Anbragte børns formand: Giv os et stærkere fundament i livet

POLITIK OG VELFÆRD Anbragte børn bliver i hele opvæksten karakteriseret gennem deres tab, traumer og udfordringer. Den kommende barnets lov bør skifte fokus og sigte efter at give anbragte børn en opvækst, der danner dem som mennesker, mener formanden for De Anbragtes Vilkår, David Adrian Pedersen. 

MM Special: Barnets lov

For hvert eneste af Danmarks 13.600 anbragte børn er livet begyndt med et stempel i panden. Anbragte børn er ikke som andre børn, for de er netop anbragte.

Det mærker anbragte børn gennem hele opvæksten, og det præger dem dybt ind i voksenlivet.

”I Danmark har vi to standarder for et børneliv. Der er børn, og så er der anbragte børn. De anbragte børn skal have hjælp, de skal behandles, og de skal særliggøres. De skal have et andet liv end andre børn,” siger David Adrian Pedersen, formand for organisationen De Anbragtes Vilkår, og fortsætter: 

”Vi skaber ikke lige så trygge, sammenhængende og meningsfulde børneliv for anbragte børn som for vores egne børn.” 

David Adrian Pedersen formand for organisationen De Anbragtes Vilkår og står han som afsender på De Anbragtes Vilkårs henvendelse til regering og Folketing. Den har organisationen sendt i forbindelse med regeringens forarbejder til den kommende ’barnets lov’.

”Hvis du gennem hele barndommen får at vide, at du er udfordret, at du ikke kan det samme som andre børn, så er det i sig selv en dårlig begyndelse på livet. Den indstilling er vores hovedkritik af systemet, som det fungerer i dag,” siger han.

Man kunne have troet, at en interesseorganisation som De Anbragtes Vilkår i første omgang ville pege på behovet for flere ressourcer. Men det er ikke her, David Adrian Pedersen begynder, når Mandag Morgen beder ham pege på de tre vigtigste kritikpunkter i den liste med i alt 29 anbefalinger, som han og De Anbragtes vilkår har med i henvendelsen til politikerne.

”Vi har en faglighed i anbringelsen, der kredser om det traumatiserede barn, men den tilgang skaber tunnelsyn, der gør, at man kun ser barnets problemer og aldrig når at vende blikket for at se på de omgivelser, vi giver de anbragte børn,” siger David Adrian Pedersen.

Fra anbringelse til dannelse

For ham er det allervigtigste ikke begyndelsen, det vil sige anbringelsen, men slutmålet. En anbringelse skal ikke være et indgreb, men et første skridt på vejen til en ny tilværelse. Det kræver lige så ambitiøse mål som for andre børn, men i dag strander indsatsen ofte ved processen, mens målet, et godt voksenliv, tabes af syne.

”I Danmark anbringer vi for at fjerne barnet fra den ulykkelige situation hjemme hos forældrene. Men der bliver ikke set nok på, hvad der skal komme bagefter. Vi er først nu begyndt at tale om kvalitet i anbringelsen, så den kan blive det gode fundament, barnet kan bygge sit voksenliv på. Det handler om at vokse op og kunne blive et dannet menneske,” siger David Adrian Pedersen.

Det lyder, som om det kan være svært at skrive ind i barnets lov? 

”Vi har et system, der alt for ofte ikke giver anbragte børn samme almene menneskelige dannelse som andre børn. Det skal vi prøve at bringe ind i lovgivningen. Man kan begynde med at knytte en betydningsfuld voksen til anbragte børn, som kan følge barnet på tværs af forskellige sammenhænge i barnets opvækst,” siger han.

Hvorfor er det vigtigt med en fast voksen?

”Når vi ikke har en fast voksen gennem børnelivet, men skifter relationer hele tiden, lærer man også, at relationer er noget midlertidigt, at relationer ikke er noget, man kan regne med. Vi efterlyser et fokus på at skabe stabile relationer for anbragte børn.”

Styrk tilknytningen

Ønsket om en fast voksen er den første af de 29 anbefalinger, Folketingets politikere har modtaget fra De Anbragtes Vilkår. 

De Anbragtes Vilkår brev til politikerne på Christiansborg

Kære politikere … 

De Anbragtes Vilkår indleder deres i alt 29 anbefalinger til en kommende barnets lov med et brev til politikerne. For dem er målet, at alle anbragte børn får en tryg barndom.

Brevet, der er underskrevet af formanden, David Adrian Pedersen, henviser til forstemmende statistikker, der viser, at ”kun en tredjedel af børn og unge mellem 11 og 17 år føler sig inddraget i deres egen sag, og kun 39 procent af børn og unge på døgninstitutioner føler sig trygge”. 

De 29 anbefalinger er inddelt, så de passer til de tre spor, regeringen arbejder med. Der er både anbefalinger til politikerne på Christiansborg og til praktikerne ude omkring i landet.

Vi gengiver her 12 af de 29 anbefalinger, som er opdelt efter de tre spor, regeringen arbejder med i den kommende Barnets lov.

Regeringens spor 1: Flere tidligere anbringelser og bedre kvalitet 

1: Hjælp mig til at få en voksen, jeg stoler på, og som bliver i mit liv – også når der sker forandring 

2: Lav en ny type handleplan, der flytter ansvaret fra mig til den voksne 

3: Giv mine forældre støtte, så de kan skabe de bedste rammer for samvær med mig 

4: Spørg mig, om jeg har en voksen, jeg føler mig tryg ved 

Regeringens spor 2: Barnets stemme 

1: Hjælp mig til at lære mine rettigheder at kende, så jeg kan indgå i en ligeværdig 

samtale med kommunen 

2: Hjælp mig med at finde ud af, om og hvordan tidligere anbragte kan være en støtte for mig 

3: Giv mig en Barnets Livsbog, så jeg kan huske vigtige begivenheder i mit liv 

4: Investér i værktøjer, der kan styrke de voksnes inddragelse af mig i mit liv 

Regeringens spor 3: Overgang til voksenlivet 

1: Giv mig mulighed for at få et hjem, en uddannelse og en stabil relation, jeg kan trække på 

2: Giv mig ret til at modtage efterværn, så jeg kan komme godt i gang med voksenlivet 

3: Hjælp mig med at få en uddannelsesplan 

4: Hjælp mig tidligere i gang med at forberede et trygt og godt voksenliv 

 Kilde: De Anbragtes Vilkår: ’Alle børn fortjener en tryg barndom’, 2020.  

Målet er, at det skal være lettere at knytte en gennemgående betydningsfuld voksen til hvert af de anbragte børn, som kan være der, også i de tilfælde, hvor barnet må flytte og skifte opholdssted. Denne faste voksne skal være et fast holdepunkt i anbragte børns liv.

Anbefaling nummer fire handler om, at anbragte børn igennem deres opvækst bliver spurgt, om de har en voksen, de føler sig trygge ved.

Lige her griber David Adrian Pedersen og De Anbragtes Vilkår ind i noget af det mest afgørende for anbragte børn: tilknytningen. 

”Det er svært at slå rod, fordi der er så meget midlertidighed,” siger David Adrian Pedersen. 

Byg netværk

Det kortvarige og midlertidige har ikke bare betydning i forhold til de voksne, men også i forhold til andre børn.  

”Det er svært at danne netværk med andre børn og unge, når man skifter bopæl så mange gange, som anbragte børn og unge gør det. Det gør det sværere at få et fritidsjob eller deltage i fritidsliv sammen med andre unge. Vi ved, at halvdelen af alle anbragte børn ikke er sammen med venner uden for anbringelsesstedet,” siger David Adrian Pedersen.

Der er altså nogle meget gode grunde til, at David Adrian Pedersen taler om faste voksne, netværk og tilknytninger, der varer ved. 

”De tætte relationer og vedvarende relationer til andre er også afgørende for at kunne skabe sig en livsfortælling. Det er vigtigt, at man kan gå tilbage i sine relationer, og bekræfte erindringer og sin egen livsfortælling. De vedvarende relationer er med til at skabe en bred og meningsfuld identitet, sådan som det sker for andre børn og unge. Det bliver rodløst og identitetsløst for mange anbragte børn,” siger han.

Der er i bund og grund brug for det, David Adrian Pedersen kalder et ”omdesign” af den måde, Danmark anbringer på. I hele opvæksten skal der være fokus på at give børnene det bedst mulige ståsted som voksne, et rigtigt hjem med relationelle muligheder og adgange til lokalsamfund, der ligner dem, andre børn får skabt rundt om sig i løbet af deres opvækst. 

Den sværeste fødselsdag 

For David Adrian Pedersen og De Anbragtes Vilkår er det også afgørende, at støtten ikke slutter, når den unge fylder 18 eller 23.

”Jeg håber virkelig, barnets lov vil skabe en ny og mere solid bro ind i voksenlivet for anbragte unge. Hvis ikke vi får forbedret det nuværende system, så vil det være en falliterklæring for det ansvar, samfundet tager på sig,” siger han. Anbefaling 3: Fortsat hjælp efter barnet fylder 18 år  

Problemet er, at mange anbragte unge begynder deres voksenliv på et langt mere usikkert fundament end deres jævnaldrende. Kun halvdelen har afsluttet folkeskolen med afgangseksamen efter 9. klasse, og ser man seks år frem i deres liv, har kun hver fjerde gennemført en ungdomsuddannelse.

”Vi må ikke slippe de unge, når de fylder 18, men hjælpe dem i gang med et voksenliv, som andre unge får fra deres forældre. Vi mener, de unge skal have ret til at modtage efterværn, når de fylder 18,” siger David Adrian Pedersen.

Også her mener han, der skal være fokus på målet for de unge, frem for at lade indsatsen strande ved et fokus på processen, som det ofte sker i dag.

”Det kan ofte handle for meget om processer og for lidt om målet. For os at se må der være tre mål, som basalt grundlag ind i voksenlivet: Vi skal sikre, de unge får et sted at bo, og at de er i gang med en uddannelse eller har fået et job, og så skal vi hjælpe dem til et stabilt og kapabelt netværk,” siger han.

Hvorfor er det samfundets opgave at hjælpe, når de unge er blevet voksne?

”Fordi samfundet har taget ansvaret på sig. Og fordi systemet i dag påvirker den unges livsbetingelser, nogle gange til den gode og andre gange til den dårlige side,” siger David Adrian Pedersen og fortsætter:

”Tænk på, at mange andre unge først flytter hjemmefra, når de bliver 21, de får altså støtte fra deres forældre i de første år af deres voksenliv og også i årene bagefter. Men som anbragt har man ikke den støtte, og mange har samtidig et mange gange dårligere udgangspunkt for at komme i gang med deres voksenliv.” 



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede? Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede? Næste artikel Fortsat hjælp efter barnet fylder 18 år  Fortsat hjælp efter barnet fylder 18 år
Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktørstå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.