Anbragte børns formand: Giv os et stærkere fundament i livet

POLITIK OG VELFÆRD Anbragte børn bliver i hele opvæksten karakteriseret gennem deres tab, traumer og udfordringer. Den kommende barnets lov bør skifte fokus og sigte efter at give anbragte børn en opvækst, der danner dem som mennesker, mener formanden for De Anbragtes Vilkår, David Adrian Pedersen. 

MM Special: Barnets lov

For hvert eneste af Danmarks 13.600 anbragte børn er livet begyndt med et stempel i panden. Anbragte børn er ikke som andre børn, for de er netop anbragte.

Det mærker anbragte børn gennem hele opvæksten, og det præger dem dybt ind i voksenlivet.

”I Danmark har vi to standarder for et børneliv. Der er børn, og så er der anbragte børn. De anbragte børn skal have hjælp, de skal behandles, og de skal særliggøres. De skal have et andet liv end andre børn,” siger David Adrian Pedersen, formand for organisationen De Anbragtes Vilkår, og fortsætter: 

”Vi skaber ikke lige så trygge, sammenhængende og meningsfulde børneliv for anbragte børn som for vores egne børn.” 

David Adrian Pedersen formand for organisationen De Anbragtes Vilkår og står han som afsender på De Anbragtes Vilkårs henvendelse til regering og Folketing. Den har organisationen sendt i forbindelse med regeringens forarbejder til den kommende ’barnets lov’.

”Hvis du gennem hele barndommen får at vide, at du er udfordret, at du ikke kan det samme som andre børn, så er det i sig selv en dårlig begyndelse på livet. Den indstilling er vores hovedkritik af systemet, som det fungerer i dag,” siger han.

Man kunne have troet, at en interesseorganisation som De Anbragtes Vilkår i første omgang ville pege på behovet for flere ressourcer. Men det er ikke her, David Adrian Pedersen begynder, når Mandag Morgen beder ham pege på de tre vigtigste kritikpunkter i den liste med i alt 29 anbefalinger, som han og De Anbragtes vilkår har med i henvendelsen til politikerne.

”Vi har en faglighed i anbringelsen, der kredser om det traumatiserede barn, men den tilgang skaber tunnelsyn, der gør, at man kun ser barnets problemer og aldrig når at vende blikket for at se på de omgivelser, vi giver de anbragte børn,” siger David Adrian Pedersen.

Fra anbringelse til dannelse

For ham er det allervigtigste ikke begyndelsen, det vil sige anbringelsen, men slutmålet. En anbringelse skal ikke være et indgreb, men et første skridt på vejen til en ny tilværelse. Det kræver lige så ambitiøse mål som for andre børn, men i dag strander indsatsen ofte ved processen, mens målet, et godt voksenliv, tabes af syne.

”I Danmark anbringer vi for at fjerne barnet fra den ulykkelige situation hjemme hos forældrene. Men der bliver ikke set nok på, hvad der skal komme bagefter. Vi er først nu begyndt at tale om kvalitet i anbringelsen, så den kan blive det gode fundament, barnet kan bygge sit voksenliv på. Det handler om at vokse op og kunne blive et dannet menneske,” siger David Adrian Pedersen.

Det lyder, som om det kan være svært at skrive ind i barnets lov? 

”Vi har et system, der alt for ofte ikke giver anbragte børn samme almene menneskelige dannelse som andre børn. Det skal vi prøve at bringe ind i lovgivningen. Man kan begynde med at knytte en betydningsfuld voksen til anbragte børn, som kan følge barnet på tværs af forskellige sammenhænge i barnets opvækst,” siger han.

Hvorfor er det vigtigt med en fast voksen?

”Når vi ikke har en fast voksen gennem børnelivet, men skifter relationer hele tiden, lærer man også, at relationer er noget midlertidigt, at relationer ikke er noget, man kan regne med. Vi efterlyser et fokus på at skabe stabile relationer for anbragte børn.”

Styrk tilknytningen

Ønsket om en fast voksen er den første af de 29 anbefalinger, Folketingets politikere har modtaget fra De Anbragtes Vilkår. 

De Anbragtes Vilkår brev til politikerne på Christiansborg

Kære politikere … 

De Anbragtes Vilkår indleder deres i alt 29 anbefalinger til en kommende barnets lov med et brev til politikerne. For dem er målet, at alle anbragte børn får en tryg barndom.

Brevet, der er underskrevet af formanden, David Adrian Pedersen, henviser til forstemmende statistikker, der viser, at ”kun en tredjedel af børn og unge mellem 11 og 17 år føler sig inddraget i deres egen sag, og kun 39 procent af børn og unge på døgninstitutioner føler sig trygge”. 

De 29 anbefalinger er inddelt, så de passer til de tre spor, regeringen arbejder med. Der er både anbefalinger til politikerne på Christiansborg og til praktikerne ude omkring i landet.

Vi gengiver her 12 af de 29 anbefalinger, som er opdelt efter de tre spor, regeringen arbejder med i den kommende Barnets lov.

Regeringens spor 1: Flere tidligere anbringelser og bedre kvalitet 

1: Hjælp mig til at få en voksen, jeg stoler på, og som bliver i mit liv – også når der sker forandring 

2: Lav en ny type handleplan, der flytter ansvaret fra mig til den voksne 

3: Giv mine forældre støtte, så de kan skabe de bedste rammer for samvær med mig 

4: Spørg mig, om jeg har en voksen, jeg føler mig tryg ved 

Regeringens spor 2: Barnets stemme 

1: Hjælp mig til at lære mine rettigheder at kende, så jeg kan indgå i en ligeværdig 

samtale med kommunen 

2: Hjælp mig med at finde ud af, om og hvordan tidligere anbragte kan være en støtte for mig 

3: Giv mig en Barnets Livsbog, så jeg kan huske vigtige begivenheder i mit liv 

4: Investér i værktøjer, der kan styrke de voksnes inddragelse af mig i mit liv 

Regeringens spor 3: Overgang til voksenlivet 

1: Giv mig mulighed for at få et hjem, en uddannelse og en stabil relation, jeg kan trække på 

2: Giv mig ret til at modtage efterværn, så jeg kan komme godt i gang med voksenlivet 

3: Hjælp mig med at få en uddannelsesplan 

4: Hjælp mig tidligere i gang med at forberede et trygt og godt voksenliv 

 Kilde: De Anbragtes Vilkår: ’Alle børn fortjener en tryg barndom’, 2020.  

Målet er, at det skal være lettere at knytte en gennemgående betydningsfuld voksen til hvert af de anbragte børn, som kan være der, også i de tilfælde, hvor barnet må flytte og skifte opholdssted. Denne faste voksne skal være et fast holdepunkt i anbragte børns liv.

Anbefaling nummer fire handler om, at anbragte børn igennem deres opvækst bliver spurgt, om de har en voksen, de føler sig trygge ved.

Lige her griber David Adrian Pedersen og De Anbragtes Vilkår ind i noget af det mest afgørende for anbragte børn: tilknytningen. 

”Det er svært at slå rod, fordi der er så meget midlertidighed,” siger David Adrian Pedersen. 

Byg netværk

Det kortvarige og midlertidige har ikke bare betydning i forhold til de voksne, men også i forhold til andre børn.  

”Det er svært at danne netværk med andre børn og unge, når man skifter bopæl så mange gange, som anbragte børn og unge gør det. Det gør det sværere at få et fritidsjob eller deltage i fritidsliv sammen med andre unge. Vi ved, at halvdelen af alle anbragte børn ikke er sammen med venner uden for anbringelsesstedet,” siger David Adrian Pedersen.

Der er altså nogle meget gode grunde til, at David Adrian Pedersen taler om faste voksne, netværk og tilknytninger, der varer ved. 

”De tætte relationer og vedvarende relationer til andre er også afgørende for at kunne skabe sig en livsfortælling. Det er vigtigt, at man kan gå tilbage i sine relationer, og bekræfte erindringer og sin egen livsfortælling. De vedvarende relationer er med til at skabe en bred og meningsfuld identitet, sådan som det sker for andre børn og unge. Det bliver rodløst og identitetsløst for mange anbragte børn,” siger han.

Der er i bund og grund brug for det, David Adrian Pedersen kalder et ”omdesign” af den måde, Danmark anbringer på. I hele opvæksten skal der være fokus på at give børnene det bedst mulige ståsted som voksne, et rigtigt hjem med relationelle muligheder og adgange til lokalsamfund, der ligner dem, andre børn får skabt rundt om sig i løbet af deres opvækst. 

Den sværeste fødselsdag 

For David Adrian Pedersen og De Anbragtes Vilkår er det også afgørende, at støtten ikke slutter, når den unge fylder 18 eller 23.

”Jeg håber virkelig, barnets lov vil skabe en ny og mere solid bro ind i voksenlivet for anbragte unge. Hvis ikke vi får forbedret det nuværende system, så vil det være en falliterklæring for det ansvar, samfundet tager på sig,” siger han. Anbefaling 3: Fortsat hjælp efter barnet fylder 18 år  

Problemet er, at mange anbragte unge begynder deres voksenliv på et langt mere usikkert fundament end deres jævnaldrende. Kun halvdelen har afsluttet folkeskolen med afgangseksamen efter 9. klasse, og ser man seks år frem i deres liv, har kun hver fjerde gennemført en ungdomsuddannelse.

”Vi må ikke slippe de unge, når de fylder 18, men hjælpe dem i gang med et voksenliv, som andre unge får fra deres forældre. Vi mener, de unge skal have ret til at modtage efterværn, når de fylder 18,” siger David Adrian Pedersen.

Også her mener han, der skal være fokus på målet for de unge, frem for at lade indsatsen strande ved et fokus på processen, som det ofte sker i dag.

”Det kan ofte handle for meget om processer og for lidt om målet. For os at se må der være tre mål, som basalt grundlag ind i voksenlivet: Vi skal sikre, de unge får et sted at bo, og at de er i gang med en uddannelse eller har fået et job, og så skal vi hjælpe dem til et stabilt og kapabelt netværk,” siger han.

Hvorfor er det samfundets opgave at hjælpe, når de unge er blevet voksne?

”Fordi samfundet har taget ansvaret på sig. Og fordi systemet i dag påvirker den unges livsbetingelser, nogle gange til den gode og andre gange til den dårlige side,” siger David Adrian Pedersen og fortsætter:

”Tænk på, at mange andre unge først flytter hjemmefra, når de bliver 21, de får altså støtte fra deres forældre i de første år af deres voksenliv og også i årene bagefter. Men som anbragt har man ikke den støtte, og mange har samtidig et mange gange dårligere udgangspunkt for at komme i gang med deres voksenliv.” 



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede? Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede? Næste artikel Fortsat hjælp efter barnet fylder 18 år  Fortsat hjælp efter barnet fylder 18 år
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.