Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Ledere og medarbejdere i landets kommuner får større frihed til at skabe nye, bæredygtige velfærdsløsninger i samarbejde med borgere, organisationer og virksomheder. Den nye strategi er baseret på et klart værdisæt og udstrakt tillid. ”Det fører til bedre løsninger,” siger professor. Mange kommuner er inspireret af canadiske Jocelyne Bourgon og hendes tanker om Ny Syntese.

MM Special: Frie hænder til velfærd

Det har været undervejs længe.

Kun få taler om det.

Det kommer til at berøre alle danskere på sigt lige fra nyfødte børn og teenagere til midaldrende og pensionister.

Vi taler om det største paradigmeskifte inden for styring og ledelse af den offentlige sektor i over 20 år.

Rundtomkring på landets rådhuse og regionsgårde bliver der vendt op og ned på organisationens stive og opdelte hierarkier og eksperimenteret med helt nye måder at lede og udvikle velfærden på i det 21. århundrede. Nogle er længere fremme end andre. Men alle vil på sigt blive en del af udviklingen.

Vi må som borgere i velfærdssamfundet anno 2020 indstille os på nye roller. Vi skal være med til at skabe velfærden. Vi skal i langt højere grad selv være med til at komme med ideer, løse velfærdsopgaverne og tage større ansvar.

Der er ikke tale om at skylle det omstridte New Public Management-regime med fokus på kontrol, høj produktivitet og effektivitet ud med badevandet. Men det kan ikke stå alene. Det bliver suppleret med nye værdier for at sikre større innovation, mere bæredygtighed og øget samskabelse af velfærden.

Det kommer til at betyde helt nye roller for de ansatte lige fra kommunaldirektøren til pædagogen i børnehaven Radisen.

Den traditionelle opbygning af forvaltningen med udgangspunkt i de forskellige ministeriers love og regler brydes ned og erstattes af en ny struktur, der er opbygget med udgangspunkt i borgernes behov.

Tværfaglighed bliver et nøgleord i fremtidens stillingsopslag for både ledere og medarbejdere. Som noget helt, helt afgørende får de ansatte øget frihed til at løse opgaverne.

Nu handler det ikke længere om at styre lederne. Det handler om at lede styringen med fokus på den værdi, en kommune skal skabe for − og sammen med − borgere, organisationer og virksomheder.

”Vi ser både i Danmark og i udlandet en tendens til, at politiske og administrative ledere i stigende grad efterspørger input fra borgere og medarbejdere til at forstå problemerne og inddrage dem i at designe nye velfærdsløsninger,” siger professor i politik og offentlig forvaltning Jacob Torfing fra Roskilde Universitet og tilføjer:

”Ledere accepterer, at de ikke nødvendigvis ved, hvor skabet skal stå, og hvilken vej de skal ud ad. Så i stedet for at lave politik på baggrund af en Djøf-rapport, som har cyklet 17 gange rundt i administrationen, laver de i stigende grad politik sammen med medarbejdere og borgere af kød og blod. Det fører til bedre løsninger. Det bliver mere konkret. Det giver mulighed for at teste egne ideer af. Det er skabt af folk med konkrete oplevelser og erfaringer. Og det fører til større handlekraft og øget tillid,” siger Jacob Torfing.

Kommuner og regioner er dermed allerede i fuld gang med den nærhedsreform, som Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen har stillet vælgerne i udsigt som et af sine signaturprojekter i denne valgperiode. 

Ny Syntese

Mange af landets kommuner er inspireret af det tankesæt, som canadiske Jocelyne Bourgon har udviklet sammen med mere end 200 andre forskere fra lande over hele verden, og som herhjemme har fået betegnelsen Ny Syntese.

Nogle kommuner har oversat hendes tankesæt til ledelsesstrategier for at kunne levere bedre velfærd i en tid med færre ressourcer, stigende krav, øget kompleksitet og større forventninger fra borgere og civilsamfundet.

Udviklingen har stået på i flere år. Mange offentlige ledere kan nærmest ikke sige en sætning uden at flette en reference til Ny Syntese ind i samtalen. Andre har aldrig hørt om det før.

Ny Syntese er en slags vejkort til at navigere efter i en stadig mere kompleks verden. Den supplerer de gamle ledelsesformer med nye.

Der skal fortsat være styr på tingene. Borgernes retskrav skal efterleves, og regler skal overholdes. Der skal være orden i budgettet, og den offentlige sektor skal også hele tiden kunne køre længere på literen.

Det er disse ting, som den nye model betegner som Compliance og Performance. Det er de velkendte og klassiske paradigmer. Se figur 1.

Men de kan ikke længere stå alene. Der er brug for at udvide modellen med nye mere borgervendte og involverende paradigmer.

Det offentlige skal i langt højere grad involvere, samarbejde og samskabe velfærd med borgere og civilsamfundet. Som når hjerteløbere springer til og hjælper folk med akut hjertestop. Eller når ældre lærer at klare sig selv i eget hjem uden hjælp fra det offentlige.

Hvor kommuner ofte bliver kritiseret for kun at se frem til slutningen af et budgetår, skal målet nu være at udvikle bæredygtige løsninger, der giver plads til langsigtede investeringer. Målet er at udvikle større robusthed over for kriser hos borgerne – og i organisationen selv. I den nye model bliver det betegnet som Emergens og Resiliens.

Ind under huden i Vejle

Vejle er et eksempel på en kommune, som er kraftigt inspireret af tankerne bag Ny Syntese. Her er det nye tankesæt bygget ind i både ledelsesstrategi og personalepolitik.

Vejle er for eksempel én af de 100 såkaldte resiliensbyer i verden – sammen med blandt andet prominente metropoler som New York, Rio de Janeiro, Rom, London og Bangkok – som er samlet i et globalt netværk under Rockefeller Foundation. De har alle forpligtet sig til at udvikle og dele løsninger på nogle af det 21. århundredes store samfundsudfordringer.

Der er nu langt større fokus på at tænke på tværs, løse flere problemstillinger på én gang og inddrage borgerne og frivillige mere, fortæller kommunaldirektør Niels Ågesen.

”Det er en slags huskeliste til at sikre, at vi kommer hele vejen rundt, reglerne bliver overholdt, pengene bliver brugt ordentligt, og vi udvikler os og hjælper borgerne til at klare sig selv. Når byrådet diskuterer for eksempel et nyt forslag om et affaldscenter, er denne tænkning nu kommet så meget ind under huden, at vi helt naturligt ser på, om forslaget kan løse andre problemer som måske ensomhed, når vi nu alligevel er i gang. Vi hjælper hinanden på tværs af de politiske udvalg,” siger Niels Ågesen, der også er formand for Kommunaldirektørforeningen.

Som et eksempel fremhæver han kommunens nye stormflodsstrategi. Vejle er nemlig en de byer i Danmark, der er mest truet af den stigende vandstand. Men den nye strategi skal ikke bare sikre byen mod katastrofale oversvømmelser. Den skal give merværdi. Så planen er at etablere rekreative stier, søer og boldbaner, som pynter i bybilledet og kan bruges aktivt til hverdag, og som leder vandet de rigtige steder hen den dag, der kommer for meget vand.

Det er også lykkedes at samle de 65 private vandværker, der har 65 generalforsamlinger og 65 sæt vedtægter, i et partnerskab om et fælles mål: rent drikkevand i dag og i fremtiden.

Et andet eksempel er børnehaver, plejehjem og bofællesskaber for psykisk syge, der har fundet sammen på tværs. De grønne arealer er blevet fælleseje. De tager på fælles ture, hjælper hinanden med mad, laver fælles affaldsindsamling, og børnene laver motionsløb på plejehjemmet. På den måde hjælper generationerne og de ansatte hinanden.

Vejle kombinerer også kampen mod ensomhed med den grønne dagsorden. På en såkaldt Repair Cafe kan alle borgere få repareret deres egne ting, så de ikke ender på genbrugspladsen som skrot. Underviserne er frivillige. Samtidig hjælper cafeen også til at bekæmpe ensomhed blandt handicappede, psykisk sårbare og ældre.

Det er efterhånden også ved at blive en årlig tradition, at Vejle afholder et stort folkemøde, som er en slags miniudgave af det store folkemøde på Bornholm.

”Vi afholder folkemøde, fordi der er efterspørgsel efter det, og folk vil gerne inddrages. Det klassiske borgermøde i idrætshallen virker måske ikke så godt mere,” siger Niels Ågesen.

Næstved drifter Ny Syntese

Unge udsatte er en af de grupper, som koster rigtig mange penge på en borgmesters budget, og som mange kommuner har svært ved at finde gode løsninger på. Nu forsøger politikere og embedsmænd i Næstved at tænke velfærd i helt nye baner – og ligesom i Vejle med kraftig inspiration fra Ny Syntese.

Hanne Dollerup bruger, som direktør i Næstved Kommune med ansvar for blandt andet børn og unge, de fire områder i Ny Syntese som en slags huskeliste til at skabe mere bæredygtig velfærd sammen med borgerne.

”Det kan jo godt være, at vi ikke bare skal være myndighed og skride ind over for en udsat familie, men udvikle nogle løsninger sammen med dem. Det kan give mere langtidsholdbare løsninger, som i sidste ende også får betydning for vores økonomi,” siger hun og fortsætter:

”Vi skal ikke tilgå de problemer, vi kender med for eksempel udsatte familier, på samme måde som i dag. Vi bruger Ny Syntese til at få en anden samtale om de kendte udfordringer, end vi har haft før. Vi skal skabe værdier sammen med vores unge, og det mindset gentager jeg igen og igen,” siger Hanne Dollerup.

På de indre linjer skal en ændret samarbejdsform fremme det nye mindset. Fremover bliver indsatsen for udsatte unge udformet på møder, hvor de unge selv og medarbejdere fra forskellige dele af organisationen i fællesskab aftaler et forløb. En ny ungeleder har ansvaret for at holde fast i de tværgående processer i de forløb, teamet aftaler med de unge.

I Næstved Kommune er arbejdet med inspiration fra Ny Syntese ikke et projekt, men integreret i den daglige drift. Og det skal meget gerne ende med at skabe konsekvenser for borgerne.

”Om et eller to år håber jeg, vi kan se, at de løsninger, vi har udviklet sammen med de unge, har flyttet dem,” siger Hanne Dollerup.

Aarhus viser vej

Aarhus Kommune er midt i arbejdet med at udvikle nye retningslinjer for kommunens arbejde med velfærden, retningslinjer som skal afløse Aarhus-udgaven af New Public Management.

I begyndelsen af februar diskuterede byrådet ’Et nyt værdigrundlag for kommunens udvikling’. Hvis det lykkes byrådet at nå til enighed inden sommer, kan det blive en af de mest vidtgående og radikale beslutninger i mange år.

Den kan få store konsekvenser for både de 22.000 ansatte og de 350.000 indbyggere i landets næststørste kommune.

”Den måde, vi har styret og organiseret os på, passer dårligere og dårligere til borgernes ønsker og forventninger. De styringslogikker er der et behov for at udfordre for at skabe et nyt fokus på kvalitet,” siger borgmester Jacob Bundsgaard (S) fra Aarhus.

Med i alt fire såkaldte holdepunkter baner byrådet vejen for en udvikling, der skubber ledelse op foran den traditionelle styring.

De første to af de fire holdepunkter siger, at kommunen og dens medarbejdere skal skabe værdi sammen med borgere, organisationer og virksomheder.

”Der er et stort ønske hos borgerne om at være med til at udvikle og også udføre velfærden. Der er også en oplevelse af, at velfærd er noget, vi skaber sammen. Kommunen leverer ikke velfærd til nogen, det er noget, vi skaber sammen,” siger han

Her er der ingen facitliste for, hvad der kendetegner en god værdi, og det er ikke nok at holde styr på økonomien eller levere lige nøjagtigt den velfærd, der defineres i lovgivning eller af et byråd. Men Jacob Bundsgaard understreger, at der skal være styr på økonomien.

”Man skal være meget præcis med de forventninger, man kan have til hinanden. Tror man, at det nye værdigrundlag kan udløse en masse ressourcer, bliver man skuffet. Vi skal få det bedste ud af de ressourcer, vi har,” siger Jacob Bundsgaard, der også er formand for KL.

Den slags beslutninger viser først for alvor deres holdbarhed, når der opstår en sag, hvor en borger kommer i klemme. I den slags situationer reagerer politikerne i et byråd ofte med at kræve mere kontrol.

”Vi ved godt, at det her er fyldt med dilemmaer. Det kræver, at vi fra politisk hold er opmærksomme på, at vi er nødt til at synke spyttet en ekstra gang, inden vi brager løs med kritik eller ønsket om ekstra kontrol eller flere systemer og måltal. Når det er sagt, så forlader vi jo ikke alt det gamle. Vi skal stadig have mest muligt ud af vores ressourcer, og vi har stadigvæk brug for, som politikere og som forvaltning, at kunne vise, at vi overholder loven,” siger han.

,

Forrige artikel 4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller 4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller Næste artikel Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.