Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Placeholder image
Foto: Illustration: Morten Voigt

Hvorfor Danmark?

Hvorfor skal verdens knap 8 milliarder mennesker vælge Danmark og danske virksomheder til? 20 fremtrædende erhvervsprofiler har sat sig i spidsen for at finde svar og løsninger på nogle af Danmarks største udfordringer for at klare sig i den skærpede fremtidige konkurrence.

Erhvervsspidsen samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Hvorfor Danmark?

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Danmark har kurs mod en ny form for global konkurrence.

Når vi forhåbentlig snart er ude af coronakrisens værste skygger af sygdom, død og virksomhedslukninger, skal vi ikke forvente at vende tilbage til den hverdag, vi forlod før pandemiens hærgen.

Den globalisering, som venter på den anden side af corona, kommer til at se meget anderledes ud end den, vi har oplevet de seneste 40 år. Vi må alle indstille os på en ny, ukendt og mere usikker virkelighed.

Det er budskabet fra en bred kreds af 20 fremtrædende erhvervsprofiler, som har sat sig i spidsen for at finde svar og løsninger på nogle af Danmarks største udfordringer i den skærpede fremtidige konkurrence.

De mener, at Danmark har et presserende behov for at få lavet en ambitiøs og langsigtet strategisk plan – en transformationsplan – hvis vi skal fastholde vores velstand og ikke halte efter fremadstormende lande i især Asien.

”Danmark er meget afhængig af globaliseringen. Jeg tror ikke, at man kan nævne flere end fem til ti lande i verden, der har mere på spil i forhold til en fortsat globalisering, end Danmark har,” siger den danske vicegeneralsekretær i OECD, Ulrik Vestergaard Knudsen.

Udover Ulrik Vestergaard Knudsen omfatter de 20 erhvervsprofiler også folk som Falcks administrerende direktør, Jakob Riis, den globale chef i Boston Consulting Group, Mai-Britt Poulsen, PFA’s koncernchef, Allan Polack, Googles danske direktør, Malou Aamund, og Ulrik Juul Christensen, CEO for det globale fyrtårn Area9 Lyceum. 

De har alle taget imod en invitation fra Industriens Fond om at gå sammen i det nyoprettede Dansk Konkurrenceevneråd for at finde svar på, hvorfor verden skal vælge Danmark og danske virksomheder til i fremtiden.

Mandag Morgen kan i dag løfte sløret for nogle af rådets første anbefalinger til, hvordan Danmark kan udnytte sine styrkepositioner til at tackle de nye udfordringer og køre landet i stilling til anden generation af globaliseringen.

Alarmklokkerne ringer

Den gode nyhed er, at Danmark indtil nu har været en af globaliseringens vindernationer.

Det nye råd har lavet en slags tilstandsrapport over Danmarks hidtidige resultater i første runde af globaliseringen fra 1980 og frem til i dag. Den viser, at Danmark scorer høje karakterer på en stribe forskellige globale rankings.

Danmark er således ikke bare et af verdens mest globaliserede lande. Vi har også indtil nu været et af de mest konkurrencedygtige lande og høstet nogle af de største økonomiske og samfundsmæssige gevinster. 

Men farerne truer i horisonten.

I vores selvforståelse er vi muligvis en digital frontløber-nation, men den antagelse holder ikke ved nærmere eftersyn. Den seneste globale konkurrenceevnerapport fra World Economic Forum (WEF) udpeger for eksempel fire kriterier med særlig betydning for den digitale omstilling. Men danskernes brug af it halter nu så meget efter brugen hos andre landes borgere, at Danmark ikke længere er med i top-10 i to ud af de fire kategorier.

Og i WEF’s nye Strategic Intelligence Tool, der benytter kunstig intelligens i analysen af landes strategiske udfordringer, rangerer Danmark blot som nummer 23 i kategorien ’regeringens orientering mod fremtiden’.

”Vores succes med digitalisering er en forudsætning for, at vi har noget at sælge. Ellers kommer vi ikke til at overleve i den globale konkurrence. Det er derfor, den digitale transformation er så vigtig for Danmark. Det er den for alle lande. Men det er den især for Danmark, fordi vi ikke har så meget andet at falde tilbage på,” siger Ulrik Vestergaard Knudsen.

Så selv om Danmark umiddelbart træder ind i anden generation af globaliseringen fra en styrkeposition, bimler alarmerne, fordi vi mister terræn på kritisk vigtige områder.

En åben samfunds-tænketank

Tanken er, at det nye konkurrenceevneråd skal vende vrangen ud på sig selv og fungere som Danmarks første åbne samfunds-tænketank.

De 20 rådsmedlemmer skal ikke sidde oppe i et elfenbenstårn og udtænke 10-12 kloge anbefalinger til regeringen. De skal hver især spørge 20 andre folk til råds, så mindst 400 kloge og skarpe hjerner inden sommeren næste år vil være taget med på råd og deltage i en bred samfundsdebat. Samtidig kan alle folk – unge som gamle – byde ind i debatten via #whydk

Dansk Konkurrenceevneråd

Her er alle rådets 20 medlemmer:

Mai-Britt Poulsen, seniorpartner og global chef, Boston Consulting Group

Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD

Esben Gadsbøll, partner, Nordic Makers

René Svendsen-Tune, direktør, GN Store Nord

Jakob Riis, adm. direktør, Falck

Malou Aamund, direktør, Google Danmark

Britt Meelby Jensen, adm. direktør, Atos Medical

Allan Polack, koncernchef, PFA Pension

Ulrik Juul Christensen, bestyrelsesformand og adm. direktør, Area9 Group

Thomas Visti Jensen, ejer og bestyrelsesformand, Visti Unlimited

Sissel Hansen, stifter og adm. direktør, StartupGuide

Steen Thygesen, adm. direktør, Audientes

Stine Mølgaard Sørensen, medstifter og driftschef, Radiobotics

Bjarne Corydon, adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør, Børsen

Tine Roed, bestyrelsesformand for Multimanager Invest og tidligere DI-direktør

Christina Boutrup, Kina-ekspert, forfatter og journalist

Hans Axel Kristensen, medstifter og direktør, PlastiX

Nima Sophia Tisdall, medstifter og adm. direktør, Blue Lobster

Matias Møl Dalsgaard, medstifter og direktør, GoMore

David Dreyer Lassen, professor, Københavns Universitet

De første folk har budt ind i debatten, som for eksempel Unilevers formand, Nils Smedegaard Andersen, ledende partner Jakob Barüel Poulsen fra Copenhagen Infrastructure Partners og B&O’s formand, Juha Christensen. De fremhæver vidt forskellige ting som humor, et stærkt økosystem og et digitalt sundhedsvæsen som fremtidens vigtigste danske konkurrenceparametre.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) betegner det nye råds foreløbige anbefalinger som ”spændende tanker.”

”Jeg er helt enig i, at der er et stort erhvervspotentiale i at udvikle nye løsninger i samspil mellem det offentlige og private inden for det jeg vil kalde velfærdsteknologi. Vi har for eksempel også fokus på at bygge videre på det stærke offentlige-private samarbejde i regeringens nye strategi for life science. For det danske velfærdssamfund er en afgørende motor for vækst og udvikling i dansk erhvervsliv,” siger Simon Kollerup i et skriftligt svar til Mandag Morgen og tilføjer:

”Jeg mener også, at vi skal blive endnu bedre til at udnytte det lokale unikke vækstpotentiale. For der er stor forskel på, hvad styrkerne er i Nordjylland, Bornholm og Fyn. Derfor har regeringen for nylig nedsat syv regionale vækstteams, med repræsentanter fra både erhvervsliv, fagbevægelse, forskningsverden og kommuner, der skal komme med anbefalinger til, hvordan vi bedst investerer i lokale erhvervsstyrker og potentialer, som kan udvikle sig til lokale erhvervsfyrtårne og bidrage til at hele landet kommer godt igennem coronakrisen. Behovet for stærke virksomheder er kun blevet endnu vigtigere efter corona. Derfor modtager jeg selvfølgelig gerne input, der kan hjælpe med at vise vejen mod vækst, nye arbejdspladser og grønne løsninger i hele landet. ”

Partnerskaber nøglen til ny konkurrence

Det nye råd mener, at de store udfordringer kun kan løses i et tæt samarbejde mellem en række aktører.

Rådet opfordrer blandt andet regeringen til at fortsætte succesen fra klimapartnerskaberne, hvor en stribe fremtrædende topchefer fra dansk erhvervsliv har været med til at støbe over 400 anbefalinger, så Danmark kan blive et foregangsland for resten af verden i den grønne omstilling.

På det digitale område er regeringen allerede i gang. For nylig har regeringen inviteret topledere og eksperter helt ind i maskinrummet i et nyt digitaliseringspartnerskab med Mærsks bestyrelsesformand, Jim Hagemann Snabe, som formand. Det har fået et halvt år til at komme med konkrete idéer til, hvordan Danmark og danske virksomheder kan udnytte digitaliseringen til at skabe vækst og blive et globalt udstillingsvindue, som kan sikre fremtidig dansk eksport af digitale løsninger og teknologi.

Samtidig har regeringen nedsat syv vækstteams, der skal skabe vækst og arbejdspladser i hele landet efter coronakrisen. De syv vækstteams har fokus på forskellige temaer som grøn omstilling, life science og robotter. Desuden har regeringen etableret et nyt nationalt partnerskab om sundhedsdata for at udveksle viden og erfaringer.

Rådet vil etablere tilsvarende partnerskaber inden for sundhed og læring. Begge områder er nogle af fremtidens vigtigste konkurrenceparametre, fortæller direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang.

”Vi tager udgangspunkt i de områder, hvor vi har et uudnyttet potentiale og har noget at byde på. Det har vi med vores meget veludviklede uddannelsessektor koblet sammen med digitalisering. Og det har vi på sundhedsområdet med en stærk health-sektor,” siger Thomas Hofman-Bang.

I Danske Regioner, der ejer de offentlige sygehuse i Danmark, er formanden Stephanie Lose (V), klar til at indgå partnerskaber inden for sundhed.

“Partnerskaber mellem offentlige og private aktører er forudsætningen for, at vi kan løse nogle af de problemer, vi står over for og hjælpe os til at få mest mulig sundhed for pengene. Det kan for eksempel være problemer som ulighed i sundhed,” siger hun.

Stephanie Lose henviser blandt til regionernes arbejde for en folkesundhedslov, der bygger på lokale, regionale og nationale partnerskaber med de aktører, der kan bidrage til løsningen af et problem. 

“Der er ikke en fast opskrift på, hvem der skal indgå i et partnerskab, men de stærkeste løsninger involverer alle aktører lige fra det offentlige, som har kendskabet til borgerne, over private virksomheder, der kan tilbyde løsninger, til organisationer i civilsamfundet, som kan engagere borgerne og så borgerne selv. Vi skal samarbejde på kryds og på tværs for at lykkes,” siger hun.

Nye styrkeområder i konkurrencen

Med de forslag trækker Rådet både sundhed og læring helt ind i kernen af den model, der skal styrke konkurrenceevnen i de kommende år.

Det ekstra fokus på sundhed skyldes særligt to forhold. For det første er et godt sundhedsvæsen med til at skabe gode liv for borgerne. Det betyder både færre sygedage, mere livskvalitet og bedre samfundsøkonomi.

For det andet kan nye partnerskaber på sundhedsområdet udvikle løsninger, der kan skabe nye eksportmuligheder for danske virksomheder.

”Coronakrisen har vist for alle, at sundhed bare er en fundamentalt vigtig ting for vores velbefindende og for økonomien. Vi har en række styrkepositioner i det danske sundhedsvæsen. Men vi står overfor nogle kæmpe udfordringer. Vi skal levere meget mere sundhed for færre penge over de næste 10 til 20 år. Det kræver, at vi gentænker nogle løsninger,” siger Falcks administrerende direktør, Jakob Riis, der også er formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

I diskussionen af digitalisering er der af gode grunde meget opmærksomhed på teknologierne. Det skygger dog i nogen grad for et lige så nødvendigt fokus på borgernes kompetencer.

”Det bliver afgørende for vores konkurrenceevne i fremtiden, hvor godt vi kan omstille arbejdsstyrkens kompetencer. Vi må regne med at håndtere, at mellem hvert tredje og hvert andet job vil ændre sig markant over de næste 20 år. Derfor skal Danmark være blandt de bedste til at omforme den arbejdskraft, der er til rådighed,” siger Ulrik Juul Christensen, medlem af Dansk Konkurrenceevneråd og CEO for Area 9 Lyceum, en dansk virksomhed, der arbejder med læringsteknologier. Se artikel om Læringsrejse for livet.

Slip erhvervslivets kræfter løs

Det nye råd har også ladet sig inspirere af regeringens frikommuneforsøg, hvor en række borgmestre har fået lov til at se bort fra regler og bureaukrati i et forsøg på at skabe mere nærhed i velfærden ude i de enkelte daginstitutioner, folkeskoler og plejehjem.

Rådet foreslår, at landets borgmestre på tilsvarende måde får lov til at slippe erhvervslivets kræfter løs og teste nye løsninger. Borgmestrene kan søge om at blive nationale erhvervs- og innovationskommuner. På den måde får virksomheder og kommuner mulighed for at udvikle og afprøve nye storskala-løsninger på komplekse globale samfundsudfordringer på tværs af det offentlige, det private og civilsamfundet.

Lykkes det at udvikle gode, succesfulde løsninger, kan det styrke erhvervslivets konkurrencekraft og skabe nye danske tech-virksomheder og scale-ups, mener direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang.

”Tanken om at afgrænse bestemte områder og gøre dem til livings labs på et givent område er en super spændende idé. Det er også en appel om, at vi skal nytænke og bruge nye greb for at styrke konkurrencekraften. På en række områder betragter verden faktisk Danmark som et living lab, da vi er et meget homogent og relativt lille område. Det er derfor, store globale aktører bruger Danmark som en testarena for nye modeller og teknologi inden for blandt andet telekommunikation,” siger Thomas Hofman-Bang, tidligere topchef i blandt andet NKT Holding og KPMG.

Lav markedszoner ligesom i Kina

Rådet er også inspireret af Kinas bestræbelser på at blive verdens førende supermagt inden for kunstig intelligens (AI) og opfordrer til at lave lignende ordninger i Danmark.

Styret i Beijing har for nylig oprettet fem nye AI-innovationszoner i landet. Dermed er det samlede antal AI-zoner nu oppe på otte. Det giver Kina mulighed for at udvikle og teste AI i storskala med 10-15 millioner mennesker inden for eksempelvis hospitalsvæsen, energisystemer og trafikplanlægning.

Selvfølgelig kan der være en bagside af denne udvikling. Ofte bliver Kina kritiseret for at bruge kunstig intelligens til at overvåge store menneskemængder og bryde menneskerettighederne. Men landet er også langt foran andre, når det handler om den mere praktiske brug af AI – lige fra selvkørende biler og dronelevering til robotter, der retter opgaver i skolerne, og robotlægeklinikker.

Det er denne form for konkurrenceevne, som det nye danske råd forestiller sig kan indføres på lignende vis i Danmark.

Tanken er, at danske virksomheder sammen med fonde, pensionskasser, business angels og andre dele af civilsamfundet udpeger en række nationale by- og lokalområder til at være en slags morgendagens markedszoner. På den måde kan disse danske zoner omdannes til miljøer for udvikling, test og implementering af pilotprojekter og systemløsninger i stor skala og måske på sigt skabe en ny global storsællert.

Rådet peger for eksempel på, at Københavns Nordvest-kvarter kan omdannes til et slags stort sundhedslaboratorium for nye løsninger, da beboerne i området har den laveste gennemsnitlige levetid. På den måde kan beboerne få en frivillig håndsrækning til at leve sundere og længere og dermed måske få et bedre liv. Samtidig får virksomheder mulighed for at udvikle og afprøve nye storskala-løsninger. 

På tilsvarende måde forestiller rådet sig, at eksisterende lokale initiativer som EnergySmartGridLab i Trekantsområdet, FutureSkillsLab i Billund eller Sustainable LivingLabs i Auderødlejren også kan blive ’morgendagens markedszoner’.

USA og Kina har kastet handsken

Den slags forslag kan måske lyde vilde i mange folks ører.

Men udviklingen går meget stærkt for tiden. Danmark kan ikke tillade sig at læne sig tilbage, fordi vi klarer os godt i en europæisk kontekst. For Europa har sammenlignet med andre kontinenter klaret sig rigtig skidt økonomisk i 2020 og står dårligt i prognoserne for 2021. Danmark bliver derfor også nødt til at benchmarke sig med andre lande uden for Europa som Australien, Kina samt Singapore og andre ASEAN-lande, lyder budskabet fra det nye råd.

Kina har for nylig vedtaget en ny femårsplan om blandt andet at udvikle verdens kraftigste kunstige intelligens, en ny krypto-valuta, en ny grøn bilpark før 2035 og en række teknologiske indsatser indenfor blandt andet traditionelt danske styrkepositioner som health- og life science.

USA har også sat turbo på sin økonomi med en gigantisk hjælpepakke på 1.900 milliarder dollars, der skal holde hånden under den amerikanske økonomi. Et beløb, der svarer til, at hvis du brugte 40 dollars i sekundet – knap 250 kroner – døgnet rundt alle årets dage, ville det tage over 1.500 år at få dem brugt.

Som Martin Møller Boje Rasmussen, direktør og grundlægger af Nordic Model Institute, der sammen med Industriens Fond står bag det nye råd, udtrykker det:

”Det geopolitiske tempo er enormt lige nu og svært at fatte. USA og Kina har kastet handsken i en ny, post-pandemisk global konkurrence. Kinesiske Alibaba og amerikanske Amazon er i fuld gang. Danmark risikerer at blive kørt over i det kapløb. Derfor haster det med at finde nye løsninger for, hvordan det private og offentlige sammen kan skabe markeder for de nye teknologiske løsninger, der er på vej.”

Omtalte personer

Niels Smedegaard

Formand for Falck, Bikubenfonden, ISS og Molslinjen, i bestyrelsen for DSV og Frederiksbergfonden
cand.merc. (Handelshøjskolen i København 1986)

Martin Møller Boje Rasmussen

CEO, Nordic Model Institute, Postdoc, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Ph.d. i komparativ politisk økonomi (CBS)

Jakob Riis

Adm. direktør, Falck
master, ph.d., skovbrug og økonometri, (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1995)

Se alle personer

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser