Nej, der er ikke et nyt hack, der sender usynlige og lumre beskeder i dit navn

Rigtig mange Facebookbrugere deler lige nu et opslag med en advarsel om, at hackere kan sende fornærmende og sårende beskeder til dine venner i dit navn via chat-funktionen Messenger. Men fald bare ned. Det er fup.

En advarsel mod “et nyt hack på Facebook" er blevet delt heftigt i de seneste dage. Opslaget påstår, at hackere på magisk vis kan bryde ind på din Facebookprofil og sende fornærmende beskeder i dit navn til dine Facebookvenner via chat-funktionen Messenger. Vel at mærke uden, at du selv kan se beskederne.

Men advarslen er fup og endnu et forsøg på at skræmme eller lave sjov med brugerne af Facebook.

Når opslaget bliver delt i hobetal, skyldes det formodentlig blandt andet en sætning, hvor brugerne beklager over for deres venner på Facebook, hvis en ondsindet besked skulle dukke op.

Det falske budskab har cirkuleret på Facebook i mange år med forskellige formuleringer. De påståede konsekvenser af det angivelige ’hack’ har været lidt forskellige. I nogle udgaver af opslaget tales om nedsættende eller sårende bemærkninger, mens andre hævder, at du pludselig ufrivilligt sender pornobilleder via Facebook-chatten.

I den nyeste udgave, som har floreret de seneste dage, står der:

"OBS!!! Der er åbenbart et nyt hack på Facebook. Mellem bemærkninger til dine kontakter inkluderes en sårende sætning fra dig. Det er meget beskidt, og det ser som om, at du skrev det. Du kan ikke se det, men dine venner kan. Denne situation kan skabe mange misforståelser. Jeg vil gerne sige til alle mine kontakter, at hvis det ser ud til jeg har skrevet noget chokerende eller ondt, så kommer det ikke fra mig, og jeg ville være taknemmelig, hvis du lader mig vide det. Mange tak. Kopiér og indsæt. Del ikke"

Men selv den dygtigste hacker kan ikke uden videre overtage din Facebook-konto, når han eller hun har lyst til det. Det kræver, at du bevidst har udleveret eller er blevet narret til at udlevere dit password. Hackere kan også overtage din brugerprofil, hvis du på et tidspunkt er blevet lokket til at downloade en fil, eller hvis du har installeret en Facebook-app, som hackerne kan bruge til at bryde ind på din profil. Det kan for eksempel ske, når du tager en quiz på Facebook. Derfor skal du altså altid være på vagt, hvis du får beskeder med links fra personer, som du ikke kender.

Sådan ser opslaget ud

En anden mulighed for, at andre rent faktisk kan sende fornærmende beskeder til dine venner i dit navn, er, hvis nogen laver en kopi af din Facebookprofil.

5 ting fortæller opslaget er fup

Hvad indikerer, at beskeden er falsk? For det første har advarslen cirkuleret på Facebook i mange år - endda i forskellige udgaver – herunder også på engelsk. Dermed kan der altså ikke være tale om en ny form for hackerangreb, som det ellers hævdes i opslaget.

For det andet indeholder det ikke en nærmere og meningsfuld teknisk beskrivelse af, hvordan hackerangrebet skal kunne lade sig gøre. Der spredes blot skræk og advarsel.

For det tredje vil de fleste hackere ikke bruge krudt på at hacke sig ind på brugernes konti for blot at sende tarvelige beskeder i dit navn. Hackere er i hovedreglen interesseret i at få fat i penge ved for eksempel at franarre dig koder til kreditkort eller dit NemID. Men det nævner opslaget her ikke noget om.

Den engelske udgave af det falske hackernummer

For det fjerde er nogle udgaver af opslaget skrevet på dårligt dansk. Det ligner mest en maskinoversættelse. Der er ord, der ikke giver mening eller er anvendt grammatisk forkert.

For det femte slutter opslaget med opfordringen "Kopiér og indsæt. Del ikke". Netop den formulering bruges igen og igen i opslag, der ofte indeholder falske budskaber. Og der er en ret enkel årsag til, at den eller de personer, der oprindeligt har skrevet opslaget, vil have dig til at kopiere teksten og ikke bare bruge Facebooks deleknap. Det gør det nemlig svært at udrydde fup-opslaget på Facebook én gang for alle.

Hvis 5.000 brugere deler en sådan advarsel med Facebooks deleknap, så forsvinder opslaget hos alle, hvis person nummer 1 sletter det. Eller hvis person nummer 1.000 sletter opslaget, forsvinder det i princippet fra de efterfølgende 4.000 brugeres vægge.

Hvis Facebook konstaterer, at opslaget indeholder en falsk historie, kan mediet meget let rense budskabet ud, hvis opslaget er delt med deleknappen, fordi en Facebookmedarbejder blot skal finde den person, der første gang delte opslaget med deleknappen, og slette det.

Med andre ord: Bliver det oprindelige opslag slettet, så forsvinder det hos alle, der siden har delt det med deleknappen. Det sker til gengæld ikke, hvis alle følger opfordringen til at kopiere teksten over i et opslag på egen væg.

LÆS OGSÅ: De fleste hackeradvarsler på Facebook kan højest skræmme livet af dig

LÆS OGSÅ: DET ER FUP: ‘Skriv BFF og se om din Facebookkonto er beskyttet’

LÆS OGSÅ: Hvorfor skriver de altid ”KOPIER - DEL IKKE!!”?

LÆS OGSÅ: Advarslen om Facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

LÆS OGSÅ: PostNord advarer: Svindlere angriber danskerne på sms og mail om pakker til afhentning

LÆS OGSÅ: Hackeradvarslen om Fabrizio Brambilla og hans hund er et fupnummer

Forrige artikel DET ER FUP: ‘Skriv BFF og se om din Facebookkonto er beskyttet’ DET ER FUP: ‘Skriv BFF og se om din Facebookkonto er beskyttet’ Næste artikel Nej, det er ikke Mark Zuckerberg, der skriver til dig Nej, det er ikke Mark Zuckerberg, der skriver til dig
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har givet Østrig ret i, at landets domstole kan straffe en kvinde for at kalde profeten Muhammed for pædofil. Et knæfald for islamister, lyder det fra islamkritikere. Men den udlægning er fuldstændig misforstået, siger forskere. 

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.