Nej, der er ikke et nyt hack, der sender usynlige og lumre beskeder i dit navn

Rigtig mange Facebookbrugere deler lige nu et opslag med en advarsel om, at hackere kan sende fornærmende og sårende beskeder til dine venner i dit navn via chat-funktionen Messenger. Men fald bare ned. Det er fup.

En advarsel mod “et nyt hack på Facebook" er blevet delt heftigt i de seneste dage. Opslaget påstår, at hackere på magisk vis kan bryde ind på din Facebookprofil og sende fornærmende beskeder i dit navn til dine Facebookvenner via chat-funktionen Messenger. Vel at mærke uden, at du selv kan se beskederne.

Men advarslen er fup og endnu et forsøg på at skræmme eller lave sjov med brugerne af Facebook.

Når opslaget bliver delt i hobetal, skyldes det formodentlig blandt andet en sætning, hvor brugerne beklager over for deres venner på Facebook, hvis en ondsindet besked skulle dukke op.

Det falske budskab har cirkuleret på Facebook i mange år med forskellige formuleringer. De påståede konsekvenser af det angivelige ’hack’ har været lidt forskellige. I nogle udgaver af opslaget tales om nedsættende eller sårende bemærkninger, mens andre hævder, at du pludselig ufrivilligt sender pornobilleder via Facebook-chatten.

I den nyeste udgave, som har floreret de seneste dage, står der:

"OBS!!! Der er åbenbart et nyt hack på Facebook. Mellem bemærkninger til dine kontakter inkluderes en sårende sætning fra dig. Det er meget beskidt, og det ser som om, at du skrev det. Du kan ikke se det, men dine venner kan. Denne situation kan skabe mange misforståelser. Jeg vil gerne sige til alle mine kontakter, at hvis det ser ud til jeg har skrevet noget chokerende eller ondt, så kommer det ikke fra mig, og jeg ville være taknemmelig, hvis du lader mig vide det. Mange tak. Kopiér og indsæt. Del ikke"

Men selv den dygtigste hacker kan ikke uden videre overtage din Facebook-konto, når han eller hun har lyst til det. Det kræver, at du bevidst har udleveret eller er blevet narret til at udlevere dit password. Hackere kan også overtage din brugerprofil, hvis du på et tidspunkt er blevet lokket til at downloade en fil, eller hvis du har installeret en Facebook-app, som hackerne kan bruge til at bryde ind på din profil. Det kan for eksempel ske, når du tager en quiz på Facebook. Derfor skal du altså altid være på vagt, hvis du får beskeder med links fra personer, som du ikke kender.

Sådan ser opslaget ud

En anden mulighed for, at andre rent faktisk kan sende fornærmende beskeder til dine venner i dit navn, er, hvis nogen laver en kopi af din Facebookprofil.

5 ting fortæller opslaget er fup

Hvad indikerer, at beskeden er falsk? For det første har advarslen cirkuleret på Facebook i mange år - endda i forskellige udgaver – herunder også på engelsk. Dermed kan der altså ikke være tale om en ny form for hackerangreb, som det ellers hævdes i opslaget.

For det andet indeholder det ikke en nærmere og meningsfuld teknisk beskrivelse af, hvordan hackerangrebet skal kunne lade sig gøre. Der spredes blot skræk og advarsel.

For det tredje vil de fleste hackere ikke bruge krudt på at hacke sig ind på brugernes konti for blot at sende tarvelige beskeder i dit navn. Hackere er i hovedreglen interesseret i at få fat i penge ved for eksempel at franarre dig koder til kreditkort eller dit NemID. Men det nævner opslaget her ikke noget om.

Den engelske udgave af det falske hackernummer

For det fjerde er nogle udgaver af opslaget skrevet på dårligt dansk. Det ligner mest en maskinoversættelse. Der er ord, der ikke giver mening eller er anvendt grammatisk forkert.

For det femte slutter opslaget med opfordringen "Kopiér og indsæt. Del ikke". Netop den formulering bruges igen og igen i opslag, der ofte indeholder falske budskaber. Og der er en ret enkel årsag til, at den eller de personer, der oprindeligt har skrevet opslaget, vil have dig til at kopiere teksten og ikke bare bruge Facebooks deleknap. Det gør det nemlig svært at udrydde fup-opslaget på Facebook én gang for alle.

Hvis 5.000 brugere deler en sådan advarsel med Facebooks deleknap, så forsvinder opslaget hos alle, hvis person nummer 1 sletter det. Eller hvis person nummer 1.000 sletter opslaget, forsvinder det i princippet fra de efterfølgende 4.000 brugeres vægge.

Hvis Facebook konstaterer, at opslaget indeholder en falsk historie, kan mediet meget let rense budskabet ud, hvis opslaget er delt med deleknappen, fordi en Facebookmedarbejder blot skal finde den person, der første gang delte opslaget med deleknappen, og slette det.

Med andre ord: Bliver det oprindelige opslag slettet, så forsvinder det hos alle, der siden har delt det med deleknappen. Det sker til gengæld ikke, hvis alle følger opfordringen til at kopiere teksten over i et opslag på egen væg.

LÆS OGSÅ: De fleste hackeradvarsler på Facebook kan højest skræmme livet af dig

LÆS OGSÅ: DET ER FUP: ‘Skriv BFF og se om din Facebookkonto er beskyttet’

LÆS OGSÅ: Hvorfor skriver de altid ”KOPIER - DEL IKKE!!”?

LÆS OGSÅ: Advarslen om Facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

LÆS OGSÅ: PostNord advarer: Svindlere angriber danskerne på sms og mail om pakker til afhentning

LÆS OGSÅ: Hackeradvarslen om Fabrizio Brambilla og hans hund er et fupnummer

Forrige artikel DET ER FUP: ‘Skriv BFF og se om din Facebookkonto er beskyttet’ DET ER FUP: ‘Skriv BFF og se om din Facebookkonto er beskyttet’ Næste artikel Nej, det er ikke Mark Zuckerberg, der skriver til dig Nej, det er ikke Mark Zuckerberg, der skriver til dig
Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.

Kan en graviditetstest afsløre testikelkræft?

Kan en graviditetstest afsløre testikelkræft?

Et opslag på Facebook anbefaler alle mænd i alderen 18-40 år at tage en graviditetstest for at tjekke, om de har testikelkræft. Men to kræftlæger mener, at man skal være påpasselig med at følge denne anbefaling.