For de fleste kommer det nok ikke som en overraskelse, at en del af de nyheder, du finder på nettet, er falske. Nogle er helt opdigtede fra ende til anden, mens andre - i større eller mindre grad - ikke er i overensstemmelse med den fulde sandhed. På TjekDet gør vi et ihærdigt forsøg på at afsløre så mange af de falske nyheder og påstande, som vi kan nå, og det samme gør faktatjeksider i andre lande.

Men du kan også selv blive en bedre faktatjekker. Ud over din sunde fornuft er der en række huskeråd, du med fordel kan tage med i rygsækken, når du vandrer rundt i nyhedsverdenen, så du kan undgå at hoppe på de historier, der er usande.

1. Har artiklen en mærkelig url (www-adresse)?

I første omgang skal du være opmærksom på, om domænet i en www-adresse ser underligt ud. Danske hjemmesider ender oftest på ".dk" - ligesom for eksempel tjekdet.dk eller mm.dk - og især amerikanske kommercielle hjemmesider ender ofte, men langt fra altid, på ".com" - for eksempel cnn.com. Domæner som ".su" eller ".co" skal du være mere på vagt over for.

Nogle falske hjemmesider har en www-adresse, der meget nemt kan forveksles med et etableret medies. Artikler fra den amerikanske blog med falske nyhedshistorier, abcnews.com.co har i flere omgang fået liv på de sociale medier - måske fordi navnet til forveksling ligner nyhedsmediet ABC News, der hører under den amerikanske nationale tv-station American Broadcasting Company (ABC).

Også i Danmark er der eksempler på falske sider med navne, der lægger sig tæt op ad etablerede mediers. I februar cirkulerede på Facebook en artikel om den tidligere dommer i Den Store Bagedyst, Mette Blomsterberg. Afsenderen af artiklen så ud til at være Ekstra Bladet. Men avisen havde intet at gøre med artiklen. Udover at bære Ekstra Bladets logo hed artiklens www-adresse eb-dk.com - ikke at forveksle med eb.dk, som er Ekstra Bladets rigtige www-adresse.

Når du læser mails i din indbakke, skal du også være opmærksom på afsenderens emailadresse, hvis du får mails fra for eksempel (nogen der udgiver sig for at være) Nets eller Skat. Afsenderen kan vises sig slet ikke at være den, som den udgiver sig for at være. Og oftest er målet med henvendelsen til dig at få dig til at udlevere personlige oplysninger og i sidste ende frarøve dig penge. I eksemplet nedenfor er Skat for eksempel stavet med to t’er i emailadressen - altså @skatt.dk. I sådan et tilfælde kan du være helt sikker på, at emailen er falsk.

Generelt er det vigtigt at slå fast, at offentlige myndigheder aldrig vil bede dig om at udlevere stærkt personlige oplysninger, som for eksempel pinkoder til dit Dankort eller NemID osv.

2. Tjek mediets navn

Falske nyhedssider har ofte titler, der lyder realistiske, selvom indholdet er falsk. Har du ikke hørt om mediet før, så prøv at google dets navn. Der er god sandsynlighed for, at nogen før dig har opdaget, at mediet er falsk og skrevet om det.

Et eksempel på det er det amerikanske falske medie Denver Guardian, der blandt andet har stået bag en historie om, at en FBI-agent, der angiveligt skulle være indblandet i afsløringen af Hillary Clintons brug af sin private mailserver, mens hun var udenrigsminister, skulle have dræbt både sin kone og sig selv. Historien havde intet på sig, og Denver Guardian har aldrig været andet end leverandør af falske nyheder.

3. Matcher overskriften rent faktisk det, der står i artiklen?

En af de helt store årsager til, at falske nyheder bliver spredt er, at læserne er for dovne til rent faktisk at læse artiklerne, før de deler dem på de sociale medier. Nogle lader sig blot drage af overskrifterne. Så husk at læse både overskrift og artikel, før du selv hopper på en historie eller deler den med andre.

4. Er det en ny historie - eller en gammel historie, der er blevet genbrugt?

Faktuelle oplysninger kan meget nemt blive fordrejet, hvis de senere bliver anvendt i en ny sammenhæng. Et eksempel på det er en historie fra CNN Money, der blev citeret på en blog kaldet Viral Liberty. Historien, der blev flittigt delt på de sociale medier, handlede om, at den amerikanske bilfabrikant Ford havde rykket dele af sin produktion fra Mexico til USA på grund af Donald Trumps sejr ved det amerikanske præsidentvalg i november.

Det er korrekt, at Ford rykkede produktion til USA. Men det skete i 2015 og havde i øvrigt intet med præsidentvalget at gøre.

5. Hører billeder og videoer til historien?

Nogle gange kan man falde over historier, hvor billedet eller videoen sådan set er ægte nok, men stammer fra en helt anden sammenhæng.

Et eksempel er denne video, som i november 2016 florerede på de sociale medier.

I videoen bliver et juletræ "angrebet" af en gruppe mennesker. Angiveligt skulle det dreje sig om muslimer i et svensk indkøbscenter, der protesterer mod den kristne tro. Men i virkeligheden er optagelsen, ifølge Metro og Snopes.com, fra et indkøbscenter i den egyptiske by Kairo, hvor ikke er en protest, men blot en tradition at plyndre juletræet, inden det skal smides ud.

Ikke alene var stedsangivelsen løgn og latin. Det, som artiklen fortalte, der foregik, skete slet ikke.

Kan du umiddelbart ikke se noget på videoen, som kan bekræfte sandhedsværdien af det, der står i den medfølgende tekst, så bør du være varsom.

Et godt værktøj til at tjekke, om et billede viser noget andet, end det en artikel påstår, er Google Billeder. Gem billedet på din computers skrivebord. Med musen trækker du billedet over søgefeltet i Googles billedsøgemaskine. Nu vil Google forsøge at finde billeder, der ligner eller har samme motiv. Kig resultaterne igennem – er der noget, der måske ikke stemmer?

6. Indeholder historien citater, og kan man se, hvor citaterne stammer fra?

Selvom der så skulle findes citater i den historie, du er ved at læse, så husk at citaterne sagtens kan være falske.

Et eksempel, der også er blevet delt flittigt på diverse sociale medier, er et citat fra den amerikanske præsident Donald Trump. Eller rettere, det er det ikke.

Det falske citat har cirkuleret siden Donald Trump i 2015 offentliggjorde, at han agtede at stille op som præsidentkandidat for Republikanerne. I det falske citat siger han, at partiets vælgere er så dumme, at selv om han lyver, vil de stadig stemme på ham.

Faktatjeksiden snopes.com gik på jagt i den angivne kilde People Magazines arkiv, men kunne ikke finde citatet. Og det fabrikerede citat blev da også tilbagevist af People Magazine.

Men op til valgdagen den 8. november sidste år begyndte den falske udtalelse at cirkulere igen.

7. Er der andre medier, der har historien?

Hvis en utrolig god historie kun bliver bragt i et enkelt medie, er den måske også for utrolig til at være sand. Prøv at finde ud af, hvor historien oprindeligt stammer fra. Findes den kun ét sted, og er det ikke fra et etableret medie, er der stor sandsynlighed for, at historien er falsk.

8. Kommer dine egne politiske holdninger i vejen?

Når du scroller ned over dit newsfeed på Facebook, er det ofte fyldt med historier, du forventes gerne at vil læse. Det skyldes Facebooks særlige algoritmer, der tilpasser indholdet til den enkelte bruger. Hvilke historier, du bliver eksponeret for, afhænger derfor ofte også af, hvad Facebook ved om dine politiske holdninger - for eksempel om du er venstre- eller højreorienteret. Det skaber de såkaldte "ekkokamre" - eller "filterbobler" – på ikke mindst Facebook, hvor brugerne kan svælge i selvbekræftende historier fra politiske blogs og selverklærede holdningsprægede webmedier. Det kan have den konsekvens, at man kun ser og hører udsagn, der stemmer overens med det, man mener i forvejen. Og det kan være et problem, fordi vi kan være tilbøjelige til gerne at ville tro på de historier, som bakker op om de holdninger, vi selv har. Men selvom en historie passer som fod i hose i ens eget verdensbillede, betyder det ikke nødvendigvis, at den er sand.

Du kan modarbejde ekkokamrene på Facebook og andre sociale medier ved også at følge nogle medier, der har et andet politisk udgangspunkt end dit eget. På den måde bliver du måske eksponeret for nogle historier, der kan udfordre dit verdensbillede lidt i stedet for blot altid at bekræfte det.

For at give deres læsere et bredere perspektiv på det, de læser, har det amerikanske onlinemedie BuzzFeed valgt, at deres mest delte historier på Facebook skal ledsages af anbefalinger til, hvad andre har skrevet om samme emne. På den måde håber BuzzFeed at udvide deres læseres horisont. Det kan du iøvrigt læse mere om her.

9. Er historien blevet afkræftet af en velanset faktatjekside?

I Danmark findes - selvfølgelig - TjekDet og DR’s Detektor, og en gang imellem kaster andre medier sig også over faktatjek. Men er det en international eller amerikansk historie, du er blevet mistænksom over for, kan det være, at en af de amerikanske faktatjekshjemmesider allerede har undersøgt historien. Factcheck.org, snopes.com, Washington Posts Fact Checker eller Politifact er gode steder at starte.

10. Er historien fra et medie, der florerer på listen over utroværdige medier?

Den amerikanske professor Melissa Zimdars udarbejdet en liste over amerikanske onlinemedier, man skal yderst kritisk over for. Stammer den historie, du er faldet over, fra en af disse medier, er der mere end én god grund til at være på vagt.

LÆS OGSÅ: Hvorfor skriver de altid ”KOPIER – DEL IKKE!!”?

Man kan give nok så mange gode råd. Men i sidste ende er det vigtigt at bruge sin sunde fornuft. Er en historie næsten for god til at være sand? Lyder budskabet usandsynligt? Eller bare vanvittigt? Så er du måske lige ved at blive bundet en historie på ærmet.

Har du lært at gennemskue de falske historier?

DR Nyheder har udarbejdet en test med screenshots af 20 nyhedshistorier - nogle er sande og nogle er falske.

Men hvilke?

Prøv selv DRs test lige her - og husk rådene fra guiden ovenfor!

DR Nyheder prøvede testen af i en gymnasieklasse på Frederiksborg Gymnasium i Hillerød. Hverken lærere eller elever lykkedes med at gennemskue alle de falske nyheder. Måske er du bedre?

Har du andre gode råd?

Hvad kigger du efter, og hvad gør du selv, når du er i tvivl om, hvorvidt en historie er sand? Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet herunder.