands affærer. Dette engagement er imidlertid ikke nyt. Esterne har et hav af historiske erfaringer med propaganda og desinformation fra deres store nabo mod øst.

Det er derfor næppe overraskende, at estiske desinformationspolitikker er tæt forbundet med landets Ruslands-politik. Estiske desinformationsinitiativer bliver simpelthen lanceret side om side med politikker, som er designet til at holde russisk indflydelse ude af Estland samt at fremme nationalfællesskabsfølelsen blandt Estlands russisktalende mindretal, der udgør cirka en fjerdedel af befolkningen. Et af de vigtigste redskaber i denne forbindelse er strategisk kommunikation.

Strategisk kommunikation og mediekendskab

Under den estiske regeringens kommunikationskontor blev der i 2018 etableret et særligt team, som arbejder dagligt med at tackle desinformation. Teamet blev til som resultat af regeringens sikkerhedspolitiske strategi, der fastslår behovet for at oppe befolkningens opmærksomheden på Estlands sikkerhedspolitiske situation, herunder risikoen for desinformation og udefrakommende indflydelseskampagner.

Teamet huser syv rådgivere, som specifikt arbejder med strategisk kommunikation. Disse folk arbejder med at punktere falske historier og bistår andre regeringskontorer i at udvikle deres strategiske kommunikation. Teamet arbejder desuden for at opbygge befolkningens modstandsdygtighed over for desinformation ved blandt andet at fremme initiativer, der udbreder mediekendskab og kildekritiske værktøjer.

Også Estlands uddannelsessystem spiller en vigtig rolle for Estlands modstandsdygtighed over for desinformation. Kildekritik er et væsentligt emne på pensum på ungdomsuddannelser over hele landet. Samtidig er der i gymnasierne et obligatorisk fag, som handler om mediekendskab. Dette fag giver eleverne indblik i forskellige medietyper, udstyrer dem med basal viden om medieetik og klæder dem på til kritisk at evaluere indholdet i forskellige medier.

Propastop

Et andet væsentligt initiativ, som står centralt i Estlands kamp mod desinformation, er en blog ved navn Propastop. Denne blog har til formål at opfange og udstille desinformation, propagandakampagner og indflydelsesoperationer i Estland.

Folkene bag bloggen arbejder med at fakta-tjekke historier og holder et vågent øje med udenlandske forsøg på at manipulere informationer i landets offentlige debat. Bloggen er uafhængig af regeringen og drives af frivillige. Mange af disse frivillige har dog tilknytning til en forsvarsorganisation, der bedst kan beskrives som Estlands pendant til hjemmeværnet. Og denne organisation hører formelt under det estiske forsvarsministerium.

Ej blot desinformation

Hvis man ser på initiativer, der ikke er direkte rettet mod desinformation, men snarere udenlandske indflydelseskampagner som helhed, træder særligt Estlands medie- og cyberpolitik frem.

På mediefronten har Estland i 2016 søsat en spritny tv-kanal, ETV+, der kun sender udsendelser på russisk. Målet med denne nye kanal er at nå ud til Estlands russisk-talende mindretal, som ellers typisk forbruger russiske nyhedskanaler som Sputnik og RT.

I det hele taget tyder noget på, at estiske myndigheder ikke har meget til overs for russiske medier. Det estiske interne sikkerhedspoliti har decideret frarådet politikere og embedsmænd at udtale sig til mediet Sputnik med den begrundelse, at Sputnik i deres optik ikke er ’et rigtigt medie’.

På cyber-fronten har Estland også tre væsentlige organisationer, som arbejder for at passe på landets digitale infrastruktur.

For det første er der Styrelsen for Informationssystemer, som formelt hører under det estiske økonomi- og kommunikationsministerium. Denne styrelse bidrager til at udvikle Estlands cybersikkerheds-politikker, koordinerer statens IT-infrastruktur, overvåger computernetværk, løser forskellige cyberproblemer og tackler sågar eventuelle cyber-kriser.

Det er imidlertid ikke Styrelsen for Informationssystemer, som oftest fremhæves, når Estland hyldes som et af de bedst beskyttede lande hvad angår cybersikkerhed. I stedet fremhæves Den Estiske Forsvarsligas Cyber-enhed. Denne enhed drives af frivillige kræfter og hører under den føromtalte estiske pendant til Hjemmeværnet.

Endelig huser Estland et internationalt cyberforsvarscenter (Cooperative Cyber Defence Centre of Excellence), der rådgiver NATO medlemslande. Og så har Estland faktisk også en cyber-ambassadør.

Internationale initiativer mod desinformation

Måske er det netop på grund af Estlands ekspertise på cyberområdet, at det er lykkedes esterne at skubbe en desinformations-dagorden frem i EU. Estland spillede – blandt andet sammen med Danmark – en nøglerolle for etableringen af EU’s såkaldte East StratCom Task Force, som arbejder med strategisk kommunikation og bekæmpelse af desinformation på europæisk plan.

Dertil kommer, at Estland deltager i det Helsinki-baserede Center for Hybride Trusler og er sponsornation for NATO’s særlige Center for Strategisk Kommunikation (StratCom CoE) beliggende i Riga. Estiske sikkerhedstyrker og eksperter fra den frivillige forsvarsliga er aktivt involveret i det arbejde, som centret foretager.

Forrige artikel Så forskelligt stemmer EU-landene: I Belgien må man ikke være sofavælger Så forskelligt stemmer EU-landene: I Belgien må man ikke være sofavælger Næste artikel Nej, EU har ikke forbudt børn under otte år at puste balloner op Nej, EU har ikke forbudt børn under otte år at puste balloner op
Udpeger Einstein i mystisk brev kærligheden som universets største kraft?

Udpeger Einstein i mystisk brev kærligheden som universets største kraft?

Verdens største kraft er kærligheden, slår Albert Einstein fast i et brev til sin datter. Budskabet har rejst i flere år og har spredt sig til flere kontinenter, men er det virkelig den verdenskendte fysiker, der står bag? Nej, viser vores jagt på historien bag teksten. Læs her, hvordan vi gjorde.

Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht

Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht

Microsoft-stifteren har købt en brintdrevet yacht til flere milliarder, beretter flere medier. Men det passer slet ikke, fastslår firmaet, der har lavet konceptet til det overdådige fartøj. 

Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL

Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL

Lungesygdommen KOL kan afhjælpes med vitaminer, hybenpulver og olier, påstår viral artikel, der lægger flere videnskabelige kilder til grund. Men artiklen overfortolker forskningen, og der findes ikke bevis for, at netop de midler afhjælper lungesygdommen. Faktisk kan den ikke kureres.

Debat om coronavirus er inficeret med løgne

Debat om coronavirus er inficeret med løgne

Coronavirus er dødelig og spredes lige nu til flere verdensdele. Men det er ikke kun virussen, der spreder sig. Det samme gør et væld af urigtige historier om den. Viser et billede for eksempel, at kinesere falder døde om på gaden?  

Nej, en kort lunte er ikke et tegn på høj intelligens

Nej, en kort lunte er ikke et tegn på høj intelligens

Et stort temperament hos kvinder er tegn på intelligens, beretter flere alternative netmedier og henviser til et australsk-amerikansk studie. Men det viser studiet, som medierne henviser til, slet ikke, og der er heller ikke anden forskning, der bakker påstanden op. 

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Når løgne og fake news bliver til det normale

Når løgne og fake news bliver til det normale

KOMMENTAR: Kan vi finde en mental vaccine mod fake news ved at lære at afkode manipulationens teknikker på nettet? Der er i hvert fald brug for en national plan for digital dannelse i Danmark.

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Hvis din kæreste eller ægtefælle snorker, lever du kortere. Sådan kan man læse i en artikel fra Se og Hør, der er kommenteret adskillige tusinde gange på sociale medier. Men intet tyder på, at din partners snorken koster år af dit liv, lyder det fra forskere.  

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Gluten er skadeligt for alle menneskers tarmsystem. Sådan lyder det i en artikel, der florerer på Facebook, og som lægger et amerikansk studie til grund. Men gluten er ikke skadeligt for raske mennesker, lyder det fra flere forskere.