Fejl kan være vejen til bedre innovation

Vi bør lære af amerikanernes syn på iværksætteri og se det at fejle som et naturligt skridt på vejen mod succes.

Jeg har netop besøgt Niels Brocks nye partneruniversitet i San Diego, Californien. Her blev jeg igen mindet om, hvor forskellig tankegangen er mellem amerikanere og os europæere, når drømmen om at blive iværksætter og at få foden under eget bord skal leves ud.

Jeg deltog bl.a. i et dimissionsarrangement for 14 bachelorstuderende fra California International Business University, som vores nye partner hedder. Gæstetaleren var en danskamerikaner ved navn Christian Bræhmer, som i dag lever godt af det bankprodukt, han har udviklet, der formidler donormidler til universiteter og forskningsenheder i Californiens hæsblæsende innovations- og forskningsmiljøer. 

Christians tale var en levende fortælling om opvækst i både USA og Danmark. Om opture og nedture, om at søge lykken og blive slået ud, rejse sig igen og komme ud på den anden side, klogere, stærkere og endnu mere indædt insisterende på, at tingene nok skal lykkes på et tidspunkt.

Gennem sine mange startup-forsøg fandt han ud af, at det, han tændte mest på, var at arbejde i en god sags tjeneste. Derfor fik han ideen at formidle donormidler direkte til forskningsenheder gennem et samarbejde med amerikanske banker. I stedet for at donorer giver penge til en velgørenhedsorganisation, hvor en stor del af pengene går til administration, kan man gennem hans bankprodukt give flere penge ubeskåret til forskningen.

Kernen i hans fortælling var, at man skal turde satse, og at det at fejle og lide nederlag blot er et naturligt skridt på vejen mod succes. Christian Bræhmer var adskillige år og mange fejlslagne initiativer om at nå frem til den succes, han er blevet i dag.

Metode til læring

I Danmark giver mange iværksættere op efter det første eller andet nederlag – i USA bliver man ved. At fejle er en accepteret del af det at starte nyt. Og i stedet for at pibe over det bruger man nedturen(e) til at lære endnu mere. Fejl ses som en metode til læring og som en konsekvens af at bryde grænser. Ikke som et tegn på uduelighed.

Formanden for Googles bestyrelse, Eric Schmidt, har i bogen ”How Google Works” beskrevet den amerikanske tilgang således: ”For at innovere må man være god til at fejle.” Det gør man ved at suge så meget viden ud af sine fejl som muligt, konkluderer han.

Jeg blev selvfølgelig ekstra stolt over Christian Bræhmers historie, da jeg fandt ud af, at han faktisk er Niels Brocker. Som teenager boede han i Danmark og gik på vores internationale gymnasium. Men hans historie er først og fremmest en reminder til mig om, at vi i Danmark skal blive bedre til også at fremhæve dem, der fejler, og tilskynde dem til at fortsætte, selvom det ikke lykkes første gang. I uddannelserne skal vi lære de unge at analysere tidligere fejl og mislykkede forsøg for at lære af dem, og politisk kan det f.eks. oversættes til at lempe vilkårene for iværksættere, der har gæld efter første iværksætterforsøg. 

Som Googles formand også skriver: ”Man bør ikke ligefrem fejre sine nedture, men at fejle er trods alt et slags hædersbevis. I det mindste forsøgte man.”

Læs flere indlæg af Anya Eskildsen her

Alle indlæg på MM Blog er udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Hvorfor bæredygtighed og bæredygtig ledelse? Næste artikel Mad uden medicin – et hastigt voksende marked

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.