Union Jack blafrer i vinden. En irsklydende folkemusik-version af sangen “happy birthday” sørger for den rette stemning – en fest er under opsejling. Og på skærmen toner et vigtigt budskab frem.

“Sandheden om Brexit”.

I løbet af 1 minut og 25 sekunder disker en video, der er delt vidt og bredt på Facebook og Youtube, op med fem konkrete ‘sandheder’ om, hvordan det går i Storbritannien her lige inden den endelige skilsmisse fra EU - formentligt - bliver en realitet i løbet af de kommende måneder. Bag videoen står Nicolai Sennels, der er psykolog og medlem af Dansk Folkeparti. Han er desuden tidligere talsmand for den islamkritiske forening For Frihed.

Det går strygende i Storbritannien, må man forstå på videoen. Briternes lønforhøjelser er historisk høje, arbejdsløsheden er den laveste i mere end 40 år, og så vælter de udenlandske investeringer ind over den britiske grænse - alt sammen til trods for de mange dystre spådomme fra fortalerne for et fortsat britisk EU-medlemskab.

Men den gode stemning fra videoen bliver hurtigt ødelagt, da TjekDet beder to professorer i økonomi, og med indsigt i Brexit, om at vurdere, om udsagnene i videoen er korrekte og – måske endnu vigtigere – om de giver et godt indblik i konsekvenserne af Brexit.

Og her lyder konklusionen, at selv om de tal, der bliver fremhævet i videoen, sådan set er rigtige nok, bidrager de ikke til en bedre forståelse af britisk økonomi og konsekvenserne af Brexit.

For tidligt at vurdere konsekvenserne af Brexit

Torsdag den 23. juni 2016 besluttede et knebent flertal af briterne ved en folkeafstemning, at landet skal træde ud af EU. Her knap tre år efter er den endelige aftale med EU fortsat ikke på plads, og der spekuleres kraftigt i, hvordan Brexit kommer til at påvirke den britiske økonomi. Man bliver dog ikke meget klogere på Brexit af denne video, lyder dommen fra de to økonomiprofessorer.

Philipp Schröder

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet og forsker i Brexit

“Den her video viser slet ikke nogen tal, som med sikkerhed er påvirket af, at Storbritannien forlader EU,” siger Philipp Schröder, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og forsker i Brexit.

Han bakkes op af Thomas Barnebeck Andersen, der er professor i økonomi på Syddansk Universitet og forsker i økonomisk vækst i EU.

For selvom man kan finde alverdens tal, der viser forskellige øjebliksbilleder af, hvordan det går med blandt andet arbejdsløshed og investeringer i Storbritannien, skal man ikke tro, at det giver os “sandheden” om konsekvenserne af den forestående skilsmisse - det er nemlig umådeligt svært at spå om fremtiden.

“Brexit er så kompliceret, at det er en lille smule absurd at sige noget om, hvad konsekvenserne kommer til at være. Det er ekstremt kompliceret, og der er virkelig mange usikre faktorer, man skal tage højde for,” siger Thomas Barnebeck Andersen.

Én af grundene til, at det er så vanskeligt at sige noget om, hvordan Brexit påvirker økonomien er, at der ikke er nogen forudgående tilfælde at basere vurderingerne på.

“Det er et eksperiment, vi aldrig har afspillet før. Vi har ingen empiri (data fra lignende hændelse, red.) at basere vores forventninger på. Det er aldrig sket før,” siger Thomas Barnebeck Andersen og slår fast, at vi først mange år efter Brexit vil kende de præcise konsekvenser bruddet.

“Sandheden om Brexit er en opgave for historikerne at se tilbage på,” siger han.

Sandheden om Brexit får vi altså næppe ved at se videoen, men lad os nu alligevel kaste et blik påstandene én for én.

Påstand 1: “Briterne fik i 2018 de største lønforhøjelser i 10 år”

Den første påstand lyder, at briterne i 2018 har oplevet de største lønforhøjelser i 10 år. Kilden til oplysningen er en opgørelse fra Office for Nationale Statistics (ONS), der er det britiske statistikbureau. Og opgørelsen bekræfter ganske rigtigt, at lønstigningen opgjort i pund og pence er den største siden 2008. 

Men ONS gør samtidig opmærksom på, at stigningen kun er den højeste i to år, hvis man ser på reallønnen. Og hverken Philipp Schröder eller Thomas Barnebeck Andersen er ikke i tvivl om, hvilket mål, man bør anvende.

Thomas Barnebeck Andersen

Professor i økonomi på Syddansk Universitet og forsker i økonomisk vækst i EU

“Du kan ikke kigge på de nominelle lønninger (løn i pund, red.), du skal kigge på reallønningerne - altså købekraften (hvor der er taget højde for inflation, red.). Reallønningerne er steget på det seneste, men i den første periode efter Brexitafstemningen var der negativ udvikling i reallønnen,” siger Thomas Barnebeck Andersen.

Mens den nominelle løn udelukkende er et spørgsmål om, hvor mange kroner og ører - eller i Storbritanniens tilfælde pund og pence – der står på lønsedlen, er reallønnen et udtryk for, hvor meget man rent faktisk kan købe for sin løn.

“Siden Brexit-afstemningen har Storbritannien haft et stort inflationspres og pundet er faldet meget i værdi. Det betyder, at rigtig meget af det, som briterne putter i deres indkøbskurv - især alt det fra udlandet – er blevet væsentligt dyrere. Hvad nytter en nominel lønstigning på fire procent, hvis priserne stiger med syv procent,” siger Philipp Schröder og understreger, at tallene fire og syv er opdigtede for at illustrere pointen.

Det er altså rigtigt, at briterne fik store nominelle lønforhøjelser i 2018, men det er ikke et mål, man kan bruge til ret meget i denne sammenhæng.

Påstand 2: “Arbejdsløsheden i Storbritannien er den laveste siden 1975”

Før Brexit-afstemningen havde det britiske finansministerium udgivet en rapport, hvor ministeriet spår, at Brexit kan betyde mellem 520.000 og 820.000 flere arbejdsløse i løbet af de første to år efter afstemningen. Arbejdsløsheden står derfor centralt i debatten om konsekvenserne.

Men i videoen bliver det afsløret, at arbejdsløsheden i Storbritannien faktisk er historisk lav. Og det kommer lidt bag på Thomas Barnebeck Andersen.

“Det er klart, at det er lidt overraskende, at arbejdsløsheden er den laveste siden 1975, når man ser på den debat, der var forud for Brexit-afstemningen, hvor man frygtede at det ville være jordens undergang,” siger han, men tilføjer så, at tallet i sig selv faktisk ikke siger ret meget om, hvilken form britisk økonomi er i.

Philipp Schröder fra Aarhus Universitet er grundlæggende enig i, at arbejdsløshedstallet ikke i sig selv siger ret meget om konsekvenserne af Brexit.

“Det lyder umiddelbart fornuftigt at se på, hvor mange procent af en befolkning der er i job, men det er faktisk ikke det tal, man som økonom vil se mest på. Det interessante er at se på, hvor meget værdi folk skaber, når de møder på arbejde – altså produktiviteten. Det er det, der er med til at gøre samfundet og befolkningen rigere.”

Normalt har et land med en almindelig økonomisk vækst en stigning i produktiviteten på mellem to og tre procent. Mange økonomiske lande har dog ligget under den udvikling siden finanskrisen. Det gælder også briterne, siger Philipp Schröder.

“Storbritannien er fortsat langt under den produktivitet, som man forventede før finanskrisen. Faktisk er briterne efter en nedgang kun lige nået op på den samme produktivitet, som de havde før finanskrisen,” siger han.

Og i hele den periode har landet altså været medlem af EU.

Påstand 3: “Storbritannien var i 2018 ifølge Forbes det land i verden, hvor det var bedst at investere!”

Det amerikanske erhvervsmagasin Forbes kårede i december 2017 Storbritannien som det land i verden, hvor udenlandske investorer vil få mest igen for deres investeringer i 2018. Kåringen skete på baggrund af 15 indikatorer, der blandt andet talte innovation, teknologi, personlig frihed, skattetryk og livskvalitet.

Forbes har lavet en lignende kåring for 2019, hvor Storbritannien også indtager førstepladsen. Men økonomiprofessor Thomas Barnebeck Andersen mener ikke, at man kan lave sådan en kåring på et tidspunkt, hvor Storbritannien står overfor en betydelig usikkerhed i forbindelse med den forestående skilsmisse fra EU.

“Med den usikkerhed, der er i forbindelse med Brexit, forstår jeg faktisk ikke, hvordan man kan kåre Storbritannien til at være det bedste land at investere i. Det kan godt være, at de virksomheder, der er i landet, har tjent godt, men at nye virksomheder skulle investere der lige nu, lyder mærkeligt. Det ville mest logisk, at man som virksomhedsejer ser tiden an til efter Brexit,” siger han.

At man ikke skal lægge for meget vægt på et sådan indeks, er Philipp Schröder også helt enig i.

“I et indeks er der altid nogen lande, der skal være nummer ét og nogen, der skal være nummer 12. Men vi ved ikke, om der er stor afstand mellem landene, eller om de alle sammen har løftet sig helt vildt i løbet af det seneste år. Så vi kan ikke bruge det til ret meget. Jeg vil hellere se på, hvor virksomhederne rent faktisk har lagt deres penge.”

Og det er så heldigt, at videoen på Facebook faktisk ser på netop det med sin næste påstand.

Påstand 4: “Storbritannien var i 2018 det land i EU, der tiltrak flest udenlandske investeringer”

I 2018 var Storbritannien det land i Europa, der tiltrak flest udenlandske investeringer, lyder et budskab i videoen. Og den er faktisk god nok. Under videoen linker Nicolai Sennels til en artikel fra den britiske avis Express. I artiklen henvises der til en analyse fra IBM,  et firma der er mest kendt for, at de tidligere producerede computere, men som altså i dag blandt andet laver økonomiske analyser. Den analyse bekræfter, at Storbritannien er nummer ét i EU målt på udenlandske investeringer.

IBM’s analyse ser konkret på, hvor mange jobs udenlandske investeringer – kaldet FDI - skaber i hvert enkelt land. Og den analyse viser ganske rigtigt, at Storbritannien var det land i Europa, hvor de udenlandske investeringer (FDI) førte til flest nye job i 2017. Rapporten er fra 2018, men handler faktisk om 2017. Analysen fremhæves sågar på Twitter af det britiske ministerium for udenrigshandel.

Og det er skam et rimeligt udgangspunkt at se udenlandske investeringer i Storbritannien som en god ting for økonomien, selv om man skal passe på med at overtolke betydningen af tallet.

“Grundlæggende er et højt FDI et helbredstegn for en økonomi. Men generelt kan man ikke bruge ét enkelt lands udvikling i ét år til ret meget inden for økonomien. Vi kigger helst på 40 forskellige lande over 20 år for at forstå, hvordan forskellige ting påvirker økonomien,” siger Philipp Schröder.

Den pointe understreges af, at Storbritannien har været førende i Europa målt på jobskabelse på baggrund af udenlandske investeringer i hvert eneste år fra 2013 til 2017. At Storbritannien er nummer ét i 2017, siger derfor ikke noget om Brexit, fordi Storbritannien har indtaget førerpositionen, længe før briterne ved folkeafstemningen i 2016 vedtog at forlade EU-samarbejdet.

Jacob Dencik

Seniorkonsulent i IBM

“De er nummer ét, og det har de været i flere år, men den position ser ud til at været truet, og typen af investeringer er ved at ændre sig,” siger Jacob Dencik, der er seniorkonsulent i IBM og står bag den rapport, som påstanden bygger på.

Jacob Dencik henviser til, at IBM-rapporten også fortæller, at de udenlandske investeringer i Storbritannien har skiftet karakter. Investeringer i nye hovedkvarterer eller fabrikker, der skal servicere hele Europa, er faldet væsentligt, mens investeringer rettet mod det britiske lokalmarked er vokset. Virksomheder har altså oprettet produktions-, salgs- og distributionsfaciliteter, for at kunne sælge til briterne i det øjeblik de kapper båndene til EU.

“Det, vi så i Storbritannien i 2017, var, at der var en væsentlig stigning i investeringer rettet mod det britiske lokalmarked, mens der var færre investeringer i internationale hovedkvarterer, færre produktionsfaciliteter og andet rettet mod det europæiske marked. Så Storbritannien fik mindre af den type investeringer, som de konkurrerer med andre europæiske lande om at tiltrække,” siger Jacob Dencik.

Og netop faldet i den type attraktive investeringer er en indikation på, at hele debatten om udmeldelse af EU allerede har dæmpet udenlandske virksomheders lyst til at investere i aktiviteter i Storbritannien.

“Det er ret vigtigt at have for øje. Det er der, hvor man kan se Brexits indflydelse. Faktisk var Storbritanniens vækst i 2017 mindre end andre førende europæiske økonomier som eksempelvis Frankrig og Tyskland.” siger Jacob Dencik.

Påstand 5: Storbritannien spås at blive Europas største økonomi i 2030!

Som den sidste af de fem oplysninger, der giver os “sandheden om Brexit”, fortæller videoen, at “Storbritannien spås at blive Europas største økonomi i 2030.” På trods af Brexit vil den britiske økonomi altså buldre frem, må man forstå.

Under videon linker Nicolai Sennels til en artikel fra The Guardian, hvor overskriften lyder, at Storbritannien "vil blive den største økonomi i Europa." Som dokumentation henviser The Guardian-artiklen til en analyse fra Centre for Economic and Business Research (CEBR). Der er dog den væsentlige detalje, at The Guardian-artiklen er fra 2013 - altså længe før Brexit-afstemningen i 2016.

CEBR laver sådan en analyse hvert år. Og i den nyeste fra december 2018 spår de Storbritannien til at være Europas næststørste økonomi i både 2028 og 2033. Begge år slået af Tyskland. 

Men hvilken økonomi der er størst, er helt ligegyldigt, slår de to økonomiprofessorer fast. For videoen glemmer at fortælle, at størrelsen på britisk økonomi primært skyldes, at der bor rigtig mange mennesker i Storbritannien.

“Det siger ikke noget som helst. Er den danske økonomi i dårlig form, fordi den er meget mindre end den tyske? Hvis jeg kigger på bruttonationalproduktet (BNP, red.) per indbygger, er den danske økonomi meget stærkere end mange andre europæiske økonomier,” siger Philipp Schröder og skærer pointen ud i pap:

“Dybest set er økonomiens størrelse bare en afspejling af, hvor mange mennesker der bor i de forskellige lande. Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være interessant.”

Thomas Barnebeck Andersen er fuldstændig enig.

“Når vi kigger på økonomiers størrelser, er befolkningstallet helt afgørende. Derfor er det uinteressant, at Storbritannien spås til at blive den største økonomi. Vi skal i stedet have fokus på, hvordan udviklingen er for BNP per indbygger og indkomsten for den gennemsnitlige brite,” siger han og giver et eksempel på, hvorfor den samlede britiske økonomis størrelse ikke nødvendigvis er det samme som rigdom.

“Husk på, at Kina er den største økonomi i verden, men det er jo ikke, fordi de er rige – de er bare rigtig mange mennesker, som kan producere og skabe værdi.”

Nicolai Sennels: Strammer gerne for at få en læser mere

Nicolai Sennes. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix.

På Facebook har psykolog og medlem af Dansk Folkeparti, Nicolai Sennels, delt videoen med en klar opfordring til folk om også at dele den vidt og bredt:

“Jeg håber denne her video spreder sig, så vi kan få stoppet mediernes fake news om Brexit,” skriver han i opslaget, hvor han også slår briternes lykkelige omstændigheder fast.

“Virksomheder og arbejdere oplever gyldne tider med udsigt til Brexit.”

Men selvom Nicolai Sennels indleder sin video med at slå fast, at seerne vil få “sandheden om Brexit”, er han faktisk helt enig med forskerne i, at man på nuværende tidspunkt slet ikke kan snakke om, hvilke konsekvenser Brexit ender med at få.

“Det er jeg helt enig i. Og det er en del af den fake news, der har været i medierne. De bringer den ene katastrofemelding om Brexit efter den anden. Men lønningerne stiger, og arbejdsløsheden falder. Så det er fake news, når medierne i den grad maler et kulsort billede af Brexit, på et tidspunkt hvor det er fuldstændig umuligt at sige noget som helt om, hvad konsekvensen bliver.”

Er det så ikke lige så meget fake news, når du i din video taler om ‘sandheden om Brexit’?

“Jeg fortæller ikke sandheden. Jeg fortæller bare nogle af de nyheder, som de danske medier har været meget tilbageholdende med at bringe. Alle mine tal kommer fra fuldstændig anerkendte kilder som Forbes og andre, men som bliver fuldstændig ignoreret i den danske debat.”

Falder du ikke i præcis den samme fælde, som du kritiserer medierne for, når du fremlægger fem tal og kalder dem sandheden om Brexit?

“Det er klart, at jeg har strammet overskriften lidt. Det gør man på sociale medier. Man giver den lige en tand ekstra for at få en læser mere. Det ser jeg ikke noget galt i.”

LÆS OGSÅ: Her er verdens rigeste lande

LÆS OGSÅ: Dystre Brexit-forudsigelser har endnu ikke ført til økonomisk tilbagegang

LÆS OGSÅ: Den britiske udenrigsminister gentager udokumenteret besparelse ved Brexit