Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jens ReiermannTorben K. Andersen

MM Special: Privat velfærd vinder frem

Kommunerne fattes penge, mens pensionskasserne har milliarder på kistebunden. Nu afsætter pensionsselskaber milliarder af kroner til byggeri af nye plejeboliger, sociale investeringer og hjælp til folk, der mister arbejdsevne. Privat velfærd fylder mere og mere.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Ekspert. Pensionskasser lapper på velfærden

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Hver eneste måned modtager næsten 43.000 danskere i den arbejdsdygtige alder tusinder og atter tusinder kroner i udbetaling fra deres pensionsselskab.  

De har alle mistet hele eller dele af deres erhvervsevne. Nogle er førtidspensionister. Andre arbejder som fleksjobbere.  

Alle får de suppleret den offentlige velfærdsydelse med ekstra penge fra et privat pensionsselskab, fordi de har en privat pensionsordning, som også hjælper ved tab af erhvervsevne.  

Det høje omfang på 43.000 fremgår af en opgørelse fra brancheorganisationen Forsikring & Pension og kan mærkes på pensionsselskabernes regnskaber.  

Kilder i branchen anslår over for Mandag Morgen, at pensionsselskabernes samlede udbetalinger til de 43.000 borgere løber op i over fem milliarder kroner om året. Et beløb, som måske endda væsentligt højere.  

Under alle omstændigheder er beløbet til at få øje på i den samlede samfundsøkonomi, hvor det offentlige hvert år udbetaler omkring 42 milliarder kroner til de borgere, der modtager førtidspension.  

 Som Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere formand for både Pensionskommissionen og Velfærdskommissionen, udtrykker det:  

”Det er et stort tal og noget overset i diskussionen af, hvordan vores velfærdssamfund udvikler sig. Det er også et eksempel på, at danskerne ikke bare sparer op til deres pension, men også betaler til flere og flere forsikringsordninger, der dækker velfærdsopgaver,” siger Torben M. Andersen. 

De oversete milliarder 

Milliardregningen er bemærkelsesværdig af flere årsager. Den betyder, at pensionsselskabernes årlige udbetalinger til tabt erhvervsevne nu er deres største enkeltstående supplement til den offentlige velfærd. 

Det kan også virke overraskende, at denne type af velfærdsforsikring stort set er fraværende i den offentlige debat om velfærdssamfundets udvikling, når man tager regningens størrelse på over fem milliarder kroner årligt i betragtning.  

Til sammenligning udbetaler pensionsselskaberne hvert år knap to milliarder kroner til de kunder og medlemmer, som benytter sig af deres sundhedsforsikringer. Og selskabernes præmieindtægter på de ellers meget omtalte og omdiskuterede lønforsikringer udgør ”kun” godt 600 millioner kroner årligt. 

Regningen på de fem milliarder kroner kan endda være væsentlig højere. For eksempel udbetalte PFA 1,4 milliarder kroner til medlemmer med tabt erhvervsevne i 2019. Da selskabet har en markedsandel på omkring 20 procent, svarer det til udbetalinger på hele 7 milliarder kroner for hele sektoren.  

Uanset beløbets præcise størrelse cementerer pensionsselskaberne deres position som udbydere af velfærd. En direktør for en pensionskasse, Torben Möger Pedersen fra PensionDanmark, omtaler ligefrem sin virksomhed som en ”velfærdsfabrik”. 

Store udbetalinger, store tab 

For den enkelte kunde eller det enkelte medlem kan der være tale om endda meget store årlige udbetalinger. I sin årsrapport fra 2019 nævner PFA gennemsnitlige udbetalinger på 250.000 kroner til den enkelte modtager. 

Så godt det end kan lyde for de danskere, der helt eller delvist mister erhvervsevnen, ser det helt modsat ud for pensionskasserne. 

Som Karina Ransby, underdirektør i Forsikring og Pension, udtrykker det:  

”Fordi der er så mange, der mister erhvervsevnen midlertidigt eller permanent, er det enormt dyrt for selskaberne. Derfor gør pensionsselskaberne rigtig meget for at få folk tilbage til arbejdsmarkedet. Det kan også være svært for den enkelte at finde rundt i systemet, og derfor ansætter selskaberne socialrådgivere og sygeplejersker til at hjælpe folk,” siger Karina Ransby. 

De høje, og stigende udbetalinger påfører selskaberne et tab i milliardklassen. Mandag Morgens gennemgang af årsrapporterne fra tre selskaber, AP Pension, Danica og PFA, der til sammen dækker 40 procent af markedet, viser, at deres tab på syge- og ulykkesforsikringerne udgjorde 4 milliarder kroner i 2019. Udgifterne til de forsikringer, der omfatter tab af erhvervsevne, udgør for et selskab som PFA cirka 80 procent af de samlede udgifter til syge- og ulykkesforsikring. 

”Tab af erhvervsevne er et smertensbarn, men det er også et tegn på, at vi måske kunne have hjulpet vores kunder meget tidligere, så de og vi aldrig var endt i den her situation,” siger Camilla Thind Sunesen, Chef for Sundhedsløsninger i Danica. 

Lige netop den tilgang deler hun og Danica med en række andre aktører i branchen.  

De store årlige tab har fået pensionsselskaberne til at kigge ind ad og stille spørgsmålet: Gør vi nok for at forebygge en udvikling, der fører til varige tab af erhvervsevne og påfører selskaberne en årlig udgift, der måles i store tre-cifrede millionbeløb og for et enkelt selskab, PFA, i milliarder? 

De svarer alle nej på spørgsmålet. De har ikke gjort nok for at forebygge den udvikling. De forsøger nu at skubbe udviklingen i en anden retning med en ret omfattende oprustning på forebyggende indsatser. 

”Vi har et omfattende program for forebyggelse med 400.000 behandlinger om året. Vores formål er at hjælpe folk med at kunne blive længere på arbejdsmarkedet. Derfor har vi fokus på tidlig identifikation af helbredsudfordringer,” siger Torben Möger Pedersen, PensionDanmark og konkluderer: 

”Tidligere havnede for mange på førtidspension som følge af skader, som i starten var banale og beskedne, og som kunne være løst gennem en tidlig, forebyggende indsats.” 

Der kan være en god, økonomisk forklaring på, at pensionsselskaberne satser så massivt på forebyggelse. Det mener i al fald Torben M. Andersen. 

”Vi ved godt, at forebyggelse betaler sig for den enkelte og for samfundet. Men det er mere synligt at sætte ind, når skaden er sket. Det er derfor interessant, at pensionsselskaberne sætter ind med mere forebyggelse. Det kan være, fordi, der er en helt tæt forbindelse mellem det ansvar, de har, og den betaling, de står for,” siger han. 

Stress fører til tab af erhvervsevne 

Pensionskassernes store og stigende udbetalinger i forbindelse med kundernes eller medlemmernes tab af erhvervsevne skyldes en række lidelser. 

Udviklingen skyldes i første omfang psykiske lidelser. Tilbage i 2016 lå psykiske lidelser bag 30 procent af tilkendelserne. I 2019 var andelen steget til 35 procent. Stress er langt den hyppigste af de psykiske lidelser.”Flere og flere får mentale udfordringer, der fører til tab af erhvervsevne. Nogle gange har vores kunder ventet alt for længe med at bede om hjælp. Det kan der være flere årsager til, men nu giver vi vores kunder digital adgang til en læge, en psykolog eller en diætist, uden at de først skal anmelde eller få godkendt en skade,” siger Camilla Thind Sunesen, Danica og fortsætter.:  

”Vi skal gøre adgangen nemmere og mere bekvem for vores kunder, og så håber vi, at de vil overføre deres adfærdsmønstre fra andre tjenester på nettet til vores nye service, så flere bruger den tidligere i et forløb,” siger hun. 

Supplement til velfærden 

Når Mandag Morgen taler med pensionsselskabernes direktører, understreger de igen og igen, at de og deres selskaber ikke konkurrerer med det offentlige, men supplerer den offentligt betalte velfærd. 

Pensionskassernes produkter inden for sundhed- og velfærd

Pension

Pensionsselskabernes vigtigste opgave er at forvalte kundernes pensionsopsparing. Den personlige opsparing ligger oven i folkepensionen og ATP. 57,1 procent af de danskere, der gik på pension i 2018, fik udbetalinger fra deres pensionsselskab. 
 
Sundhed

To millioner danskere er omfattet af sundhedsordninger og modtager hvert år ydelser for cirka to milliarder kroner. Til sammenligning bruger det offentlige cirka 115 milliarder kroner til sygehuse, praktiserende læger og medicin. 
 
Forebyggelse: Adgang til fysioterapeut, kiropraktor og andre behandlere (akupunktur, zoneterapi).  
Psykolog og psykiater: Adgang til behandlinger for bl.a. stress eller private problemer i forbindelse med skilsmisse eller dødsfald i familien. 


Ventetider: Hurtig udredning og behandling forkorter ventetid hos for eksempel en speciallæge 
Rådgivning: Vejledning om muligheder og ventetider, frit sygehusvalg, genoptræning, medicintilskud og klageprocedurer for medlemmer som er langtidssyge eller har risiko for at blive det. 


Misbrug: Behandling af misbrug (alkohol, medicin og andre rusmidler). 


Second opinion: Mulighed for at få en anden vurdering af resultatet fra ens udredning 
 
Tab af Erhvervsevne

Pensionsselskaberne bruger et stigende milliardbeløb på løbende udbetalinger til de cirka 43.000 kunder eller medlemmer, der har mistet deres arbejdsevne. Kilder i branchen siger, at beløbet i 2019 var 5 milliarder kroner. Til sammenligning udbetalte det offentlige cirka 42 milliarder kroner i førtidspension i 2019. 
 
Mister man helt eller delvist sin arbejdsevne, kan man modtage en månedlig udbetaling, der  
kan ligge mellem 40 og 80 procent af ens løn. Det supplerer en førtidspension. 
Selskabet fortsætter indbetalinger på ens pensionsopsparing. 
 

Kritisk sygdom

Udbetaling af skattefrit engangsbeløb, hvis man får kritisk sygdom som eksempelvis AIDS, blodprop i hjerne, hjerte eller lunger, kræft eller muskelsvind. 

Deres kerneforretning og hovedopgave, pensionen, er et eksempel. Arbejdsgivere og lønmodtagere indbetaler ifølge Konkurrencestyrelsens redegørelse fra 2019 typisk mellem 12 og 18 procent af lønnen på en pensionsopsparing. 

Det er en af årsagerne til, at danskernes pensionsformue nærmer sig 4.000 milliarder kroner. År for år betyder det så også, at de private opsparinger udgør en stadigt stigende del af pensionisternes indkomst. Og som Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark, forklarer: 

”Modellen fra pensionsområdet udgør en kilde til inspiration for udvikling af nye ordninger. Vi har efterhånden et ret omfattende sæt af ydelser inden for forebyggelse og sundhed. Vi er ikke en konkurrent, men leverer supplerende tilbud, der dækker på de områder, hvor det offentlige ikke leverer den ydelse, borgerne efterspørger.” 

Forebyggelse er en kerneopgave 

Når pensionskasserne tilbyder kunder og medlemmer stadigt flere ydelser på sundhedsområder, er det værd at notere, at ydelserne ikke omfatter meget komplicerede og dyre behandlinger. De dækker for eksempel udgifter til en knæoperation, men ikke til en kræftbehandling uden for det offentlige tilbud. 

Det er blandt andet derfor, to af Danmarks mest fremtrædende sundhedsøkonomer ikke mener, pensionsselskabernes private velfærd er et alternativ til den velfærd, kommuner og regioner tilbyder.

”Pensionsselskaberne går ind på områder, hvor det offentlige ikke dækker fuldt ud. De er meget omhyggelige med at sige, at de ikke konkurrerer med det offentlige, men supplerer det offentliges ydelser. Når man ser på, hvad de tilbyder, tror jeg, de har ret. De lapper på velfærden og fylder huller ud, men konkurrerer ikke direkte med det offentlige,” siger Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE. 

Han nævner som eksempel, at pensionsselskaberne typisk betaler kundens eller medlemmets udgifter til fysioterapi, – et område, som det offentlige kun betaler en del af. 

Karsten Vrangbæk, der er professor ved Afdelingen for Sundhedstjenesteforskning ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, siger, at pensionsselskaberne er store på små områder af sundhedsvæsenet.  

Et eksempel er fysioterapi, hvor et selskab som PensionDanmark med en markedsandel på cirka 7 procent hvert år formidler mere end 400.000 behandlinger til deres medlemmer. I det samlede sundhedsvæsen udgør fysioterapien kun en meget lille del af de samlede tilbud. 

”Pensionskassernes sundhedstilbud omfatter ikke de alvorlige og dyre lidelser som for eksempel behandlingen af kræft. Når vi tænker på, at mange af ordningerne er knyttet til aftaler på arbejdsmarkedet, tror jeg, vi kommer til at se mere til de forebyggende indsatser fra pensionskasserne, simpelthen fordi både lønmodtagere og arbejdsgivere er interesseret i at få folk hurtigere tilbage på arbejdet,” siger Karsten Vrangbæk. 

Omtalte personer

Torben M. Andersen

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, formand, ATP
m.Sc. (London School of Economics 1981), lic.oecon. (Aarhus Uni. 1984), ph.d. (CORE, Belgien, 1986)

Torben Möger Pedersen

Formand for CBS, Fonden Danish Society for Education and Business, Gefion Gymnasium samt Klimapartnerskabet for Finanssektoren, fhv. administrerende direktør, PensionDanmark
cand.polit. (Københavns Uni. 1984)

Jakob Kjellberg

Professor i sundhedsøkonomi, Vive
cand.scient. i matematisk planlægning (Aarhus Uni. 1997)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu