Vi har hørt det i årevis.

Ledere på landets plejehjem, sygehuse, skoler, børnehaver og andre steder i velfærdssamfundets frontlinje har længe sukket efter at få større tillid og frihed til at løse opgaverne.

Den har de langt hen ad vejen fået under coronakrisen.

Knap halvdelen af lederne – 47 procent – har oplevet en øget tillid fra deres topleder eller arbejdsgiver under coronakrisen hen over foråret. Kun 12 procent af lederne har oplevet det modsatte.  

Næsten tre ud af fire ledere – 72 procent – har oplevet, at krisen har skabt ændringer, som har haft en positiv påvirkning af den samlede opgaveløsning på deres arbejdsplads.

Det fremgår af en stor undersøgelse blandt cirka 1.500 ledere, som Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, har foretaget. 

”Det er utrolig positivt,” siger næstformand i FH, Bente Sorgenfrey og tilføjer:

”Det viser jo, at når man har tillid til lederne, er de også i stand til at løse opgaverne hurtigt og effektivt i en uvant og svær situation. Det har ikke bare stor betydning for ledernes eget arbejdsmiljø. Det påvirker også den måde, man løser opgaverne på, og det smitter af på medarbejderne.”

Den nye undersøgelse dokumenterer, at coronakrisen har stillet store krav til lederne i den offentlige sektor. Over halvdelen har oplevet en øget arbejdsbelastning. Seks ud af ti ledere har arbejdet flere timer om ugen end normalt. Mange har oplevet øget stress. Stort set alle har arbejdet mere digitalt end normalt. Og næsten tre ud af fire har i perioden brugt digitale tiltag, som de fremover vil anvende i højere grad.

Der er delte meninger blandt lederne om, hvorvidt de har haft bedre muligheder for at lede, fordi der har været færre dokumentationskrav og procesregler. Det kan dog hænge sammen med, at mange ledere skulle tage højde for et stort antal sundhedsfaglige krav og regler i deres organisering af arbejdet.

Bente Sorgenfrey opfordrer nu regeringen til at bruge de positive erfaringer om blandt andet øget tillid og mindre kontrol, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

Det skal med i nærhedsreformen

Skiftende regeringer har siden 1980’erne talt om, at der skal ryddes op i regelbureaukratiet, uden at der er sket det store. Hvad får dig til at tro, at det nu bliver anderledes?

”Jeg håber, at den ulykkelige situation, vi har været i med corona, kan få nogle til at vågne op og se, at det med at slække på krav og kontrolforanstaltninger faktisk har skabt en positiv energi blandt ledere og medarbejdere. Det skal vi bygge videre på, når vi gerne vil udvikle den offentlige sektor frem for bare at lægge nye krav ned over,” siger Bente Sorgenfrey.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har da også bundet stor prestige op på at modernisere den offentlige sektor og sikre bedre arbejdsvilkår for de 720.000 fuldtidsbeskæftigede ansatte. Det bliver en af efterårets højest prioriterede opgaver.

Som Mette Frederiksen understregede på Socialdemokratiets sommergruppemøde for nylig, er der ”brug for en nærhedsreform, hvor vi skruer ned for detailstyring og op for faglighed, menneskelighed og ledelse”.

Ud over øget tillid og større frihed til at løse opgaverne fremhæver Bente Sorgenfrey to positive erfaringer fra coronakrisen, som hun også gerne ser foldet ud i regeringens nærhedsreform.

”For det første har man på daginstitutioner, plejehjem, teknisk forvaltning og andre steder haft et meget skarpt fokus på kerneopgaven og så skåret nogle andre ting fra. Det har mange steder givet en aha-oplevelse med hensyn til, hvad de er sat i verden for at skulle løse. Lad os få mere fokus på dét og blive mere skarpe på, hvad der er kerneopgaven,” siger Bente Sorgenfrey.

For det andet fremhæver hun øget samarbejde på tværs af siloer og faggrænser for at sikre mere sammenhæng i indsatsen for borgerne.

”Vi har set det i for eksempel hospitalssektoren. Da der virkelig skulle sættes ind med testkapacitet, skelede man ikke til faggrænser, men sendte folk af sted til testcentrene, uanset om det var læger, sygeplejersker eller bioanalytikere, for at få dem til at fungere fra dag ét. Hvis vi kan holde fast i den tværfaglighed og samarbejde på tværs, kan vi give borgerne bedre velfærd og ydelser,” siger Sorgenfrey.