Her er Danmarks hemmelige væxtfaktor

Fokus på lokale styrker og kulturtræk kan sparke ny gang i job- og vækstskabelsen og være et effektivt våben i den internationale konkurrence. Det viser en analyse, som den regionale udviklingsorganisation REG LAB offentliggør i næste uge. Analysen bygger på den hidtil største kortlægning af vækstkulturer i Danmark og er et opgør med den hidtidige vækst- og erhvervsindsats. ”Der ligger et kæmpe uudnyttet potentiale i at versionere vækstpolitik langt mere efter lokale vækstkulturer,” siger direktør i REG LAB Bjarne E. Jensen.

Bjarke Wiegand

Svaret på Danmarks vækstudfordring findes på havnen i Esbjerg, i universitetsparken i Aalborg og i symbiosen mellem industrivirksomheder i Kalundborg. Her har man, trods Danmarks generelt høje løn-, skatte-, afgifts- og omkostningsniveau, inden for de seneste år formået at skabe massive vækstsucceser og tusindvis af nye danske arbejdspladser.

De løfterige eksempler på danske vækstsucceser fremgår af den hidtil største kortlægning og analyse af regional vækstkultur i Danmark, som offentliggøres i næste uge. Analysen, som er udarbejdet af Mandag Morgen, COWI og Teknologisk Institut for REG LAB, kommer, netop som Danmark røg nedenud af OECD’s top-ti over global konkurrenceevne, og samtidig med at en række andre opgørelser hejser røde flag for Danmarks faldende vækst- og konkurrencekraft.

Analysen er den hidtil mest omfattende kortlægning af sammenhængen mellem lokale kulturtræk og vækstskabelse. Og den afslører, at evnen til at identificere og bygge stærke netværk omkring lokal vækstkultur og lokale styrkepositioner har en afgørende indflydelse på vækstskabelsen regionalt i Danmark.

Vækstens Danmarkskort" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/01413-bw_fig01_vaekstkulturens-danmarkskort.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0fc28-bw_fig01_vaekstkulturens-danmarkskort.png | Forstør   Luk

Kilde: Mandag Morgen og COWI [/graph]

”Den regionale vækstkultur er i dag en overset driver i den danske vækstdebat,” siger direktør i REG LAB Bjarne E. Jensen. Han taler for, at der er behov for ”nytænkning” og et ”kulturskifte” i udviklingen af dansk vækstpolitik.

”Vi skal bort fra at tænke i one size fits all-systemer og rammebetingelser og i højere grad tænke i, hvordan vi kan understøtte og udbygge den lokale vækstkultur. Analysen underbygger, at vi skal blive meget bedre til at versionere erhvervspolitikken efter regionale forhold,” siger Bjarne E. Jensen.

I analysen indgår over 2 millioner data om kommunale variationer i befolkningssammensætning og erhvervslivets værditilvækst. Og syv regionale vækstcases, der på forskellig vis udnytter den lokale vækstkultur, er blevet identificeret og kortlagt. Tilsammen giver materialet et helt nyt datagrundlag for at arbejde med vækstpolitik i Danmark. Se figurerne 1 og 2.

Vækstsucceserne står i skarp kontrast til den seneste uges mange meldinger om Danmarks styrtblødende konkurrenceevne. Analyser fra erhvervsorganisationerne DI og Dansk Erhverv udpeger vores løn-, afgifts- og skatteniveau som de primære håndtag, der skal drejes for at forbedre konkurrenceevnen. Men den nye analyse viser, at fokus på lokal vækstkultur og stærke økosystemer, hvor virksomheder, forskning og myndigheder samarbejder, er et mere effektivt våben i den internationale konkurrence.

En effektiv udnyttelse af den lokale vækstfaktor har således ført til, at havnen i Esbjerg i dag er centrum for en af Europas stærkeste erhvervsklynger inden for offshore-energi, at Aalborg Universitet i dag er omdrejningspunkt for en af Europas stærkeste IKT-klynger, og at delegationer fra hele verden valfarter til Kalundborg for at studere den såkaldte industrisymbiose, hvor en række store industrivirksomheder sparer milliarder af kroner og tonsvis af CO2 gennem en symbiotisk sammenkobling af deres ressourcestrømme.

Kultur som vækstdriver

Den nye analyse argumenterer for, at vækstkultur bør ses som en selvstændig vækstdriver på linje med de fire vækstdrivere, som OECD traditionelt anbefaler sine medlemslande at arbejde med: iværksætteri, innovation, menneskelige ressourcer og teknologi/informationsteknologi.

Analysen afslører nemlig, at der er en tæt sammenhæng mellem den økonomiske vækst i et givent område og den lokale befolkningssammensætning og kultur i området. Den lokale kultur er således medbestemmende for, at nogle områder har en højere vækst end andre områder.

For Danmark som helhed afhænger 18 pct. – eller næsten en femtedel – af virksomhedernes værdiskabelse af vækstkulturen i virksomhedernes hjemkommuner.

”Sammenhængen er bemærkelsesværdig,” understreger seniorkonsulent Leif Henrik Jakobsen fra Teknologisk Institut, der har stået for projektets delanalyse af kultur og vækstdata.

”Den lokale vækstkulturprofil er nemlig uafhængig af virksomhedernes strategi og andre vækstinitiativer og fremstår således som en underliggende selvstændig vækstdriver,” siger Leif Henrik Jakobsen.

Teknologisk Institut har analyseret sammenhængen mellem virksomhedernes evne til at tjene penge – opgjort som værditilvækst pr. årsværk i det private erhvervsliv – og mere end 80 kulturindikatorer, der illustrerer livsstile, væremåder og holdninger, som kan siges at være et særkende for et geografisk område.

Totalt er der identificeret 19 kulturindikatorer, der har betydning for vækstskabelsen, heriblandt iværksættererfaring, uddannelsesniveau, kommunalvalgsdeltagelse og pendlingafstand. Indikatorerne er samlet i 6 såkaldte kulturlag, der har særlig betydning for den lokale vækst, og som samlet set er definerende for en femtedel af værditilvæksten i de lokale virksomheder. Se figurer 1 og 2.

”Kendskabet til disse kulturlag kan være et afsæt for, hvordan man tilrettelægger vækstinitiativer,” siger Leif Henrik Jakobsen. Han peger på, at vækststrategier på den korte bane kan tilrettelægges, så de bedre flugter med den eksisterende lokale vækstkultur og udnytter lokale styrkepositioner. På lidt længere sigt vil det være muligt at påvirke kulturen hen imod en mere effektfuld lokal vækstkultur.

Fra død fiskerihavn til vækstmetropol

At fokus på lokale styrker og kulturtræk kan sparke ny gang i job- og vækstskabelsen, er ikke blot statistisk ønsketænkning. En selvstændig delanalyse, som Mandag Morgen har udarbejdet i samarbejde med ingeniørvirksomheden COWI, viser, at flere af Danmarks mest succesrige erhvervsklynger netop er bygget op over den læst.

[graph title="Vækstkulturens Danmarkskort" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

 

Mandag Morgen og COWI har identificeret syv cases, hvor en særlig målrettet indsats for at udnytte og udbygge den lokale vækstkultur har forvandlet hele områdets vækst. Det er blandt andet tilfældet i Esbjerg, hvor især den lokale evne til iværksætteri og risikovillighed har været drivende for opbygningen af en stærk vækstkultur omkring energi- og offshore-teknologi.

”Esbjerg nyder godt af sin geografiske placering i forhold til aktiviteter i Nordsøen. Men der er også en særdeles stærk og beslutsom kultur omkring forandringer og nye initiativer,” siger Anders Eldrup, formand for klyngesamarbejdet Offshoreenergy i Esbjerg.

Som tidligere direktør i Danmarks største energiselskab DONG og nuværende formand for både Offshoreenergy, energiklyngen LORC på Fyn og Copenhagen Cleantech Cluster i København har Eldrup et omfattende kendskab til vækstinitiativer over hele landet. Og han udpeger Esbjerg som et lærerigt eksempel på et område, hvor lokale styrker, kultur og vækst går op i en højere enhed.

”Der er en kommune og en havn, som investerer på forkant af behovene. Et erhvervsliv, som udnytter lokale styrker i forhold til nærheden til havet. Og en generel kultur omkring, at hvis noget ikke virker, finder man på noget andet, der gør,” siger Anders Eldrup.

Offshoreenergy-klyngen i Esbjerg er i dag hædret af EU-Kommissionen som en af Europas mest velfungerende erhvervsklynger med titlen ”Cluster Management Excellence Label Gold”.  En titel, der i dag kun er givet til 22 klynger i hele Europa. IKT-klyngen i Aalborg "BrainsBusiness", som også indgår i delanalysen, har opnået samme titel.

Økosystemer som samlingspunkt

I både Esbjerg, Aalborg og de øvrige cases i analysen står evnen til at identificere og udnytte lokale styrker og kulturtræk centralt. Men vigtigst er den måde, aktørerne arbejder sammen på i netværk, der forbinder virksomheder, uddannelsesinstitutioner og lokale myndigheder. Jo stærkere netværksrelationerne er, jo bedre udnyttes vækstkulturen og de lokale styrker i et økosystem, der både gavner de eksisterende virksomheder og er med til at skabe nye virksomheder og vækstaktiviteter.

Udfordringen er, at stærke økosystemer ikke er noget, man sådan bare lige skaber. I de mest succesrige cases er økosystemet skabt og drevet på privat initiativ og virkelyst. Desuden er netværksrelationerne uformelle. Det, der binder økosystemet sammen, er, at alle parter får gevinst ved at indgå i systemet. Eller som den amerikanske vækst- og iværksætterguru Daniel Isenberg siger: ”Ingen ejer eller kontrollerer økosystemet. Det lever kun i kraft af, at de forskellige dele af økosystemet er afhængige af hinanden, og at alle er bevidste om og respekterer den indbyrdes afhængighed.”

Daniel Isenberg er professor i ledelse på iværksætteruniversitetet Babson College i Boston og en af verdens fremmeste forskere i vækstkultur og økosystemer. Hans forskning underbygger, at økosystemer, der bygger på den lokale vækstkultur, er en effektiv motor for økonomisk vækst. Men han advarer mod at tro, at det er en motor, det offentlige kan styre.

”Man bliver nødt til at erkende, at økosystemet er et multistakeholder-system. Og man kan ikke påvirke økosystemet, hvis man kun tilfredsstiller én stakeholder. Hvis man kun ser det fra regeringens side. Men det er ikke desto mindre det, de fleste gør,” siger Daniel Isenberg.

Hvad man derimod godt kan gøre som myndighed, er at blive bedre til at identificere lokale vækstøkosystemer, finde ud af, hvem der er nøgleaktørerne, bringe dem sammen og skabe rammerne for en åben dialog om ønsker, der vil gavne hele økosystemet.

Kommuner og regioner skifter kurs

I flere regioner og kommuner er man allerede begyndt at tage anbefalingerne op til overvejelse og lægge planer for at arbejde langt mere målrettet med de lokale vækstkulturer.

”Analyserne går til et meget svært spørgsmål på en ny måde. Det trænger vi til i den diskussion, der handler om at skabe vækst i Danmark,” siger udviklingschef i Silkeborg Kommune Gregers Pilgaard. Han er enig med REG LAB’s direktør, Bjarne E. Jensen, om, at vækstpolitikken i dag går for traditionelt frem og fokuserer ensidigt på at dyrke OECD’s vækstdrivere, med det resultat, at den ofte fører til one size fits all-løsninger.

”Hvis den kommunale vækst var en patient, har vi indtil nu givet samme medicin til alle patienter. Nu ved vi, at vi skal dosere lidt forskelligt alt efter sammensætningen af den lokale vækstkultur,” siger Gregers Pilgaard. Han vil nu forsøge at påvirke vækstkulturen i Silkeborg Kommune gennem kommunens bosætningspolitik.

”Det interessante er, at vi nu ved, hvilke kulturtræk der giver den største væksteffekt. Den viden vil vi bruge i forhold til vores arbejde med at profilere kommunen over for nye beboere,” siger Gregers Pilgaard.

Tilsvarende vil Region Sjælland søge inspiration i de syv casestudier og deres anbefalinger om at arbejde med økosystemer og klynger.

”Vi er ret inspirerede af Esbjerg, og hvordan de har opbygget en af Europas absolut førende klynger,” siger udviklingsdirektør for innovation og vækst i Region Sjælland, Tue David Bak. Han ser gode muligheder i at ”efterligne Esbjerg” i forhold til opbygningen af en erhvervsklynge omkring etableringen af den kommende Femern-forbindelse.

”Vi vil gerne lave et mini-Esbjerg på teknologier og support til det, der er relateret til store infrastrukturbyggerier,” siger Tue David Bak.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu