Anbragte børns formand: Giv os et stærkere fundament i livet

POLITIK OG VELFÆRD Anbragte børn bliver i hele opvæksten karakteriseret gennem deres tab, traumer og udfordringer. Den kommende barnets lov bør skifte fokus og sigte efter at give anbragte børn en opvækst, der danner dem som mennesker, mener formanden for De Anbragtes Vilkår, David Adrian Pedersen. 

Foto: Arthur Gammelbeeck
Jens ReiermannTorben K. Andersen

MM Special: Barnets lov

Mette Frederiksens ønske om at blive børnenes statsminister har sat fingeren på samfundets dårlige samvittighed. En reform er tiltrængt, og hvis den skal virke efter hensigten, må regeringen lytte til de mennesker, som er tættest på udfordringerne: De anbragte børn og fagpersonerne.

Mette Frederiksen skal til børneeksamen

Anbragte børns formand: Giv os et stærkere fundament i livet 

Anbefaling 1: Mindre bureaukrati og tættere menneskelig kontakt  

Anbefaling 2: Sæt uddannelse først 

Anbefaling 3: Fortsat hjælp efter barnet fylder 18 år  

For hvert eneste af Danmarks 13.600 anbragte børn er livet begyndt med et stempel i panden. Anbragte børn er ikke som andre børn, for de er netop anbragte.

Det mærker anbragte børn gennem hele opvæksten, og det præger dem dybt ind i voksenlivet.

”I Danmark har vi to standarder for et børneliv. Der er børn, og så er der anbragte børn. De anbragte børn skal have hjælp, de skal behandles, og de skal særliggøres. De skal have et andet liv end andre børn,” siger David Adrian Pedersen, formand for organisationen De Anbragtes Vilkår, og fortsætter: 

”Vi skaber ikke lige så trygge, sammenhængende og meningsfulde børneliv for anbragte børn som for vores egne børn.” 

David Adrian Pedersen formand for organisationen De Anbragtes Vilkår og står han som afsender på De Anbragtes Vilkårs henvendelse til regering og Folketing. Den har organisationen sendt i forbindelse med regeringens forarbejder til den kommende ’barnets lov’.

”Hvis du gennem hele barndommen får at vide, at du er udfordret, at du ikke kan det samme som andre børn, så er det i sig selv en dårlig begyndelse på livet. Den indstilling er vores hovedkritik af systemet, som det fungerer i dag,” siger han.

Man kunne have troet, at en interesseorganisation som De Anbragtes Vilkår i første omgang ville pege på behovet for flere ressourcer. Men det er ikke her, David Adrian Pedersen begynder, når Mandag Morgen beder ham pege på de tre vigtigste kritikpunkter i den liste med i alt 29 anbefalinger, som han og De Anbragtes vilkår har med i henvendelsen til politikerne.

”Vi har en faglighed i anbringelsen, der kredser om det traumatiserede barn, men den tilgang skaber tunnelsyn, der gør, at man kun ser barnets problemer og aldrig når at vende blikket for at se på de omgivelser, vi giver de anbragte børn,” siger David Adrian Pedersen.

Fra anbringelse til dannelse

For ham er det allervigtigste ikke begyndelsen, det vil sige anbringelsen, men slutmålet. En anbringelse skal ikke være et indgreb, men et første skridt på vejen til en ny tilværelse. Det kræver lige så ambitiøse mål som for andre børn, men i dag strander indsatsen ofte ved processen, mens målet, et godt voksenliv, tabes af syne.

”I Danmark anbringer vi for at fjerne barnet fra den ulykkelige situation hjemme hos forældrene. Men der bliver ikke set nok på, hvad der skal komme bagefter. Vi er først nu begyndt at tale om kvalitet i anbringelsen, så den kan blive det gode fundament, barnet kan bygge sit voksenliv på. Det handler om at vokse op og kunne blive et dannet menneske,” siger David Adrian Pedersen.

Det lyder, som om det kan være svært at skrive ind i barnets lov? 

”Vi har et system, der alt for ofte ikke giver anbragte børn samme almene menneskelige dannelse som andre børn. Det skal vi prøve at bringe ind i lovgivningen. Man kan begynde med at knytte en betydningsfuld voksen til anbragte børn, som kan følge barnet på tværs af forskellige sammenhænge i barnets opvækst,” siger han.

Hvorfor er det vigtigt med en fast voksen?

”Når vi ikke har en fast voksen gennem børnelivet, men skifter relationer hele tiden, lærer man også, at relationer er noget midlertidigt, at relationer ikke er noget, man kan regne med. Vi efterlyser et fokus på at skabe stabile relationer for anbragte børn.”

Styrk tilknytningen

Ønsket om en fast voksen er den første af de 29 anbefalinger, Folketingets politikere har modtaget fra De Anbragtes Vilkår. 

De Anbragtes Vilkår brev til politikerne på Christiansborg

Kære politikere … 

De Anbragtes Vilkår indleder deres i alt 29 anbefalinger til en kommende barnets lov med et brev til politikerne. For dem er målet, at alle anbragte børn får en tryg barndom.

Brevet, der er underskrevet af formanden, David Adrian Pedersen, henviser til forstemmende statistikker, der viser, at ”kun en tredjedel af børn og unge mellem 11 og 17 år føler sig inddraget i deres egen sag, og kun 39 procent af børn og unge på døgninstitutioner føler sig trygge”. 

De 29 anbefalinger er inddelt, så de passer til de tre spor, regeringen arbejder med. Der er både anbefalinger til politikerne på Christiansborg og til praktikerne ude omkring i landet.

Vi gengiver her 12 af de 29 anbefalinger, som er opdelt efter de tre spor, regeringen arbejder med i den kommende Barnets lov.

Regeringens spor 1: Flere tidligere anbringelser og bedre kvalitet 

1: Hjælp mig til at få en voksen, jeg stoler på, og som bliver i mit liv – også når der sker forandring 

2: Lav en ny type handleplan, der flytter ansvaret fra mig til den voksne 

3: Giv mine forældre støtte, så de kan skabe de bedste rammer for samvær med mig 

4: Spørg mig, om jeg har en voksen, jeg føler mig tryg ved 

Regeringens spor 2: Barnets stemme 

1: Hjælp mig til at lære mine rettigheder at kende, så jeg kan indgå i en ligeværdig 

samtale med kommunen 

2: Hjælp mig med at finde ud af, om og hvordan tidligere anbragte kan være en støtte for mig 

3: Giv mig en Barnets Livsbog, så jeg kan huske vigtige begivenheder i mit liv 

4: Investér i værktøjer, der kan styrke de voksnes inddragelse af mig i mit liv 

Regeringens spor 3: Overgang til voksenlivet 

1: Giv mig mulighed for at få et hjem, en uddannelse og en stabil relation, jeg kan trække på 

2: Giv mig ret til at modtage efterværn, så jeg kan komme godt i gang med voksenlivet 

3: Hjælp mig med at få en uddannelsesplan 

4: Hjælp mig tidligere i gang med at forberede et trygt og godt voksenliv 

 Kilde: De Anbragtes Vilkår: ’Alle børn fortjener en tryg barndom’, 2020.  

Målet er, at det skal være lettere at knytte en gennemgående betydningsfuld voksen til hvert af de anbragte børn, som kan være der, også i de tilfælde, hvor barnet må flytte og skifte opholdssted. Denne faste voksne skal være et fast holdepunkt i anbragte børns liv.

Anbefaling nummer fire handler om, at anbragte børn igennem deres opvækst bliver spurgt, om de har en voksen, de føler sig trygge ved.

Lige her griber David Adrian Pedersen og De Anbragtes Vilkår ind i noget af det mest afgørende for anbragte børn: tilknytningen. 

”Det er svært at slå rod, fordi der er så meget midlertidighed,” siger David Adrian Pedersen. 

Byg netværk

Det kortvarige og midlertidige har ikke bare betydning i forhold til de voksne, men også i forhold til andre børn.  

”Det er svært at danne netværk med andre børn og unge, når man skifter bopæl så mange gange, som anbragte børn og unge gør det. Det gør det sværere at få et fritidsjob eller deltage i fritidsliv sammen med andre unge. Vi ved, at halvdelen af alle anbragte børn ikke er sammen med venner uden for anbringelsesstedet,” siger David Adrian Pedersen.

Der er altså nogle meget gode grunde til, at David Adrian Pedersen taler om faste voksne, netværk og tilknytninger, der varer ved. 

”De tætte relationer og vedvarende relationer til andre er også afgørende for at kunne skabe sig en livsfortælling. Det er vigtigt, at man kan gå tilbage i sine relationer, og bekræfte erindringer og sin egen livsfortælling. De vedvarende relationer er med til at skabe en bred og meningsfuld identitet, sådan som det sker for andre børn og unge. Det bliver rodløst og identitetsløst for mange anbragte børn,” siger han.

Der er i bund og grund brug for det, David Adrian Pedersen kalder et ”omdesign” af den måde, Danmark anbringer på. I hele opvæksten skal der være fokus på at give børnene det bedst mulige ståsted som voksne, et rigtigt hjem med relationelle muligheder og adgange til lokalsamfund, der ligner dem, andre børn får skabt rundt om sig i løbet af deres opvækst. 

Den sværeste fødselsdag 

For David Adrian Pedersen og De Anbragtes Vilkår er det også afgørende, at støtten ikke slutter, når den unge fylder 18 eller 23.

”Jeg håber virkelig, barnets lov vil skabe en ny og mere solid bro ind i voksenlivet for anbragte unge. Hvis ikke vi får forbedret det nuværende system, så vil det være en falliterklæring for det ansvar, samfundet tager på sig,” siger han. Anbefaling 3: Fortsat hjælp efter barnet fylder 18 år  

Problemet er, at mange anbragte unge begynder deres voksenliv på et langt mere usikkert fundament end deres jævnaldrende. Kun halvdelen har afsluttet folkeskolen med afgangseksamen efter 9. klasse, og ser man seks år frem i deres liv, har kun hver fjerde gennemført en ungdomsuddannelse.

”Vi må ikke slippe de unge, når de fylder 18, men hjælpe dem i gang med et voksenliv, som andre unge får fra deres forældre. Vi mener, de unge skal have ret til at modtage efterværn, når de fylder 18,” siger David Adrian Pedersen.

Også her mener han, der skal være fokus på målet for de unge, frem for at lade indsatsen strande ved et fokus på processen, som det ofte sker i dag.

”Det kan ofte handle for meget om processer og for lidt om målet. For os at se må der være tre mål, som basalt grundlag ind i voksenlivet: Vi skal sikre, de unge får et sted at bo, og at de er i gang med en uddannelse eller har fået et job, og så skal vi hjælpe dem til et stabilt og kapabelt netværk,” siger han.

Hvorfor er det samfundets opgave at hjælpe, når de unge er blevet voksne?

”Fordi samfundet har taget ansvaret på sig. Og fordi systemet i dag påvirker den unges livsbetingelser, nogle gange til den gode og andre gange til den dårlige side,” siger David Adrian Pedersen og fortsætter:

”Tænk på, at mange andre unge først flytter hjemmefra, når de bliver 21, de får altså støtte fra deres forældre i de første år af deres voksenliv og også i årene bagefter. Men som anbragt har man ikke den støtte, og mange har samtidig et mange gange dårligere udgangspunkt for at komme i gang med deres voksenliv.” 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu