Falder Alternativets kandidater som fluer?

Alternativets kandidater til kommunalvalget falder som fluer, skriver den socialdemokratiske netavis Pio. Men det er der ikke noget usædvanligt ved, siger valgforskere.

De giver op. De skifter parti. Og enkelte er sågar blevet ekskluderet. En stribe af Alternativets kandidater til kommunalvalget 21. november har meldt sig ud af valgkampen for partiet, der stiller op for første gang.

Det er hovedessensen i en artikel på netavisen Pio, der forklarer mandefaldet ved markante uoverensstemmelser i partiet - både mellem baglandet og partitoppen og mellem de enkelte kandidater ude i valgkredsene.

Alternativet bekræfter overfor TjekDet, at flere kandidater har valgt at nedlægge deres kandidaturer op til kommunalvalget tirsdag, og at tallet rigtig nok ligger i omegnen af 17 kandidater ud af de 315 opstillede.

Men der er intet usædvanligt ved, at kandidater falder fra hos nye partier, mener to valgforskere, som TjekDet talt med. Det er ikke noget kun Alternativet må kæmpe med.

“Det er helt normalt, at der er nogen, som vil sige nej tak, når tingene begynder at spidse til, og kandidaterne skal prioriteres på listerne og den politiske linje skal lægges lokalt. Nye partier lever ofte en turbulent tilværelse det første stykke tid. Særligt i forbindelse med etableringen,” fortæller Kasper Møller Hansen, der er valgforsker på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Samme toner lyder fra Christian Elmelund-Præstekær, der er institutleder ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

“Man skal som nyt parti finde sine ben, og det er noget andet at gøre det på kommunalt niveau end til folketingsvalg. Det er en historie, man også har set i lignende situationer hos andre unge partier. Hele Liberal Alliances skabelseshistorie var også ret tumultarisk,” siger han.

En organisation i udvikling

Det er ikke et tegn på, at partiet er ved at drukne i stridigheder. Derimod tegner de faldne kandidater et billede af et parti i udvikling, og det sker ikke uden konsekvenser, siger valgforskere.

“Man har villet skabe en kreativ bevægelse med en bottom-up-tilgang, hvor alle idéerne skulle have plads. Men på et tidspunkt skal der jo sorteres i disse idéer. Eksempelvis ved et valg. Og når der skal prioriteres og sorteres i politikken, vil nogle falde fra,” siger Kasper Møller Hansen.

Ifølge Christian Elmelund-Præstekær må alternativisterne væbne sig med tålmodighed. Han fremhæver Dansk Folkeparti som et andet eksempel på, at rejsen fra landspolitik til kommunalpolitik kan være lang og sej.

“Der gik noget tid fra etableringen (i 1995, red.) inden Dansk Folkeparti blev modent lokalt. Og det er jo først nu, at man for alvor taler om, partiet kan få en borgmesterpost,“ siger Christian Elmelund-Præstekær.

Hver 18. er faldet fra

De 17 af Alternativets kandidater svarer til, at lidt mere end hver 18. opstillede alternativist er faldet fra. Tidligere på året skrev Berlingske, at hver ottende byrådsmedlem fra Dansk Folkeparti har skiftet partiet ud siden sidste kommunalvalg i 2013. 

Og det er værd at bide mærke i, mener Christian Elmelund-Præstekær.

“Det viser jo, at selv for de etablerede partier kan det være svært for kandidaterne at finde sig tilrette. Og hvis hver 18. kandidat hos et helt nyt parti ender med at trække sig, så overrasker det ikke mig,” siger Christian Elmelund-Præstekær.

Ny politisk kultur?

Ifølge Kasper Møller Hansen tyder udfordringerne på, at målet om at etablere en ny politisk kultur bliver svært at nå - måske umuligt.

“Jeg tror, det er svært at bevare den ellers sympatiske tanke om en græsrodsorganisation, når bevægelsen vokser. Greenpreace, Amnesty International og lignende organisationer har jo alle en styring og struktur, der minder om et mindre krigsskib,” siger Kasper Møller Hansen.

“Det, man så i partiet kan håbe på, er, at organisationen kan formå at bevare noget af græsrodskulturen. Men den er svær, for man står over for et system, der vil have noget andet,” siger han med henvisning til en aggressiv medielogik og et kontant politisk landskab.

Og Christian Elmelund-Præstekær er enig i, at mærkesagen bliver en udfordring for partiet.

“Jeg tror, at det er vigtigt, at man arbejder aktivt med det, for ellers tror jeg, det kunne blive en endnu større udfordring og et lokalt problem for partiet på sigt,” siger han.

Men ønsket om en ny politisk kultur er formentlig også en årsag til, at flere af Alternativets vælgere sætter deres kryds ved netop dem.

“Det er jo også for at give vælgerne et alternativ til den måde, den politiske proces og kultur fungerer i andre partier. Så det kan jo meget vel være nødvendigt for partiet, og det kan være, at man kan få etableret en kultur, hvor det ikke gør noget, at kandidaterne er forskellige, fordi kommunerne er forskellige,” siger Christian Elmelund-Præstekær.

Det er ikke første gang, at vi retter fokus på Alternativet. Partiet hævder blandt andet, at hvis "alt landbrug i Danmark var økologisk, ville det gavne både miljø og folkesundhed". Men den udlægning er for skråsikker, siger forskere til TjekDet.

Partiets ordfører Uffe Elbæk har kaldt det "usædvanligt at få hele ni mandater ved første Folketingsvalg, siger Uffe Elbæk om Alternativets valgresultat. Men det er sket flere gange før, viser et faktatjek.

Forrige artikel Valgdebatten buldrer i Roskilde: Kommer der flere p-pladser i midtbyen eller ej? Valgdebatten buldrer i Roskilde: Kommer der flere p-pladser i midtbyen eller ej? Næste artikel Umyndige udviklingshæmmede kan ikke sådan lige få stemmeret til folketingsvalg Umyndige udviklingshæmmede kan ikke sådan lige få stemmeret til folketingsvalg