Europæisk straftold kan bremse det danske boom i solceller

Billige kinesiske solceller har været en vigtig driver for det danske solcelleeventyr, men de udbydes til urealistisk lave priser. Nu overvejer EU at følge amerikanerne og indføre straftold på de kinesiske solceller.

Mens det ivrigt diskuteres, om den danske statsstøtte til solenergi er for lukrativ, kan der være prisstigninger i vente fra en helt anden kant. Amerikanske producenter af solceller har nemlig anklaget deres kinesiske konkurrenter for at være statsstøttede. Mens sagen forberedes, har man fra amerikansk side indført en midlertidig straftold på mellem 24 og 36 pct. Det er et forvarsel om, hvad der kan være på vej – også til det danske og europæiske marked.

Uden subsidier er der som bekendt ikke noget marked for vedvarende energi. I hvert fald ikke, så længe at prisen for global opvarmning ikke indregnes i prisen på fossile energikilder som kul, gas og olie.

For at forstå udviklingen i markedet for solenergi, skal man dykke ned i, hvad der viser sig at være et globalt spil om subsidier, industripolitik og jobskabelse. Og her er Kina den helt centrale aktør.

For det første er det i høj grad de kinesiske selskaber, der har knoklet priserne ned til det punkt, hvor solenergi med diverse nationale subsidier er blevet en fornuftig investering – ikke mindst i Danmark. Kina står for 65 pct. af den globale produktion af solceller, og EU modtager som Kinas største marked hele 80 pct. af Kinas samlede eksport.

Følg Nis Høyrup

Kina nød godt af spansk og tysk statsstøtte

Det er som udgangspunkt ikke et resultat af kinesiske subsidier, at Kina har udviklet verdens førende sektor for solenergi. Det er derimod spanske og tyske subsidier, der har skabt et marked, som kineserne effektivt har formået at udnytte.

Efterfølgende har den voldsomme konkurrence blandt de kinesiske producenter drevet priserne ned. Det har været afgørende for at skabe et stærkt voksende globalt marked. Og med lidt hjælp fra klimaminister Martin Lidegaard har det som bekendt også skabt et dansk boom i solenergien.

Nu anklager en række stærkt pressede amerikanske producenter af solceller deres kinesiske konkurrenter for at være statsstøttede, så de er i stand til at underbyde markedet med urealistisk lave priser. Og under hensyntagen til en håndfuld tyske producenter har EU indledt en undersøgelse, der kan ende med, at der indføres straftold.

Hvis det sker, vil priserne på solceller stige. Dermed kan det tipping-point, der har gjort solenergien til en fornuftig investering, blive skubbet flere år ud i fremtiden.

Men er de kinesiske producenter statsstøttede? Svaret er ikke så ligetil. Der er f.eks. ikke nogen kinesisk præmie ved produktion af strøm fra solceller. Det skyldes, at energipriserne i Kina fortsat er meget lave, og der derfor er langt til det finansielle tipping-point, som f.eks. de danske og tyske subsidier har kunnet hjælpe med at nå. Derfor er det kinesiske marked for solenergi stadigvæk beskedent.

[quote align="right" author=""]Det vil være en stor overraskelse, hvis ikke EU i sidste ende når frem til, at prisen på de kinesiske solceller burde ligger højere.[/quote]

Jeg interviewede i forbindelse med min ph.d.-afhandling nogle af de kinesiske producenter. Og det er tydeligt, at låneklimaet er yderst venligt og politisk farvet. Disse gunstige finansieringsmuligheder fungerer således som en væsentlig form for indirekte statsstøtte.

Endelig kan man altid anklage de kinesiske virksomheder for at være statsstøttede, fordi de som udgangspunkt får både energi og landleje billigt. Dertil kommer den lette adgang til billige råstoffer, som bl.a. følger af kinesernes lempelige forhold miljøet.

Arbejdspladser på spil

Når EU skal vurdere sagen, er det netop disse forhold, de kigger på, for at afgøre, om de kinesiske priser er på et leje, hvor den ”rigtige” pris burde være. Og det vil være en stor overraskelse, hvis ikke EU i sidste ende når frem til, at prisen på de kinesiske solceller burde ligger højere.

Efterfølgende skal EU afveje de samlede interesser, f.eks. de positive effekter på klimaregnskabet og nettoeffekten på beskæftigelsen, inden man pålægger straftolden og stækker de kinesiske producenter.

[quote align="left" author=""]Kort sagt prøver kineserne at gøre det rigtige ved at fremme den grønne dagsorden. Til gengæld kolliderer fremgangsmåden med hele det vestlige handelssystem.[/quote]

Dilemmaerne er mange. Nok vil højere toldsatser redde nogle amerikanske eller europæiske arbejdspladser i (det, der er tilbage af) solcelleindustrien. Men det vil også betyde højere priser og dermed mindre vedvarende energi samt tab af de mange arbejdspladser, der er i installationen og monteringen af panelerne. Dertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt kineserne skal have lov til at erobre et marked ved hjælp af en industripolitik, som er på kant med de WTO-regler, Kina har skrevet under på.

Sagen understreger, hvor kompliceret industri- og klimapolitik er i en globaliseret verden. De tyske politikere, der i sin tid indførte subsidier til solenergi, havde næppe i deres vildeste fantasi forestillet sig, at de ville gøre Kina til verdens førende producent af solceller. Og de kinesiske banker, der med politisk støtte fortsat holder hånden under de kinesiske producenter og puster til den voldsomme priskonkurrence, havde nok heller ikke regnet med et så stærkt modsvar fra amerikanske producenter. Udviklingen kan reelt tvinge de eksportafhængige kinesiske producenter gennem en bølge af konkurser.

Kort sagt prøver kineserne at gøre det rigtige ved at fremme den grønne dagsorden. Til gengæld kolliderer fremgangsmåden med hele det vestlige handelssystem. Og hvad gør man så?

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Innovationsmaskine hjælper New Yorks skoler Næste artikel Finanssektoren og fagbevægelsen har problemet til fælles

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.