En ny verdensorden for industriproduktion

Industri 4.0 og den næste teknologiske revolution tilsiger faktisk, at industrisektoren i Danmark kan blive styrket på ny og tilmed på en mere bæredygtig måde.

MM Special: Produktionen vender hjem

Der er en markant ændring på vej af den produktionsmæssige verdensorden, vi har kendt til i 1990’erne, 00’erne og her i 10’erne. I den globale industrialisme gik trafikken alt sammen i én retning.

Den løntunge masseproduktion blev sendt ud til lavtlønslande, og en gigantisk strøm af containerskibe og lastvogne fragtede komponenter rundt mellem fabrikker fordelt på flere kontinenter, før de færdige produkter nåede forbrugerne.

Men de langstrakte, globale forsyningskæder kommer til kort over for de voksende krav fra forbrugerne om løsninger og produkter, der er tilpasset den enkeltes behov. Samtidig udvikles der hastigt nye teknologier og koncepter inden for fremstilling, som vil bringe produktionen tættere på kunden – og dermed tilbage i retning af Danmark.

Det er en udvikling som beskrives med begreber som ’Industri 4.0’, ’smart manufacturing’, ’automatisation’, ’connectivity’, additive manufacturing’, ’customised products’ og ’supply chain reorganisation’.

De vestlige lande har længe kæmpet med for lav produktivitet og en for lille evne til at tænke i innovation og udvikling af nye produkter. Den revolution i industriproduktionen, som kommer nu, vil både kunne forbedre produktiviteten, betyde store besparelser på klimabelastning og logistikomkostninger og øge kreative, danske virksomheders muligheder på verdensmarkederne.

Forudsætningen for et nyt dansk industrieventyr hedder derfor massive investeringer i ny teknologi, massive satsninger på kompetenceudvikling og viden samt massiv udvikling af produkter og materialer i industriproduktionen.

De større danske virksomheder tænker allerede globalt og har musklerne til at foretage investeringer i teknologi, men kan de ikke skaffe de rigtige kompetencer, så flytter de derhen, hvor kompetencerne findes.

Omvendt har danske smv’er ganske enkelt brug for hjælp til at blive løftet med ind i fremtiden. Det handler om kolde kontanter til teknologiinvesteringer, nye kompetencer, et boost til kreativiteten og en stærk konkurrenceevne. Den nye industrielle verdensorden har mange positive elementer, hvis vi handler rigtigt og handler nu.

Til gengæld skal vi nok forvente, at nogle af de lande, som Kina, Indien, Vietnam og andre, der blev og bliver brugt som hele verdens masseproduktionshaller, også har fundet ud af, at de skal til at leve af at være højteknologiske økonomier med en ambition om produktudvikling, innovation, korte forsyningsveje og voksende andele af verdensmarkedet.

Nu kalder de teknologiske muligheder og forbrugernes krav til korte leveringstider og personalisering af produkterne på en fuldstændig nytænkning af industriproduktionen. Fremtidens industrivirksomhed vil blive organiseret efter en model, hvor alle dele af produktionen er forbundet med sensorer og internettet, så der hele tiden kan opsamles og videreformidles data i produktionskæden.

En ny slags intelligente robotter – cobots – der ikke bare kan arbejde effektivt men også side om side med mennesker og derigennem øge produktiviteten, sikkerheden og forbedre arbejdsvilkårene i produktionen, vil tage over.

Næste store spring handler om 3D-modellering og virtual reality. Her kan produkterne afprøves 1:1, og produktionskæder simuleres og testes ned til mindste detalje. Mindre spild af materialer og flere ideer kan afprøves. Additiv produktion forandrer den nuværende model for industriproduktion med spildprocenter på materialer på helt op til 70 pct., til at man med 3D-print kun bruger præcis den andel materialer, der skal til for at skabe et produkt.

Inden for de næste ti år vil vi gå fra en tidsalder med masseproduktion til en tidsalder med massepersonalisering eller krav om kundetilpassede produkter. Læs blot Mandag Morgens artikel i dag om Adidas’ nye Speedfactory og fremtidens kundetilpassede løbesko.

Så kommer vi til forsyningskæden. Når det bliver billigere og mere effektivt at producere nationalt, regionalt eller lokalt, og når kundernes forventninger til personalisering og korte leveringstider slår igennem, kommer der til at ske et paradigmeskift i hele transport- og logistiksektoren.

Når en reservedel til bilen kan produceres i en garage tæt på efter konkret bestilling og uden lagerbehov, så fordufter behovet for at importere den fra Japan eller et andet sted langt væk.

Danmark er på vej. Spørgsmålet er bare, om vores særlige industristruktur med meget få store og rigtigt mange små og mellemstore industrivirksomheder er velegnet og parat til at tilpasse sig den nye virkelighed.

Umiddelbart vurderet burde vores agile landskab af virksomheder netop være ideelt. Det burde være det helt rigtige udviklingsmiljø til den kundetilpassede produktion i mindre serier, til den kreative produktudvikling og til de korte forsyningskæder.

Det lyder måske bagvendt at sige det. For nogle år siden forudsagde pessimister, at Danmark ville gå fra industrisamfund til servicesamfund, og at industrien aldrig ville vende tilbage i stor stil.

Vi ville alle sammen – bortset fra et mindre antal ansat i fødevaresektoren – ende med at være i servicesektoren eller den kreative sektor. Man behøver så bare at tage til Jylland for at overbevise sig selv om, at den profeti ikke er gået i opfyldelse.

Og Industri 4.0 og den næste teknologiske revolution tilsiger faktisk, at industrisektoren i Danmark kan blive styrket på ny og tilmed på en mere bæredygtig måde. Men det vil kræve massive teknologiinvesteringer og massive investeringer i uddannelse og kompetencer.

Forrige artikel Lad os aflive 'fake news' og gå til angreb på desinformation Lad os aflive 'fake news' og gå til angreb på desinformation Næste artikel Grænser for politisk hestehandel Grænser for politisk hestehandel
Trump har bedøvet os

Trump har bedøvet os

LEDELSE Valget tirsdag er det vigtigste i moderne tid. Det vil markere, om den vestlige verdens stærkeste magt endegyldigt er ved at tilpasse sig en ny, mindre demokratisk samfundsmodel.

Han skal lægge arm med Finansministeriets regnedrenge

Han skal lægge arm med Finansministeriets regnedrenge

LEDELSE Med Martin Madsen har Mette Frederiksen hentet en profil med en veldoseret blanding af social indignation, insiderviden og faglig ballast. Ansættelsen af den tidligere SF-spindoktor vækker dog også mistænksomhed.

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Normalt hører man ikke de to ord i samme sætning: eksponentiel klimaomstilling. Men ordene udgør titlen på en helt ny svensk bog. Forfatteren, Rebecka Carlsson, argumenterer for, at den tilgang til innovation, der præger Silicon Valley, er nødvendig for at redde klimaet og miljøet i tide. Klimaløsningerne skal udvikles og udbredes med eksponentielt stigende hastighed. 

ICDK: Stort land – store femårsplaner

ICDK: Stort land – store femårsplaner

KOMMENTAR Den kinesiske regerings 14. femårsplan er på trapperne. Den vil udstikke rammerne for landets udvikling frem til 2026. Danske videns- og innovationsmiljøer bør følge med i de verserende rygter og forventninger til planen, for der er meget vundet ved at være klar, når planen offentliggøres.
Innovation Centre Denmark i Shanghai giver nogle bud på, hvad der er i vente.

Sørg nu for at løse det rette problem

Sørg nu for at løse det rette problem

LEDELSE Det er ikke nok at være god til problemløsning. Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvilke problemer du skal fokusere på, skriver Thomas Wedell-Wedellsborg, der sætter opgaven på formel i ny bog.

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.