Finanssektoren og fagbevægelsen har problemet til fælles

Til trods for store væsensforskelle har finanssektoren og fagbevægelsen én ting til fælles: Deres største udfordringer udspringer af deres egen historiske gøren og laden. Og en genopretning af omverdenens tillid er den eneste måde at bryde den negative spiral på.

Hvad stiller man op, når ens største udfordringer udspringer af de handlinger, man tidligere har begået? Det er et spørgsmål, som to så forskellige institutioner som finanssektoren og fagbevægelsen burde søge svar på.

Hvornår har du sidst hørt en god ide fra fagbevægelsen eller finanssektoren, der reelt indebærer nye innovative bud på at håndtere samfundets store udfordringer? Eller har du, som jeg, måttet lægge øre til defensive meldinger, der mest af alt handler om at lappeløse de problemer, som de gamle systemer selv står fadder til?

Jeg har siden min tid som studerende haft en kærlighed til sociologen Ulrich Becks teori om risikosamfundet. Det er ved at være længe siden nu, men så vidt, jeg husker, er en af hans hovedpointer, at det moderne samfund i accelererende grad selv skaber de problemer, som det forsøger at løse.

Således er der størst vækst inden for de dele af it-sektoren, der beskæftiger sig med at håndtere it-skabte problemer (vira, sikkerhed, spam etc.). Lægemiddelindustrien tjener mange af deres penge ved at sælge produkter, der håndterer bivirkninger af andre typer medicin. Og inden for den traditionelle industri prøver mange at fange den grønne bølge, der i bund og grund handler om at imødegå problemer, som årtiers industriproduktion er årsagen til.

Samfundet optræder som et lukket system, hvor væksten drives frem af behovet for at håndtere selvskabte udfordringer.

Finanssektor på supplerende dagpenge

Derfor kom jeg til at tænke på Ulrich Beck forleden, da jeg til en småkedelig konference kom til at sidde med en repræsentant for fagbevægelsen på min venstre hånd og en bankmand på min højre. Det slog mig, at både finanssektoren og fagbevægelsen følger Ulrich Becks diagnose. De er fanget i en negativ spiral, hvor ressourcerne er låst i et opgør med problemer, som i stedse større grad er interne og selvskabte.

Følg Ask Agger

Væsentlige dele af finanssektoren er fortsat fanget i efterdønningerne af finanskrisen og klarer sig kun, fordi de delvist er på offentlig forsørgelse. En udvidet form for supplerende dagpenge, hvor perioden endnu ikke er blevet halveret.

Branchen skabte i parløb med liberaliseringslystne politikere selv afsættet for selve krisen. I dag bliver de store penge i finansverdenen tjent ved at håndtere den forhøjede risiko, som sektoren selv står fadder til.

Mange bankkunder, fra boligkøbere med uheldig timing til sydeuropæiske eurolande, ser sig fanget i et paradoks, hvor de må låne flere penge for at betale renter af de penge, de tidligere har lånt. Og jo mere gælden øges, jo mere hæves renterne, hvilket igen fører til mere gæld og højere renter. Mange banker er selv blevet gældsslaver, der med hatten i hånden må ud at finansiere fortidens skørlevned på et internationalt lånemarked uden nåde.

Fagbevægelsen i defensiven

Ligeledes er fagbevægelsen hjemsøgt af sit eget paradoks, hvor en altovervejende del af energien bliver brugt på at håndtere, opretholde og ikke mindst forsvare det arbejdsmarkedssystem, som fagbevægelsen selv har været med til at opbygge i takt med velfærdsstatens fødsel. Engang var fagbevægelsen en innovativ og drivende kraft bag en gradvis, men skelsættende revolution af danskernes arbejdsliv.

I dag er de overvejende blevet en defensiv kraft, der stædigt forsvarer deres berettigelse og et system, som desperat savner at blive opdateret til en virkelighed anno 2012.

For begge sektorer gælder det, at de har lukket sig om deres egen selvforståelse og har udviklet en kultur og et sprog, som er næsten umuligt at afkode for de ikke-indviede.

Når vi nu allerede har gang i tyske sociologer, så ligger det ligefor at nævne Niklas Luhmann og hans begreb autopoiesis, der med afsæt i biologien beskriver, hvordan komplekse systemer afkobler sig fra deres omverden gennem en selvrefererende egenlogik, hvor man kun kan forstå systemerne indefra.

Når man betragter sommerens kommunikationskrig om Vejlegården eller finanssektorens famlende forsøg på at genfinde sin identitet og samfundsberettigelse, er det åbenbart, at der er opbygget en forståelseskløft mellem de to sektorer og resten af samfundet.

På trods af en stor og professionel kommunikationsafdeling snakkede 3F i ugevis hen over hovedet på de fleste danskere om en faglig konflikt, der i sin substans var relativt enkel og banal. Tilsvarende viser de seneste image-målinger med al tydelighed, at Danske Bank i flere år har savnet en troværdig fortælling til sine kunder, offentligheden og sig selv.

Fagbevægelsens kommunikative tomgang er i særlig grad knyttet til begrebet ”faglighed”, der som smølfernes ”smølf” bruges og misbruges næsten efter forgodtbefindende. En kollektiv sproglig overspringshandling, der ofte står i vejen for at snakke om, hvad det i grunden er, der sker og er behov for i medlemmernes verden.

Tilbage til tilliden

Begge sektorer savner nye og relevante svar på kundernes enkle spørgsmål til dem: ”Hvordan vil I hjælpe mig med at gribe mulighederne i mit liv?”

Luhmann peger på, at ”tillid” er af helt afgørende betydning for, at selvrefererende autopoiesiske systemer kan arbejde konstruktivt sammen med deres omgivelser. Og manglende tillid er måske netop essensen af både finanssektorens og fagbevægelsens aktuelle problemer – medlemmernes tillid, kundernes tillid, tilliden fra resten af samfundet og over for egne medarbejdere.

Og hvordan skaber man tillid? Man blotter sig.

Tillid er noget man giver, og som man skal gøre sig fortjent til at blive gengældt. Tillid bunder i gavegivning, hvor man åbner sig og gør sig sårbar ved ærligt at gå i dialog med sine omgivelser. Og netop villigheden til at åbne sig, gøre sig transparent og se kritisk på egen praksis er nødvendige, men desværre nye øvelser for de to sektorer.

Det triste ved både finanssektorens og fagbevægelsens selvsving er, at begge sektorer er centrale samfundsinstitutioner, der historisk har haft en afgørende betydning. Deres størrelse og historik betyder, at de alt for længe har fået lov til at glide bag om dansen.

Vi har været berøringsangste og tavse i mødet med deres manglende bidrag til en konstruktiv samfundsudvikling. Nu er der brug for, at de kommer ind i kampen som medspillere og ikke modspillere.

Vi har brug for, at de kommer med nye vovede bud på, hvordan vi får gentænkt vores samfundsløsninger, således at der også er en nogenlunde hæderlig plads til lille Danmark i den globale verden.

Læs flere af Ask Aggers indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Europæisk straftold kan bremse det danske boom i solceller Næste artikel Borgerne er løs i Kolding

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.