Behov for radikal nytænkning i sundhedsvæsenet

Ledende eksperter efterlyser fundamentale forandringer og en nytænkning af hospitalernes opgaver, så læger og sygeplejersker sætter patienten i centrum for deres egen behandling. Patientinddragelse skal ind i kernen af hospitalernes opgaveløsning, lyder opfordringen.

Jens Reiermann

Der er behov for omfattende nytænkning af sundhedsvæsenets opgaver, så læger og sygeplejersker som noget helt naturligt inddrager patienterne i deres egen behandling. Det siger en række af landets fremtrædende eksperter, efter at en ny undersøgelse fra Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedssektoren (ViBIS) afslører, at kun et mindretal af lægerne i høj grad inddrager patienterne i deres egen behandling.

Dermed befinder praksis på landets hospitaler sig i lodret modstrid med regeringens erklærede sundhedspolitiske mål om, at ”den enkelte borger skal have hovedrollen i eget sygdomsforløb og inddrages fra start til slut”. Den manglende inddragelse af patienter kan ligefrem føre til behandlinger, som patienter ikke vil have.

”Det er lidt overraskende, at lægerne og sygeplejerskerne ikke inddrager patienterne i behandlingen, for vi ved, at den rigtige behandling i mange tilfælde afhænger af patientens egne præferencer,” siger Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet.
Han nævner som eksempel en situation, hvor en læge anbefaler en hofteoperation, men hvor patienten skal leve med den nye hofte og de mulige komplikationer, der måtte være efter en operation. Derfor kan lægen ikke alene træffe den ”rigtige” beslutning uden at inddrage patienten.

”En god læge og en god sygeplejerske skal ikke bare have de traditionelle sundhedsfaglige kompetencer, de skal også kunne kommunikere og inddrage patienterne i behandlingen,” konstaterer Kjeld Møller Pedersen.

I modsætning til den virkelighed, undersøgelsen gengiver, skal patientinddragelse trækkes helt ind i kernen af den opgave, hospitalerne selv mener, de skal løse. Og det kræver nytænkning af endog meget store dimensioner. Der skal ske ”en forandring af hospitalernes, lægernes og sygeplejerskernes egen opfattelse af de opgaver, der skal varetages,” siger Peter Kjær, leder af Center for Health Management ved CBS.

Selv om særligt læger kun i nogen grad inddrager patienter i behandlingen, viser undersøgelsen, at de fleste læger mener, at det er vigtigt at inddrage patienterne.

”Sundhedsvæsenet har ikke systematiseret inddragelsen, og derfor halter praksis efter den gode vilje,” siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Økonomien presser patientinddragelsen

Mens Møller Pedersen, Kjær og Søgaard peger på behovet for, at hospitalernes service også omfatter inddragelse, præges praksis af helt andre hensyn. Her dominerer hensyn til evidens, så behandlingen følger best practice, og ikke mindst hensyn til økonomi.

Hospitalerne arbejder stadig mere systematisk med de behandlinger, hvorfra resultaterne er bedst. Det sker i stigende grad ved at anvende standarder – de såkaldte pakkeforløb – der nøje beskriver det forløb, en patient skal gennemgå. Og selv om der er evidens for, at det giver en bedre behandling, forsvinder muligheden samtidig for at prioritere den enkelte patients individuelle behov. Det siger Kirsten Lomborg, der er professor i patientinddragelse ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Et eksempel er behandlingen af brystkræft, hvor der ofte skal foretages en operation. Her er det langtfra sikkert, at patienterne har de samme præferencer som kirurgerne. Tværtimod viser undersøgelser, at kvinder oftere foretrækker at få fjernet hele brystet, selv om kirurgerne tror, at kvinder ønsker så lille et operativt indgreb som muligt. Noget lignende gør sig ifølge Kirsten Lomborg gældende for mænd, der behandles for prostatakræft.

”Man kan ikke sige, at det ene valg er bedre end det andet. Derfor må patientens egne ønsker og behov være afgørende. Der er rigtig mange psykologiske mekanismer, og dem skal lægerne og sygeplejerskerne blive bedre til at lytte til, så de forstår, hvad der er på spil for patienten,” siger hun.

Den stigende udbredelse af de standardiserede behandlinger er også et resultat af en tættere styring af hospitalernes økonomi. De er en del af forklaringen på, at produktiviteten på danske hospitaler er steget meget. Den seneste opgørelse for årene 2010 og 2011 viser en stigning i produktiviteten på rekordhøje 5,3 pct.

”Incitamenterne er fantastiske og forfærdelige på samme tid. De virker, men de har også meget store bivirkninger,” siger Christina Holm-Petersen, der som seniorprojektleder ved KORA har forsket i, hvordan ledelse kan fremme brugerinddragelse.

Som et eksempel på, hvordan incitamenter ikke medtænker patienternes behov, nævner hun, at hospitalerne præmieres for at trække patienterne ind til kontrol på tidspunkter, der på forhånd er lagt fast i en kalender.

”Det er ikke nødvendigvis i patientens interesse. Patienten har måske mere brug for at møde frem, når noget presser sig på,” siger hun.

Personalet savner redskaber og tid

Selv peger læger og sygeplejersker i undersøgelsen fra ViBIS på en række barrierer, der står i vejen for inddragelse af patienternes viden og ønsker i hverdagen på hospitalerne. Først og fremmest savner de tid og ressourcer til at inddrage patienterne i behandlingen. Derudover efterspørger de mere viden om redskaber og metoder til inddragelse af patienter.

Den analyse bakker flere af eksperterne op om:

”Hvis lægerne og sygeplejerskerne skal inddrage patienterne mere, skal de have kompetencerne til det. Og det har mange af dem tydeligvis ikke. Derfor efterlyser de redskaber og metoder til at gøre det,” siger Jes Søgaard.

Erfaringer fra flere hospitaler viser da også, at redskaber, der guider læger og sygeplejersker i samtale med patienterne, har betydning. Det er en opgave for hospitalsledelserne at skabe de rigtige rammer og sørge for, at læger og sygeplejersker får metoder og praktiske redskaber til patientinddragelse.

”Der skal træffes nogle svære beslutninger, hvor der er mange psykologiske ting på spil for en patient. Nogle gange skal lægen eller sygeplejersken sætte ord på konsekvenser, som patienten ikke rigtig selv tør sætte ord på. Det kræver evner og kompetencer at gennemføre de samtaler, og det skal trænes. Det kan man ikke forvente, at den enkelte læge eller sygeplejerske selv udvikler,” siger Christina Holm-Petersen.

Patienten som partner

Aalborg Universitetshospital er et af de sygehuse, hvor ledelsen har taget fat på at styrke patienternes inddragelse i behandlingen. Det sker ud fra fokusgruppeinterview med patienter og pårørende og på grundlag af et etisk kodeks fra sommeren 2013, der siger, at patienten er en partner i behandlingen.

”Vi er nødt til at udfordre os selv og vores tro på, at vi altid ved, hvad der er det rigtige for patienten. Det er jo patienterne, der er eksperter i deres eget liv. Det nytter for eksempel ikke, at vi trækker patienterne ind til kontrol, hvis ikke de har brug for det, eller hvis deres egen læge i stedet kunne stå for kontrollen. For os handler det om, at vi får de rigtige patienter, det vil sige de patienter, der har brug for lige netop vores hjælp,” siger Lisbeth Kjær Lagoni, sygeplejefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital.

For hende er rutinerne en af de største udfordringer. Når læger og sygeplejersker i undersøgelsen fra ViBIS efterspørger tid, svarer Lisbeth Kjær Lagoni med at luge ud i arbejdsopgaverne.

”Vi plejer at måle patientens vægt, puls og blodtryk, men det kan de fleste patienter jo selv gøre og så bare aflevere deres data til os. Det giver os lidt ekstra tid, som vi kan bruge til at snakke og inddrage patienterne,” siger hun.

Lisbeth Kjær Lagoni tror på potentialet i at inddrage patienterne, også når hun tager de økonomiske briller på.

”Vores patienter fortæller os, at vi spørger dem om det samme igen og igen. Det har vi jo ikke tænkt over, for vi har bare gjort, som vi plejer. Nu koordinerer vi spørgsmål og henter på den måde mere tid til at inddrage patienterne,” siger hun og fortsætter: ”Jeg tror, patienterne kan fortælle om noget, vi ikke ser, fordi vi er blevet døve og blinde over for det problem, fordi vi bare gør, sådan som vi plejer at gøre.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu