Tærer indvandrere og efterkommere hårdere på statskassen end pensionister?

Sociale klienter fra varme lande får næsten ti gange så mange penge af det offentlige som landets folkepensionister, hævder opslag på sociale medier. Men eksperter kan ikke genkende tallene.  

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Indvandrere og efterkommere koster det offentlige dyrt – mere end 100 milliarder kroner. Samtidig går kun 11 milliarder kroner til landets folkepensionister.

Sådan lyder budskabet i et opslag, der er delt på Facebook mere end 900 gange, og det er ikke første gang, folkepensionen inddrages i indvandrerdebatten

Opslaget er delt i flere indvandrerkritiske facebookgrupper, blandt andet i ’Danmark Frit – Danmark ud af EU’, der er ”oprettet med det primære formål at forholde sig kritisk til indvandring”, som der står i gruppens beskrivelse.

Men forholder det sig virkelig sådan, at vi her til lands bruger næsten ti gange så mange penge på indvandrere og efterkommere som på folkepensionister? 

Artiklen fortsætter under billedet.

"Er det i orden?" spørger facebookbruger i et opslag, der hævder, at Danmark bruger næsten ti gange så mange penge på "sociale klienter fra de varme lande" som på folkepensionister.

Nettobidrag er bedste tal

Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker ved Rockwool Fonden, har i årevis forsket i indvandring og integration. For hende ”lyder det ikke bekendt”, at der i Danmark bruges 100 milliarder kroner på indvandrere og efterkommere.

Hun henviser til, at Finansministeriet i 2019 har beregnet de samlede udgifter og indtægter på de offentlige finanser for forskellige dele af befolkningen i året 2016.

Her kan man se, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere udgjorde en nettoudgift på 35 milliarder kroner. Samlet udgjorde indvandrere og efterkommere – altså både vestlige og ikkevestlige – en nettoudgift på 30 milliarder kroner.

Ud fra Finansministeriets tal, er der altså et stykke vej til de over 100 milliarder, som nævnes i facebookopslaget.

De sidste par år har en lignende rapport fra Finansministeriet affødt flere debatindlæg på indvandrerkritiske blogs. I en tabel i rapporten kunne man læse, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere udgjorde en udgift på statsfinanserne på 84 milliarder kroner.

Af samme tabel fremgik det, at udgifterne til vestlige indvandrere og efterkommere beløb sig på 36 milliarder i 2015. Sammenlagt udgjorde udgifterne for alle landets indvandrere og efterkommere altså 120 milliarder – og dermed over 100 milliarder, som facebookbrugeren netop skriver.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Marie Louise Schultz-Nielsen er seniorforsker ved Rockwool Fonden og forsker i indvandring og integration. (Foto: Rockwool Fonden)

Der var dog tale om bruttotal, altså hvor man alene ser på udgifterne og ikke modregner de indtægter, staten får fra gruppen i form af for eksempel skatter og afgifter.

Og det er ikke retvisende kun at se på udgifterne. Det fastslog tre forskere, heriblandt Marie Louise Schultz-Nielsen, over for TjekDet. Gør man det, koster etniske danskere til sammenligning 938 milliarder.

Det bedste tal for, hvor meget en bestemt gruppe koster det offentlige, får man derimod ved også at tage højde for de indtægter, gruppen bidrager med.

”Det vil altid være nettobidraget, der i den sammenhæng er det relevante,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Rapportens nettotal fortæller, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere kostede statskassen 36 milliarder kroner i 2015.

Knap 155 milliarder i kontante ydelser

Men hvad så med de 11 milliarder til folkepensionister?

Finansministeriet anslår i sin seneste økonomiske redegørelse, at staten i år vil udbetale 144 milliarder i folkepension, altså 13 gange mere end det beløb, facebookbrugeren fremhæver. I det tal er ikke regnet andre ydelser, som også tilkommer folkepensionister, for eksempel boligydelsen.

Ifølge chefkonsulent ved Ældre Sagen Claus Blendstrup udbetales hovedparten af boligydelsens 10,5 milliarder kroner til folkepensionister.

”Så de samlede kontante ydelser til folkepensionister, løber op i knap 155 milliarder kroner i 2020,” skriver han i en mail til TjekDet.

Artiklen fortsætter under figuren 
 

Anna Amilon, der er seniorforsker og forsker i blandt andet pension ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), kan ikke genkende, at 11 milliarder skulle være prisen på landets folkepensionister.

Ifølge hende er det slet ikke så ligetil at opgøre, hvor mange penge Danmark bruger på folkepensionisterne. Her udgør de kontante ydelser kun en del af statens udgifter.

”Hvis man vi vide, hvad de får af ydelser, kan man godt se på folkepensionen. Men dertil kommer også boligydelse, ældrecheck, varmetillæg og helbredstillæg. Derudover er der udgifter til blandt andet sundhed og hjemmehjælp. Så der er mange poster at se på,” siger Anna Amilon.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Anna Amilon er seniorforsker og forsker i blandt andet pension ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Viv). (Foto: VIVE)

Finansministeriet har ikke en opgørelse specifikt for folkepensionisters nettobidrag på de offentlige finanser. Ministeriet har dog opgjort det gennemsnitlige nettobidrag for alle aldersgrupper. Her tages højde for alle udgifter fra det offentlige – både kontante ydelser og udgifter til sundhed og lignende. Tallene er for 2015.

Kombinerer man det gennemsnitlige nettobidrag for den del af befolkningen, der er 65 år og opefter, med Danmarks Statistiks befolkningsopgørelse for samme år, kan man se, at de over 65-årige i 2015 udgjorde en nettoudgift på 91,3 milliarder.  

De samlede udgifter til gruppen beløb sig til knap 285 milliarder kroner, mens staten fik 194 milliarder kroner den anden vej i skatter og afgifter.

Det skal understreges, at gruppen af over 65-årige ikke kun tæller folkepensionister, ligesom flere indvandrere og efterkommere vil være at finde i gruppen.

Men også her afviger tallene altså fra beløbet i facebookopslaget.

Tal stammer fra unavngiven politiker

Det fremgår ikke klart af facebookopslaget, hvem de ”sociale klienter fra varme lande” egentlig er, men da opslaget er delt i indvandrerkritiske facebookgrupper, er der grund til at tro, at det henviser til danske indvandrere og efterkommere.

TjekDet har været i kontakt med facebookbrugeren, der står bag opslaget. Han oplyser, at han har tallene fra ”en politiker”, men vil ikke svare på, hvilken politiker der er tale om. Han ønsker ikke at kommentere yderligere.

En søgning viser, at islamkritikeren Lars Hedegaard tidligere har turneret med budskabet om, at Danmark bruger op til 100 milliarder på indvandrere. Det gjorde han i avisen B.T. i 2014.

”Vi kan ikke blive ved med at have en velfærdsstat, hvis vi bliver ved med at bruge mellem 30 og 100 milliarder kroner om året på flygtninge og indvandrere,” udtalte Lars Hedegaard dengang til B.T.

Da avisen spurgte ind til tallet, sagde han:

”Det egentlige tal er jo hemmeligt. Men for nylig er der forskere, der har regnet ud, at svenskerne bruger 250 milliarder svenske kroner om året på indvandrere og flygtninge. Og så mener jeg ikke, det er urimeligt at antage, at vi bruger op mod 100 milliarder i Danmark.”

Det har ikke været muligt at afklare, om Lars Hedegaard er den “politiker”, som facebookbrugeren har baseret sit opslag på.

Forrige artikel Findes covid-19-vaccinen allerede? Nej, coronaskeptikere misforstår patent Findes covid-19-vaccinen allerede? Nej, coronaskeptikere misforstår patent Næste artikel Undren på sociale medier: Skal man virkelig betale skat af sine pantflasker? Undren på sociale medier: Skal man virkelig betale skat af sine pantflasker?

Redaktionen holder sommerpause

TjekDets redaktion holder ferie frem til den 3. august, hvor vi vender stærkt tilbage. Du kan stadig tippe os om påstande i den offentlige debat, som du mener fortjener et faktatjek. Du kan skrive til os på tip@tjekdet.dk eller udfylde vores tipformular.

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Adskillige virksomheder får deres navn misbrugt af svindlere, der gennem falske konkurrencer og tilbud forsøger at udnytte underholdningsbranchens genåbning efter coronanedlukningen. Legoland i Billund er seneste offer for fupmagernes forsøg på at snyde godtroende danskere.

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

En spøjs artikel om en ældre mand, der angiveligt har fået en fyreseddel fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart blot to timer, efter han var ansat, spreder sig på sociale medier. Han fyrede angiveligt en grov joke af om en kunde, men historien er med al sandsynlighed ren fiktion. 

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

I en facebookkonkurrence, som filmgiganten Disney tilsyneladende står bag, udloves 200 gratis konti til den kommende streamingtjeneste Disney+. Men opslaget er det rene fup, der intet har med Disney at gøre, og svindlerne bag er blot ude efter godtroende danskeres penge.

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Rejsebegrænsningerne mellem Danmark og Sverige debatteres heftigt for tiden, og adskillige både danske og svenske politikere påstår, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden. Men det er der ikke noget, der tyder på, vurderer flere forskere.