Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Foto: Illustration: Morten Voigt
Torben K. AndersenJens Reiermann

MM Special: Privat velfærd vinder frem

Kommunerne fattes penge, mens pensionskasserne har milliarder på kistebunden. Nu afsætter pensionsselskaber milliarder af kroner til byggeri af nye plejeboliger, sociale investeringer og hjælp til folk, der mister arbejdsevne. Privat velfærd fylder mere og mere.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Ekspert. Pensionskasser lapper på velfærden

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

En ny trend er ved at brede sig i det danske velfærdssamfund. Den kan få enorme konsekvenser.

Landets pensionsselskaber afsætter milliarder af kroner til investeringer i plejeboliger til ældre og socialt udsatte.

Alene fire af Danmarks største pensionskasser har nu øremærket mere end fire milliarder kroner til investeringer i velfærd. De har først og fremmest fokus på byggeri af friplejehjem og ældreboliger, men på listen står også bosteder til handicappede eller andre udsatte borgere. 

Strategien er ny. Til november åbner friplejehjemmet Tranders Høje i Aalborg med 56 boliger. Til næste år åbner et andet friplejehjem ved Buchwalds Bro i Horsens. Det omfatter 75 boliger. 

Hvor nogle pensionsselskaber allerede er i gang, gør andre sig klar. 

Et af dem er PFA. Selskabet har netop øremærket hele 2,5 milliarder kroner til investeringer i boliger til ældre borgere og herunder friplejehjem.

Et andet er PensionDanmark. Her oplyser selskabets direktør, Torben Möger Pedersen, til Mandag Morgen, at de på tilsvarende vis forbereder investeringer på mellem en halv og en hel milliard kroner.

Begyndelsen på en ny trend

Sammen med investeringerne fra PKA og AP Pension ender regnestykket med et facit på over fire milliarder planlagte kroner for de fire pensionskasser.

Da de fire selskaber tilsammen har en markedsandel på over 40 procent, kan deres nye investeringsprofil meget vel smitte af på de 18 andre pensionsselskaber. Et stort selskab som Danica fortæller således, at det også forbereder et udspil på området. 

”Det er kun begyndelsen på en ny trend i Danmark,” siger Jesper Brask Fischer, programchef for offentlig-privat samspil, PFA. 

Pensionskassernes milliarder finansierer byggeri af blandt andet friplejehjem og ældreboliger, mens to af Danmarks største operatører af private plejehjem, de to nonprofitorganisationer Danske Diakonhjem og OK-Fonden, skal stå for driften af de nye plejehjem. 

”Vi vil gerne finansiere friplejeboliger, fordi vi opfatter det som en sikker investering,” siger Peter Olsson, direktør for AP Ejendomme. 

De fire selskaber er ikke helt ens på alle områder. PFA’s investeringsstrategi er en del af en samlet udbygning af tilbuddene til de medlemmer, der er gået på pension, og omfatter også helt nye tilbud på plejeområdet. 

For AP Pension gælder det, at investeringerne i friplejehjem indtænkes i en samlet strategi for byudvikling. Der er her tale om et bevidst opgør med den funktionsopdelte by, så friplejehjemmene opføres  ikke ”bare” opføres for at skaffe nye boliger til ældre, men for at indgå i et bymiljø, hvor der samtidig bygges boliger til andre aldersgrupper. 

Mange flere ældre over 80

Danskernes samlede pensionsformue er næsten oppe på astronomiske 4.000 milliarder kroner, så landets pensionsselskaber har brug for at finde gode og sikre investeringer. 

De fire pensionsselskaber er klar med deres milliarder på et tidspunkt med udsigt til en meget stor stigning i antallet af borgere, der er fyldt 80 år, og hvor landets 98 borgmestre står over en kæmpe udfordring med at skaffe tilstrækkelig mange boliger. 

I sine befolkningsfremskrivninger forudser Danmarks Statistik nærmest en fordobling over de kommende 20 år i et forløb, hvor stigningerne fordeler sig nogenlunde jævnt over hele perioden.

 

Det er meget, meget svært at oversætte stigningen i de ældste aldersgrupper til konkrete tal for, hvor mange nye ældreboliger og plejeboliger der så skal bygges. 

I mange år har diskussionen blandt andet handlet om sund aldring, og at fremtidens ældre er langt sundere og friskere end fortidens ældre. Det betyder, at selv om der bliver flere ældre, så trækker de ikke på samfundets ressourcer i helt samme omfang som i dag. Der er dog tegn på, at tendensen til den sunde aldring aftager. 

Også teknologien kan byde på nye muligheder. Det kan for eksempel være, at nogle ældre hellere vil måle deres blodtryk eller blodets optagelse af ilten via et smartwatch end vente på, at en sygeplejerske kommer forbi. 

Der er altså mange ubekendte, når man ser på udviklingen på ældreområdet de kommende år. To ting ligger dog fast. 

Det ene er befolkningsfremskrivningens data, der viser, at rigtig mange danskere når at leve til efter at de er fyldt 80 år. Det andet er, at de kommunale udgifter til forskellige former for pleje for alvor stiger for netop disse aldersgrupper over 80. 

Uanset usikkerheden er der ingen tvivl: Der bliver behov for flere boliger til samfundets ældste. 

Borgere tvivler på offentlig velfærd

Samtidig viser den ene survey efter den anden, at borgerne er bekymrede for, at de ikke kan få den pleje, de har behov for som ældre. 

Et eksempel er Tryghedsmålingen, der spørger til befolkningens holdninger hvert andet år. En særkørsel for Mandag Morgen viser en stigende bekymring i de fleste befolkningsgrupper siden 2013. 

”De fleste har hørt, at der er skåret temmelig meget ned på ældreplejen, og derfor er man naturligt nok bekymret. For de unge og de midaldrende skaber det ikke den store ængstelse i hverdagen, så det er nok mere en kognitiv end en følelsesmæssig utryghed,” siger Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, der har været med til at gennemføre undersøgelsen. 

Den bekymring kan betyde, at nogle borgere vælger at købe sig til privat hjælp, altså hjælp ud over, hvad det offentlige tilbyder. 

En Kantar-undersøgelse for PFA viser, at særligt unge forventer, at de må købe privat hjælp ud over de offentlige tilbud. 

Samlet set tyder det på et behov for velfærd til ældre ved siden af de tilbud, det offentlige giver.

Kombinationen af det faktuelle, at andelen af borgere over 80 år vil stige, og en stigende bekymring for, at det offentlige ikke kan levere den ønskede service, er to af de forhold, der er med til at skabe et nyt marked for pensionsselskaberne. 

Selskaberne tænker derfor ikke længere kun på kunderne og deres behov, mens de er erhvervsaktive, men i stigende grad på de behov, der opstår efter at de er gået på pension. 

Det er ikke længere nok for pensionsselskaberne at overføre den aftalte pension til kundernes bankkonto, man er også klar med nye services til sine seniorer.

Nogle af de servicer knytter sig til selskabernes kommende investeringer på velfærdsområdet. 

Den 3. og den 4. alder

Det er PFA et godt eksempel på. 

Jesper Brask Fischer fra PFA opdeler sine ’seniorer’ i to grupper. Én gruppe nyder livet i den 3. alder, mens en anden og mere plejekrævende gruppe er nået til livets 4. alder. 

”Den tredje alder er ret vigtig for de fleste. Man har en rimelig god fysik, man er åndsfrisk, og man kan leve livet, gå i teatret eller måske rejse, hvis det er det, man vil,” siger han. 

En del af borgerne i den gruppe er ifølge PFA og Jesper Brask Fischers analyser dog interesseret i at bo i mindre boliger og, ikke mindst, bo tæt ved og måske endda i en form for fællesskab med andre. 

Når kunderne når til den 4. alder, ændrer behovene sig. Man har brug for service og i flere tilfælde også for pleje.

Behovene i de to meget forskellige faser af et seniorliv har sat sit præg på PFA’s investeringspolitik. 

Der skal både bygges enkeltstående, mindre seniorboliger og seniorboliger, der er knyttet til hinanden i en form for boligfællesskab. 

Derudover forbereder PFA såkaldte ”retirement villages” til de kunder, som både har behov for fællesskab og for fælles serviceydelser. Jesper Brask Fischer taler ligefrem om en helt ny stillingskategori, en ”social vicevært”, der skal hjælpe fællesskabet på vej. 

”Det handler ikke om støttestrømper eller sårpleje, men om en omsorg, der gør det muligt for seniorerne at opretholde så stor en del af livet som muligt,” siger han. 

Til de sidste år i livet er PFA klar til at bygge friplejehjem, hvor PFA står for investeringen, mens OK-Fonden har ansvaret for driften. 

PFA har tilrettelagt sin investeringsstrategi, så den passer til udviklingen af seniorernes behov i først den 3. og derefter den 4. alder. 

Sociale investeringer – et indsatsområde

Nu er landets pensionskasser sat i verden for at gennemføre investeringer med et afkast til kunder eller medlemmer. 

Selskaberne skal med PKA’s administrerende direktør Jon Johnsens ord ”do business”. Men det er kun det ene krav, en pensionskasse som PKA skal leve op til. Selskabet skal også, og her gengiver vi igen Jon Johnsens ord, ”do good”. 

For PKA, der er et fællesskab af pensionskasser, betyder det, at selskabet har en høj profil på miljø og klimaområdet, og så, som det sidste skud på denne stamme, et nyt, tungt fokus på det, Jon Johnsen kalder ”sociale investeringer”. 

Her er for eksempel tale om det friplejehjem, som PKA sammen med Danske Diakonhjem er ved at åbne i Tranders Høje i Aalborg. 

”For os giver den perfekte investering et afkast til vores medlemmer og er med til at gøre noget godt i verden,” siger Jon Johnsen og tilføjer: 

”Friplejehjemmene er en ejendomsinvestering, som skal give et afkast til vores medlemmer. Men vi må ikke bygge friplejehjem i byer, hvor vi konkurrerer med offentlige tilbud. Vi skal lægge os til det offentlige, ikke konkurrere. Det er et meget klart opdrag fra vores medlemmer.” 

FN’s verdensmål og boliger til seniorer

AP Pension er det andet pensionsselskab, der bygger et nyt friplejehjem. Hvor PKA har bygget i Aalborg, åbner AP et friplejehjem i Horsens næste år. Også her sker det i samarbejde med Danske Diakonhjem, der kommer til at stå for den daglige drift.

”Friplejehjemmet i Horsens er et godt eksempel på det, vi gerne vil. Det ligger midt i byen og er en del af en ny bydel, hvor der også er ungdomsboliger, almene boliger og seniorboliger, der knyttes til faciliteterne på friplejehjemmet. Det indgår i et samlet boligområde, hvor der er børn, unge, borgere i den erhvervsaktive alder og seniorer. Alt i alt giver det en mangfoldighed, som vi er glade for,” siger Peter Olsson, direktør for AP Ejendomme. 

Der skal altså ikke blot bygges boliger eller eventuelt seniorboliger. Det skal også gerne være blandede bebyggelser. Peter Olsson henviser direkte til et af FN’s 17 verdensmål, der netop handler om at skabe bæredygtige byer og lokalsamfund. Et verdensmål, som AP Pension har forpligtet sig til at følge. 

”Vi tror på, at en blandet bebyggelse er en god forretning for os, fordi borgerne godt kan lide at bo der. Vi laver byudviklingsprojekter, når vi kan komme til det,” siger han. 

Derfor taler Peter Olsson ikke bare om byggerier, lokalplaner og institutioner, men også om ”inklusion” og ”diversitet”, når han beskriver AP’s investeringsstrategi. 

Det betyder blandt andet, at AP Pension er en af de pensionskasser, som har investeret i de nye boliger, der skal bygges i Gellerup-planen vest for Aarhus. 

Gellerup-planen er et af områderne på regeringens ghettoliste, hvor nogle af de almene boliger skal rives ned blandt andet for at give plads til nye boliger. Håbet er, at det vil trække andre grupper af borgere til end dem, der indtil nu har boet i en bebyggelse som Gellerup-planen. 

”Vi tror på den blandede by, hvor almene boliger og vores nye byhuse skaber diversitet i området og samlet set giver en mere robust by,” siger Peter Olsson. 

Socialt fællesskab forlænger livet

Pensionskasserne vil ikke bare bygge boliger, men også sammenhænge. Det nære og det sociale fællesskab har en særlig betydning. 

For eksempel har PensionDanmark udviklet et koncept for seniorboligfællesskaber, ”50+-boliger”, i samarbejde med Realdania. 

”Boligerne kombinerer den private lejlighed med fælles faciliteter. Det forebygger ensomhed blandt ældre. Fællesskaber betyder meget for ældre borgeres psykiske velbefindende. Beboerne lever længere og bedre, når der også er et socialt fællesskab,” siger Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark. 

Han understreger, at når PensionDanmark engagerer sig i byggeri af friplejehjem, og når selskabet udvikler nye boligformer sammen med en fond som Realdania, så ”gør vi det som investorer, hvor vi også skal have et afkast, men der er også en ekstra, social dimension”. 

”Vi tror på, at der er et meget stort potentiale i at løse velfærdsudfordringer for samfundet. Der er derfor et stort behov for nye typer samarbejder mellem det offentlige og private aktører som os,” siger Torben Möger Pedersen.

Omtalte personer

Jesper Brask Fischer

Velfærds- og seniorchef, PFA
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1997), INSEAD

Jon Johnsen

Adm. direktør, PKA
civilingeniør (E) (DTU 1994), HD i Informatik og økonomistyring (CBS 1997)

Jørgen Goul Andersen

Professor, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, forfatter
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1977)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu