Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Ledere og medarbejdere i landets kommuner får større frihed til at skabe nye, bæredygtige velfærdsløsninger i samarbejde med borgere, organisationer og virksomheder. Den nye strategi er baseret på et klart værdisæt og udstrakt tillid. ”Det fører til bedre løsninger,” siger professor. Mange kommuner er inspireret af canadiske Jocelyne Bourgon og hendes tanker om Ny Syntese.

MM Special: Frie hænder til velfærd

Det har været undervejs længe.

Kun få taler om det.

Det kommer til at berøre alle danskere på sigt lige fra nyfødte børn og teenagere til midaldrende og pensionister.

Vi taler om det største paradigmeskifte inden for styring og ledelse af den offentlige sektor i over 20 år.

Rundtomkring på landets rådhuse og regionsgårde bliver der vendt op og ned på organisationens stive og opdelte hierarkier og eksperimenteret med helt nye måder at lede og udvikle velfærden på i det 21. århundrede. Nogle er længere fremme end andre. Men alle vil på sigt blive en del af udviklingen.

Vi må som borgere i velfærdssamfundet anno 2020 indstille os på nye roller. Vi skal være med til at skabe velfærden. Vi skal i langt højere grad selv være med til at komme med ideer, løse velfærdsopgaverne og tage større ansvar.

Der er ikke tale om at skylle det omstridte New Public Management-regime med fokus på kontrol, høj produktivitet og effektivitet ud med badevandet. Men det kan ikke stå alene. Det bliver suppleret med nye værdier for at sikre større innovation, mere bæredygtighed og øget samskabelse af velfærden.

Det kommer til at betyde helt nye roller for de ansatte lige fra kommunaldirektøren til pædagogen i børnehaven Radisen.

Den traditionelle opbygning af forvaltningen med udgangspunkt i de forskellige ministeriers love og regler brydes ned og erstattes af en ny struktur, der er opbygget med udgangspunkt i borgernes behov.

Tværfaglighed bliver et nøgleord i fremtidens stillingsopslag for både ledere og medarbejdere. Som noget helt, helt afgørende får de ansatte øget frihed til at løse opgaverne.

Nu handler det ikke længere om at styre lederne. Det handler om at lede styringen med fokus på den værdi, en kommune skal skabe for − og sammen med − borgere, organisationer og virksomheder.

”Vi ser både i Danmark og i udlandet en tendens til, at politiske og administrative ledere i stigende grad efterspørger input fra borgere og medarbejdere til at forstå problemerne og inddrage dem i at designe nye velfærdsløsninger,” siger professor i politik og offentlig forvaltning Jacob Torfing fra Roskilde Universitet og tilføjer:

”Ledere accepterer, at de ikke nødvendigvis ved, hvor skabet skal stå, og hvilken vej de skal ud ad. Så i stedet for at lave politik på baggrund af en Djøf-rapport, som har cyklet 17 gange rundt i administrationen, laver de i stigende grad politik sammen med medarbejdere og borgere af kød og blod. Det fører til bedre løsninger. Det bliver mere konkret. Det giver mulighed for at teste egne ideer af. Det er skabt af folk med konkrete oplevelser og erfaringer. Og det fører til større handlekraft og øget tillid,” siger Jacob Torfing.

Kommuner og regioner er dermed allerede i fuld gang med den nærhedsreform, som Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen har stillet vælgerne i udsigt som et af sine signaturprojekter i denne valgperiode. 

Ny Syntese

Mange af landets kommuner er inspireret af det tankesæt, som canadiske Jocelyne Bourgon har udviklet sammen med mere end 200 andre forskere fra lande over hele verden, og som herhjemme har fået betegnelsen Ny Syntese.

Nogle kommuner har oversat hendes tankesæt til ledelsesstrategier for at kunne levere bedre velfærd i en tid med færre ressourcer, stigende krav, øget kompleksitet og større forventninger fra borgere og civilsamfundet.

Udviklingen har stået på i flere år. Mange offentlige ledere kan nærmest ikke sige en sætning uden at flette en reference til Ny Syntese ind i samtalen. Andre har aldrig hørt om det før.

Ny Syntese er en slags vejkort til at navigere efter i en stadig mere kompleks verden. Den supplerer de gamle ledelsesformer med nye.

Der skal fortsat være styr på tingene. Borgernes retskrav skal efterleves, og regler skal overholdes. Der skal være orden i budgettet, og den offentlige sektor skal også hele tiden kunne køre længere på literen.

Det er disse ting, som den nye model betegner som Compliance og Performance. Det er de velkendte og klassiske paradigmer. Se figur 1.

Men de kan ikke længere stå alene. Der er brug for at udvide modellen med nye mere borgervendte og involverende paradigmer.

Det offentlige skal i langt højere grad involvere, samarbejde og samskabe velfærd med borgere og civilsamfundet. Som når hjerteløbere springer til og hjælper folk med akut hjertestop. Eller når ældre lærer at klare sig selv i eget hjem uden hjælp fra det offentlige.

Hvor kommuner ofte bliver kritiseret for kun at se frem til slutningen af et budgetår, skal målet nu være at udvikle bæredygtige løsninger, der giver plads til langsigtede investeringer. Målet er at udvikle større robusthed over for kriser hos borgerne – og i organisationen selv. I den nye model bliver det betegnet som Emergens og Resiliens.

Ind under huden i Vejle

Vejle er et eksempel på en kommune, som er kraftigt inspireret af tankerne bag Ny Syntese. Her er det nye tankesæt bygget ind i både ledelsesstrategi og personalepolitik.

Vejle er for eksempel én af de 100 såkaldte resiliensbyer i verden – sammen med blandt andet prominente metropoler som New York, Rio de Janeiro, Rom, London og Bangkok – som er samlet i et globalt netværk under Rockefeller Foundation. De har alle forpligtet sig til at udvikle og dele løsninger på nogle af det 21. århundredes store samfundsudfordringer.

Der er nu langt større fokus på at tænke på tværs, løse flere problemstillinger på én gang og inddrage borgerne og frivillige mere, fortæller kommunaldirektør Niels Ågesen.

”Det er en slags huskeliste til at sikre, at vi kommer hele vejen rundt, reglerne bliver overholdt, pengene bliver brugt ordentligt, og vi udvikler os og hjælper borgerne til at klare sig selv. Når byrådet diskuterer for eksempel et nyt forslag om et affaldscenter, er denne tænkning nu kommet så meget ind under huden, at vi helt naturligt ser på, om forslaget kan løse andre problemer som måske ensomhed, når vi nu alligevel er i gang. Vi hjælper hinanden på tværs af de politiske udvalg,” siger Niels Ågesen, der også er formand for Kommunaldirektørforeningen.

Som et eksempel fremhæver han kommunens nye stormflodsstrategi. Vejle er nemlig en de byer i Danmark, der er mest truet af den stigende vandstand. Men den nye strategi skal ikke bare sikre byen mod katastrofale oversvømmelser. Den skal give merværdi. Så planen er at etablere rekreative stier, søer og boldbaner, som pynter i bybilledet og kan bruges aktivt til hverdag, og som leder vandet de rigtige steder hen den dag, der kommer for meget vand.

Det er også lykkedes at samle de 65 private vandværker, der har 65 generalforsamlinger og 65 sæt vedtægter, i et partnerskab om et fælles mål: rent drikkevand i dag og i fremtiden.

Et andet eksempel er børnehaver, plejehjem og bofællesskaber for psykisk syge, der har fundet sammen på tværs. De grønne arealer er blevet fælleseje. De tager på fælles ture, hjælper hinanden med mad, laver fælles affaldsindsamling, og børnene laver motionsløb på plejehjemmet. På den måde hjælper generationerne og de ansatte hinanden.

Vejle kombinerer også kampen mod ensomhed med den grønne dagsorden. På en såkaldt Repair Cafe kan alle borgere få repareret deres egne ting, så de ikke ender på genbrugspladsen som skrot. Underviserne er frivillige. Samtidig hjælper cafeen også til at bekæmpe ensomhed blandt handicappede, psykisk sårbare og ældre.

Det er efterhånden også ved at blive en årlig tradition, at Vejle afholder et stort folkemøde, som er en slags miniudgave af det store folkemøde på Bornholm.

”Vi afholder folkemøde, fordi der er efterspørgsel efter det, og folk vil gerne inddrages. Det klassiske borgermøde i idrætshallen virker måske ikke så godt mere,” siger Niels Ågesen.

Næstved drifter Ny Syntese

Unge udsatte er en af de grupper, som koster rigtig mange penge på en borgmesters budget, og som mange kommuner har svært ved at finde gode løsninger på. Nu forsøger politikere og embedsmænd i Næstved at tænke velfærd i helt nye baner – og ligesom i Vejle med kraftig inspiration fra Ny Syntese.

Hanne Dollerup bruger, som direktør i Næstved Kommune med ansvar for blandt andet børn og unge, de fire områder i Ny Syntese som en slags huskeliste til at skabe mere bæredygtig velfærd sammen med borgerne.

”Det kan jo godt være, at vi ikke bare skal være myndighed og skride ind over for en udsat familie, men udvikle nogle løsninger sammen med dem. Det kan give mere langtidsholdbare løsninger, som i sidste ende også får betydning for vores økonomi,” siger hun og fortsætter:

”Vi skal ikke tilgå de problemer, vi kender med for eksempel udsatte familier, på samme måde som i dag. Vi bruger Ny Syntese til at få en anden samtale om de kendte udfordringer, end vi har haft før. Vi skal skabe værdier sammen med vores unge, og det mindset gentager jeg igen og igen,” siger Hanne Dollerup.

På de indre linjer skal en ændret samarbejdsform fremme det nye mindset. Fremover bliver indsatsen for udsatte unge udformet på møder, hvor de unge selv og medarbejdere fra forskellige dele af organisationen i fællesskab aftaler et forløb. En ny ungeleder har ansvaret for at holde fast i de tværgående processer i de forløb, teamet aftaler med de unge.

I Næstved Kommune er arbejdet med inspiration fra Ny Syntese ikke et projekt, men integreret i den daglige drift. Og det skal meget gerne ende med at skabe konsekvenser for borgerne.

”Om et eller to år håber jeg, vi kan se, at de løsninger, vi har udviklet sammen med de unge, har flyttet dem,” siger Hanne Dollerup.

Aarhus viser vej

Aarhus Kommune er midt i arbejdet med at udvikle nye retningslinjer for kommunens arbejde med velfærden, retningslinjer som skal afløse Aarhus-udgaven af New Public Management.

I begyndelsen af februar diskuterede byrådet ’Et nyt værdigrundlag for kommunens udvikling’. Hvis det lykkes byrådet at nå til enighed inden sommer, kan det blive en af de mest vidtgående og radikale beslutninger i mange år.

Den kan få store konsekvenser for både de 22.000 ansatte og de 350.000 indbyggere i landets næststørste kommune.

”Den måde, vi har styret og organiseret os på, passer dårligere og dårligere til borgernes ønsker og forventninger. De styringslogikker er der et behov for at udfordre for at skabe et nyt fokus på kvalitet,” siger borgmester Jacob Bundsgaard (S) fra Aarhus.

Med i alt fire såkaldte holdepunkter baner byrådet vejen for en udvikling, der skubber ledelse op foran den traditionelle styring.

De første to af de fire holdepunkter siger, at kommunen og dens medarbejdere skal skabe værdi sammen med borgere, organisationer og virksomheder.

”Der er et stort ønske hos borgerne om at være med til at udvikle og også udføre velfærden. Der er også en oplevelse af, at velfærd er noget, vi skaber sammen. Kommunen leverer ikke velfærd til nogen, det er noget, vi skaber sammen,” siger han

Her er der ingen facitliste for, hvad der kendetegner en god værdi, og det er ikke nok at holde styr på økonomien eller levere lige nøjagtigt den velfærd, der defineres i lovgivning eller af et byråd. Men Jacob Bundsgaard understreger, at der skal være styr på økonomien.

”Man skal være meget præcis med de forventninger, man kan have til hinanden. Tror man, at det nye værdigrundlag kan udløse en masse ressourcer, bliver man skuffet. Vi skal få det bedste ud af de ressourcer, vi har,” siger Jacob Bundsgaard, der også er formand for KL.

Den slags beslutninger viser først for alvor deres holdbarhed, når der opstår en sag, hvor en borger kommer i klemme. I den slags situationer reagerer politikerne i et byråd ofte med at kræve mere kontrol.

”Vi ved godt, at det her er fyldt med dilemmaer. Det kræver, at vi fra politisk hold er opmærksomme på, at vi er nødt til at synke spyttet en ekstra gang, inden vi brager løs med kritik eller ønsket om ekstra kontrol eller flere systemer og måltal. Når det er sagt, så forlader vi jo ikke alt det gamle. Vi skal stadig have mest muligt ud af vores ressourcer, og vi har stadigvæk brug for, som politikere og som forvaltning, at kunne vise, at vi overholder loven,” siger han.

,

Forrige artikel 4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller 4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller Næste artikel Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere.