Bæredygtige storbyer kender sine græsrødder

En bæredygtig samfundsudvikling tager udgangspunkt i bæredygtige byer. Men byudvikling handler om mere end infrastruktur og grønne miljøteknologiske løsninger. Borgerne og græsrødder skal også med ombord.

For nyligt blev jeg bedt om at holde oplæg på en Co-create Construction konference om Hovedstadsområdets grønne vækstspring. For ligesom en række andre storbyer rundt omkring i verden, har også København indset, at grøn vækst ikke begrænser økonomisk vækst, men tværtimod kan sætte skub i økonomien og samtidig hæve vores livskvalitet.

For eksempel lancerede New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, i 2007 ”Green Apple”-strategien – en ambitiøs 127-punktsplan med forbedringstiltag inden for bolig, transport, vand, udendørsarealer og energiforbrug, som tilsammen skal gøre New York til den grønneste by i verden i 2030.

Også Københavns kommune har et ambitiøst mål om at blive CO2-neutral senest i 2025. Men Københavns overborgmester, Frank Jensen, vil også mere end det. Ambitionen om at gøre København til en bæredygtig metropol skal også bruges til at udbrede kendskabet til de grønne løsninger, vi selv udvikler og bruger, og som danske forskere og virksomheder udvikler og producerer, til andre dele af verden.

”Der bliver lagt mærke til vores grønne måde at bygge og at investere på. Vores model bliver med andre ord brugt, når storbyer investerer i f.eks. grønt byggeri. Den vej rundt kan man sige, at den udenrigspolitik, København fører på det her område, både er eksportfremme og erhvervspolitik, der vil kunne gavne fx danske entreprenører”, forklarede Frank Jensen på konferencen.

Og der er god brug for bæredygtige modeller for byudvikling. For med den igangværende globale befolkningstilvækst (+77 millioner om året), er urbanisering én af de megatrends, der kommer til at præge samfundsudviklingen på godt og ondt. Allerede nu bor mere end halvdelen af verdens befolkning i byerne, og byerne er både kilden til størstedelen af verdens vækst, men også størstedelen af verdens CO2-udledning. En bæredygtig samfundsudvikling må derfor tage afsæt i bæredygtige byer.

Borgere og ildsjæle skal med

Mit bidrag til konferencen var at sætte lys på De Nye Pionerer i byen. At sætte bæredygtig udvikling i et bredere perspektiv hvor finansiel-, æstetisk-, miljø- og socialkapital bliver bragt i samspil. For der er ingen tvivl om, at infrastrukturprojekter og miljøtekniske løsninger er nødvendige for at skabe en bæredygtig metropol. Men det er også nødvendigt, at vi sikrer os, at de projekter og løsninger der bliver skabt rent faktisk bliver taget i brug, og at borgerne trives med dem! Det vidner mange af 1960’ernes og 1970’ernes modernistiske visioner om ensartede betonblokkvarterer kun alt for godt om.

Med andre ord: Missionen er kun halvt fuldført, hvis man ikke sørger for at aktivere, inddrage og understøtte borgernes idéer og engagement i arbejdet på at skabe en bæredygtig metropol, så den er åben og inkluderende. Kilden til nytænkning starter ofte med lokale initiativer fra engagerede borgere og sociale entreprenører.

Hvordan man kan inddrage borgerne er der heldigvis allerede flere gode eksempler på rundt omkring i verden, lige fra digitale platforme som Global Ideas Bank, MySociety, FixMyStreet og RecycleBank til byudviklingstiltag i Curitiba i Brasilien (også omtalt i mit tidligere blogindlæg) og i Bromley By Bow i England. Men altså også i København.

F.eks. inddrager Københavns Kommune med projektet Områdeløft beboerne, de lokale virksomheder, de lokale foreninger og organisationer i både planlægningen og gennemførelsen af forbedringer i belastede boligområder. Og der fokuseres lige så meget på sundhedsproblemer, fravær af kulturelle aktiviteter, arbejdsløshed og dårlig integration som på miljøproblemer og utidssvarende boliger.

Og på Sundholmen bidrager den socialøkonomiske virksomhed ByBi til den lokale byudvikling med bæredygtig biavl og honningproduktion, som genererer partnerskaber med lokale virksomheder (se også mit tidligere blogindlæg), og skaber beskæftigelse til områdets socialt udsatte.

På Nørrebro arbejder projektet SocialVentures2200 på at bidrage til en positiv udvikling i lokalområdet der fremmer inklusion og beskæftigelse af borgere, der har svært ved at finde sig en plads på det traditionelle arbejdsmarked. Det gør de bl.a. ved at tilbyde konkret hjælp – ikke blot rådgivning – til sociale iværksættere, og ved at styrke samarbejdet mellem foreninger, offentlige aktører, erhvervslivet og de sociale virksomheder.

Endelig har virksomheden Akzo Nobel i forbindelse med initiativet Givrum.nu stillet fire tomme bygninger på Amager til gratis rådighed for kreative iværksættere i foreningen PB43, så brugere, kunstnere og designere kan udfordre og nytænke brugen af pladsen og bygningerne, så det bidrager positivt til lokalområdet.

Gennem borgerinddragelse og partnerskaber på tværs af sektorer skabes der grobund for at ”bottom-up” græsrodsprojekter kan bidrage til bæredygtig udvikling af lokalområder og fremme inklusion og beskæftigelse af borgerne. For hvor vi andre måske ser tomme bygninger og uarbejdsdygtige mennesker, ser de sociale innovatører og lokale ildsjæle muligheder for at løse samfundsproblemer eller at udvikle nye markeder – måske endda til eksport.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Nye mødeformater skal sikre EU-resultater Næste artikel Privatskoler skal ikke kastreres, men kopieres

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.