Europæisk straftold kan bremse det danske boom i solceller

Billige kinesiske solceller har været en vigtig driver for det danske solcelleeventyr, men de udbydes til urealistisk lave priser. Nu overvejer EU at følge amerikanerne og indføre straftold på de kinesiske solceller.

Mens det ivrigt diskuteres, om den danske statsstøtte til solenergi er for lukrativ, kan der være prisstigninger i vente fra en helt anden kant. Amerikanske producenter af solceller har nemlig anklaget deres kinesiske konkurrenter for at være statsstøttede. Mens sagen forberedes, har man fra amerikansk side indført en midlertidig straftold på mellem 24 og 36 pct. Det er et forvarsel om, hvad der kan være på vej – også til det danske og europæiske marked.

Uden subsidier er der som bekendt ikke noget marked for vedvarende energi. I hvert fald ikke, så længe at prisen for global opvarmning ikke indregnes i prisen på fossile energikilder som kul, gas og olie.

For at forstå udviklingen i markedet for solenergi, skal man dykke ned i, hvad der viser sig at være et globalt spil om subsidier, industripolitik og jobskabelse. Og her er Kina den helt centrale aktør.

For det første er det i høj grad de kinesiske selskaber, der har knoklet priserne ned til det punkt, hvor solenergi med diverse nationale subsidier er blevet en fornuftig investering – ikke mindst i Danmark. Kina står for 65 pct. af den globale produktion af solceller, og EU modtager som Kinas største marked hele 80 pct. af Kinas samlede eksport.

Følg Nis Høyrup

Kina nød godt af spansk og tysk statsstøtte

Det er som udgangspunkt ikke et resultat af kinesiske subsidier, at Kina har udviklet verdens førende sektor for solenergi. Det er derimod spanske og tyske subsidier, der har skabt et marked, som kineserne effektivt har formået at udnytte.

Efterfølgende har den voldsomme konkurrence blandt de kinesiske producenter drevet priserne ned. Det har været afgørende for at skabe et stærkt voksende globalt marked. Og med lidt hjælp fra klimaminister Martin Lidegaard har det som bekendt også skabt et dansk boom i solenergien.

Nu anklager en række stærkt pressede amerikanske producenter af solceller deres kinesiske konkurrenter for at være statsstøttede, så de er i stand til at underbyde markedet med urealistisk lave priser. Og under hensyntagen til en håndfuld tyske producenter har EU indledt en undersøgelse, der kan ende med, at der indføres straftold.

Hvis det sker, vil priserne på solceller stige. Dermed kan det tipping-point, der har gjort solenergien til en fornuftig investering, blive skubbet flere år ud i fremtiden.

Men er de kinesiske producenter statsstøttede? Svaret er ikke så ligetil. Der er f.eks. ikke nogen kinesisk præmie ved produktion af strøm fra solceller. Det skyldes, at energipriserne i Kina fortsat er meget lave, og der derfor er langt til det finansielle tipping-point, som f.eks. de danske og tyske subsidier har kunnet hjælpe med at nå. Derfor er det kinesiske marked for solenergi stadigvæk beskedent.

[quote align="right" author=""]Det vil være en stor overraskelse, hvis ikke EU i sidste ende når frem til, at prisen på de kinesiske solceller burde ligger højere.[/quote]

Jeg interviewede i forbindelse med min ph.d.-afhandling nogle af de kinesiske producenter. Og det er tydeligt, at låneklimaet er yderst venligt og politisk farvet. Disse gunstige finansieringsmuligheder fungerer således som en væsentlig form for indirekte statsstøtte.

Endelig kan man altid anklage de kinesiske virksomheder for at være statsstøttede, fordi de som udgangspunkt får både energi og landleje billigt. Dertil kommer den lette adgang til billige råstoffer, som bl.a. følger af kinesernes lempelige forhold miljøet.

Arbejdspladser på spil

Når EU skal vurdere sagen, er det netop disse forhold, de kigger på, for at afgøre, om de kinesiske priser er på et leje, hvor den ”rigtige” pris burde være. Og det vil være en stor overraskelse, hvis ikke EU i sidste ende når frem til, at prisen på de kinesiske solceller burde ligger højere.

Efterfølgende skal EU afveje de samlede interesser, f.eks. de positive effekter på klimaregnskabet og nettoeffekten på beskæftigelsen, inden man pålægger straftolden og stækker de kinesiske producenter.

[quote align="left" author=""]Kort sagt prøver kineserne at gøre det rigtige ved at fremme den grønne dagsorden. Til gengæld kolliderer fremgangsmåden med hele det vestlige handelssystem.[/quote]

Dilemmaerne er mange. Nok vil højere toldsatser redde nogle amerikanske eller europæiske arbejdspladser i (det, der er tilbage af) solcelleindustrien. Men det vil også betyde højere priser og dermed mindre vedvarende energi samt tab af de mange arbejdspladser, der er i installationen og monteringen af panelerne. Dertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt kineserne skal have lov til at erobre et marked ved hjælp af en industripolitik, som er på kant med de WTO-regler, Kina har skrevet under på.

Sagen understreger, hvor kompliceret industri- og klimapolitik er i en globaliseret verden. De tyske politikere, der i sin tid indførte subsidier til solenergi, havde næppe i deres vildeste fantasi forestillet sig, at de ville gøre Kina til verdens førende producent af solceller. Og de kinesiske banker, der med politisk støtte fortsat holder hånden under de kinesiske producenter og puster til den voldsomme priskonkurrence, havde nok heller ikke regnet med et så stærkt modsvar fra amerikanske producenter. Udviklingen kan reelt tvinge de eksportafhængige kinesiske producenter gennem en bølge af konkurser.

Kort sagt prøver kineserne at gøre det rigtige ved at fremme den grønne dagsorden. Til gengæld kolliderer fremgangsmåden med hele det vestlige handelssystem. Og hvad gør man så?

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Innovationsmaskine hjælper New Yorks skoler Næste artikel Finanssektoren og fagbevægelsen har problemet til fælles
Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

"Investeringer i fællesskaber er de mest profitable"

Demokratisk tilgang til virksomhedsdrift er udbredt i kreative brancher, og det er den bedste investering, man kan gøre, mener Peter Ingemann, der ud over sit eget musikalske virke har været revisor for et utal af kunstnere.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen.