En legeplads, belysning på en fodboldbane eller udendørs træningsfaciliteter i et grønt område.

Det sætter tydelige spor i lokalsamfundet, når borgmestre og byråd landet over lader borgerne selv bestemme over en lille del af de kommunale budgetter.

Det gør flere og flere kommuner ifølge en undersøgelse foretaget af professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet. Den viser, at borgerbudgetterne siden kommunalvalget i 2017 har fundet vej til hver femte kommune. En lille stigning i forhold til de fire år før valget, hvor kun hver sjette kommune afsatte penge til borgerbudgetter.

Udviklingen er tankevækkende, fordi netop råderetten over skattekronerne er en kerneopgave for de folkevalgte byrådspolitikere. Borgerbudgetterne betyder med andre ord, at politikerne overlader magt og indflydelse på en kerneopgave til borgerne.

Men for kommunerne, der arbejder med borgerbudgetter, er der ingen vej udenom. I deres egen opfattelse er de ikke længere bare en myndighed eller en udbyder af service på de store velfærdsområder som for eksempel skoler og plejecentre. Kommunerne er en del af mange lokale fællesskaber – og de skal være med til at skabe dem.

”Som kommune er vi en ramme for mange forskellige fællesskaber. Det vil vi gerne holde fast i og styrke. Hvis vi for alvor skal brede demokratiet ud, er vi som politikere nødt til at være mere opsøgende,” siger borgmester Hans Stavnsager (S), Faaborg-Midtfyn Kommune.

Med en årlig bevilling på 500.000 kroner er Faaborg-Midtfyn en af de kommuner, der lader lokale borgergrupper bestemme over flest af de kommunale skattekroner.

En vinder får det hele

Også i flere af de andre kommuner bliver borgerbudgetterne set som et redskab til at åbne kommunen op for et dybere og mere omfattende samarbejde med borgere, organisationer og virksomheder.

Ikke desto mindre er det ofte kun mindre beløb, borgerne selv kan bestemme over.

Kolding har for eksempel afsat 30.000 kroner på det seneste budget. Til gengæld er det ottende år i træk, at byrådet har afsat midler til borgerbudgetterne på det årlige budget for kommunen.

I Faaborg-Midtfyn har byrådet i de fire år fra 2015 til 2018 afsat 500.000 kroner om året og undervejs afprøvet flere forskellige modeller for arbejdet med borgerbudgetterne.

For hvordan er det nu, pengene skal fordeles?

Svaret på det spørgsmål giver ikke sig selv.

I det første af de fire år, i 2015, gik samtlige 500.000 kroner til et enkelt projekt, en lege- og bypark i Nørre Lyndelse, en by med omkring 2.000 indbyggere.

Op til den endelige afgørelse af, hvordan de 500.000 kroner skulle fordeles, havde en gruppe aktive borgere fra den lille by udarbejdet et forslag til etablering en legepark, navngivet efter byens berømte barn, komponisten Carl Nielsen. I dag er projektet realiseret og kan måske være med til at tiltrække flere borgere til det lille bysamfund.

Der er bare et enkelt men.

Ved en internetbaseret afstemning i hele kommunen lykkedes det for projektgruppen bag legeparken i Nørre Lyndelse at opnå et flertal bag sit projekt.

Selv om Nørre Lyndelse-projektet var forankret i et af de lokale bymiljøer, kommunen hellere end gerne ville støtte, endte det med, at 41 andre projektgrupper ikke fik en krone.

Og det fik konsekvenser for borgerbudgetterne i Faaborg-Midtfyn i de efterfølgende tre år.

”Til at starte med var det meget frit, men efter det første år kunne vi se, at en enkel projektgruppe, der var meget dygtig til at organisere sin opbakning, kunne få hele puljen. Det var ikke meningen,” siger Hans Stavnsager.

Byråd sætter rammer for borgerne

Fra og med 2016 har byrådet i Faaborg-Midtfyn opdelt puljen, så tre lokale områder disponerer over hver deres del af de 500.000 kroner.

En evaluering af de fire års arbejde med borgerbudgetterne viser, at borgerne er blevet inddraget stadig mere i hele forløbet. I 2015 havde byrådet på forhånd afgjort, hvordan processen skulle forløbe. Nu er det borgerne selv i hvert af de tre lokalområder, der tilrettelægger forløb og proces.

Beslutninger om, hvordan pengene skal fordeles, sker altså lokalt og ikke som i 2015 med en internetbaseret afstemning i hele kommunen.

Når Hans Stavnsager skal evaluere den proces, er forløbet i hans øjne samlet set gået så godt, at borgerbudgetterne bør fortsætte. Borgmesteren vil dog gerne ændre lidt på modellen.

For ham er den demokratiske proces vigtigere end de konkrete projekter. Og en god demokratisk proces kræver bred folkelig deltagelse.

”Vi er ikke nået langt nok ud til alle befolkningsgrupper med vores borgerbudgetter. Personligt kunne jeg godt tænke mig, at nogle af pengene fremover bliver øremærket til særlige målgrupper som for eksempel de unge. Vi kunne måske afsætte 150.000 kroner til eleverne i 7.-10. klasserne,” siger han.

De fire års arbejde med borgerbudgetterne i Faaborg-Midtfyn viser, at der kan være gode grunde til, at kommunerne prøver sig frem, når det handler om borgerbudgetter.

Emnet for borgernes aktiviteter kan, som i Faaborg-Midtfyn, være helt frit, så de lokale borgergrupper selv bestemmer, hvilke aktiviteter budgetterne skal fremme.

”Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn er modig, for når den lægger en beslutning ud til borgerne, kan den ikke bagefter komme og sige, at det var en dårlig beslutning, og det må altså laves om. I den slags situationer er 500.000 kroner mange penge,” siger professor i statskundskab Ulrik Kjær.

Haven i Gladsaxe

Et byråd kan også beslutte, at der skal etableres et grønt område i en bydel og afsætte penge til et borgerbudget, så borgerne i boligerne rundt om det grønne område får mulighed for at indrette det efter deres behov og ønsker. Det har for eksempel været tilfældet i Gladsaxe Kommune, hvor en gruppe borgere har besluttet, hvordan det lille grønne område Kong Hans Have skal indrettes.

Det hele begyndte ellers et helt andet sted, nemlig da byrådet vedtog at etablere et klimatilpasningsprojekt i området, hvor en lille sø kom på tegnebrættet.

”Vi vil gerne udnytte klimatilpasningsprojekter, så de ikke kun handler om nedsivningsanlæg, men også skaber mere værdi for borgerne i de områder, de ligger i. Vi blev enige om at eksperimentere med et borgerbudget her, og jeg synes, det er gået rigtig godt,” siger Trine Græse (S), der er borgmester i Gladsaxe Kommune.

Den lille Kong Hans Have byder nu på en grussti, en balancebane, bænke, nogle vippedyr, en kælkebakke og nogle fuglehuse. De lokale borgere har med andre ord fået indflydelse på, hvordan klimatilpasningsanlægget kunne blive til en park.

For borgmesteren er det særligt vigtigt, at flere borgere føler et ejerskab til de fælles områder i en kommune.

”Efter indvielsen af Kong Hans Have mødte jeg et ægtepar, der ærgrede sig over, at der blev smidt pizzabakker og andet i området. De spurgte, om ikke vi som kommune kunne sende nogle folk ud og holde området rent. Jeg sagde, at jeg gerne ville sørge for, at der var skraldespande nok, så borgerne selv kunne samle pizzabakkerne op og lægge det i skraldespanden,” siger hun.

Her skubber hun meget bevidst til forestillingen om, hvad borgerne og hvad kommunen skal stå for. Det er kommunens opgave at sætte skraldespandene op – og tømme dem. Borgerne må så bruge dem og ringe til kommunen, hvis ikke skraldespandene bliver tømt ofte nok.

”Hvis vi skal tage alle den slags opgaver på os, er der en masse ting, som vi ikke kan gøre. Jeg tror, vi skal skubbe lidt på, så borgerne får mere indflydelse og føler mere ejerskab og mere ansvarlighed. Det offentlige rum skal ikke være kommunens, men vores allesammens,” siger Trine Græse.

Her er borgerbudgetter et af de redskaber, Trine Græse kan få øje på. Hun er klar til igen at sætte penge af til borgerbudgetter, når det passer til en opgave.

Otte år med borgerbudgetter

Kolding bryster sig af at være den kommune i Danmark, der først prøvede sig frem med borgerbudgetter.

Her har målet været at støtte fællesskabet i bydelen Brandkjær med omkring 5.000 beboere.

Siden 2012 har byrådet i Kolding bevilget penge til borgerbudgettet Brandkjær Bestemmer. Det årlige beløb har svinget lidt, i 2020 er der for eksempel afsat 30.000 kroner til borgerbudgettet. Det er 8. år i træk, at lokale borgergrupper kan hente finansiering til deres projekter, hvis de vel at mærke kan høste opbakning til det på den årlige afstemningsdag.

Byrådet har besluttet, at pengene i puljen skal gå til tre projekter.

”Med Brandkjær Bestemmer får vi styrket demokratiet i et lokalområde. Det synes jeg er bedre, end at vi sidder inde i byrådssalen og kloger os på, hvad der kunne være det bedste for borgerne i lige netop Brandkjær,” siger formanden for Koldings social- og sundhedsudvalg, Hans Holmer (SF).

Aarhus mener, borgerne ved bedst

Også Aarhus Kommune har i en årrække eksperimenteret med borgerbudgetter eller, som det hedder i smilets by, deltagerbudgetter.

I 2020 har kommunen for eksempel bevilget 320.000 kroner til et deltagerbudget for bydelen Tranbjerg og dens næsten 10.000 indbyggere. Pengene skal realisere aktiviteter, der kan skabe mere bevægelse og mere fællesskab i bydelen.

Tranbjerg-bevillinger er en af mange bevillinger, hvor Aarhus Kommune gennem de seneste år har afprøvet nye former for at skabe løsninger sammen med borgerne.

En evaluering af de første deltagerbudgetter viste, at de både har kunnet engagere borgerne og styrke samarbejdet mellem borgere og kommune. Evalueringen viste dog også, at arbejdet med deltagerbudgetter kan være tidskrævende for de kommunale medarbejdere.

Når Tranbjerg-projektet går i gang til februar, skal kommunen blandt andet derfor holde øje med, hvor mange timer medarbejderne bruger på at understøtte projektet.

”Vores erfaring er, at det tager lang tid at arbejde med deltagerbudgetter og borgersamarbejde. Ikke mindst når ambitionen er at komme ud i alle kroge af kommunen,” siger Tine Holm Mathiasen, sektionsleder i Borgmesterens Afdeling i Aarhus Kommune.