Europæisk straftold kan bremse det danske boom i solceller

Billige kinesiske solceller har været en vigtig driver for det danske solcelleeventyr, men de udbydes til urealistisk lave priser. Nu overvejer EU at følge amerikanerne og indføre straftold på de kinesiske solceller.

Mens det ivrigt diskuteres, om den danske statsstøtte til solenergi er for lukrativ, kan der være prisstigninger i vente fra en helt anden kant. Amerikanske producenter af solceller har nemlig anklaget deres kinesiske konkurrenter for at være statsstøttede. Mens sagen forberedes, har man fra amerikansk side indført en midlertidig straftold på mellem 24 og 36 pct. Det er et forvarsel om, hvad der kan være på vej – også til det danske og europæiske marked.

Uden subsidier er der som bekendt ikke noget marked for vedvarende energi. I hvert fald ikke, så længe at prisen for global opvarmning ikke indregnes i prisen på fossile energikilder som kul, gas og olie.

For at forstå udviklingen i markedet for solenergi, skal man dykke ned i, hvad der viser sig at være et globalt spil om subsidier, industripolitik og jobskabelse. Og her er Kina den helt centrale aktør.

For det første er det i høj grad de kinesiske selskaber, der har knoklet priserne ned til det punkt, hvor solenergi med diverse nationale subsidier er blevet en fornuftig investering – ikke mindst i Danmark. Kina står for 65 pct. af den globale produktion af solceller, og EU modtager som Kinas største marked hele 80 pct. af Kinas samlede eksport.

Følg Nis Høyrup

Kina nød godt af spansk og tysk statsstøtte

Det er som udgangspunkt ikke et resultat af kinesiske subsidier, at Kina har udviklet verdens førende sektor for solenergi. Det er derimod spanske og tyske subsidier, der har skabt et marked, som kineserne effektivt har formået at udnytte.

Efterfølgende har den voldsomme konkurrence blandt de kinesiske producenter drevet priserne ned. Det har været afgørende for at skabe et stærkt voksende globalt marked. Og med lidt hjælp fra klimaminister Martin Lidegaard har det som bekendt også skabt et dansk boom i solenergien.

Nu anklager en række stærkt pressede amerikanske producenter af solceller deres kinesiske konkurrenter for at være statsstøttede, så de er i stand til at underbyde markedet med urealistisk lave priser. Og under hensyntagen til en håndfuld tyske producenter har EU indledt en undersøgelse, der kan ende med, at der indføres straftold.

Hvis det sker, vil priserne på solceller stige. Dermed kan det tipping-point, der har gjort solenergien til en fornuftig investering, blive skubbet flere år ud i fremtiden.

Men er de kinesiske producenter statsstøttede? Svaret er ikke så ligetil. Der er f.eks. ikke nogen kinesisk præmie ved produktion af strøm fra solceller. Det skyldes, at energipriserne i Kina fortsat er meget lave, og der derfor er langt til det finansielle tipping-point, som f.eks. de danske og tyske subsidier har kunnet hjælpe med at nå. Derfor er det kinesiske marked for solenergi stadigvæk beskedent.

[quote align="right" author=""]Det vil være en stor overraskelse, hvis ikke EU i sidste ende når frem til, at prisen på de kinesiske solceller burde ligger højere.[/quote]

Jeg interviewede i forbindelse med min ph.d.-afhandling nogle af de kinesiske producenter. Og det er tydeligt, at låneklimaet er yderst venligt og politisk farvet. Disse gunstige finansieringsmuligheder fungerer således som en væsentlig form for indirekte statsstøtte.

Endelig kan man altid anklage de kinesiske virksomheder for at være statsstøttede, fordi de som udgangspunkt får både energi og landleje billigt. Dertil kommer den lette adgang til billige råstoffer, som bl.a. følger af kinesernes lempelige forhold miljøet.

Arbejdspladser på spil

Når EU skal vurdere sagen, er det netop disse forhold, de kigger på, for at afgøre, om de kinesiske priser er på et leje, hvor den ”rigtige” pris burde være. Og det vil være en stor overraskelse, hvis ikke EU i sidste ende når frem til, at prisen på de kinesiske solceller burde ligger højere.

Efterfølgende skal EU afveje de samlede interesser, f.eks. de positive effekter på klimaregnskabet og nettoeffekten på beskæftigelsen, inden man pålægger straftolden og stækker de kinesiske producenter.

[quote align="left" author=""]Kort sagt prøver kineserne at gøre det rigtige ved at fremme den grønne dagsorden. Til gengæld kolliderer fremgangsmåden med hele det vestlige handelssystem.[/quote]

Dilemmaerne er mange. Nok vil højere toldsatser redde nogle amerikanske eller europæiske arbejdspladser i (det, der er tilbage af) solcelleindustrien. Men det vil også betyde højere priser og dermed mindre vedvarende energi samt tab af de mange arbejdspladser, der er i installationen og monteringen af panelerne. Dertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt kineserne skal have lov til at erobre et marked ved hjælp af en industripolitik, som er på kant med de WTO-regler, Kina har skrevet under på.

Sagen understreger, hvor kompliceret industri- og klimapolitik er i en globaliseret verden. De tyske politikere, der i sin tid indførte subsidier til solenergi, havde næppe i deres vildeste fantasi forestillet sig, at de ville gøre Kina til verdens førende producent af solceller. Og de kinesiske banker, der med politisk støtte fortsat holder hånden under de kinesiske producenter og puster til den voldsomme priskonkurrence, havde nok heller ikke regnet med et så stærkt modsvar fra amerikanske producenter. Udviklingen kan reelt tvinge de eksportafhængige kinesiske producenter gennem en bølge af konkurser.

Kort sagt prøver kineserne at gøre det rigtige ved at fremme den grønne dagsorden. Til gengæld kolliderer fremgangsmåden med hele det vestlige handelssystem. Og hvad gør man så?

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Innovationsmaskine hjælper New Yorks skoler Næste artikel Finanssektoren og fagbevægelsen har problemet til fælles